Typer af stiklinger Stikkemetoder Vækstmedier Dækning

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Dannelse af solsystemet og universets alder Tom Sillesen Tak for billeder og inspiration til Michael Linden-Vørnle, Birgitta Nordström og Don Canfield.
Advertisements

Bevar naturen – begynd at kompostere
Honninghøsten.
Vejret Vandet i luften.
Vand 2 Nedbør.
Biobact Tabs.
Klima.
Gnavere og støttetandede
Globale økosystemer.
Styrk dit immunforsvar
Gavnlige mikroorganismer
Lunger og luftveje 21 januar 2014.
INTENSE BODY MOISTURISER overlevelsesstrategi for sundt udseende hud afslutstart perennial ™
Atmosfæren.
A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet.
Rengøring af energidrevne maskiner
Jordvand, grundvand og overfladevand + Vandets bevægelser i jorden
Vand Problemformulering: Hvordan opfører vand sig?
Vand En livets gave fra en kærlig Gud En fantastisk væske
perennial™ INTENSE BODY MOISTURISER
Vind og vejr - klima Klimaet er et gennemsnit af temperatur, vind og nedbør målt over 30 år.
Hvad er mikroorganismer?
Hvad er mikroorganismer?.
Energiforbrug og energikilder såsom Olie, Gas
Økologi.
Sådan spredes sygdomme
Kap. 2 Mikroorganismer Mikroorganismer i fødevarer
Regnskoven.
Gnavere og støttetandede
Nitrogen kredsløbet.
Bakterie og virus.
Motionsrum på LYSTHUSBAKKEN i KNORRENBORG VANG for voksne og børn Et forslag (fra 2008) til ”Bedre Friluftsliv” fra Gang i Fredensborg.
Hvad kan du gøre for bekæmpe dem? Klimaforandringerne EUROPEAN COMMISSION FEBRUARY 2009.
Väder- och Klimatförändringar
Regnskoven i Sydamerika
Randers, Viborg og Vildbjerg. Indretning af kartoffellager Et kartoffellager skal indrettes ud fra kartoflernes krav til lagring, så flest mulige af kartoflernes.
Økologi Florentina & Ida.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Kartoflers rodsystem: 1. Dybde og udbredelse 2. Betydning af jordtype Rødders.
Måling af fordampningen af pesticider fra marken H.V. Andersen, R. Bossi, P.B. Sørensen & B. Jensen Danmarks Miljøundersøgelser N.O. Jensen Risø P.K. Jensen,
Biodiesel and bioethanol
Stiklingeformering Typer af stiklinger Stikkemetoder Vækstmedier Dækning Center for Jordbrug1.
Dagsorden:  Grounding med ballstick  Fremlæggelse af kropstegninger  20 hurtige til professoren  Anden underviser  Meebook-forløb omhandlende huden.
Gejsere Et geotermisk fænomen. Gejsere En gejser eller springkilde er en speciel form for varm kilde, som periodisk kommer i udbrud og sender en søjle.
Vacum Assisted Closure VAC Procedurevejledning. Indikation:  Størrre sår med blottet subcutis, muskulatur eller fascie, hvor langvarig opheling kan forventes.
Bygningsfysik - fugt © Ministeriet for Børn og Undervisning, Januar 2013, revideret i februar Materialet er udviklet af Efteruddannelsesudvalget.
Plantedyrkning under glas Del 1 Kendskab til faktorer med indflydelse på planternes vækst, Del 2 Grundlæggende klimastyring Del 3 Monitering af skadedyr.
Læhegn og beplantninger i landskabet. Hvorfor og formål Funktion Opbygning Vedligeholdelse.
Jordbundslære -For skov-/gartnerholdet -Sammenfatning af Plantebiologibogens kapitel 12: jordbundslære, side 71 –
Læhegn og beplantninger i landskabet. Hvorfor og formål Funktion Opbygning Vedligeholdelse.
Biogeografi Af Kim Bruun GymnasieBIOS, © Gyldendal og Kim Bruun 1.
Vands kredsløb. Vands kredsløb - principskitse Vands kredsløb - skydannelse.
Mikroorganismer. Hvad er mikroorganismer Gær og skimmelsvampe Bakterier Virus.
Fotosyntese Fokus på energi
FJERNER ALLE LUGTGENER 2 modeler: 200 eller 500 mg/time
Noter til Klimatologi otto.
Polarklima.
Rørte og piskede masser
De fælles trinmål i naturfagsundervisningen
KROPPENS FORSVAR.
Jordens historie Fra big bang til nu.
Vejr, vind og luft.. Hvordan opstår vejret? Hvor kommer vinden fra?
Klima under forandring
Natur Ud i naturen Mystik Fare vild, sove ude i naturen
indlandsisen smelter oversvømmelser
- Frøhvile, såmedier, såning og dækning
Typer af stiklinger Stikkemetoder Vækstmedier Dækning
Basis Økologi.
For skov-/gartnerholdet
Læhegn og beplantninger i landskabet.
Dagens program Kahoot og opsamling fra sidste gang Bakterier/fun facts
Præsentationens transcript:

Typer af stiklinger Stikkemetoder Vækstmedier Dækning Stiklingeformering Typer af stiklinger Stikkemetoder Vækstmedier Dækning Center for Jordbrug

Stiklinge typer: Stængelstiklinger Rodstiklinger Bladstiklinger Urteagtige stiklinger Vedagtige stiklinger Træagtige stiklinger Nåletræsstiklinger Rodstiklinger Bladstiklinger Topstiklinger Ledstiklinger Topstikling Ledstikling Center for Jordbrug

Hygiejne: Hygiejne er meget vigtigt ved stiklingeformering, da der laves åbne sår i plantedelen og stiklingen svækkes meget  stress  Øget modtagelighed overfor svampe, bakterier og vira Største smittekilder: Værktøj, som ikke er rengjort Bakker, potter, spande, poser mv. som ikke er rengjort Vækstmedie som ikke er sterilt Gartnere som ikke vasker hænder og tænker sig om Borde, plastfolie mv. som ikke er rent DERFOR: Start med af gøre værktøj, bakker, potter, borde mv. rent Brug aldrig vækstmedie der indeholder planterester, ukrudtsfrø mv. Vask hænder inden du begynder at klippe stiklinge og igen efter hver pause Brug kun nyt plastfolie til dækning af stiklinger Center for Jordbrug

Hvad er stængelstiklinger? En stængelstikling består som minimum af: Et nodie, her fra kommer topskud Et internodie, fastholder stiklingen i jorden og er madpakke for stiklingen Samt evt. et blad, laver fotosyntese og fordamper vand Center for Jordbrug

Urteagtige stiklinger Kaldes også sommerstiklinger (stikkes om sommeren ude og hele året i VH) Klippes af ikke afmodnet materiale, som har blade og som ikke har afsluttet strækningsvæksten Skal være saftspændte når de klippes Store blade  stor overflade  stor fordampning  klippes ofte over Fordampning stor  Stiklinger holdes fugtige  saftspænding bevares Fra stikning til rodsætning bevares saftspænding ved dækning De nederste blade fjernes, da de rådner ved kontakt med mediet På friland ved fladedækning  op til 500 stiklinger pr m² I bakker og potter færre  blade ”ligger i lag”  svampeangreb Center for Jordbrug

Træagtige stiklinger Kaldes også for vinterstiklinger Fuldt afmodnede årsskud, uden blade og skuddet er i hvile Stiklinger klippes med 1 til flere nodier Grundstammer kan være op til 2 meter Vigtigt at knopper ikke bryder før stiklingen har udviklet rod Dækkes normalt ikke, men beskyttes normalt med jorddækning ved stikning før vinteren, trykkes i givet fald til om foråret Bruges fx til: Salix, Ribes, Populus og Ligustrum Center for Jordbrug

Andre typer stiklinger Vedagtige stiklinger Nåletræs stiklinger Bladbærende stedsegrønne Rodstiklinger Bladstiklinger Center for Jordbrug

Stikkemediet Skal have følgende egenskaber: Kan holde på vand Indeholde meget luft (ilt) og kunne afdræne Holde på næringsstoffer, men må ikke være for opgødet Være sterilt, hvis det er muligt Kan fastholde stiklingen så den ikke vælter Fin struktur  ellers knækker stiklingen under stikningen Let gennemtrængelig for den nydannede rod Evt. toppet med 0,5 – 1 cm sand eller Perlite  dræner  godt luftskifte og danner tør overflade så svampe ikke så let etablerer sig. Skal kunne synke sammen omkring stiklinger ved eftervanding  vand trækker vækstmedie ned omkring stiklingen  der skabes kontakt mellem stikling og vækstmediet  rod kan dannes Center for Jordbrug

Dækmediet Skal have følgende egenskaber: Holde luftfugtigheden tæt på 100%, der må helst ikke komme nedslag Skal kunne regulere temperaturen, så der ikke bliver for varmt omkring stiklingerne Sterilt så stiklingerne ikke bliver udsat for primært svampeangreb I væksthus bruges ofte plastfolie eller fiberdug, tågeformering er et godt alternativ På friland: Tunneller af stormfolie eller fladedækning med plastfolie Center for Jordbrug

Temperatur Helst højere i vækstmediet end i luften Er sammen med lyset med til at styre hvornår der dannes naturlige rodsætningshormoner (auxin) i planten Bedste temperatur i vækstmediet: Træagtige stiklinger på friland: 5 °C Urteagtige stiklinger udendørs: ca. 15 °C Urteagtige stiklinger indendørs: ca. 20-23 °C Center for Jordbrug

Væksthormoner Primært Auxiner (IAA (Indol-eddikesyre)) Auxiner sætter gang i celledelingen, bla. I vedbarkkambiet og i stiklingens basis Auxin fremmer cellestrækning og celledifferentiering Auxin dannes i alle skudspidser Transporten af Auxin løber fra alle skudspidser og nedad og udad i planten Størst koncentration i topskudspidsen og i rodspidser Auxiner er meget flygtige og kan ikke lagres, bindes og laves kunstigt Kunstige roddannere er stoffer der i opbygning ligner Auxiner: IBA (Indol-smørsyre) NAA (Naftyl-eddikesyre) Center for Jordbrug