Celledelinger Mitose = Almindelige cellers deling Meiose = Kønscellers deling

Embryonale stamceller

Celle-differentiering

Cellens cyklus (cellens liv)

mitose og meiose - skematisk

Mitose og meiose = celledeling Mitose/legemesceller først kopierer cellen sig så den har det dobbelte antal kromosomer (92)'. så trækker kromosomerne ind i midten af cellen og derefter tager centriolerne som sider i hver sin side af cellen fat i 46 kromosomer hver. så deles cellen og man ender op med 46 kromosomer i hver af de to celler som er nøjagtige kopier af den første celle. Fx sårheling. Meiose/kønsceller først fordobler cellens kromosomer sig så den har 92 kromosomer og laver derefter rekombination, som betyder at alt DNA´et bliver blandet på kryds og tværs. så deler cellen sig til to igen så der er to nye celler som er fuldstændig forskellige fra den første celle. cellerne deler sig igen så vi nu har 4 celler med 23 kromosomer i hver. Sker i æg-og sædcelle

Meiosen= kønscelledeling 1. meiotiske deling: Kromosomtallet halveres (n= haploid), idet de homologe (ens)kromosomer skilles 2. meiotiske deling: En ren mitose=kromatiderne skilles. Resultatet af meiosen: 4 genetisk forskellige celler og hver med halvt kromosomtal (n)

Sædcelledannelse=spermatogenese Før puberteten er celler i testiklerne primodiale kønsceller. ( et forstadie) Umiddelbart inden pubertet udvikler de sig til spermatogonier. Spermatogonierne deles op i 2 grupper: A-spermatogonie: deling ved mitose. Det er stamceller. B-spermatogonie: primær spermatocyt der ved 1. meiotiske deling (2n=diploid= kromosompar) , bliver til sekundær Spermatocyt (n) Efter 2. meiotiske deling til spermatider (n= haploid)

Ægcelledannelse og modning I fosterlivet dannes alle kvindens æg-anlæg fra primordiale kimceller til oogonier, (specielle celler i æggestokken, der modnes til en primær oocyt(ægcelle) (2n) 1. meiotiske deling sker i fosterlivet. Her dannes 2 celler. Den ene bliver til en polcelle, og den anden en sekundær oocyt (n)→primordial follikel 2. meiotiske deling sker lige efter befrugtning → moden oocyt (n) + endnu en polceller. Dvs. i alt 3 polceller

Befrugtning ”Systemet” sikrer at ægcellen kun bliver befrugtet af én god sædcelle: Beskyttelses-mekanismer i kvindens skedesekret+ cellelagene rundt om ægcellen. Sædcellen udskiller enzymer fra ”sprængladningen” på hovedet. Når den første sædcelle er inde, lukker ægget sig Det befrugtede æg starter en række mitotiske celledelinger: 1→2 →4 →8 →16 etc. Blastula, Gastrula

Analyser nedenstående diagrammer Gør rede for ændringerne i DNA –mængden, der fremgår af figuren. Tallene på kurven anvendes i besvarelsen.

Befrugtning hos planter 1-5: Reduktionsdelinges 2 kernedelinger 5-6: de 3 øverste celler går til grunde, den underste eenkernede kinsæk, deler sig. 7-12: Fortsatte celledelinger → 8 kernet kimsæk (n-generation). 12: ægcellen øverst, i midten er 2 kerner ved at smelte sammen til centralkernen. 13-14: Støvrøret trænger ind gennem mikropylen: dobbeltbefrugtning af ægcelle og centralkerne 15: 2-cellet kim omgivet er mangekernet frøhvide uden cellegrænser 16: mangecellet kim i mangecellet frøhvide.

Forskelle og ligheder mellem planters og menneskers ægcelle og sædcelledannelse Ægcelledannelse: Forskelle Ligheder Sædcelledannelse: Forskelle Ligheder

Befrugtning

Frødannelse

Spiring