Reproduktion.

Præsentationer af emnet: "Reproduktion."— Præsentationens transcript:

1 Reproduktion

2 Indhold i reproduktion
Opstart af kvier Brunstobservationer Inseminering Cyster Drægtighed Goldperiode Kælvning Sygdomme

3 OPSTART AF KVIER

4 Koens liv

5 Brunstobservation hos kvier
Første brunst hos kvier: Store racer: 300 kg (9-11 måneder) Start inseminering ved måneder Jersey 200 kg (9-11 måneder) Start inseminering ved måneder Kvier, der skal insemineres, bør gå sammen (stimulerer brunsttegn og letter observationen)

6 BRUNST

7 Brunstcyklus hos kvæg Cyklus længde
– 21 dage (men variation: dage)

8 Forbrunst - hormoner Der udskilles FSH (follikel stimulerende hormon) fra hypofysen. Det får folliklerne (forstadie til æg) i æggestokken til at vokse. Folliklerne danner østrogen (kvindelige kønshormon), som sendes ud i blodet. Østrogen får hundyret til at vise de første brunsttegn, dvs. forbrunstens tegn. Hvilke tegn er det typisk?

9 Stående brunst - hormoner
Herefter producerer hypofysen LH (luteiniserende hormon), som får folliklen til at briste = ægløsning. Østrogen-indholdet i blodet falder lidt, men hundyret laver stadig brunsttegn.

10 Efterbrunst - hormoner
Det gule legeme dannes i æggestokkene, der hvor ægget har siddet, som en slags arvæv. Det gule legeme danner progesteron, der er drægtigheds-hormonet. Progesteron stopper udskillelsen af FSH og gør børslimhinden gør sig klar til at modtage det befrugtede æg.

11 Hvileperioden Nu er der en tid, hvor børvæggen er klar til at modtage det/de befrugtede æg. Hvis ikke der kommer befrugtede æg og sætter sig fast, udskiller børvæggen prostaglandin. Prostaglandin nedbryder det gule legeme i æggestokken. Dermed stopper progesteron-udskillelsen og FSH starter på ny. (altså hvis der ikke er sket en befrugtning)

12 Corpus luteum Ca. 3 dage gammelt Follikel

13 Observationer Dyr, der springer Slim (efter malkning) Ændret adfærd Manglende mælkenedlægning Brøler Opmærksom Både tegnene og intensiteten kan det være meget forskellig fra ko til ko !! Sørg for: Lys i stalden minimum 16 timer/døgn Skridsikker gulvbelægning

14 Hvornår viser køer brunst?

15 Observationer Tag dig tid! Minimum 3 gange om dagen Morgen Middag
Aften Vælg de rigtige tidspunkter Men ha’ øje for det hele tiden  Ikke kun ved fodring! 70% af opspringene sker mellem kl og og de fleste mellem kl.22. og 04.

16 Opgave

17 Hvilke hjælpemidler har I kendskab til?

18 Hjælpemidler Dine egne noter og observationer Farvepatron /kridt
Progesteronmålinger 3 ugers brunstkalender Styringslister fra fx dyreregistering/ BoviSoft Aktivitetsmålere som Heatime/SenseTime® -RuminAct® So – ko tavle Andet?

19

20 Reprodagsliste køer Reprodagsliste Kvier

21 INSEMINERING

22 Inseminering Ægløsning sker timer efter brunstens start…

23 Inseminering

24 Inseminering

25 Inseminering OK

26 Inseminering 5-7% aborterer fra 6 uger til kælvning
Ca. 90% befrugtet 20-30% tidlig embryon død Fejl i celledeling Miljø i børen Æggets tilstand Koens sundhed 5-7% aborterer fra 6 uger til kælvning Ca. 55% af insemineringerne resulterer i drægtighed

27 Uorden i brunstcyklus skyldes ofte cyster
Hvis modnede follikler ikke bliver tilbagedannet indenfor 40 dage, viser det sig som cyster (fx luteincyster el. follikelcyster) Cyster er over 25 mm, oftest mm eller større Kan udsende hormoner, fx østrogen og progesteron Nogle cyste-køer bliver ”brummer”, dvs. de konstant viser brunsttegn som opspring. Årsag til cystedannelse: høj ydelse og negativ energibalance (højtydende omsætter for hurtigt hormoner til at lave tilstrækkelige signaler til brunstcyklus) og vitamin- og mineralmangel, fx beta-caroten. Derudover sygdomme som børbetændelse, mælkefeber og tilbageholdt efterbyrd. Og subklinisk børbetændelse… Gens. 1,1 %, men nogle besætninger på 3%, som skal behandles Afklares ved forundersøgelse, fx scanning eller håndprøve. Behandling med fx progesteronspiral og injektioner med andre hormoner.

28 Corpus luteum cyste

29 DRÆGTIGHED

30 Ved drægtighed Er ægget befrugtet, starter celledelingen allerede, mens ægget glider ned igennem æggelederne (fx løbet af ca.5 dage for kvæg) Nu befinder ægget sit i børhornet, og består af 8-16 celler. I ca. 2 uger flyder ægget rundt i børhornet, mens cellerne fortsætter deres deling. Ved 2-3 uger efter befrugtning består embryonet af celler, og nu skal det vokse sig fast i børslimhinden. Det gule legeme fortsætter med at danne progesteron gennem hele drægtigheden.

31 Drægtighedstiden Når ægget/æggene har sat sig fast i børslimhinden, begynder dannelsen af moderkage. Foster og moder udvikler hver deres halvdel af moderkagen: Skarnet som afgår ved fødslen, er fostrets del af moderkagen, hvor moderens tilbagedannes inde i børen, hvilket kan give anledning til flåd. Der udvikles to lag fosterhinder omkring fostret. I det yderste lag vokser blodkar fra navlestrengen ud.

32 Drægtighedstiden Fostrets hjerte begynder tidligt at slå og pumper blodet rundt. Tidligt bliver de øvrige organer også dannet, og derefter bliver krop og lemmer ”færdiggjort”. I sidste tredjedel af drægtigheden sker primært vækst. Der er tæt kontakt mellem fosterblodkar og moderblodkar, for at fostret kan optage næringsstoffer fra moderens blod. De store antistoffer kan dog ikke passere den overgang pga. de mange lag.

33 Fosterudvikling

34 Drægtighedskontrol Inseminøren/dyrlægen kan via rektal-undersøgelse allerede dage (5-6 uger) efter seneste inseminering mærkes asymmetri af børhornenes vægt. Mælkeprøve: Fra 28 dage efter inseminering og igen 75 dage efter inseminering (RYK)(PAG niveau måles) Ultralydsscanning gennem endetarm (cyste-tjek, tvillinger, levedygtighed gerne 180 pulsslag, kønsbestemmelse efter dage) Senere kan man ved at mærke på foster og/eller børknuder afgøre ca. alder på fosteret. Før afgoldning bør man mærke foster udvendigt.

35 Drægtighedskontrol Hvad Hvornår Hvordan Manglende brunst Scanning
Rektal-undersøgelse Evt. mælkeprøve eller blodprøve Føle udvendig Efter 21 dage Kvæg: muligt på 21.dag, bedst efter 6 uger. Ved 5-6 uger (mellem dage er bedst) Sidst i drægtighed, fx kort før afgoldning. Ingen brunsttegn Indvendig scanning - Føler vægt/symmetri. - Laver gardinprøve. - Føler karunkel-knuders eller fosters str. (kvæg) Måle progesteron-indholdet i mælken/blodet Mærke med hånd ind i siden.

36 Ca dage Ca dage

37 Udvikling 37 dage 60 dage 105 dage

38 Ca. 4-5 måneder

39 Drægtighed Hvorfor bliver koen IKKE drægtig?
Korrekt insemineringstidspunkt? Sygdom efter kælvning, før inseminering, i tidlig drægtighed? Fodring? Stress? Andet?

40 GOLDPERIODE

41 Goldperiode Længde? Afgoldning Mellem goldperiode Optrapning Hvorfor?
Hvordan og hvorfor? Mellem goldperiode Optrapning

42 Styring af goldperioden eller…?

43 Goldperiodens længde

44 Afgoldning Fodring? Faste rutiner? Goldbehandling? Nedmalkning?
Fire forsøgsbehandlinger (de sidste 7 dage før afgoldning), som hver inddrager 15 højtydende køer: 1. Uændret foderniveau + uændret malkning 2. Uændret foderniveau + nedmalkning 3. Nedfodring + uændret malkning 4. Nedfodring + nedmalkning

45 KÆLVNING

46 Fødslens faser og tegn Opblokning Uddrivning Efterbyrd

47 Kælvning Fostret afgør hvornår fødslen går i gang ved at udskille cortisol fra binyrene, som ophæver blokaden mod prostaglandin. Når prostaglandin igen udskilles, nedbrydes det gule legeme og progesteron stopper. Dermed giver børslimhinden slip, og foster, fosterhinder og forreste del af moderkagen udstødes. Æggestokkene og moderkage danner hormonet relaxin, som får børhalsen til at slappe af, så den kan åbne sig. (opblokning) Moderkagen danner østrogen, som gør børen påvirkelig for oxytocin, der udskilles fra hypofysen. Det får børen til at trække sig sammen, dvs. veerne starter. (uddrivning)

48 Fødselshjælp Afklaring af behov Hygiejne Afkommets placering
Hvor langt er hundyret i forløbet? Er vandet gået? (fx vandkalv) Hvordan er hundyrets tilstand? Veer? Alm. adfærd? Andet? Er der fortsat udvikling i forløbet? Hygiejne Spand med vand og sæbe Rene redskaber (tov, kæder, fødselshjælper m.m.) Handsker, creme osv. Afkommets placering Hvad er først? Forben, bagben, hale, næse/tunge? Hvordan vender evt. biklove? Dvs. ryg eller mave op ad? Vender afkommet på tværs eller andre komplikationer?

49

50 Nykælveren er særlig sårbar !

51 Koen efter kælvning Børen trækker sig sammen til halv størrelse straks efter kælvning Ca. 30 dage efter kælvning har børen normal-størrelse Koens immunforsvar bekæmper normalt de bakterier, der uundgåeligt trænger ind i børen Ca uger efter kælvning er børen steril igen Ca. 40 dage efter kælvning har 90% genoptaget cyklus

52 Koen efter kælvning Normalt udflåd (udflåd efterkælvning): dag 1: vandigt dag 1 til 2: mere slimet konsistens, rødbrunt dag 4: gråhvidt til glasagtig farve Mulig infektion: Unormal lugt, konsistensen forbliver vandig, mængden af flådet er forøget.

53 Næste brunst 70-80 % af alle køer er i normal cyklus 40 dage efter kælvning (aktive æggestokke) Køer, der ikke kommer i brunst efter kælvning er pga.: Mælkefeber Ketose Tilbageholdt efterbryd Børbetændelse Andre sygdomme

54 Godt immunforsvar er vigtigt

55

56

57 Løbedrejning

58 Opgave om sygdomme Vælg en af nedenstående sygdomme Mælkefeber Ketose
Tilbageholdt efterbryd Børbetændelse Andre reproduktionssygdomme Lav et fakta-ark om denne sygdom, som efterfølgende udleveres til de andre elever. Find opgaven og fakta-arket på sri’s undervisers mappe.

59 Afkom Sikring af frie luftveje og blodcirkulation ved fødsel
God hygiejne og sikring af råmælk Korrekt fodring og pasning af afkom Evt. behandlinger såsom navlestreng, afhorning, evt. kastrationer, fravænning osv.

60 Kviens fodring

61 Succes i reproduktionen
Reproduktionsmål (hvad måler vi på og hvad ønsker vi?) Det er muligt med enkle, men svære faktorer: - den hormonelle styring er i orden - at kønsorganerne er OK - at æg- og sædkvaliteten er OK - at brunsten observeres Samt - at hundyrene løbes på det rigtige tidspunkt og rigtig teknik - at dyrene fodres og passes korrekt - at han og hun ”passer sammen”, så afkom har de bedst mulige arveanlæg