Pleje og observation af den småtspisende patient inkl Pleje og observation af den småtspisende patient inkl. Diabetes mellitus Modul C

Læringsmål for pleje og observation af den småtspisende patient inkl Læringsmål for pleje og observation af den småtspisende patient inkl. diabetes mellitus At kursisterne får kendskab til de teoretiske og praktiske færdigheder, som det er nødvendigt at besidde i forbindelse med observationer og pleje af den småtspisende og drikkende patient. At kursisterne får kendskab til de teoretiske og praktiske færdigheder, som det er nødvendigt at besidde i forbindelse med observationer og pleje af patienten med DM. At kursisterne lærer at observere, reagere og handle på dehydrering.

CASE - RAPPORTEN Du skal passe A. Thomsen på 70 år, som er indlagt efter kollaps på plejehjemmet. Hun er kendt med demens. Har været enke i 10 år Hun er indlagt til overvågning og genopretning af væskebalancen. Har de sidste 14 dage ikke rigtig spist og drukket ret meget. Hun modtager IV væske – vil gerne pille sin venflon ud. BT 110/90, puls 85, SAT 95, Tp 37. Hun er fortvivlet over hvor hun er, og kan ikke huske plejepersonalet. Vil gerne hjem til sin hund – forsøger ind imellem at komme ud af sengen for at tage hjem Hun har svært ved at udføre personlig hygiejne, i perioder vrissen og slår ud efter personalet.

HJÆLP TIL SPISNING Når du skal hjælpe patienten med at spise, skal det foregå værdigt og med stor respekt for patienten. Tilbyd at patienten kan få vasket sine hænder inden Sæt patienten op Sørg for at sidde i ordentlig højde i forhold til patienten Vis patienten maden – fortæl, hvad det er Tænk på tempoet Ikke for store mundfulde Tilbyd noget at drikke indimellem Ikke ”puste” på maden Hvis der spildes – tør da forsigtigt med servietten Vis du har god tid.

SONDEERNÆRING Hvilke patienter får sondeernæring?: Underernærede patienter Kritisk småtspisende patienter Anorektiske patienter Bevidstløse patienter Patienter med sygdomme i spisesrøret, halsen og mavesækken Patienter med synkebesvær Kan gives kontinuerligt eller som bolus.

SONDEERNÆRING Ventrikelsonde Sonden går via næsen ned gennem spiserøret og videre til ventriklen eller den øverste del af tyndtarmen. Anlægges oftest på patienter med kortvarigt behov for sondeernæring. Skal tjekkes for placering hver gang. (se senere hvordan) PEG sonde Percutan Endoskopisk Gastrostomi Sonde Sonden går direkte ind i ventriklen – gennem maveskindet. Anlægges oftest på patienter med længerevarende behov for sondeernæring Skal IKKE tjekkes for placering hver gang. Parenteral Intravenøs - CVK Stor infektionsrisiko Manglende stimulering af fordøjelsessystemet.

Hvordan tjekker man sonden? Aspirere med brug af Janet sprøjten Stetoskopi over mavesækken samtidig med at der inspireres 20-60 ml luft ind i sonden. Der skal kunne høres boble lyde. Husk at trække luften tilbage igen. Måle pH af ventrikel aspirat – surt. Anvend indikatorstrips. Skyl sonden med ca. 25 ml vand før og efter du har givet medicin. Hvis du er i tvivl om sonden ligger korrekt kontakt sygeplejepersonalet. Hvad kan konsekvensen være, hvis sonden ligger forkert? Hvad gør du, hvis patienten har hevet sin sonde helt eller delvist ud?

dehydrering Hvad kan årsagen være til dehydrering? Hvordan ser en dehydreret patient ud – hvordan kan du teste, at patienten er dehydreret? Hvorfor er det farligt at være dehydreret? Hvilke værdier er vigtige at måle, når du passer en dehydreret patient? Hvilke sygeplejefaglige udfordringer er der, og hvad er dine SPV – opgaver i forhold til en patient, der er i risiko for at blive dehydreret?

VÆSKESKEMA A. Thomsen Væskeskema A. Thomsen

INFUSION / I.V. Indikation: Alment svækkede patienter Insufficient væskeindtag per os. Behandling med medicin Infusioner: NaCl (saltvand) Glucose (sukkervand) KNaG (basisvæske) Ringer (basisvæske) SAGM (blod) I.V. adgang: PVK (venflon) CVK

INFUSION / I.V. PVK CVK

INFUSION / I.V. Observationer: Infektionstegn omkring indstiksstedet? Er droppet løbet subcutant? Løber droppet? Er forbindingen intakt? Må jeg måle BT i armen med drop?

HVAD SKAL MAN VÆRE OPMÆRKSOM PÅ, NÅR EN PATIENT MED DIABETES ER INDLAGT? Stress Stress (over indlæggelse/diagnose?) → stigende blodsukker Feber Feber → stigende blodsukker. Evt øget behov for insulin Kosten Fedt og sukkerfattig kost Observation Blodsukker målinger, u-stix Tegn på ↑↓ blodsukker Obs hudpleje/tryksår Vejrtrækning Mobilisering Motion virker insulinbesparende. Dvs. når patienten bliver indlagt får de måske ikke den motion, de er vant til → bl.sukkeret stiger og de skal måske have mere insulin. Fodpleje Det er en specialistopgave, at klippe deres negle Alkohol Alkohol → faldende blodsukker. Obs indtagelse af føde Sendiabetiske komplikationer

MÅLING AF BLODSUKKER Normal fasteblodsukker ligger på 3,9 – 6,6 mmol/l Hvor måles et blodsukker? Hvordan måles et blodsukker? Hvordan gives en insulin/glukagon pen? Hvorfor har patienterne med type 1 diabetes en glukagon pen, og hvad er dens virkning? Hvilke tegn er der på hypo- og hyperglykæmi?