En lille morgensang https://www.youtube.com/watch?v=uiDYvIAIXR0

Grundloven

I Danmark er jeg født VIDEO

Vigtig dato i historien Den 5. juni 1849 er en vigtig dato i dansk historie. Denne dag blev Danmarks første grundlov underskrevet og vedtaget. Hver år fejres grundlovsdag Nogle mennesker tager til grundlovsmøder og lytter til politiske taler Grundloven er Danmarks forfatning og står over alle andre love. Den beskriver borgernes rettigheder og pligter i samfundet

Grundloven Grundloven er Danmarks vigtigste lov. Alle andre love skal overholde grundloven. Link – Grundloven Af de mere end 1.300 love, vi har i Danmark, er der én lov, der er hævet over alle de andre, nemlig grundloven. Grundloven er Danmarks forfatning, dvs. den lov, der beskriver de grundlæggende regler for samfundet. Grundloven beskriver bl.a. den enkelte borgers rettigheder og pligter, f.eks. at der er ytringsfrihed, religionsfrihed og værnepligt.

Grundloven I grundloven står der også, at den øverste magt i Danmark skal deles mellem den lovgivende, den udøvende og den dømmende magt. Dette kaldes magtens tredeling

Magtens tredeling Magtens tredeling

Den lovgivende magt Folketinget har den lovgivende magt. Det vil sige, at Folketinget vedtager alle de love, der skal gælde i Danmark.

Den udøvende magt Regeringen har den udøvende magt og sørger for, at lovene bliver til virkelighed i samfundet.

Den dømmende magt Det tredje ben i magtens tredeling er domstolene, der har den dømmende magt. Domstolene dømmer, om lovene overholdes.

Grundlovens tilblivelse Fra 1660 til 1848 havde Danmark enevælde og i 1700-tallet begyndte modstanden mod enevældet at ulme rundt om i Europa. Befolkningerne stillede krav om, at folket skulle være med til at bestemme, hvordan deres land skulle styres, og flere steder blev monarkiet væltet og erstattet af en republik.

Grundlovens tilblivelse Efterhånden som den internationale udvikling tog fart, erkendte Kong Christian den Ottende, at Danmark også måtte have en fri forfatning. Da han døde, gjorde hans søn, Frederik den Syvende, arbejdet med forfatningen færdig. Grundlovens tilblivelse

Kongens magt Selvom grundloven havde gjort kongens magt mindre, havde han stadig stor indflydelse på statsmagten. Indtil 1901 bestemte kongen hvem der skulle være statsminister, uden at tage hensyn til befolkningen I 1901 blev grundloven lavet om så der for alvor kom demokrati i Danmark

Historien om Estrup Statsminister 1875 – 1894 Statsminister på trods af at folketinget hellere ville have en anden Meget gode venner med kongen Sammen vedtog de alle love som folketinget var imod De nægtede også at underskrive love som folketinget vedtog Ifølge grundloven havde de ret til at gøre som de gjorde

Parlamentarisme Historien om Estrup ledte til at grundloven blev ændret Statsministeren må ikke have flertal imod sig – så skal der udskrives valg, eller statsministeren må gå af. Hverken regent eller statsminister kan nægte at underskrive love som flertallet i folketinget har vedtaget.

Grundlovsændringer Samfundet har ændret sig meget, siden Danmark fik sin første grundlov vedtaget Vi har stadig den samme grundlov som i store træk ser ud som i 1849 Ændringer i vores grundlov kan kun ske gennem en folkeafstemning. Den sidste ændring foretog man i 1953 hvor man besluttede at afskaffe landstinget. Her fødtes folketinget.

Grundlovsændringer Valgloven blev trukket ud af grundloven. Nu skulle der ikke mere en grundlovsændring til for at sætte valgretsalderen op eller ned. Grønland fik to repræsentanter i Folketinget Tronfølgeloven blev ændret således, at også kongens døtre kunne arve tronen Man besluttede også at der i visse tilfælde kunne træffes beslutninger af andre end folketinget – denne lov kom til sin ret da Danmark i 1972 blev medlem af EF

Borgernes rettigheder og pligter Grundloven består af 89 paragraffer, som tilsammen udgør fundamentet for det danske demokrati

Paragraffer § 1 – grundloven gælder for alle § 71 – den personlige frihed er ukrænkelig § 72 – boligen er ukrænkelig § 73 – ejendomsretten er ukrænkelig § 75 – social sikkerhed/forsørgelsesret § 76 – undervisningspligt § 77 – ytrings- og trykkefrihed § 79 – forsamlingsfrihed § 81 - værnepligt