Bæredygtige alternativer i byggeriet

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Bygningskonstruktør Projektering Byggeledelse Overblik Samarbejde
Advertisements

Sådan energitjekkes indeklimaet
Udlejningsejendommenes Energiforbrug Mandag d. 9. november 2009 Hvordan kan installationerne gøres mere energivenlige ? v/Flemming Schrøder.
AffaldVarme Århus Teknik og Miljø Århus Kommune Grøn Energi set fra en kommunal forsyningsvirksomhed.
5 gode råd, når man skal skifte opvarmningssystem 5 gode råd – – Lars Kristensen.
Aalborg Kommune, Peter Freuchens vej, Alabu Bolig, afd
Arbejdsmiljø i vandløbene Problemer og løsninger v/ Tine Eggertsen, HedeDanmark Natur og Vand.
I dansk nybyggeri er der særlige fugtproblemer, som maleren skal tage med i sine overvejelser: Materialer der er født våde, fugtige eller tørre Hvordan.
TitelIndholdVarighed Den elektriske familieSjov reklame for Energy Star (international standard for energi-effektive husholdningsprodukter) 1.01 minutter.
Vandsektorloven Startskuddet til en ny æra Startskuddet til en ny æra……
Bæredygtigt hospitalsbyggeri Nyt Hospital Herlev Bygherrens forudsætninger IDA 8. april 2014 Jesper Myhr, Arkitekt MAA Projektleder byggeafdelingen Herlev.
MiljøForum Fyn 2007 Klima, energi og miljø Anne Grete Holmsgaard.
ISOLERING AF KIRKEHVÆLV
Klima og miljø fremtidssikring Klima og miljøstrategi Energi og miljøkonsulenten, Udviklings og bygge afdelingen Jane G. Hansen (JHA), cand. Polyt i Energiteknik,
Egetæpper a/s Respekt for mennesker og miljø Jan Ladefoged Kvalitets- & miljøchef Bæredygtig udvikling Brian Kristensen Sikkerhedsrepræsentant.
Bygningsfysik - fugt © Ministeriet for Børn og Undervisning, Januar 2013, revideret i februar Materialet er udviklet af Efteruddannelsesudvalget.
Luftens sammensætning og åndedrættet.
© Ministeriet for Børn og Undervisning, marts Materialet er udviklet af Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri i samarbejde med Jan.
Se støjen E-læringsmodul Fysik/kemi It-færdighedsniveau:
Lærervejledning varme. Hvor taber en bygning varme? Ledning gennem bygningskonstruktioner. Afhængig af U værdi. Strålings-tab. Flader mod verdensrummet.
Energioptimering af boliger med udgangspunkt i enfamiliehuse Kurset er udviklet for Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri af Videncenter.
BARRIERER OG MULIGHEDER FOR ENERGIEFFEKTIVISERING I BYGGERIET ENERGIRIGTIGE BOLIGER – FRA AMBITION TIL FORRETNING HOS DE PRIVATE UDLEJERE FÆLLESSALEN PÅ.
Bygningsfysik - varme © Ministeriet for Børn og Undervisning, Januar 2013, revideret i februar Materialet er udviklet af Efteruddannelsesudvalget.
Bygningsfysik - fugt © Ministeriet for Børn og Undervisning, Januar Materialet er udviklet af Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri.
Kilde Link. Tænk over din lange pendler, timerne brugt på hjem forbedringer – de utallige ting du gøre for at gøre dit hus et hjem. Ville det ikke være.
Træets vækst Hvordan. Stil spørgsmål 1. Et frø 2.Nærings transporten 3.Vækstperioder i tempereret egne 4.Tværsnit af stammen Disse spørgsmål er vejledende,
Janus Hendrichsen Energitjenesten København
Håndværkermøde 3 om ny kirksal
Datadrevet Asset Management: Mere med mindre
ET INNOVATIONSFORLØB OM MOBILITET
Tagformer i forskellige lande
Janus Hendrichsen Energitjenesten København
VIRKSOMHEDSPRÆSENTATION SUSTAINSOLUTIONS
Varmeteori.
Adm. direktør Søren Stjernqvist
Systematisk energieffektivisering af tekniske installationer
Abstraktioner.
Brombær solcellen.
Udvalgte måleinstrumenter
BR10 Opgave Kapitel 4 Konstruktioner 4.1 Generelt
VVS-møde 2012 Aftræk Efter GR-A skal HMN som myndighed forhåndsgodkende vandret aftræk i kæde-, række- og dobbelthuse. Tidligere brug og placering.
PROCESSEN FOR OPFØRELSE AF ET LAVENERGIHUS
Borgere i offentlige rum - Data om ophold og færden
SMARTLIBRARY Stig Dahl-Hansen CEO
Integreret design Hvordan gik det?
Hvad kan du gøre for bekæmpe dem?
Indhold Visualiseringer Trafiksikkerhed Støj og Støv Der henvises i øvrigt til strategisk miljøvurdering, Lokalplan samt beslutningssag inklusiv bilag.,
MUDP handlingsplan for december 2017
Adm. direktør Søren Stjernqvist
Adm. direktør Søren Stjernqvist
Bæredygtighed og smarte løsninger Himmerland & SBI
Synligt indeklima - Kvalitetssikret drift
Lægning af storformatfliser
Om energiomdannelser, energikilder og energibehov
Om forurening, produktion, forbrug og genbrug
Erfaringer fra nyere bæredygtige bebyggelser
Vinduer Frejeasvej 16CD.
UPGRADE `15 Renovering af det industrialiserede byggeri
Hvem har magten over brugen og efterspørgslen?
Ida Gå-hjem-møde: Branchen har brug for reelle energiberegninger
Room for people.
CØ SMV – Øget vækst gennem cirkulære forretningsmodeller i SMV’er
We Are ‘One PPG’ Vores formål We protect and beautify the world
Velkommen til CIRKULÆR ØKONOMI – PÅ TVÆRS AF BYGGERIETS VÆRDIKÆDE – MØDE #2 Håndtering af byggeaffald.
Begreber, der anvendes i forbindelse med miljøvurdering
Metal/Glas/Plast 29. marts 2019.
We Are ‘One PPG’ Vores formål We protect and beautify the world
Miljøvurdering Life Cycle Assessment – LCA Gennemførelse af en LCA
MUDP handlingsplan for december 2017
Vejbelysning – med og uden LED
Præsentationens transcript:

Bæredygtige alternativer i byggeriet Lars Jørgensen - Egen Vinding og Datter

Det Åndbare Hus Test og demonstrationsprojekt Diffusionsåbne konstruktioner Sunde og afgasningsfrie materialer Principper om lavt energi- og ressourceforbrug i etablering og i driftsperioden (Livscyklus) Alle materialer er valgt på baggrund af deres evne til at håndtere fugt Samarbejde med HOUSE arkitekter, Teknologisk Institut, Stråtagskontoret og med bidrag fra DTU Støtte fra Miljøstyrelsen, Realdania og Den A. P. Møllerske Støttefond

Undervisningsmateriale til Erhvervsskoler En digital portal – ikke alt om bæredygtigt byggeri – men med fokus på: Godt indeklima – god fugthåndtering / diffusionsåbne konstruktioner og byggematerialer, der er gode til at optage og afgive fugt. Herved kan vi bygge uden dampspærre og reducerer samtidig behovet for mekanisk ventilation. Materialer med minimal afgasning af uønskede kemiske stoffer Lavt forbrug af ressourcer og energi, lav miljøbelastning - livscyklusperspektiv Målgruppe: EUD/EUV, EUX, samt AMU-kurser og efteruddannelser, indenfor bygge og anlæg

Projektet er støttet af: Undervisningsministeriets Udlodningsmidler og Grundejernes Investeringsfond Ministeriet skrev i deres tilsagn: ’Projektet rammer et område hvor der er behov for udvikling. Bæredygtighed indføres i stigende grad i målene for erhvervsuddannelserne i Bygge og anlæg, men udvikling af undervisningsmaterialer er stadig i sin vorden. ’

Formål med materialet Alle kan anvende og downloade materialet gratis At håndværkere og andre kan opøve kompetence til at vurdere, om et byggeri tager de ønskede vidtstrakte hensyn til miljø, klima, arbejdsmiljø og indeklima At introducere en dynamisk tilgang til vurdering af byggematerialer og - metoder i et livscyklusperspektiv At bidrage til at brugerne også fremover kan vurdere byggemetoder og byggematerialer, der løbende bliver udviklet og kommer på markedet. Alle kan anvende og downloade materialet gratis

Indhold på portalen Indledende tekster: Hvad er bæredygtigt byggeri Livscyklusvurdering Håndtering af fugt Historik: Isolering og ventilation En åndbar men vindtæt ydervæg Problematisk afgasning fra byggematerialer Energi og klima Emner: (fakta ark / opslagssystem) Lersten, lerpuds og lergulv Træ og behandling af træ Isoleringsmaterialer der er egnet til diffusionsåbne konstruktioner Forskellige tagløsninger: strå, græs, metal, genbrugstegl mv. Maling og kalk Halm, gips, beton og flere andre materialer Genbrugsmaterialer og affaldshåndtering

Indhold på portalen (2) Flere emner: Konstruktiv beskyttelse Vinduer – og ventilationsvinduer Naturlig ventilation Eksempler til inspiration: Både nybyggeri og renovering En tekst med ‘Forslag til læreren’ Opgaver: Praktiske værkstedsopgaver Sketch up opgaver Multiple choice opgaver Informationssøgningsopgaver Case baseret /problemorienteret opgave - Opgaver er stadig i proces – hvis du har tid og lyst til sparring så sig til!!!

Livscyklusvurdering Udvinding: Hvordan påvirker udvinding af råvarerne til byggematerialet miljøet? er der tale om knappe ressourcer? kan man erstatte disse med andre materialer? Fremstilling og transport: Hvordan sker forarbejdning og transport af materialerne? er forbruget af energi minimeret? Byggeriet: Hvordan bliver håndværkere og miljø belastet under byggeriet? Hvordan kan vi begrænse ulemper? Driften: Hvordan påvirker driften af huset miljøet? Kan vi projektere, så energiforbrug i drift bliver lavt? kan vi undgå at bruge materialer, der giver afgasning af uønskede kemiske stoffer? Kan vi sikre et godt indeklima med en passende luftfugtighed (ca. 40-60%)? kan vi sikre et fornuftigt behov for vedligeholdelse? Bortskaffelsen: Hvordan påvirker bortskaffelsen af huset og materialerne miljøet? Hvordan kan vi planlægge så vi kan fremme genbrug og genvinding? Kan vi undgå materialer, der ender i deponi?

Hensyn til et godt indeklima FOKUS: Skab et godt indeklima i bygningerne, så mennesker trives Overvej diffusionsåbne konstruktioner Vælg byggematerialer med minimal afgasning af uønskede stoffer Vælg gerne materialer som ler og træ der kan optage og afgive fugt og varme Undgå kuldebroer og skimmelsvamp! Naturlig ventilation – sparer el til mekanisk ventilation, sparer investering i teknologi og vedligeholdelse af denne - og undgår risiko for ophobning af skimmelsvamp i ventilationssystemer HUSK: at skabe et godt arbejdsmiljø, så håndværkerne ikke får gener og bliver syge

Hensyn til det ydre miljø Vælg byggematerialer med lavt energiforbrug og lav miljøpåvirkning under fremstilling Undgå materialer der indeholder uønskede kemiske stoffer Efterspørg fuld deklaration! Tænk behov for vedligeholdelse ind ved etablering – fokus på livscyklus At genbruge/genanvende At bruge lokale og gode materialer og materialer med en god miljøprofil At undgå eller minimere brug af byggematerialer lavet af knappe ressourcer At spare på energien i bygningsdriften og undgå at forværre klodens klima

Overfladebehandling Undgå at lukke af for diffusion – akryl og alkydmaling er ikke diffusionsåben! Diffusionsåbne overflader: Linoliemaling linolieemulsionsmaling Kalk Lermaling mv Konserveringsmidler – MI giver alvorlige problemer med allergi Ingen mikroplast i linolie, linolieemulsionsmaling, kalk og lermaling – er et problem i akrylmaling

Isolering med organiske materialer af hør og hamp, papir og træfiber mm. Er gode til at håndtere fugt Har en isoleringsevne på linje med mineraluld Er fremstillet af fornybare ressourcer Har lavt energiforbrug ved fremstilling Kan bortskaffes ved forbrænding, og /eller genbruges / komposteres afhængig af valg af brandhæmmer

Ler som byggemateriale Lerpuds hjørne med forstærkning Brug af ler til byggeri er en meget ren proces uden tilsætningsstoffer Energiforbrug til fremstilling af komprimerede lersten er kun 1/20 af den energi, der bruges til beton eller brændte mursten. Ved byggeri med ler er CO2 udslippet altså reduceret meget. Ler kan optage og afgive fugt og varme og bidrager derved til et rigtig godt indeklima Alt spildmateriale kan genbruges og ved nedrivning kan lerjorden gå direkte tilbage til naturen

Lergulv, lervæg og lersten

En kerne af ler og en skorsten af glas Badeværelse, teknik rum og installationer er samlet midt i huset. Køkkenet grænser op til så afløb og vand er tæt på øvrige installationer I leren opsamles og afgives fugt og varme til indeklimaet Denne kerne af ler er med til at bære første sals dæk Glasskorstenen er bygget ovenpå lerkernen. Herfra føres en muret kanal op, der trækker luft ud af køkken og bad. Samtidig fører solskorstenen lys ind i boligen

Træ Douglas, Robinie/Akacie eller Eg er eksempler på sorter med højt indhold af selvimprægnerende stoffer Thuja, lærk, gran er andre gode træsorter Trykimprægneret træ er problematisk ved bortskaffelse. Det afgiver desuden giftige gasser og bidrager til et dårligt indeklima Træ er et af de mest bæredygtige byggematerialer Træer optager CO2 under væksten og omdanner det til ilt. Træ oplagrer CO2 både under væksten og når vi bruger det til byggeri, møbler, mv. Vælg træsorter med højt indhold af selv-imprægnerende stoffer udendørs /ved behov

Konstruktiv tæthed Når man bygger diffusionsåbne konstruktioner kan man sikre bygningens vindtæthed f.eks. med forskudte gipsplader eller træfiberplader dække hjørnesamlinger med en tape eller plaststrimmel, der monteres mellem de to lag gips. På den måde fjernes behovet for at anvende fugemasse. sikre tæthed ved gennembrydninger ved at bruge tætte stikkontakter og manchetter mv.

Vinduer Ventilationsvindue fra EVD Trelagsvinduer – langsomtvoksende fyr behandlet med linolie

Renovering - Bøgevej 9 Bygget 1938 – renoveret 2013 Isolering udvendig: 20 cm papiruld og Homatherm plade 4 cm i vægge, 40- 50 cm papiruldsisolering i tag Ugiftige materialer: lerpuds, lermørtel, fæhår, naturmaling, fugtåben spartelmasse uden afgasning, silikatmaling, træ, træfiber og klinker, samt hampe- og papirisolering. Væggene er pudset udvendigt med 15 mm indfarvet kalkmørtel, der ikke indeholder cement og som er diffusionsåben Genbrug: tegl – renset og genanvendt, døre, trægulve, terrazzo, stikkontakter

Eksempler: sommerhus på Møn

Eksempel: Familiebolig med ungeværelser

Pyramidehuset

Nybyggeri: Permatopia – isolering m. træfiber