Globale fødevareproblematik Af otto

Problemstilling Hypotese: Højindkomstlandene: For mange Kcal animalske fødevarer + fedt og sukker Lavindkomstlandene: For få Kcal / underernæring vegetabilsk kost - proteiner og fedt livsstilsygdomme som hjerte-kar, diabetes m.v. Svækket immunsystem, fysisk og psykisk underudvikling af børn Hypotese: Underernæring / sult skyldes fattigdom og manglende udvikling af landbruget Kostsammensætningen (animalsk – vegetabilsk) afspejler befolkningspresset på jorden og arealproduktiviteten i landbruget. Befolkningspresset nødvendiggør en øget brug af gødning og pesticider, på bekostning af vandmiljøet og fødevarekvaliteten

Den globale ernæringssituation & kostsammensætning Befolkningsvækst Landbrugs-jord Produktionsmetoder Hvordan sikres en bæredygtig fødevareproduktion med en stigende verdensbefolkning ?

Høj-, mellem- og lavindkomstlande Mellemindkomst – ændrede kostvaner ( mere kød, fedt og sukker) Lavindkomst- : underernæring Højindkomst landene: Fedme og overernæring

Underernærede børn < 5 år i % Konsekvenser: Børnene bliver fysisk og mentalt underudviklede Nedsat arbejdsevne Manglende udviklings- potentiale for landet https://en.actualitix.com/country/wld/malnutrition-prevalence.php

Fedme blandt voksne i % Konsekvenser: Øget risiko for livsstilssygdomme: hjerte-kar-sygdomme, diabetes Stigende sundhedsudgifter https://en.actualitix.com/country/wld/obesity-adult-prevalence-rate.php

Diabetes: antal mio2015- 2040 Hvor forventes tilvæksten i antal diabetes- tilfælde at blive størst? Hvorfor mon …? Demografisk forklaring: Antal indbyggere / befolk. Tilvækst Andel af ældre i befolkningen Socioøkonomisk forklaring: I de områder hvor den økonomiske vækst er størst => At levestandarden / kostsammensætning og livsstil ændres for mange mennesker

Kostsammensætning: USA , Kina og Indien Animalsk kost Vegetabilsk kost Stigende kødforbrug i Kina p.g.a. økonomisk vækst , større velstand Mælk og kød kød Grøntsager Sukker -fedt Korn og ris Korn og ris

Kinesisk fastfood delikatesser Kineserne spiser det hele De ældre kinesere kan huske hungersnøden i 1959-61 (> 30 mio. døde) Endnu i 1980’erne var kød rationeret i Kina Man foretrækker svinekød Selv fattige landbo- familier kan have en gris at fodre op da grisen er altædende hønsefødder andehoveder nyrer grisehaler grisetryner griseører

Forbrug af kød 1961-2019 Kødforbruget ( i tons) vil afspejle befolkningens størrelse og økonomiske velstand. Det stigende kødforbrug i Kina og Asien afspejler en stigende økonomisk velstand hos en ny og stor middelklasse i mellemindkomstlandene

Verdensbefolkningens vækst 1950-2015 1950: 2,5 mia. 1960: 3,0 mia. 2000: 6,0 mia. 2015: 7,3 mia. Nordamerika: 171 mio. -> 357 mio. + 208 % Latinamerika: 168 mio. -> 634 mio. + 377 % Europa: 550 mio. -> 740 mio. + 134 % Asien : 1.400 mio. -> 4.400 mio. + 314 % Afrika : 228 mio -> 1.200 mio. + 526 %

Befolkningen og jordbrugsjord Fra 1960-2010 er det opdyrkede areal pr indb. faldet fra 0,44 til 0,25 hektar Landbrugsareal pr indb tid En stadig mere intensiv / effektiv udnyttelse af landbrugsarealet er nødvendigt for at føde en voksende befolkning !! <=> arealproduktiviteten skal øges ! Befolkningstallet

Opdyrket areal pr indbygger Pointe: Hvor befolkningspresset er stort => Nødvendigt med mere intensiv udnyttelse af jorden  Den Grønne Revolutions produktionsmetoder (kunstgødning, pesticider, kunstvanding, nye kornsorter) Lille befolkningspres på jorden Stort befolkningspres på jorden

Dyrkbar jord og potentialer Høstudbytte i % i forhold til potentialer Stigende befolkningspres på jorden Uudnyttede potentialer i Afrika – fordi Den Grønne Revolution ikke blev anvendt her

Landbrugsarealet bestemmes af: Befolkningstilvæksten Mindre jord pr indbygger / stigende pres på jorden Urbaniseringsgrad Byernes vækst beslaglægger landbrugsjord Landbrugs-arealet Klimaet – temperatur / nedbør Kunstvanding Jordbundens frugtbarhed Natur- / kunstgødning Terrænforhold (lavland , højland , bjerge) Terrasselandbrug som i Asien Skov Skovfælding - Amazonas, Central Afrika, Asien

Mere landbrugsjord = skovfældning Skovfældning 1900-2005 i mio. hektar / år + anvendelse kvægbrug brændehugst Plantagebrug / cash-crops Subsistens-landbrug svedjebrug træindustri trækul

Den Grønne Revolution 1950-60’erne : Befolkningseksplosionen i Ulandene -> øget fattigdom og fødevaremangel Udvikling af nye højtydende ris- og kornsorter Forudsatte øget brug af: Kunstgødning Pesticider Kunstvanding Forudsætter penge / kredit muligheder for at købe disse industrielle input (produktionsfaktoren kapital) Fremmer udviklingen fra et arbejdsintensivt -> mere kapitalintensivt landbrug Fra subsistens (selvforsyning) -> markedsorienteret landbrugskultur -> bønderne integreres i det globale fødevaremarked Stigende arealproduktivitet (udbytte pr hektar)

Arealproduktivitet 1961-2013 (kg / ha.) Den Grønne Revolutions resultater: USA + EU : ikke Grøn Revolution, men mekanisering + specialisering, kunst- gødning og pesticider m.v. Kina – stor succes Indien – moderat succes Afrika – en fiasko ( aldrig gennemført)

Kornproduktionen – 1961-2013 Siden 1960 er verdens samlede kornproduktion vokset med 400 % ! I Kina er kornproduktionen vokset med > 500 %, mens befolkningstallet er steget med lidt over 100%  markant større prod. pr indb. I USA og EU er produktionen vokset med 2-300 % mens befolkningen kun er vokset med h.h.v. 200% og 134 %  øget prod. pr. indbygger I Afrika er produktionen vokset med 300 %, men befolkningstallet er i samme periode vokset med > 500%  mindre prod. pr indbygger 

Kornproduktionen – landbrugsbeskæftigede % beskæftiget i landbruget: Arbejds- produktivitet: 33 % lav < 1 % høj 5 % 49 % lav > 50 % lav

Areal- og arbejdsproduktivitet Der er sammenlignet tal fra midten af 1960’erne med tal fra 00’erne Østasien: stigende arbejdsproduktivitet meget høj arealprod. Europa: stigende arbejdsproduktivitet Høj arealprod. Stigende arealproduktivitet Afrika : lav og uændret arbejdsproduktivitet svag stigning i arealprod. Stigende arbejdsproduktivitet http://aciar.gov.au/files/mn-158/s12_3-trends-total-factor-prod.html

Kunstgødningsforbrug pr hektar landbrugsjord Stort befolkningspres på jorden Der er en markant forskel i forbrug af gødning mellem Afrika og Asien / Kina – hvad tror du grunden er ? Lille befolkningspres på jorden + fattigdom , manglende støtte fra staten til bønderne m.m.

Nitrogen overskud / underskud Problemer med vandmiljø m.v. Nitrogen overskud / underskud Sult og underernæring.

Grøn revolution – succes og fiasko Konklusion: Succes i Asien hvor regeringerne støttede bønderne og befolkningspresset var stort Fiasko i Afrika hvor regeringerne ikke støttede bønderne og hvor befolkningspresset ikke var stort i 1960-70’erne I EU var den intensiverede dyrkning et resultat af øget konkurrence på fødevaremarkedet, EU støtte til landmændene, og ønsket om at spare på arbejdskraften (høje lønninger) Lille befolkningspres på jorden Stort befolkningspres på jorden

Hvor tror du miljøomkostninger for vandmiljøet har været størst? 1. Udvidelse af dyrkede arealer (ekstensiv vækst) Skovfældning => faldende biodiversitet, jorderosion m.v. Kunstvanding => dræn af grundvandsreserver, tilsaltning af jorden Ekstensiv metode 2. Øget arealproduktivitet ( intensiv drift) Kunstvanding => dræn af grundvandsreserver, tilsaltning af jorden Kunstgødning => trussel mod vandmiljøet Pesticider -> forgiftning af jord , drikkevand og fødevarer Nye højtydende sorter (dværghvede, mirakelris IR8) GMO – Gen Modificerede Organismer Intensiv metode Hvor tror du miljøomkostninger for vandmiljøet har været størst? Øget input i produktionen = øgede investeringer -> kapitalintensivt brug

Arealproduktivitet (kg / hektar) Arbejdsintensivt eller kapitalintensivt …? Dvs. er arbejdskraften eller kapitalen den vigtigste produktionsfaktor ? Arbejdsproduktivitet? Dvs. mekaniseret eller manuelt arbejde? Arealproduktivitet (kg / hektar) Høstudbyttet pr ha. Afhænger af jordens frugtbarhed og brugen af gødning Prøv nu at anvende disse begreber på billederne her

Kapitalintensivt (lille forbrug af arbejdskraft) høj arbejdsproduktivitet, høj arealproduktivitet produktion -> husdyrfoder Arbejdsintensivt, lav arbejdsproduktivitet og arealproduktivitet + uopdyrkede arealer. Produktion -> selvforsyning Kapitalintensivt høj arbejdsproduktivitet, høj arealproduktivitet Produktion-> husdyrfoder Arbejdsintensivt lav arbejdsproduktiivitet høj arealproduktivitet Produktion -> selvforsyning + salg

Landbrugsjord pr. indbygger og arealproduktivitet (kg/ha.) 0,22 ha /indb 0,43 ha /indb 1.452 kg/ha. 6.752 kg/ha. 0,48 ha./indb 0,07 ha./indb 7.638 kg/ha 5.886 kg/ha.

Energitabet fra vegetabilsk til animalsk føde Kalorie tab 6-7 vegetabilske Kalorier 1 animalsk Kalorie Mælk Æg Kyllinger Svinekød Oksekød Konverteringseffektivitet for husdyr, som betyder hvor stor en %- del af de Kcal og proteiner som husdyrene indtager som omsættes til animalsk menneskeføde.

Ressourceforbrug ved animalsk produktion Jord Foder Vand Co2 udslip

Kost, livsstil og bæredygtighed Produktionen af kød - ikke mindst oksekød – beslaglægger store ressourcer , i form af Landbrugsjord Ferskvand Skovfældning (til græsning / foderprod) Ressourcer som kunne bruges til at brødføde langt flere mennesker med vegetabilske føde- varer. Husdyrproduktionen udleder forurening: Nitrat mv. til vandmiljøet Drivhusgasser (metan) til atmosfæren Husdyrproduktionen indebærer mishandling af husdyrene (opstaldning, transport , slagtning)

Konklusion En stigende verdensbefolkning -> behov for øget fødevareproduktion -> øget pres på naturressourcer som jord og vand Ressourceforbruget ( jord, vand ) er større ved husdyrproduktion end ved vegetabilsk produktion Miljøomkostninger ved animalsk produktion: Udledning af husdyrgødning til vandmiljøet Drivhusgasser (methan) fra husdyrene Skovfældning -> græsningsjord / foderproduktion Den rige verdens kostsammensætning er ikke bæredygtig i forhold til ressourceforbruget af jord, vand og miljø og klima og vil ikke kunne brødføde en stigende verdensbefolkning

Landbrugspolitik & globalisering Det følgende er IKKE gennemgået i 2016/17  ikke pensum

Hvad er EF og EU? 1957 – EF (Europæiske Fællesskaber) oprettes De ‘seks’ = Tyskl, Frank, Ital. og Beneluxlandene (holl. Bel. Lux) En fælles toldunion: Benelux Tyskland Told på varer der importeres fra ikke medlemslande Men frihandel (= ingen told) mellem medlemslandene Frankrig Ital Øget konkurrence landene i mellem => vil fremme produktiviteten (= effektivisering / stordrift og dermed bedre konkurrenceevne) Protektionisme = beskytte egne producenter og dermed arbejdspaldser

EF / EU medlemslande 1957: de seks (Tyskl, Frank, Ital. og Benelux 1973: Danmark , England og Irland 1981-86: Grækenland, Spanien og Portugal 1991: EF bliver til EU – Europæiske Union  Toldunionen - > et økonomisk + politisk union (fælles valuta, sikkerhedspolitik, udenrigs- og retspolitik 1995: Sverige, Finland og Østrig 2004: 10 østeuropæiske lande optages 2007: Bulgarien , Rumænien 2013: Kroatien

EU’s landbrugspolitik / prispolitik Formål: at sikre Eu’s eksport og dermed bevarelsen af arbejdspladser i landbrug og fødevareindustrien Kritik: dumper fødevarer i ulandene til priser under produktionsomkostninger = ufair konkurrence mod lokale producenter Formål: at beskytte EU's landmænd mod konkurrence udefra. (=protektionisme) Kritik: giver ikke ulandene en konkurrencefordel Markedspris i EU Max. pris Min. pris Import-afgift EU sælger ud fra lagre Eksport-tilskud (restitution) EU opkøber til lagre verdensmarkedspris verdensmarkedspris Udenfor EU markedet Udenfor EU markedet Indenfor EU markedet

Eksport af ‘cash-crops’ EU og ulandene EU = toldunion Frihandel mellem medlemslande + protektionisme overfor ikke medlemslande Ulandene de fattigste kan ikke brødføde egne befolkninger – fødevareimport er nødvendigt Eksport af ‘cash-crops’ Eksport af fødevarer $ Fødevareimporten betales ved at låne penge fra IMF, Verdensbanken m.v. Som til gengæld kræver at ulandene skal fjerne toldafgifter, subsidier m.v. Og altså følge en liberal frihandelspolitik.

DR dok. ‘Den Dyre Støtte’ (ca. 2004) Hypotese: EU’s landbrugspolitik er årsag til fattigdom i ulandene. EU’s landbrugsstøtte -> ‘overskudsproduktion’ , som trods høje produktionsomkostninger, kan eksporteres til ulandene pga EU’s eksportstøtte. Udkonkurrerer bønder i ulandene , eksempler: ARLA mælkepulver i Dom. Rep. Sukker fra Danisco i Sydafrika, Kyllinger i Ghana EU medvirker således til at skabe fattigdom i Ulandene, og samtidigt hindrer EU, Ulandene adgang til det europæiske marked!! Landbrugspolitikken er således med til at skabe fattigdom -> social og politisk ustabilitet -> presser de fattige i armene på Bin Laden o.a., og skaber en flygtninge strøm mod Europa

En anden tolkning …. EU landbrugssektor Befolkningseksplosionen Manglende industriel udvikling EU landbrugssektor Mange års integration i det europæiske marked - stordriftsfordele et højproduktivt og kapitalintensivt og industrialiseret landbrug Produktion > forbrug Ulandene landbrugssektor: subsistenslandbrug orienteret mod lokalt marked Småbrug < 5-10 hektar Ringe mekanisering  arbejdsintensivt lav arbejdsproduktivitet Produktion < efterspørgsel ikke konkurrencedygtigt i forhold til verdensmarkedet Bøndernes manglende kreditmuligheder  ingen investeringer Manglende progressiv Landbrugspolitik – favorisering af billige fødevarer til storbyerne Landbefolkning / bønder uden politisk indflydelse

Landbrugspolitik i Ulandene Den manglende støtte til det almindelige subsistens-landbrug => ringe indtjening => afvandring til storbyerne => afhængighed af import af billige fødevarer fødevareimport Storbyerne Afvandring til by Mange ulande nyder således godt af billige fødevarer fra EU /USA til at brødføde bybefolkningen Subsitens-landbruget producerer til eget forbrug + lokalt marked Subsitens-landbruget producerer til eget forbrug + lokalt marked Plantager eksport-afgrøder (cash-crops) sæsonarbejde eksport Ulandene giver støtte til den del af deres landbrug (plantager) som producerer eksportvarer (cash-crops) $ $ Omvendt beskatter man bønderne Landbrugspolitik i Ulandene

Ikke én men flere årsager til fattigdom

Opsamling på fødevareproblematikken Paradoks: 800 mio. mennesker er under- eller fejlernærede - mens der er nok mad i verden til alle Ulandenes ernæringsproblem: under - og fejlernæring -> nedsat vækst fysisk og mentalt -> svækker ulandene udviklingspotentiale Ilandenes ernæringsproblem : for meget animalsk kost -> overvægt / livsstilssygdomme / diabetes begge problemer har bl.a. baggrund i kostsammensætningen / landbrugsproduktionen i I og ulande: Befolkningstilvæksten i Ulandene -> Kina / Sydøstasien -> pres på jorden , dvs. mindre og mindre  jord pr indbygger – derfor ikke 'råd' til at anvende jord til dyrkning af foder ->  mere vegetabilsk kost end i Ilandene  + øget forbrug af kunstgødning + pesticider (konsekvenser for vandmiljø + fødevarekvalitet) Kostsammensætning i forskellige lande – den animalske fødevareproduktion er IKKE bæredygtig, da der skal bruges - i gennemsnit - 6-7 vegetabilske kalorier til at producere én animalsk kalorie. -> Det betyder at jordområder som ellers kunne producere vegetabilske fødevarer anvendes til foder til vores hysdyr ( kvæg, svin, høns mv)