Akutberedskabet – Sundhedsstyrelsens rapport Faglig høring, Region Syddanmark Vejle, 1. februar 2007 Lone de Neergaard Enheden for Planlægning, Sundhedsstyrelsen

2 Sundhedsloven – Formål - Specialeplanlægning  Let og lige adgang  Høj kvalitet  Sammenhæng  Valgfrihed  Let adgang til information  Gennemsigtighed  Kort ventetid  Fokus på forebyggelse Understøtte  Kvalitet – vejere tungere end nærhed  Effektiv resurseudnyttelse  Geografisk fordeling  Forskning og udvikling  Uddannelse Kriterier for vurdering  Sjældenhed  Kompleksitet  Resurseforbrug

3 Politisk enighed Enighed blandt ordførerne for de 5 partier bag sundhedsloven:  Høj kvalitet uanset tid og sted – frem for nærhed  Dynamisk sundhedsvæsen  Robusthed  Åbenhed og dokumentation En velfungerende præhospital indsats er en forudsætning for en reduktion i antallet af akutte modtagelser

4 Hvorfor gennemgang af akutberedskabet  Generelt fokus på akutberedskabet  SST rapport Vurdering af den akut medicinske indsats, 21 anbefalinger  Strukturreform  Udmeldinger om reduktion i antal skadestuer fra faglige miljøer, organisationer og politisk hold  Vil få store konsekvenser for speciale- og sygehusplanlægningen i øvrigt – derfor først

5 Processen – Gennemgang af akutberedskabet 2006  Rådgivende udvalg: akutberedskabet først  Ekspertgruppe: udarbejder rapport  SST, 25 eksperter: politi, ambulancevæsener, videnskabelige selskaber, regioner m. fl.  Underarbejdsgruppe: landsdækkende helikopterordning  Tværgående regional baggrundsgruppe supplerer  SST, DR, regionerne: sundhedsfaglig og organisatorisk  Rådgivende udvalg: anbefaler høring til 1. marts  SST: endelig rapport med krav og anbefalinger  Regionerne: implementering over 5-10 år

6 Akutberedskabet - Begrebsafklaring  Akutberedskabet omfatter  Præhospital indsats  Akutmodtagelse på sygehus  Visitation og modtagelse af alle patienter  med akut opstået  kendt eller uafklaret sygdom  eller akut skade  visiteret af vagtlæge eller indbragt med ambulance  hvad enten den primære undersøgelse eller behandling kan klares i skadestuen eller kræver indlæggelse.

7 Akutberedskabet - Udfordringer  Ønske om samme kvalitet – uanset tid og sted  Sammenhæng i forløb  Flere muligheder for at diagnosticere og behandle – kræver rette apparatur og personale  Flere patienter har mere end én sygdom  Større specialisering af læger og plejepersonale inden for specialerne – kræver flere samtidigt  Personalemangel – personalet kan ikke spredes  Tryghed – kompensere for øget afstand ved fokus på præhospital beredskab: hurtig transport

8 Akutberedskab – Anbefalinger (1) Præhospitale område  Visitation til akut modtagelse via almen praksis eller 112  Regionalt samarbejde mellem almen praksis og akutmodtagelser om varetagelse af patientkategorier  Bedre sammenhæng mellem alarmcentral, vagtcentral, ambulancer, AMK og akutmodtagelser  Fokus på præhospital diagnostik og behandling – og på hurtigst mulig transport til rette behandling på rette sted

9 Akutberedskab – Anbefalinger (2) Fælles akutmodtagelse – hovedfunktionsniveau:  Min 6 specialer:  Intern medicin, kirurgi, ortopædisk kirurgi, anæstesiologi med intensiv funktion niveau 2  diagnostisk radiologi, klinisk biokemi  Vil være forskellige: fx suppleret med neurologi, gynækologi og obstetrik, pædiatri  Faciliteter: røntgen, CT, ultralyd, akut operation, laboratorieanalyser  Tilstedeværelse af speciallæger: 4 første ovenfor + ultralyd

10 Akutberedskabet – Anbefalinger (3) Samling på to måder:  Færre sygehuse med akutmodtagelse  På det enkelte sygehus samles de akutte modtagelser ét sted Formål: at sikre  Hurtig adgang til rette diagnostik og behandling  Sammenhæng i forløb  Udnyttelse af (specialiserede) personaleresurser

11 Befolkningsgrundlag – Tidligere udmeldinger Akutmodtagelse  ARF og Dansk Kirurgisk Selskab  Danske Regioner, debatoplæg  Dansk Kirurgisk Selskab til ekspertgruppen

12 Akutberedskab - Anbefalinger (4)  Fælles akutmodtagelse  Befolkningsunderlag – evt. større ved stor befolkningstæthed mhp bedre udnyttelse af personaleresurser mm.  I alle regioner områder med særlige geografiske eller andre lokale forhold som må håndteres specifikt i regionens sygehus/sundhedsplan.

13 Samling af funktioner Fordele  Øvelse gør mester – sammenhæng ml. volumen og kvalitet, på individ- og afdelingsniveau  sund fornuft, klar evidens på nogle områder  Grundlag for subspecialisering, ekspertise og udvikling  Udnyttelse af personaleresurser og specialkompetencer  Bredere grundlag for uddannelse Problemer  Afstand – reel/oplevet  For store enheder?

14 Nye tankemåder, samarbejdsformer mv. Færre akutmodtagelser nødvendiggør nye ideer fx.  Patient: differentiering og behov for anderledes tilbud som akut – subakut – subelektiv – elektiv  Matrikler: opgavefordeling, samarbejde – funktionelt, organisatorisk, ledelsesmæssigt  Patientforløb: på tværs af specialer, matrikler og sektorer  Personale: opgavefordeling – fokus på kompetencer, efteruddannelse, øvelser Forudsætter aftaler, retningslinier, data, opfølgning og ledelsesmæssigt engagement og bevågenhed

15 Akutberedskabet – Anbefalinger (5)  Traumecenter – højt specialiseret niveau  Specialer: som fælles akutmodtagelse, suppleret med en lang række døgndækkende:  kardiologi, karkirurgi, neurokirurgi, neurologi, plastikkirurgi, thoraxkirurgi, kæbe, øjne, øre-næse-hals, pædiatri og ekspertise med børn inden for anæstesiologi, intensiv og kirurgi, klinisk immunologi, klinisk mikrobiologi  Faciliter: som akutmodtagelsen, suppleret med døgndækkende  MR, interventionsradiologi, ultralyd, invasiv kardiologi

16 Akutberedskab – Anbefalinger (6)  Traumecenter  Grundlag baseres primært på patienter med svære traumer.  Nogle internationale krav – kan de overføres til DK?  SST vurderer: kun grundlag for 1-2 traumecentre med alle specialer  SST Vejledning 2001: 4 traumecentre, forskellige spidskompetencer  SST 2006: behov for formaliseret samarbejde mellem 4 traumecentre mht:  visitation og fordeling af patientkategorier  nationale retningslinier for undersøgelse og behandling  ensartet registrering til fælles database (LPR)

17 Akutberedskab – Anbefalinger (7)  Information til befolkningen  Om hvorledes man får adgang til sundhedsvæsenet i akutte situationer  Om ændringerne generelt  Om helikopterordningen specielt – hvad kan den, og hvad ikke  Planlægningshorisont: trinvis over 5-10 år

18 Akutberedskab – Anbefalinger (8)  Generelt fokus på  Retningslinier, vejledninger – landsdækkende eller regionale  Dokumentation, afrapportering – samme relevante data til samme databaser (LPR)  Uddannelse, kompetencer, erfaring  Formelle krav  Efter/videreuddannelse – målrettet  Øvelser, vedligeholdelse mv.

19 Dialog mellem regioner og SST  Dialog ønskelig og nødvendig – før, under og efter sygehus/sundhedsplanens udarbejdelse  Forventning fra alle sider om store ændringer – kan ikke gennemføres på kort tid, derfor  sundhedsplan med langsigtet mål og trinvis gennemførelse  Sundstyrelsens mulighed for beslutning skal bruges når nødvendigt, men det er ikke et mål i sig selv.