Bygningsfysik - varme © Ministeriet for Børn og Undervisning, Januar 2013, revideret i februar 2015. Materialet er udviklet af Efteruddannelsesudvalget.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Børnehuset Kregme Børnehuset Kregme Instruktions møde
Advertisements

Installationer Varmt vand.
Fugt og bygninger.
Varmeteori.
Energirenovering klimaskærm
Velkommen Til Rentable Energioptimeringer
Isolering Case og opgaver - Løsninger. Loft – og tagkonstruktiond λ R Overgangsisolans0,140 Gipsplader0,0130,250,052 Spredt forskalling0,250,160 Isolering/træ0,100,0442,273.
Isolering Viden og teori.
Isolering Case og opgaver. Klimaskærm Dagens program 08.30: Introduktion 09.00: Isolering (viden og teori) 10.00: Kaffepause 10.15: Isolering (Case og.
Energirigtig bygningsrenovering - hvad venter vi på ! Seminar 20. marts 2007 Det Økonomiske Råd Poul Pedersen Bygningsingeniør Beskikket Bygningssagkyndig.
Energioptimering af bygninger Bilag. Energioptimering af bygninger 2010 Omsætning mellem energienheder Eks: 1 MJ = 0,278 kWh 1 liter fyringsolie.
Bilag 6.  Fordi her fastsættes regler og krav til energiforbrug til opvarmning – også ved renovering  De forslag enhver energikonsulent udarbejder skal.
Energioptimering af boliger 5. Energipotentiale – lokalisér besparelserne – varmetab i bygningerne De huse, der renoveres i dag skal konkurrere med bygningen,
I dansk nybyggeri er der særlige fugtproblemer, som maleren skal tage med i sine overvejelser: Materialer der er født våde, fugtige eller tørre Hvordan.
TitelIndholdVarighed Den elektriske familieSjov reklame for Energy Star (international standard for energi-effektive husholdningsprodukter) 1.01 minutter.
Bygningsfysik - varme © Ministeriet for Børn og Undervisning, Januar Materialet er udviklet af Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri.
Energioptimering af boliger 06 og 08_Energiløsninger.
ISOLERING AF KIRKEHVÆLV
Temperatur LC Normaltemperatur Normal temperatur er 36,5-37,5 o C Temperatur under 33 o C kaldes hypotermi. Temperatur over 37,5 o C kaldes feber.
19.4 Grønne regnskaber 3.Vil du springe til et bestemt afsnit eller dias? Klik på menuerne Outlines eller Thumbnails. 2.Klik med musen i dit eget tempo.
Vand på Island Et undervisningsforløb om vand og om hvordan vand udnyttes som resurse på Island. Ikke alle siderne er helt udviklet men kan bruges alene.
© Ministeriet for Børn og Undervisning, Januar Materialet er udviklet af Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri i samarbejde med Jan.
Bygningsfysik - fugt © Ministeriet for Børn og Undervisning, Januar 2013, revideret i februar Materialet er udviklet af Efteruddannelsesudvalget.
Hvilken udgift skal ikke være indeholdt i investeringsomkostningerne Projekteringsomkostninger f.eks. Udarbejdelse af projekt Byggepladsomkostninger f.eks.
© Ministeriet for Børn og Undervisning, marts Materialet er udviklet af Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri i samarbejde med Jan.
Salg og marketing ved iværksætteri AMU-kursus © Undervisningsministeriet. Marts Materialet er udviklet af Efteruddannelsesudvalget for Handel,
Lærervejledning varme. Hvor taber en bygning varme? Ledning gennem bygningskonstruktioner. Afhængig af U værdi. Strålings-tab. Flader mod verdensrummet.
Velkommen til BR-10 spillet Bygningsreglementet © Undervisningsministeriet. Marts Materialet er udviklet af Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg.
Energioptimering af boliger med udgangspunkt i enfamiliehuse Kurset er udviklet for Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri af Videncenter.
Bygningsfysik - fugt © Ministeriet for Børn og Undervisning, Januar Materialet er udviklet af Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri.
Vejledning: selvbetjeningssystem
Tagformer i forskellige lande
BR10 Opgave Kapitel 7 Energiforbrug
Janus Hendrichsen Energitjenesten København
Varmeteori.
Individuel deklaration 2016
”Elementært Watson” ”Det er ikke så svært, når man først får det lært”
Boligforeningsprojekt
Noter til Klimatologi otto.
4. Indsamling og behandling af oplysninger
Økonomien i frøsædskiftet
Udvalgte måleinstrumenter
Lærevejledning - damptryk
Noter til Klimatologi otto.
BR10 Opgave Kapitel 7 Energiforbrug
PROCESSEN FOR OPFØRELSE AF ET LAVENERGIHUS
Velkommen.
Hvad kan du gøre for bekæmpe dem?
Bygningsreglement 2015 BR15 Ikrafttræden 1. januar 2016 – Overgangsperiode til 1. juli 2016 Væsentligste ændringer for opvarmede bygninger.
BR10 – BR15 Energi kapitlet © Undervisningsministeriet. Januar Materialet er udviklet af Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri i samarbejde.
Rumfang & Areal Lars Alexander Clark.
Helhedsløsninger eller Integrerede energispareløsninger
Esbjerg Roklub Hypotermi Den
Lægning af storformatfliser
Om energiomdannelser, energikilder og energibehov
Global opvarmning – hvad rager det os ?.
Jorden er flad Jorden er flad – det er os, der er runde!
Tunge gulvkonstruktioner på træbjælkelag – den klassiske opbygning
Montage af murkonsoller
Ida Gå-hjem-møde: Branchen har brug for reelle energiberegninger
Opsætning og fugning og af fliser m. epoxyholdige produkter
Individuel deklaration 2017
Fugtsikring af kældre © Undervisningsministeriet. November Materialet er udviklet af Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri i samarbejde.
Fugtsikring af kældre © Undervisningsministeriet. November Materialet er udviklet af Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri i samarbejde.
Noter til Klimatologi otto.
BR10 Energiforbrug.
Individuel deklaration 2018
Energi-effektivi-sering
Brugernes praksis – betyder det noget for indeklimaet?
Præsentationens transcript:

Bygningsfysik - varme © Ministeriet for Børn og Undervisning, Januar 2013, revideret i februar Materialet er udviklet af Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri i samarbejde med Jan Hyldgaard Christensen og Niels Erik Hvam, Hansenberg. Materialet kan frit kopieres med angivelse af kilde. Materialet kan frit viderebearbejdes med angivelse af følgende tekst: ”Dette materiale indeholder en bearbejdning af ”Bygningsfysik – varme”, Januar 2013, udviklet for Ministeriet for Børn og Undervisning af Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri i samarbejde med Jan Hyldgaard Christensen og Niels Erik Hvam, Hansenberg. Foto i PP er venligst udlånt af ISOVER og Rockwool. Foto og øvrig grafik, Jan Hyldgaard Christensen

Varmeteori

Varmeoverføring Varme overføres på 3 forskellige måder Ledning Stråling Konvektion

Varmeledning I faste ugennemsigtige materialer, f.eks. metaller, overføres varme gennem ledning aluminium leder varme gange bedre end stillestående luft.

Varmestråling Varmestråling (infrarød stråling) forekommer i gennemsigtige væsker og gasser samt nogle gennemskinnelige materialer.

Konvektion Der findes 2 typer af konvektion: Egenkonvektion – – f.eks. I væsker og gasser Påtvungen konvektion – f.eks. vind og ventilation

Varmeledningsevne, λ (lambda) Et materiales λ-værdi angiver, hvor godt materialet leder varme 10,5 °C 9,5 °C λ-værdi i W/m °C 1 m³

MATERIALE:Λ FYR0,14 GRAN0,09 KRYDSFINER, 450 KG/M³0,12 TEGLSTEN KG/M 0,4-0,6 GIPSO,17 ISOLERING KL. 370,037 BETON 2100 KG/M³0,017 LETBETONO,16 GLASO,8 ALUMINIUM170 SNE0,05 VAND0,6 ATMOSFÆRISK LUFT0,024 jo lavere λ-værdi - jo bedre isoleringsevne

Materialers isoleringsevne Isoleringsmateriale: λ 0,037 Inde,T120 °C Ude,T °C Tykkelse, d100 mm λ x T1+T2/d λ 0,037 x 20 °C °C /0,100 = 11,1 W/m²

Materialers isoleringsevne : Beton 2100 kg/m³λ 1,7 Inde,T120 °C Ude,T °C Tykkelse, d100 mm λ x T1+T2/d 100 mm λ 1,7x20 °C °C /0,100 = 510 W/m²

Materialers isoleringsevne 100 mm isolering 11,1 W/m² 100 mm beton510 W/m² Varmetabet er ≈ 50 gange større ved beton 100 mm 100 mm

Isolans, R Isolansen R beskriver hvor godt et materialelag eller bygningsdel isolere m²W/°C R betegner modstanden mod varmetransport gennem 1 m² Jo større isolans – jo bedre isoleringsevne

Overgangsisolans luftlaget på inder- og ydersiden af en bygningsdel er isolerende IndvendigtUdvendigt 0,13 m²W/°C0,04 m²W/°C Opad- og nedadretter luftstrømme: 0,10/0,17 m²W/°C

Transmissionskoefficient, U Transmissionskoefficienten, U, defineres som: U= (1/R m ) Overgangsisolanser, R = 0,17 m²W/°C 108 mm mursten, R = 0,24 m²W/°C Isolering 190 mm, R = 5,14 m²W/°C 108 mm mursten, R = 0,14 m²W/°C Σ R = 5,69 m²W/°C U-værdi = 1/5,69 =0,18 W/m °C

Eksempel: Energiforbrug pr. time = U-værdi x temperaturforskel x m² ydervæg Udvendig temperaturminus 8 °C Indvendig temperaturplus 20 °C 121 m² ydervæg 0,18 x 28 x 121 = 609 W pr. time = 609 Wh

Det beregnet energiforbrug i Danmark regnes ud fra en fyringssæson på 227 dage. Gennemsnittemperaturen i denne periode er 4 °C. Gennemsnittet er udregnet over en periode på 40 år. Der vil derfor være store variationer i det aktuelle energi- forbrug de enkelte år. I grove træk, kan man udregnes en bygningsdels årlige energiforbrug efter nedenstående simplificeret formel: 227 dage x Δ t 18 °C x 24 timer : 1000 = 98,062 rundes op til 100

I ovenstående eksempel har vi udregnet en U-værdi på en ydervæg til 0,18 og et areal på 121 m² Det årlige gennemsnitlige energiforbrug pr. m² ydervæg, kan derfor tilnærmet beregnes som: 0,18 x 100 = 18 kWh/m². Det årlige gennemsnitlige forbrug vil derfor være: 18 kWh/m² x 121 m² = 2178 kWh

Beregning af U-værdi Råd og vejledning 3.Beregningsprogrammer 4.Rockwool Energy Design Klik på!

Beregning af U-værdi Kilk på U-værdiberegner – og derefter ikonet for tagværker

Beregning af U-værdi Eksempel: 1.13 mm gips 2.45 x 45 mm træ/isolering kl. 37 C/C 300 mm 3.45 x 120 mm træ og isolering kl. 37 C/C 1000 mm 4.Ventileret tagrum – bølgeeternit Udregn U-værdi Efterisoler med yderligere 200 mm kl. 37

Beregning af U-værdi Opgave: 108 mm teglsten 1600 kg/m³ 190 mm A-murbats/isolering kl mm porebeton 645 kg/m³ 10 mm pudslag Udregn U-værdi

U-værdi i forhold til isolering W/h mm isol.

Energirammen omfatter: Opvarmning Ventilation Køling Varmt brugsvand Elforbrug til anlæg Placering, orientering, dagslys,varmeakkumulering og solindfald Kilde: Isover

Energirammen Kilde: Rockwool