Nervevæv Glia, nerveskeder, perifere nerveender, degeneration og regeneration Nervevæv består af: – Neuroner. – Glia: 1.De egentlige gliaceller: –Astrocytter. –Oligodendrocytter. –Mikroglia. 2.Ependym. 3.”Perifer glia”: –Schwannske celler. –Satellitceller. – Bindevævskomponent (hjernehinder, bindevæv omkring de perifere nerver mm.)

Astrocytter I 1.Astrocytter (to slags: fibrøse og protoplasmatiske astrocytter): –Stjerneformede celler. –Lysere kerne end de andre gliacelletyper. –Talrige filamenter (intermediære filamenter bestående af glial fibrillary acidic protein) fibrøse astrocytter har flere filamenter end protoplasmatiske astrocytter. –Fibrøse astrocytter findes hovedsagligt i den hvide substans, og de har færre, længere og mindre forgrenede udløbere end protoplasmatiske astrocytter, som overvejende findes i den grå substans.

Astrocytter II –Mange cytoplasmatiske udløbere, –Perivaskulære fodprocesser Blodhjernebarriere! –Fodprocesser i forbindelse med neuronoverflader og pia mater. Fodprocesserne er sammenbundet af kontaktkomplekser (desmosomer og nexus).

Astrocytter III –Funktion: –Adskillelse af neuroner og deres udløbere –Adskillelse af neuroner fra pia mater og kar i centralnervesystemet. –Produktion af laktat ud fra glukose –Regulere neuronal aktivitet –Fjerne neurotransmitter –Bidrage med forstadier –Regulation af ionmiljø (Hjerneødem) –Hjernens ardannende celler

Oligodendrocytter 2.Oligodendrocytter (to slags: Satellitære og interfascikulære oligodendrocytter): –Færre og mindre forgrenede udløbere end astrocytter. –Mindre og mørkere kerne end astrocytkernen. –Mindre soma. –Satellitære oligodendrocytter findes i den grå substans liggende direkte op ad soma. Interfascikulære oligodendrocytter ligger på række mellem nervefibrene i den hvide substans. –Funktion: Oligodendrocytterne danner myelinet i centralnervesystemet (analogt til de Schwannske celler perifert)

Mikroglia 3.Mikroglia: –Små celler med lille mørk kerne. –Spinkle udløbere. –Findes overalt i CNS (5-20% af glia i CNS). –Af mesodermal oprindelse (udvikles fra føtale monocytter), hvor de øvrige gliaceller ligesom neuronerne er af neuroektodermal oprindelse. –Reaktiv mikroglia er aktivt fagocyterende.

Ependym Enlaget kubisk epithel, der beklæder den indre overflade af hjerneventriklerne og canalis centralis i rygmarven. (ciliebeklædt) I gulvet af 3. hjerneventrikel har ependymcellerne særligt lange udløbere, der strækker sig ind i hjernevævet. (tanycytter) Ingen tæt aflukning af intercellulærrummet (bortset fra plexus choroideus) Ligger ikke på en basallamina.

Nerveskeder Nerverfiber = Axon med nerveskede Alle perifere axoner er omgivet af en skede af Schwannske celler Omkring større axoner udvikler de Schwannske celler desuden en myelinskede. Det danner basis for skelnen mellem myelinerede og umyelinerede nervefibre.

”Perifer glia” Schwannske celler, der omgiver perifere nerver. Satellitceller, som omgiver nervecellelegemer i spinal- og hjernenerveganglier.

Perifere umyelinerede nervefibre Perifere umyelinerede nervefibre : –De Schwannske celler ledsager axonerne perifert. –Den Schwannske celle har en aflang, affladet kerne, og dens plasmalemma danner invaginationer, der omgiver axonerne. –Den enkelte Schwannske celle omskeder flere hundrede µm af op til 30 individuelle axoner (dens langstrakte form, aflang og affladet kerne, skyldes strækning når axonerne under udviklingen vokser). –Axoner kun omgrænset af en Schwannsk skede (og ingen myelin)  umyelinerede nervefibre. –Ledningshastighed på ca. 1 meter per sekund

Perifere myelinerede nervefibre 1 Omkring mange perifere axoner udvikler de Schwannske celler en myelinskede. Mesaxon forlænges og der dannes et langt stykke spiralsnoet plasmalemma, som presses sammen i lameller. Der hvor den ydre plasmalemma- overflade sammenlægges, dannes den intraperiodiske linje. Der hvor den indre (cytoplasmatiske) plasmalemma-overflade sammenlægges, dannes den ”større tætte linje”.

Perifere myelinerede nervefibre 2 Hver Schwannsk celle danner ét myelinsegment på kun et axon Ranviersk indsnøring (eller nodus): Kort mellemrum (få µm), mellem to segmenter stødende op til hinanden Ved den Ranvierske indsnøring bindes den laterale slynge af den Schwannske celles cytoplasma ned til axolemma, hvorved det internodale segment forsegles, og der kan derfor kun løbe en ionstrøm i axoplasma langs axolemmas inderside og ikke langs axolemmas yderside (afgørende for saltatorisk impulsudbredning). Jo tykkere axon, des tykkere og længere myelinsegment (op til 500 µm i længden).

Perifere myelinerede nervefibre 3 Med alderen dannes Schmidt- Lantermanske incisurer, der er myelin-defekter pga. ufuldstændig membransammenpakning. De ses som skråt-forløbende kløfter. I almindelige histologiske snit opløses myelinskeden (75% af myelin er lipid), og der ses kun en klar ring omkring axonet. Men med anvendelse af osmiumtetroxid ses myelinskeden som en sort ring omkring axonet.

Centrale myelinerede nervefibre I CNS dannes myelinet af oligodendrocytter, men oligodendro- cytterne er ikke lokaliseret direkte op ad axonerne, men sender i stedet udløbere, der så omringer axonet på principielt samme måde som de Schwannske celler. Kan omgive flere end et axon

Perifere nerver Spinalnerver: – Fila radicularia. – Ventral og dorsal rod. – Spinalnerven (består af mange axoner/nervefibre) – Tegning… Hjernenerver er principielt opbygget som spinalnerverne.

Den perifere nerves bindevævskomponent Perifere nerver indeholder betydelige mængder bindevæv, der beskytter de skrøbelige nervefibre: – Epineuriet er et tykt lag tæt bindevæv der omgiver nerven – Perineuriet: Bindevæv (mindre fiberrigt end epineuriet) med affladede celler, opdeler nerven i fascikler (perineuralskeden – diffusionsbarriere) – Endoneuriet: Løst bindevæv, der opfylder pladsen mellem de enkelte nervefibre. NB! : – Kernerne man ser omkring de enkelte perifere nervefibre udgøres altså ikke kun af Schwannske cellekerner, men også af kerner fra det løse bindevæv mellem nervefibrene, endoneuriet, og fra endothelceller i vasa nervorum (nerver er rigt forsynet med intraneurale blodkar og nervi nervorum) Obs!!! Dagens Vigtigste Slide!

Grå substans og hvid substans Hvid substans: – Interfascikulære oligodendrocytter. – Fibrøse astrocytter. – Myelinerede nervefibre (overvejende). – Mikroglia. Grå substans: – Satellitære oligodendrocytter. – Protoplasmatiske astrocytter. – Nervecellelegemer. – Umyelinerede nervefibre (overvejende). – Mikroglia.

Ganglier Ansamling af nervecellelegmer udenfor CNS. – Hjernenerveganglier  Sensoriske/afferente neuroner – Spinalganglier  Sensoriske/afferente neuroner – Autonome ganglier  Motoriske/efferente neuroner

Hjernenerveganglier og spinalnerveganglier Indeholder nervecellelegemerne af sensoriske neuroner. Bindevævskapsel, der går over i de perifere nervers epineurium og perineurium. Det enkelte soma er omgivet af affladede satellitceller. Soma varierer i størrelse fra 15 til 100 µm og er afrundede. Stor, rund, lys kerne, der er centralt placeret. Nerveimpulser passerer gennem T- forgreningen i det pseudounipolære sensoriske neuron direkte fra periferien til CNS uden om perikaryon. Nervecellelegemerne i hjerne- og spinalganglier modtager ikke synapser

Autonome ganglier Nogle parasympatiske ganglier er lokaliseret intramuralt. De har ingen bindevævskapsel. De andre parasympatiske og sympatiske ganglier (truncus sympaticus) har bindevævskapsel. Cellelegemerne er af relativt ensartet størrelse (15-60 µm), med en stor, lys, rund og ofte excentrisk placeret kerne. De autonome ganglier indeholder synapser (pga. det er efferente neuroner)

Perifere nerveender Efferente (motoriske) nerveender: – Somatiske efferente (motoriske endeplade). – Autonome efferente. Afferente (sensoriske) nerveender: – Frie afferente nerveender. – Merkel-celler. – Ruffini-legemer. – Meissner-korpuskler. – Pacini-korpuskler. – Muskeltene. – Senetene. Pacini- korpuskler kan ses i tyk hud Præp 63

Degeneration og Regeneration Overskæring af perifer nervefiber – Distal segment degenerer – Proksimal segment: Degeneration til første kollateral. Skaden kan være sket for tæt på soma – degeneration af neuron Regeneration perifert – Terminal knopskydning – Kollateral knopskydning Tegning…

Efferente autonome nerver 1 1.Den sympatiske del af det autonome nervesystem (også kaldt den thoraco- lumbale del, fordi nervefibrene afgår fra medulla spinalis i spinalnerver fra T.1 til spinalnerve L.1). a)De sympatiske efferente nervefibre løber med de motoriske fibre i den ventrale rod. b)I modsætning til det motoriske nervesystem, hvor der kun er ét neuron involveret i ledningen af en impuls fra CNS til effektororganet, indgår der altid to neuroner i den sympatiske og parasympatiske overledning. c)1. nervecellelegeme ligger i den grå substans’ lateralhorn, og 2. nervecellelegeme ligger i truncus sympaticus eller i nogle udskudte sympatiske ganglier (1. neuron er kort og 2. neuron er langt).

Efferente autonome nerver 2 2.Den parasympatiske del af det sympatiske nervesystem (også kaldt den kranio- sacrale del, da nervefibrene forlader CNS via hjernenerve 3, 7, 9, 10 og via 2., 3. og 4. sacralnerve) a)Løber ligesom de sympatiske nervefibre med de motoriske nervefibre. b)I modsætning til den sympatiske del ligger 2. nervecellelegeme helt ude ved effektororganet.