Nerver og Sanser.

Præsentationer af emnet: "Nerver og Sanser."— Præsentationens transcript:

1 Nerver og Sanser

2 Nervesystemet Nervesystemet kan deles op i
Centralnervesystemet (CNS) som består af hjernen og rygmarven og det perifere nervesystem (PNS), som er alle de nerver der ikke befinder sig i hjerne og rygmarv. (Er i periferien) PNS indeholder både de nervetråde der bruges til at sende besked fra sansecellerne ind til CNS (hjernen+ rygmarv) OG De nervetråde der sender besked fra Hjerne og rygmarv til kroppen.

3 Centralnervesystemet
1 Storhjerne. 2 Lillehjerne. 3 Nerver til og fra armen. 4 Rygmarv. 5 Spinalnerver. 6 Nerver til og fra benet.

4

5

6

7 Opbygning Nervevævet er opbygget af nerveceller.
En nervecelle består af en central del med cellekernen, samt en eller flere lange udløbere, der opfanger påvirkninger og sender disse lynhurtig videre via elektriske impulser. Disse impulser kan gå begge veje, hvilket vil sige at de kan komme fra hjerne/rygmarv og til et sted i kroppen (organer, arme, ben m.m.) men kan også være besked fra fjerne dele af kroppen og til hjerne/rygmarv

8 Nervecellen

9

10 Synssansen er evnen til at modtage lys igennem øjet og sætte billeder på, hvordan verden ser ud. Når lys bryder igennem øjet, sker der en kædereaktion af processer

11

12 Synssansen Lyset rammer øjet
Lyset rammer først øjets hornhinde. Det er en gennemsigtig hinde, der dækker forsiden af øjet. Lyset kommer ind i selve øjet gennem pupillen, som man kan se som den sorte plet i øjet. Pupillen er egentlig et hul. Det farvede område rundt om pupillen kaldes iris. Det er en slags muskel, der regulerer den mængde af lys, der kommer ind i øjet. Hvis der er meget lys, bliver pupillen lille. Hvis der er lidt lys, bliver den større.

13

14 Synssansen Lyset gennem øjet
Bag pupillen er en linse, som lyset rammer. Linsen samler lysets stråler på nethinden. Nethinden er et tyndt lag med nerveceller, som dækker bagsiden af øjet. Midt i øjet er en geléagtig masse, som lyset passerer igennem. Nervecellerne på nethinden er lysfølsomme celler. De kaldes tappe og stave. Tappe kan opfatte farver, mens stave kun kan opfatte gråtoner. Stavene er i stand til at opfatte selv svagt lys. Det er derfor dem, der opfatter lyset i tusmørke, hvor man ikke ser farver.

15

16 Synssansen Lyset fra øje til hjerne
Når tappene og stavene er blevet stimuleret af lys, bliver signalerne sendt videre til andre celler i nethinden. De samler sig i et nervebundt kaldet synsnerven. Den leder impulserne op til hjernen, der danner de billeder, vi ser hele tiden. Alle synsindtryk bliver således bearbejdet i hjernen.

17 Synssansen Synssansen hos dyr
Det menneskelige øje kan kun opfange det synlige lys. Hos andre dyr som fx nogle fugle- og fiskearter er øjnene udviklet til også at kunne se ultraviolet lys. Det bruger de blandt andet, når de skal skaffe mad, kommunikere med hinanden og til at navigere efter.

18 Synssansen Film

19 Høresansen Ørets opbygning
Menneskets øre består af det ydre øre, mellemøret og det indre øre. Det ydre øre opfanger lyden og fører den gennem øregangen ind til trommehinden og mellemøret. I mellemøret er der tre små knogler (hammeren, ambolten og stigbøjlen), som forbinder trommehinden med det indre øre. Det indre øre består af øresneglen, som er snoet næsten som et sneglehus. Mellemøret er luftfyldt og har forbindelse med svælget gennem en lille åbning.

20 Høresansen Lydopfattelsen
Lyd er trykbølger med forskellig styrke og frekvens. Når lydbølgerne rammer trommehinden, kommer den i svingninger. Trommehinden er forbundet med de tre høreknogler, som overfører lyden til øresneglen. I øresneglen er der sanseceller, som reagerer på lydbølger med bestemte frekvenser. Fra sansecellerne sendes nerveimpulser til hjernen. Trykbølger med høj frekvens opfattes som en lys tone, og trykbølger med en lav frekvens opfattes som en dyb tone.

21 Høresansen Betydningen af at have to ører
Lydbølger, som ikke kommer lige forfra eller bagfra, rammer vores to ører på forskellige tidspunkter. Hjernen bearbejder indtrykkene fra ørerne hver for sig, og det gør os i stand til at lokalisere, hvor lyden kommer fra og dermed opfatte lyd i stereo.

22 Høresansen Dyrs høresans
Mange dyr har store ører, som kan drejes, så de vendes mod lydkilden. Det har specielt betydning for byttedyr, der skal være opmærksomme på, om der nærmer sig et rovdyr. Mange dyr er i stand til at opfatte lyde, der ligger uden for det område, som mennesker kan høre. Fx kan hunde høre meget lyse toner og store bardehvaler kan høre meget dybe toner.

23 Høresansen Film

24

25 Lugtesansen Lugtesansen gør os i stand til at registrere luftbårne molekyler. Den har stor betydning for dyr og mennesker i forbindelse med vurdering af føde, beskyttelse mod farer og forholdet til andre.

26 Lugtesansen Hvad er lugtesansen?
Menneskets lugtesans sidder øverst i næsehulen mellem nogle slimhindefolder. Når luft kommer ind i næsehulen, kan luftbårne molekyler blive opløst i væsken på slimhinden. Her påvirker de receptorer på sansecellerne. Fra receptorerne går der nerveforbindelser til hjernen. På den måde kan vi registrere tusindvis af forskellige lugte, hvoraf nogle opleves som behagelige og andre som ubehagelige. Lugtesansecellerne fornyes Lugtesansens sanseceller har en levetid på 6 til 8 uger, og når de dør, bliver de erstattet af nye. Lugtesansen kan derfor gendannes, hvis slimhinden bliver beskadiget.

27 Lugtesansen Lugtesansens betydning
Lugtesansen gør os sammen med høre- og synssansen i stand til at opfatte det omgivende miljø. Lugtesansen har stor betydning i forbindelse med indtagelse af føde, hvor den kan give oplysning, om maden evt. er fordærvet eller giftig.

28 Lugtesansen Lugtesans hos dyr
Hos dyr har lugtesansen betydning i forbindelse med fødesøgning og vurdering af føden. Rovdyr kan opdages ved hjælp af lugtesansen, ligesom mulige partnere kan findes på denne måde. Dyr bruger også duftmarkeringer til at afmærke territorier.

29 Lugte sansen Slanger og andre dyr

30 Film

31 Smagssans Menneskets smagssans er knyttet til tungen og har sammen med lugtesansen, synssansen og fornemmelsen af maden i munden betydning for smagsoplevelsen. Stoffer skal være opløst i vand for at kunne smages.

32 Smagssansen Hvor sidder smagssansen?
Menneskets smagssans er knyttet til sanseceller, der sidder på tungen. Tungens overflade er ru, og det er i fordybningerne mellem tungens papiller, der sidder sanseceller, som kan registrere forskellige opløste molekyler. Sansecellerne sidder samlet, så det næsten ligner et lille løg, hvor spidsen er åbningen til overfladen. Derfor kaldes de smagsløg. Sansecellerne sender elektriske impulser til smagscentret i hjernen via nerveceller. Det er kombinationen af impulser fra de forskellige sanseceller, der giver smagsopfattelsen.

33

34 Smagssansen Kun opløste stoffer kan smages
Vi kan kun opfatte smagsstoffer, hvis de er opløst i væske på tungens slimhinde. Det skyldes, at kun opløste stoffer kan trænge ned mellem tungens papiller til sansecellerne. Hvad kan vi smage? De smagsløg, der reagerer på sødt, surt, salt og bittert, er placeret forskellige steder på tungen. Fx er spidsen af tungen hos de fleste specielt følsom overfor stoffer, der smager sødt. Imidlertid er der stor individuel forskel på, hvordan de forskellige sanseceller er fordelt. Vi har også en femte smagssans, der registrerer en smag, som kaldes umami. Smagen kendes bl.a. fra svampe- og kødretter, og den skyldes aminosyren glutamat.

35 Smagssansen Hvilken betydning har smagssansen?
Vi bruger smagssansen til at opfatte, om vi kan lide maden, som vi putter i munden. Hvis det smager dårligt, vil vi være tilbøjelige til at spytte det ud igen. Bitre stoffer er ofte giftige, og det er derfor hensigtsmæssigt, at kun de færreste kan lide mad med bitter smag. Vi vil fx kunne smage, om mad er fordærvet, og derfor ville kunne gøre os syge. Vores smagsoplevelse er normalt altid en kombination af indtryk fra smagssans, synssans og lugtesans. Desuden har følesansen i munden betydning for vores smagsoplevelser.

36

37 Smagssansen Eksempel på smagssans hos dyr
Nogle dyr har smagssans, som er placeret andre steder end på tungen, så de kan opfatte smagsindtryk, inden de indtager føden. Fx har insekter smagssanseceller på det yderste led af benene. Fluer kan derfor smage på noget blot ved at føle på det med fødderne.

38 Smagssans Film….

39 Følesansen Følesansen er knyttet til huden, og den giver mulighed for, at man kan sanse påvirkninger fra omgivelserne. Desuden har følesansen betydning i forbindelse med kommunikation mellem individer. Følesansens placering De sanseceller, der er ansvarlige for følesansen, ligger i huden. Der er forskellige typer sanseceller (receptorer), som kan sende elektriske nerveimpulser til centralnervesystemet og hjernen. Nogle af receptorerne ligger lige under overfladen, mens andre ligger lidt dybere i huden.

40 Følesansen Temperatursans
Temperatursansen gør os i stand til at føle, om noget bliver koldere eller varmere. Det er ikke en absolut sans, som kan bruges til at måle omgivelsernes temperatur. I huden er det forskellige sanseceller, der registrerer, om omgivelserne bliver koldere (kuldereceptorer), eller om omgivelserne bliver varmere (varmereceptorer). Sansecellerne sender kun impulser, så længe der er tale om temperaturændringer. Ved konstant temperatur sendes ingen impulser.

41 Følesansen Berøringssans
Når huden berøres, registreres det af sanseceller i huden, der sender impulser videre til hjernen. Der er receptorer, der registrerer let berøring, tryk og vibrationer. Der er forskel på, hvor følsomme forskellige steder på kroppen er for berøring. Det skyldes, at tætheden af hudens sansereceptorer og nerveforsyningen er forskellig. De steder på kroppen, som er mest følsomme over for berøring, er munden, håndfladerne og kønsorganerne.

42 Følesansen Smertesans
Smertereceptorerne ligger tæt i huden overalt på kroppen. De reagerer på mekanisk og kemisk påvirkning samt på ekstreme temperaturpåvirkninger. Der skal normalt en kraftig påvirkning til, for at smertereceptorerne sender impulser til hjernen. Derfor er smerteoplevelsen normalt et tegn på, at der er fare for beskadigelse af vævet.

43 Følesansen Følesans og adfærd
Følesansen hos dyr og mennesker har betydning for mange former for adfærd. Mange reflekser udløses også ved påvirkning af følesansen. Hele livet igennem er følesansen også vigtig for den sociale relation mellem mennesker. Særlig følesans hos fisk Hos fisk findes en særlig følesans, idet de fleste fisk har en sidelinje, der registrerer trykændringer i vandet. Den kan give fisken oplysning om bevægelser i vandet. Det kan fx have betydning for koordineringen af bevægelserne hos fisk, der svømmer i stimer, eller kan advare om, at der nærmer sig en rovfisk.

44 Tværsnit af huden. Det gule er nerver og forskellige typer af sanseceller

45

46 Vekselvarme dyr vekselvarm, poikiloterm, heteroterm, om variabel kropstemperatur, der normalt holdes kun en anelse over omgivelsernes temperatur; kendes hos fisk, padder, krybdyr og alle hvirvelløse dyr De kaldes ofte fejlagtigt koldblodede til forskel fra de varmblodede pattedyr og fugle

47 Ensvarme dyr, eksempler
Pattedyr Fugle

48 Vekselvarme dyr, visse eksempler
Krokodiller Slanger Øgler Skildpadder Frøer og tudse Fisk

49 Vekselvarme, hvordan fungerer det?
Tager solbad om dagen Kræver at blive varmet op for at kroppen er i stand til at bevæge sig, finde føde, jage føde, parre sig m.m. Finder skygge hvis der er for varmt Bader i vand for at afkøle hvis det er et dyr der kan lide vand Kan styre noget af temperaturen ved at åbne / lukke for blodårer tæt på huden. Om natten finder de ly for kulden Kan gå i dvale i kolde perioder af året, i huler i jorden