Nervesystemet Nervesystemet inkluderer alt nervevæv i kroppen.

Præsentationer af emnet: "Nervesystemet Nervesystemet inkluderer alt nervevæv i kroppen."— Præsentationens transcript:

1 Nervesystemet Nervesystemet inkluderer alt nervevæv i kroppen.
Indeholder neuroner, støtteceller (neuroglia) og bindevæv Funktion Overordnet koordinator mellem stimulus og respons (kommunikation) Anatomisk inddeling Centralnervesystemet (CNS) Det perifere nervesystem (PNS) Det somatiske nervesystem Sensoriske Motoriske Det autonome nervesystem Sympatiske Parasympatiske Sensoriske Motoriske Kasper Røikjær Jensen 1. Semester Histologi

2 Centralnervesystemet (CNS)
Hjernen (encephalon) Rygmarven (medulla spinalis) CNS indeholder ca. 100 milliarder neuroner, hvis cellelegemer ofte ligger samlede i nervekerner (nuclei), og hvis lange udløbere (nervefibre) ofte løber samlet i ledningsbundter. Kasper Røikjær Jensen 1. Semester Histologi

3 Det perifere nervesystem (PNS)
Alt nervevæv udenfor hjerne og rygmarv. Ganglier: Grupper af nervecellelegemer. Plexer: Sammenfletninger af nervefibre. Nerver: Parallelt løbende nervefibre. Nerver: Fra hjernen afgår 12 par hjernenerver. Fra rygmarven afgår 31 par spinalnerver (rygmarvsnerver). De nervetråde, der løber væk fra hjernen eller rygmarven, kaldes efferente eller motoriske nervefibre. De nervetråde, der løber fra perifere ganglier og indtil hjernen eller rygmarven, kaldes afferente eller sensoriske nervefibre. De efferente og afferente nervefibre er ofte blandede i nerverne. Kasper Røikjær Jensen 1. Semester Histologi

4 Neuroner Neuron = nervecellelegeme med alle dets udløbere.
Neuronet har høj irritabilitet og konduktivitet: Irritabilitet betegner cellens evne til at reagere på stimuli. Konduktivitet betegner cellens evne til at transmittere (videreføre) stimulationens virkning til resten af cellen. Nerveceller irriteres (stimuleres) meget let, og stimulering kan medføre et nerveimpuls (excitationsbølge). Nerveceller overfører i synapser impulsbølgen til andre nerveceller. Kasper Røikjær Jensen 1. Semester Histologi

5 Neuroner Lysmikroskopisk Soma Udløbere Nucleus Perikaryon Dendritter
(cytoplasma) Udløbere Dendritter Axon Kasper Røikjær Jensen 1. Semester Histologi

6 Soma (cellelegeme) I Nucleus Perikaryon
Lys, centralt placeret, rund til oval og relativt stor. Der ses ofte én tydelig nucleolus. Perikaryon Mængden og derved størrelsen af soma varierer mellem 4 µm og 135 µm. Formen: Ofte tilspidsede hjørner (Polygonal), hvorfra udløberne afgår. Nissl-substans = Ru endoplasmatisk reticulum: basofile klumper i perikaryon (ses rigeligst og mest klumpet i store neuroner). Neurofibriller findes overalt i neuronet, gennemkrydser perikaryon og løber parallelt i nerveudløbere. Består af bundter af filamenter, ca. 10 nm i diameter, og kaldes neurofilamenter (intermediære filamenter). Neurotubuli (mikrotubuli) afstiver ligesom neurofilamenterne nervecellens form. Vigtig for axontransport! Mitochondrier, SER Ru endoplasmatisk reticulum og Golgi-apparat findes kun i soma! Kasper Røikjær Jensen 1. Semester Histologi

7 Neuronets udløbere Dendritter
De fleste neuroner har dendritter i et stort antal. De forgrener sig meget og øger derved neuronets overflade og mulighed for synapsedannelse med andre nerver. Er almindeligvis kortere end axonet, men har flere forgreninger. Kan have spinae, hvor andre nervers axon danner synapse. Dendrittræets udformning er karakteristisk for enhver neurontype. Fx kan en Purkinjecelle i lillehjernen have spinae og synaptiske kontakter. De mange synapser kan være fremmende eller hæmmende, og det er summationen af alle synapserne der afgør, om neuronet skal starte et aktionspotentiale i axonet. Kasper Røikjær Jensen 1. Semester Histologi

8 Neuronets udløbere Axon I
Der afgår altid kun ét axon fra hvert neuron! I udspringskonus hvorfra axonet udspringer findes der ikke Nissl-substans. Initialsegmentet er den første del af axonet (fra soma til evt. myelinskede) Aktionspotientiale starter typisk her  spreder sig mod terminale forgreninger Kollateraler afgår vinkelret fra axon. Præterminal forgrening og terminal endeknop. Cytoplasma og plasmalemma kaldes hhv. axoplasma og axolemma. Kasper Røikjær Jensen 1. Semester Histologi

9 Neuronets udløbere Axon II
Myelinskede (omtales næste gang) Store mængder afstivende neurofilamenter og neurotubuli. Langsom og hurtig axontransport. Mekanismen for den langsomme er ukendt, men den hurtige er betinget af mikrotubuli. Anterograd transport: Væk fra soma (kinesin). Retrograd transport: Hen mod soma (dynein). Jf. fig s.111 TEGN……. Kasper Røikjær Jensen 1. Semester Histologi

10 Neurontyper (opdelt efter antal udløbere)
Unipolære neuroner har kun én udløber (findes sjældent). Bipolære neuroner afgiver en udløber fra hver ende af soma (forekommer bl.a. i retina) Pseudounipolære neuroner afgiver én udløber, der deler sig i to (forekommer i spinalganglier og i hjernenerveganglier) Multipolære neuroner har ét axon og mange dendritter (forekommer langt hyppigst) Kasper Røikjær Jensen 1. Semester Histologi

11 Neurontyper (Opdelt efter axon-længde)
Projektionsneuroner har et meget langt axon og mange dendritter. Projektionsneuroner danner de store ledningsbaner i hjerne og rygmarv og de perifere nerver. Interneuroner har et kort axon og mange forgrenede dendritter og har som funktion at formidle signaler mellem mange tætliggende neuroner. Kasper Røikjær Jensen 1. Semester Histologi

12 Axonterminaler og synapser
Specialiseret kontaktområde - Signaloverførsel Impulsoverføring sker kun i én retning. Impulsoverføring sker ved frigivelse af en transmittersubstans: ”Neurotransmitteren kan defineres som en kemisk substans, der ved exocytose frigøres synaptisk fra en nerveterminal som reaktion på axonets aktionspotentiale og som overfører (transmitterer) signalet til en anden (postsynaptisk) celle (neuron eller effektororgan), som herved exciteres eller inhiberes.” TEGN…. Kasper Røikjær Jensen 1. Semester Histologi

13 Synapse I (Kemisk) Kontaktområde, hvor neurotransmitteren frigives og påvirker målcellen. Udgøres af den knopformede del, axolemma (den præsynaptiske del), den synaptiske kløft og den kontaktede celles plasmalemma (den postsynaptiske del). I de præsynaptiske nerveterminaler (”bouton’er”) ses meget karakteristiske synaptiske vesikler (secretory granules). At der kun findes synaptiske vesikler præsynaptisk viser, at trafikken i synapsen er ensrettet – fra præsynaptisk axon, over den synaptiske kløft og til den postsynaptisk membran. Kasper Røikjær Jensen 1. Semester Histologi

14 Synapse II Vesiklerne afgives ved en speciel hurtig form for exocytose dette skyldes en frigivelig pulje. Husk, at vesiklerne dannes som afsnøringer fra Golgi-apparatet og transporteres til terminalen ved hurtig axonal transport, og at transmitter-molekylerne syntetiseres i terminalen(bortset fra peptider). Excitatorisk (sænker membranpotientialet) og inhibitorisk (øger membranpotientialet) synaptisk transmission. Kasper Røikjær Jensen 1. Semester Histologi

15 Respons afhængig af transmittersubstans og receptortype
Inhibitorisk (ex. GABA, Glycin) Excitatorisk (ex. Acetylcholin) Receptortype Ionotrope (ionkanal-koblede) Hurtig Metabotrope (G-protein koblede) Langsom Kasper Røikjær Jensen 1. Semester Histologi

16 Klassificering af synapser
Ud fra lokalisation: Axo-dendritiske Axo-somatiske Axo-axoniske (Dendro-dendritiske og soma-somatiske) (Ud fra forskelle i fortætning: Type-1 synapser er asymmetriske (med mest udtalt postsynaptisk fortætning) og som regel excitatoriske. Type-2 synapser er symmetriske og som regel inhibitoriske). Ikke pensum! Kasper Røikjær Jensen 1. Semester Histologi