Smittebeskyttelse Sundhedsstyring 2012. Forrum Ekstern smittebeskyttelse.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Hvordan kommer du ind/ud af stalden uden smitte?
Advertisements

Hvordan hænger det egentlig sammen?
Gryde med filter og taphane
Klimafamilie i Favrskov
klik her for næste billede
Skimmelsvamp Helbredsproblemer Olav Grønn Hansen.
Forskellige traditioner
Vejret Vandet i luften.
Biobact Tabs.
Ventilation Og køl Klassificering af energibesparelser Beregningsværktøj for håndværkere og rådgivere.
Landbrug og Fødevarer 1Side Salmonella i avl- og opformering.
Hvejsel Østergård. Jelling
Hvad kan jeg gøre for at blive bedre til at gå til eksamen?
Klassificering af energibesparelser Case til enfamilieshuse Udgangspunkt:
Funktionsbaserede brandbestemmelser
Ellen Ariel Community Reference Laboratory for Fish Diseases, Fish Disease Section Danmarks Fødevare og Veterinærforskning Koi Herpesvirus Først i oktober.
DJF Netværket Fremtidens Intelligente Faresti Adfærdsforskere, DJF IKT forskere, DJF/DTU IT-virksomheder Inventarvirksomheder Brancheorganisation.
Installationer Varmt vand.
Eksamen Fokus på mundtlig eksamen, men siger lidt om skriftlig også…Dagen før, eksamensdagen, roller skr. Eksamen.
Glaskursus Åse og Sanne
Sådan spredes sygdomme
Tegning; ”Frihedens allegori”, F. M
Sådan energitjekkes indeklimaet
Specifikke krav til virksomheder Hvordan kommer I i gang ?
Sådan energitjekkes installationerne
Rengørings- og desinfektionsprojekter under Salmonellahandlingsplanen Temadag om Salmonella-sanering i konsumægsstalde, Torsdag d. 25. Januar 2001, Landbrugets.
Rengørings- og desinfektionsprojekter under Salmonellahandlingsplanen Delprojekt I: Udvikling af mikrobiologiske monitoreringsmodeller i slagtekyllingestalde:
Vis hjælpelinjer som er en hjælp ved placering af billeder 1.Højre klik udenfor slidet og vælg ’Gitter og hjælpelinjer’ 2. Sæt kryds ved ’Vis’ tegnehjælpelinjer.
Fjerkrævelfærd i praksis – gode råd
Udleveringsrampe på Svinefarm i Kina Præsenteret af :Bjarne Vest
Dyrevelfærd i økologiske svinebesætninger”
Randers, Viborg og Vildbjerg. Indretning af kartoffellager Et kartoffellager skal indrettes ud fra kartoflernes krav til lagring, så flest mulige af kartoflernes.
Nye projekter - Slagtekyllinger Undersøgelse af Salmonella Enteritidis og Salmonella Typhimurium i slagtekyllingehuse Rengørings- og desinfektionsprojekter.
Kan økologiregler sikre dyrevelfærd?
Velfærd i økologisk svineproduktion Hvor langt er vi. Tove Serup d. 30
Vis hjælpelinjer som er en hjælp ved placering af billeder 1.Højre klik udenfor slidet og vælg ’Gitter og hjælpelinjer’ 2. Sæt kryds ved ’Vis’ tegnehjælpelinjer.
Mikroorganismer og hygiejne
TO-FASEFODRING AF DIEGIVENDE SØER JENS KORNELIUSSEN.
Eksamen Fokus på mundtlig eksamen, men siger lidt om skriftlig også…Dagen før, eksamensdagen, roller skr. Eksamen.
Udnyttelse og håndtering af svinegylle v
”Testen-Af-Vesten”.
Medicineringsmetoder Sundhedsstyring Medicinering via vand og foder Fordele Mange dyr kan behandles Reduceret stress - ingen indfangning og behandling.
Gult kort antibiotika Margit Andreasen Chefforsker, Dyrlæge, PhD.
Energioptimering af boliger 06 og 08_Energiløsninger.
SUME 2010 Indledning. Antal svin i DK (i millioner)
Immunitetsstyring Sundhedsstyring Organer i immunsystemet Kilde: Landbrugsforlaget; Sundhed og Sygdom hos svin.
MRSA Sundhedsstyring Hvad er MRSA Stafylokok bakterie -ikke følsom for behandling med de almindelige stafylokok-penicilliner Findes hos mennesker,
Diagnosticering Sundhedsstyring Diagnostik 1. Forhistorie 2. Undersøgelse 3. Obduktioner/laboratorieundersøgelse 4. Blodprøver/gødningsprøver 5.
Immunitetsstyring SUME Organer i immunsystemet Kilde: Landbrugsforlaget; Sundhed og Sygdom hos svin.
LVK Regionsmøde 18. november 2009 Inge Larsen Fagdyrlæge vedr. svinesygdomme Spædgrisediarré.
Foder og sundhed Sundhedsstyring Foder og mavesundhed Maveindholdet påvirker mavesundheden! Mavesundhed forbedres ved: Melfoder (helst groft formalet)
Forebyggelse af sygehusinfektioner, oplæg 1
Vejledning om arbejde i stinkskabe Industriens Branchearbejdsmiljøråd
Immunitetsstyring og smittebeskyttelse – kvæg, svin, mink
Fremløb til lejligheder 63 Returløb fra lejligheder 43 p.t.
Anmelderpligtige sygdomme
Fjernvarmeafkøling i Stævnen
Vejr, vind og luft.. Hvordan opstår vejret? Hvor kommer vinden fra?
Håndhygiejne Temadag – VVS
Welcome to Danish Pig Research Centre’s seminar:
Klima under forandring
Fodring, husning og pasning
ÅRETS GANG På minkfarmen.
ÅRETS GANG På minkfarmen.
Smittebeskyttelse.
Kompakt fuldfoder Af Crizz & Anja
Antibiotikaforbrug ved Svin
Husning af dyr.
Præsentationens transcript:

Smittebeskyttelse Sundhedsstyring 2012

Forrum

Ekstern smittebeskyttelse

Intern smittebeskyttelse - sektionering

Intern smittebeskyttelse - multisite Smitteforekomst i multisite-systemer, hvor grisene flyttes til tomme, rengjorte stalde ved fravænning Muligheden for at producere hele hold af smågrise og slagtesvin, som er fri for pågældende bakterie/virus Sygdom i soholdGodVarierendeRinge PRRS + Almindelig lungesyge + Salmonella + Ondartet lungesyge + Influenza + Nysesyge + Mycoplasma ledbetændelse + Fravænningsdiarré + Lawsonia +

Intern smittebeskyttelse - multisite Det traditionelle kompakte anlæg har større dyretæthed og flere aldersgrupper under samme tag, hvilket mindsker muligheden for kontrol med sygdomme og vanskeliggør sanering sammenlignet med et multisite system. Grøn:Avlsdyr (nye) Rød:Søer Blå:Grise

Smittespredning Undgå smittespredning med luft?? Afstandskrav Mund og klovsyge > 300 km PRRS km Aujeszky 8 km Svineinfluenza 6 km Mycoplasma lungesyge 3 km Ondartet lungesyge 1 km Nysesyge 0,8 km

Smittespredning - luftbåren smitte Vindhastighed Transporttid ved afstand mellem besætninger på 500 m Let brise = 4 m pr. sekund2 min. og 5 sekunder Brise = 8 m pr. sekund1 min. og 3 sekunder

Temperaturkrav Uger efter indsætning Temperatur i stien/i hulen 1.23/ / / /24

Udtørring Det er vigtigt, at stalden er tør og varm inden indsættelse af grise. Hvis stalden er kold og våd Grisenes kropsvarme skal udtørre stalden mere foder Grisenes immunforsvar nedsættes øget risiko for sygdom Fakta Vådt gulv føles koldt Ligger grisenes på et vådt gulv øges kravet til temperaturen med 5-10 grader

Udtørring Fjern synligt vand Sæt varme på stalden efter vask og desinfektion Suppler varmerør og gulvvarme med varmekanon -Ved brug af varmekanon skal der bruges ca. 0,5 liter olie pr. m 2 Sæt temperaturen så højt som muligt, gerne over 30°C Indstil ventilationen på % af maksimumsventilationen Vejledende udtørringstidVarmekanon (ydelse) Sektionsstørrelse (eksempel) kcal/t 29 kW kcal/t 44 kW 300 smågrise 160 m 2 20 timer13 timer 400 slagtesvin 300 m 2 36 timer24 timer

Udtørring Kontrollér udtørringen!! Gulv-/ spaltetemperatur skal være lig med rumtemperatur -Brug et overfladetermometer til kontrol Er der fugtigt under et stykke plastik, er stalden ikke tør -Skal ligge i en time

Nærmiljø ved fødsel

Stilles der krav til nærmiljø?

For koldt

Uden forkant 30 °C 10 °C Med forkant 30 °C 10 °C Effekt af nedadbukket forkant Kilde: Svend Morsing

Temperatur tilpas

For varmt

For dårligt nærmiljø for pattegrisene

Nærmiljøet i pattegrisehulen Primær påvirkning Udtørring Hulens udformning Pattegrisenes varmeproduktion Gulvvarme - opbygning - styring Effekt lampe - styring Staldtemperatur - overtemperatur - udsving Træk Sekundær påvirkning Min./maks. ventilation Varme-/fugtstyring Dimensionering af ventilationsanlæg Flere styreparametre: komfort, udeføler, ekstra ventilation osv. Indregulering

Management og ledbetændelse

Små hold ved fravænning

Store hold = mere smitte

Karantænerum Afstand til stalden skal være så stor som muligt Smittebeskyttelsen af karantænerummet skalske efter samme regler, som gælder for det pågældende besætningsområde Ingen fælles: Foderanlæg Udmugningsanlæg Ventilationsåbninger skal være længst mulig væk fra stalden Der skal være et k-rumsskilt på døren

Eksempel på smittespredning - 1

Eksempel på smittespredning - 2

Eksempel på smittespredning - 3

Eksempel på smittespredning - 4

Eksempel på smittespredning - 5

Eksempel på smittespredning - 6

Eksempel på smittespredning - 7

Karantæne Skift mellem sikkerhedsniveauer 12 timer Grøn Blå Rød 12 timer En uddybning af reglerne kan ses på

Danske smittebeskyttelsesregler 3 hovedregler 24 timers karantæne fra den danske grænse krydses til man må gå ind i besætningen Inden adgang - bad samt skift af tøj og sko Fødevarer, jagttrofæer og levende dyr fra udlandet må ikke tages med i besætningen

Danske smittebeskyttelsesregler Undtagelser fra regel 1 Fra lavrisikoområder - 12 timers karantæne fra den danske grænse krydses Ved indgående kendskab til ankomne personer = 12 timer fra den udenlandske besætning forlades Fra højrisikoområder - 24 timer fra udenlandsk besætning forlades hvis besætningsejeren har indgående kendskab til ankomne personer Ingen kontakt til klovbærende dyr i udlandet - ingen karantæne (kræver kendskab til ankomne personer) Aktuelle høj / lavrisikoområder kan findes på under DANISH TRANSPORTSTANDARDhøj / lavrisikoområder