14.1) Hvorledes afgrænses armen typografisk, funktionelt og neurologisk fra resten af kroppen? 14.2) Skitser beliggenheden af dermatomerne på armen. Typorgrafisk: Her sættes grænsen af kropskonturen og medialkanten af m. deltideus. Funktionelt: Her sættes grænsen ved articulatio sternoclavicularis(leddet mellem nøgleben og brystben). Neurologisk: Her defineres armen som det af rygmarvssegmenterne C5-T1 (plexus brachialis) innerverede område. 14.3) Angiv udspring, insertion og innervation for de overfladiske rygmusker og deres virkning på de relevante dele af skulderbæltet. M. Trapezius (descenderene, horisontalt og ascenderende del): udspring: Lin. Nuchae superior + prot. occi. ext. + lig. nuchae + proc. spinosi C7-T10 + lig. supraspinalia (mellemliggende). insertion: Laterale 1/3 af claviculas bagkant + acromion + spina scapula Innervaion: n. accessorius (n XI) Virkning: løfter skulderen,.Adduktion + lateralrotation af scapula. Accesorisk inspirationsmuskel (med m. pectoralis minor). Bevæger hoved og hals. Kig på figur 15,4 på side 173 Husk: C5-C7 ligger i den præaksiale rand og C8 og T1 ligger langs den postaksiale rand. Kendskab til dermatomer er vigtigt for neurologisk diagnostik og for rigtig udførelse af lokalanæstesi(bedøvelse af en enkelt del af legemet). M. latissimus dorsi udspring: Fascia thoracolumbalis + processus spinosi T7-T12 og L1-L5 + crista sacralis mediana + crista iliaca + nederste ribben + angulus inferior scapulae insertion: Crista tuberculi minoris humeri. Innervaion: n. thoracodorsalis Virkning: Adduktion + ekstention + medialrotation af humerus. Accesorisk ekspirationsmuskel (med m. pectoralis major). M. levator scapulae udspring: Processus transversi C1-C4. Udspringsdelen er dækket af m. sternocleidomastoiedeus. Udspringer med 4 snipper, som samler sig i en kødet bug, der løber nedad, bagud og lateralt. insertion: Angulus superior scapulae + øverste 1/4 af margo medialis scapulae (dækket af m. trapezius) Innervaion: dorsalis scapula Virkning: hævning (+ indadrotation) af scapula. Bevæger og styrer halscolumna m. rhomboideus udspring: Processus spinosi C6-T4 + lig. Supraspinalia. Fibrene er rettet skråt nedad og lateralt. insertion: Nederste 3/4 af margo medialis scapulae. Innervaion: dorsalis scapulae Virkning: løfter scapula, Adduktion + indadrotation af scapula. Sammen med m. serratus anterior holder en margo medialis ind til brystkassen.

14.4) Angiv udspring, insertion og innervation for de overfladiske brystmuskler og deres virkning på de relevante dele af skulderbæltet. M. pectoralis major udspring: Pars clavicularis: mediale 1/2 af claviculas forkant. Pars sternocostalis: forfladen af sternum + 6 øverste ribbensbruske. Pars abdominalis: muskelsnip fra rectusskeden. Fibrene konvergerer lateralt. insertion: Crista tuberculi majoris. Insertionssenen består af 2 blade: forreste (den øverste del af musklen) og bagerste (den nederste del af musklen). Innervation: nn. pectorales. Virkning: Fleksion + adduktion + medialrotation af humerus. Accessorisk inspirationsmuskel og ekspirationsmuskel (host). M. pectoralis minor udspring: Øverste kant af costa III-V tæt ved ribbensbruskene insertion: Proc. coracoideus Innervation: nn. pectorales. Virkning: Abduktion + indadrotation af scapula. Accesorisk inspirationsmuskel. Sammen med m. pectoralis major, m. trapezius og m. latissimus dorsi holder den skulderbæltet nede. M. subclavius udspring: Costa 1 insertion: undersiden af clavicula Innervation: n. subclavius. Virkning: trækker clavicula nedad medialt og binder dem sammen. M. serratus anterior udspring: costa 1-9. insertion: Angulus superior + margo medialis + angulus inferior scapulae Innervation: n. thoracicus longus. Virkning: Abduktion + udadrotation af scapula. Holder sammen med mm. rhomboidei scapula ind til ribbenene. Ved lammelse “englevinger” (scapulae alatae”) dvs. at medialkanten prominerer. 14.5) Angiv udspring, insertion og innervation for skuldermusklerne og deres virkning på de relevante dele af skulderbæltet. M. deltoideus Udspring: Laterale 1/3 af claviculas forkant + acromion + bagkanten af spina scapulae. Fibrene konvergerer mod humerus. insertion: tuberositas deltoidea innervation: n. axillaris virkning(på humerus): Forreste del: flexion + adduktion + indadrotation. Midterste del(multipennat): abduktion. Bagerste del: extension + adduktion + udadrotation. M. teres major Udspring: Nederste 2/3 af margo lateralis scapulae. insertion: crista tuberculi minoris. innervation: nn. subscapulares virkning: Adduktion + extension + indadrotation i humerus. (danner sammen med m. latissimus dorsi den bageste aksilfold) M. subscapularis Udspring: fossa subscapularis insertion: tuberculum minus humeri innervation: nn. subscapulares virkning: Indadrotation af humerus. M. supraspinatus Udspring: fossa supraspinata (Løber lateralt under acromion og lig. coracoacromiale adskilt af bursa subacromialis) insertion: Tuberculum majus humeri innervation: n. suprascapularis virkning: Abduktion i skulderleddet. Holder caput humeri ind mod cavitas glenoidalis. M. infraspinatus Udspring: fossa infraspinata og en dækkende fascie insertion: Tuberculum majus humeri. innervation: n. suprascapularis virkning: Adduktion + udadrotation i skulderleddet

14.13) Beskriv kort articulatio stenoclavicularis. Leddet mellem clavicula og manubri sterni(incisura clavicularis. Ægte, delt glideled (funktionelt kugleled). Delt af discus articularis. De støttende ligamenter er lig. interclaviculare og lig. costoclaviculare ) Benævn de muskler der indgår i ”rotationsmanchetten”. M. supraspinatus, m. infraspinatus, m. teres minor, m. subscapularis. 14.8) Karakteriser skulderleddet (ægte/uægte, enkelt/sammensat, kombineret? Type?) og angiv, hvilke bevægelser man kan foretage i det. Articulatio humeri, synovialt(ægte), enkelt led; kugleled. Fleksion – ekstension tansv. akse abduktion – adduktionsagittal aks Indadrotation – udadrotationlongit. aks. 14.9) Hvordan dannes hhv. ledhoved og –skål i skulderleddet? Den dannes mellem caput humeri og cavitas glenoidalis (dækker kun 1/3 af ledhovedet), derfor er den forstørret af labrum glenoidale ) Hvor hæfter den fibrøse ledkapsel i skulderleddet? Hvad giver det af omslagsfolder i leddet? Synoviale del: bruskkant til bruskkant. Fibrøse del: lateralt: roden af processus coracoideus  collum anatomicum. medialt: tuberculum infraglenoidale  collum chirurgicum (1-2 cm fra ledbrusken). Synovialmembranen danner en stor omslagsfold (recessus axillaris) 14.11) Benævn de ligamenter der har betydning for skulderleddet ( også for den ”ydre ledskål”) og angiv hvor de hæfter til knoglerne. Lig. coracohumerale: kraftigt, spænder sig mellem basis af processus coracoideus og tuberculum majus. Sammenvævet med kapslen. Forstærker oversiden Lig. glenohumerale: Insererer på collum chirurgicum foran og under caput. Den ydre ledskål (osteofibrøst halvtag) acromion, processus coracoideus og lig. coracoacromiale(tynd, fladt lig. fra processus coracoideus til spidsen af acromion). Adskilles fra caput humeri og ledkapslen af bursa subacromialis, der kommunikerer med bursa subdeltoidea, lateralt mellem ledkapslen og m. deltoideus. Bursa m. subscapularis ligger på leddets forside og kommunikerer med ledhulen ) Hvilke bursae ligger omkring skulderleddet? Bursa subdeltoidea: mellem m. deltoidea og tuberculum majus. (den dækker også insertionssenen for m. supraspinatus. Bursa subacromialis: ligger over m. supraspinatus og under acromion. Bursa subtendinea musculi subscapularis: adskiller senen fra m. subscapilaris fra cavitas glenoidalis. (kommunikerer med skulderleddet) 14.6) Afgræns trigonum clavipectorale og angiv, hvilken knoglestruktur man finder i bunden. Afgrænsning: Den forreste kant af m. deltoideus, m. pectoralis og clavicula. Processus coracoideus findes i bunden. ( det sidste stykke af v. sephalica løber i spalten). M. teres minor Udspring: Øverste af margo lateralis scapulae. insertion: tuberculum majus. innervation: n. axillaris virkning: adduktion + udadrotation af overarmen.

14.14) Beskriv kort articulatio acromioclavicularis. a) Hvilke strukturer beskytter oversiden af ledskålen ( den såkaldte ”ydre ledskål”)? Se og b) Hvilke strukturer findes imellem den ”ydre ledskål” og skulderleddets capsula articularis, og hvilken funktion har disse strukturer? Leddet mellem acromion og clavicula. Ægte glideled, delt af en tynd discus. Støttet af lig. acromioclaviculare og lig. coracoclaviculare. Bursa subtendinea musculi subscapularis: adskiller senen fra m. subscapilaris fra cavitas glenoidalis. (kommunikerer med skulderleddet) Bursa subacromialis: ligger over m. supraspinatus og under acromion. De beskytter den underliggende struktur fra den overliggende struktur og nedsætter friktionen.

Hånden besidder 6 frihedsgrader. Skulderbæltet:singunum membri superior Opbygningen af membrum superius: Cingulum membri superioresSkulderbæltet articulatio humeriskulderled Brachium (1 knogle) overarm Articulation cubitialbueled Antebrachium (2 knogler)underarm Articulatio rardiocarpalishåndled Manushånd carpos (8 knogler)håndrod Metacarpus (5 knogler) mellemhånd digitifingre Armen er opdelt i en forreste flexorloge og en bageste extensorloge, adskilt af den eller de aksialt beliggende knogler samt af bindevævsblade, septa intermuscularia. De enkelte loger forsynes som regel fra en fælles nerve. Fuktionelt sammenhørende muskler innerveres typisk fra samme rygmarvssegmenter. Skuldermusklerne har to funktioner: at bevæge skulderleddet og holde ledhovedet stabilt inde i ledskålen M. subscapularis, m. supraspinatus, m. infraspinatus og m. teres minor fatter 3 steder omkring humerus og har deres inerestions sener indhvævet i ledkapslen. Sammen kaldes de rotator-manchetten. 14.