Henrik Hansen lektor, cand. scient Bioanalytikeruddannelsen, Institut for Teknologi Indsæt dato 1. Vælg Indsæt i topmenuen 2. Vælg Sidehoved og Sidefod.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Erfaringer fra pakkeforløb i Danmark
Advertisements

Videregående pc-vejledning
DSKB møde marts 2006 Skal vi bruge plasma eller serum?
Styrk dit immunforsvar
Hvad er et rationelt brug af benzodiazepiner
Udredning af allergi Kursusdag 1.
Koagulation – ACL TOP Modul 4 Ved Peter Böhm Nielsen
Forbyggende indsatser • FOR UNGE. For at indsætte dato og sidefod: Klik i menulinjen, vælg ”Indsæt” > ”Sidehoved / Sidefod”. Indføj ”dato” i feltet for.
Diana Kristensen, Overlæge, Psykiatrisk Center København
Mere viden, klare retningslinjer, mere kontrol
Type 2 diabetes Diabetestyper Diabetesundervisning ved sygeplejerske
Analysetekniske udfordringer i forbindelse med diagnosticering
Diagnostisk Center FORSKNINGSSEMINAR FOR PROFESSORER OG KLINIKLEDELSER 9 Januar 2014 Bernstorff slot Koordinerende professor Peter Garred Centerdirektør.
Udstyr i test mode. Hændelse En autoklave får ikke ændret program fra testkørsel til vanligt program. Dette opdages først efter ét døgn. Hændelsen resulterer.
Overskrift her Navn på oplægsholder Navn på KU- enhed For at ændre ”Enhedens navn” og ”Sted og dato”: Klik i menulinjen, vælg ”Indsæt” > ”Sidehoved / Sidefod”.
Overskrift her Navn på oplægsholder Navn på KU- enhed For at ændre ”Enhedens navn” og ”Sted og dato”: Klik i menulinjen, vælg ”Indsæt” > ”Sidehoved / Sidefod”.
Dødsfald efter leverbiopsi
Session 8: Medicinsk behandling - hvad skal jeg selv gøre Psykoedukation til patienter med bipolar affektiv lidelse.
Blodfortyndende medicin i for høj dosis Medicineringsfejl
Ildebefindende i diagnostisk afdeling
Forskellige studietyper
Annette Bering Klinisk sygeplejespecialist Lungemedicinsk Afdeling Y 701 Gentofte Hospital Maj 2010 Inhalationsmedicin.
Trends i onkologien Temaeftermiddag for primærsektor, 10. maj 2011
Pårørendeindsatser, hvorfor og hvordan?
Behandling af nedsat hjertefunktion med T3 – LIHFA studiet
TROMBOSEPROFYLAKSE Hvorfor. Hvem. Hvad og hvor meget
Bloddonorernes Landskomité, d. 24. maj 2014, Middelfart
For at ændre ”Enhedens navn” og ”Sted og dato”: Klik i menulinjen, vælg ”Indsæt” > ”Sidehoved / Sidefod”. Indføj ”Sted og dato” i feltet for dato og ”Enhedens.
1 Betydningen af præanalytiske forhold? DSKB Forårsmøde   Formiddag Kemiker, ph.d. Anne Schmedes Klinisk Biokemisk Afdeling ∙ Vejle & Give Sygehuse.
Behandling med blodprodukter
Prøvebeskrivelse Bedømmelsesdokument
Svarafgivelse af laboratoriesvar i din praksis
Trombolyse parallelt med antikoagulation, en hæmostatisk udfordring!
Karen Skriver Biomolekylære Videnskaber, Biologisk Institut
Hvordan påvirker pesticider og mangan vores sundhed?
Nikolaj Mannering Læge
Vælg layout 1. Højre-klik uden for dit slide 2. Vælg et passende layout fra “drop ned” menuen Godt at vide om antidepressiva Medicinen begynder at virke.
Martin Gylling Adjunkt, Ph.d. Institut for Ledelse og Forvaltning Vis hjælpelinjer For at se hjælpelinjer 1. Klik på Vis 2. Vælg Hjælpelinjer Indsæt dato.
Overskrift her Navn på oplægsholder Navn på KU- enhed For at ændre ”Enhedens navn” og ”Sted og dato”: Klik i menulinjen, vælg ”Indsæt” > ”Sidehoved / Sidefod”.
Stefan Hermann Rektor Vis hjælpelinjer For at se hjælpelinjer 1. Klik på Vis 2. Vælg Hjælpelinjer Indsæt dato 1. Vælg Indsæt i topmenuen.
For at ændre ”Enhedens navn” og ”Sted og dato”: Klik i menulinjen, vælg ”Indsæt” > ”Sidehoved / Sidefod”. Indføj ”Sted og dato” i feltet for dato og ”Enhedens.
Institut for Socialt Arbejde, onsdag den 6. maj 2015
Gitter- og hjælpelinjer For at se gitter- og hjælpelinjer 1. Klik på Vis 2. Vælg Gitterlinjer og/eller Hjælpelinjer Tip: Alt + F9 for hurtig visning af.
Peter Koudahl Docent Det Samfundsfaglige og Pædagogiske Fakultet Vis hjælpelinjer For at se hjælpelinjer 1. Klik på Vis 2. Vælg Hjælpelinjer Indsæt dato.
Vis hjælpelinjer som hjælper ved placering af objekter 1.Højreklik udenfor slidet og vælg ’Gitter og hjælpelinjer’ 2.Sæt kryds ved ’Vis’ tegnehjælpelinjer.
Titeldias med kant Indsæt TITEL og EMNE 1. Klik på fanen INDSÆT i topmenuen 2. Klik på Sidehoved og Sidefod 3. Dobbeltklik i feltet med INDSÆT TITEL og.
Blodets sammensætning Lymfesystem Blodsygdomme
Sidste nyt ved Patientombuddet 20. september 2016 slide 1 Netværk for Forebyggelse af Medicineringsfejl torsdag d. 15. november 2012 Pia Knudsen, Patientombuddets.
Ændr 2. linje i overskriften til AU Passata Light AARHUS UNIVERSITET AU ORGANISERINGEN AF AKUTMODTAGELSER OG RISIKO FOR DØD INDEN FOR 7 DAGE Anders Brøns.
Bispebjerg og Frederiksberg Hospital Indsæt hjælpelinjer til placering af objekter 1. Højreklik uden for slidet og vælg Gitter og hjælpelinjer 2. Sæt kryds.
Temadag den 2. februar 2012 Velkommen til FORSKNING, Videnskab, Fremtid og State of the Art.
Vis hjælpelinjer For at se hjælpelinjer 1. Klik på Vis 2. Vælg Hjælpelinjer Indsæt dato 1. Vælg Indsæt i topmenuen 2. Vælg Sidehoved og Sidefod 3. Sæt.
Vælg layout 1. Højre klik uden for dit slide 2. Vælg et passende layout fra “drop ned” menuen 3. Bemærk at der findes 4 forskellige farvetemaer du kan.
Region Hovedstaden Indsæt hjælpelinjer til placering af objekter 1. Højreklik uden for slidet og vælg Gitter og hjælpelinjer 2. Sæt kryds ved Vis tegnehjælpelinjer.
Titeldias med kant Indsæt TITEL og EMNE 1. Klik på fanen INDSÆT i topmenuen 2. Klik på Sidehoved og Sidefod 3. Dobbeltklik i feltet med INDSÆT TITEL og.
Region Hovedstaden Indsæt hjælpelinjer til placering af objekter 1. Højreklik uden for slidet og vælg Gitter og hjælpelinjer 2. Sæt kryds ved Vis tegnehjælpelinjer.
Power up Your PowerPoint Udarbejdet af Irene Krainer Larsen Irla.
Region Hovedstaden Indsæt hjælpelinjer til placering af objekter 1. Højreklik uden for slidet og vælg Gitter og hjælpelinjer 2. Sæt kryds ved Vis tegnehjælpelinjer.
Anette Kjeldal Lausten Institutchef Det Sundhedsfaglige og Teknologiske Fakultet Vis hjælpelinjer For at se hjælpelinjer 1. Klik på Vis 2. Vælg Hjælpelinjer.
Anette Kjeldal Lausten Institutchef Det Sundhedsfaglige og Teknologiske Fakultet Vis hjælpelinjer For at se hjælpelinjer 1. Klik på Vis 2. Vælg Hjælpelinjer.
Dansk Atrieflimren database Albert Marni Joensen Overlæge PhD Klinisk Lektor Kardiologisk Afdeling Aalborg Universitetshospital,
Graviditet efter bariatrisk kirurgi Revision - 1
Farmakologiberegning
Program Velkommen Siden sidst Fagligt oplæg om behandling:
Seksualitet.
Guide – Siden skal slettes
Guide – Siden skal slettes
Ældning af installationer
Præsentationens transcript:

Henrik Hansen lektor, cand. scient Bioanalytikeruddannelsen, Institut for Teknologi Indsæt dato 1. Vælg Indsæt i topmenuen 2. Vælg Sidehoved og Sidefod 3. Sæt hak i Dato og klokkeslæt 4. Indsæt dato i feltet Fast 5. Vælg Anvend på alle Vælg layout/design 1. Højreklik på dit slide i venstremenuen 2. Vælg et passende layout fra “layout” menuen, der er fx 4 foskellige forsider at vælge imellem Alternativt kan du vælge vælge layout direkte under knappen Nyt dias, når du laver et nyt slide Biokemisk monitorering af nye blodfortyndende lægemidler ved livstruende blødning

Indhold Bioanalytikeruddannelsen, Institut for Teknologi Henrik Hansen Baggrund Formål og mål Resultater Konklusion Perspektivering

Bioanalytikeruddannelsen, ITE Henrik Hansen Baggrund I Danmark er ca patienter i forebyggende eller terapeutisk behandling for blodpropsrelateret sygdom, bl.a. pga. atrieflimmer og venøs trombose. Side 3

Bioanalytikeruddannelsen, ITE Henrik Hansen Baggrund Kroppens evne til at standse en blødning afhænger af Blodkarrenes beskaffenhed Antal af funktionsdygtige blodplader (thrombocytter) Et system af proteiner kaldet Koagulationssystemet En overreaktion kan medfører blodpropdannelsen Den blodfortyndende behandling er rettet mod en hæmning af bl.a. koagulationssystemet Side 4

Bioanalytikeruddannelsen, ITE Henrik Hansen Baggrund Koagulationssystemet og den blodfortyndende behandling Og derved standsning af blødning Traditionelle behandling: Nedsætter dannelsen af nogle af faktorerne Nye direkte hæmmere: Hæmmer faktorerne direkte Side 5

Bioanalytikeruddannelsen, ITE Henrik Hansen Baggrund – behov for monitorering Ved Warfarin behandling kan effekten på blodstørkningen variere hos den enkelte patient bl.a. pga. fødens indhold af K vitamin. Derfor er der behov for løbende at følge patientens blodstørkningsevne – da der ved overdosering er risiko for livstruende blødninger Side 6

Bioanalytikeruddannelsen, ITE Henrik Hansen Baggrund – behov for monitorering Behandlingseffekten med Dabigatran varierer ikke på samme måde hos den enkelte patient, så behovet for at følge behandlingen er ikke tilsvarende påkrævet. Dog kan bl.a. en nedsat nyrefunktion øge koncentrationen af Dabigatran i blodet, og derved give risiko for overdosering og blødninger. Der er også rapporteret om tilfælde med overdosering og dødelige blødninger i Region Hovedstaden. Der er derfor vigtigt at kunne påvise overdosering tidligt og sætte ind med korrekt behandling. Side 7

Bioanalytikeruddannelsen, ITE Henrik Hansen Baggrund – Biokemiske analyser til monitorering Clot-assays bruges på hospitalslaboratorierne til at monitorere blodfortyndende behandling. De bestemmer tiden fra patientens plasma aktiveres til det størkner (danner clot) Denne koagulationstid afhænger af mængden af funktionsdygtige koagulationsfaktorer og er dermed et mål for behandlingens effekt på blodets størkning Eksempler på sådanne analyser er APTT og INR samt HTI Side 8

Bioanalytikeruddannelsen, ITE Henrik Hansen Baggrund – Biokemiske analyser til monitorering Flere undersøgelser har vist at APTT og INR har en relativ lav eller ingen følsomhed overfor Dabigatran. Kromatografiske analyser, f.eks. LC-MS/MS, betragtes i litteraturen som den mest korrekte måde at bestemme koncentrationen af lægemidler i plasma. Udstyret er dog ikke tilgængelig på rutine-hospitalslaboratorier. Så andre mere tilgængelige analyser, der indirekte kan estimere koncentrationen af Dabigatran ønskes. Her har clot-analysen HTI vist sig at være en mulig kandidat. Om HTIs indirekte bestemmelse af Dabigatrankoncentrationen svarer til den reelle koncentration hos patienter i behandling er dog ikke meget undersøgt. Side 9

Bioanalytikeruddannelsen, ITE Henrik Hansen Formål og Mål Formål er at etablere og validere biokemiske analyser til monitorering af blod- fortyndende behandling, så analyserne kan implementeres og tolkes i Region Hovedstaden ifm. nye behandlingsprincipper. Mål: - At etablere en LC-MS/MS analyse til at bestemme Dabigatran koncentrationen i humant plasma? - At identificere det mest hensigtsmæssige assay, der med tilstrækkelig sensitivitet og specificitet kan monitorere evt. overdosering med Dabigatran hos patienter i behandling? - At beskrive en model (nomogram) for sammenhængen mellem stofkoncentrationen af Dabigatran og dets blodfortyndende effekt i humant plasma? Projektet er et samarbejde mellem PH Metropol og Biokemisk afdeling, Diagnostisk Center, Rigshospitalet og involverer bachelorstuderende Side 10

Bioanalytikeruddannelsen, ITE Henrik Hansen Resultater – intern kontrol Intern kontrol, Dabigatran analog [Dabigatran C6] Side 11

Bioanalytikeruddannelsen, ITE Henrik Hansen Resultater – Intermediær præcision Analysering af Dabigatran kontroller (QC1 og QC2) på LS-MS/MS: Et eksempel Side 12 QC 1: 110 μg/L, [60-160] 120,5 116,3 116,8 120,4 114,5 109,7 108,2 Middel115,2 SD4,5 CV%3,9 QC 2: 310 μg/L, [ ] 305,3 282,2 290,4 296,3 297,2 303,2 290,5 Middel295,0 SD7,4 CV%2,5

Bioanalytikeruddannelsen, ITE Henrik Hansen Analysering af plasmaprøver med varierende kendte koncentrationer af Dabigatran: Analysering af kontroller (QC 1 og QC2) med kendte Dabigatran koncentrationer: Resultater – korrekthed/akkuratesse Side 13

Bioanalytikeruddannelsen, ITE Henrik Hansen Resultater – korrekthed/akkuratesse Forurening af indkøbte Dabigatran? Side 14

Bioanalytikeruddannelsen, ITE Henrik Hansen Resultater – Sammenhæng ml LS-MS/MS og HTI Plasmaprøver fra 15 patienter i Dabigatran behandling uden igangværende blødning Analyseret for Dabigatran vha. hhv. LC-MS/MS og HTI. Side 15

Bioanalytikeruddannelsen, ITE Henrik Hansen Konklusion Det er muligt at opnå acceptable bestemmelser af Dabigatrankoncentrationen på LC-MS/MS der er dog behov for en yderligere validering af analyseudstyret Der ses en rimelig sammenhæng mellem plasmakoncentrationen af Dabigatran og effekten på blodet størkningsevne bestemt på hhv. LC-MS/MS og HTI der er dog behov for yderligere undersøgelser af patienter med pågående blødning for at kunne etablere et nomogram til klinisk brug. Side 16

Bioanalytikeruddannelsen, ITE Henrik Hansen Projektets relevans Dabigatran blev godkendt i Danmark i august I marts 2012 blev Dabigatran sat i forbindelse med 4 dødsfald I 2013 er tallet op på 6 døde og Dabigatran er sat i forbindelse med 47 tilfælde af alvorlige bivirkninger. 2014: Yderligere 2 døde af massive blødninger ifm. operation TV2: ” Patientombuddet advarer: To døde af farlig medicin” BT: ” Sundhedsstyrelsen: Mindst seks er tidligere døde af den farlige medicin”

Bioanalytikeruddannelsen, ITE Henrik Hansen Tak til Fra Klinisk Biokemisk afdeling, Diagnostisk Center, Rigshospitalet: Professor, overlæge, dr.med. Jens Peter Gøtze Bioanalytikerunderviser Kathrine Overgaard Foss Jensen samt afdelingens faglige eksperter. Fra Bioanalytikeruddannelsen: Tidligere bioanalytikerstuderende Pernille Schandorph Tidligere bioanalytikerstuderende Durita av Reyni Lektor, cand. scient. Søren Frank Jørgensen Side 18