Fysisk aktivitet og primær forebyggelse

Fysisk aktivitet forebygger: Død af alle årsager Iskæmisk hjertesygdom Blodpropper i hjernen Type 2 diabetes Tyktarmscancer og brystcancer Knogleskørhed Måske depression og demens

Ifølge WHO vil livsstilsfaktorer være ansvarlige for 70% af alle sygdomme i år 2020.

No Data 10% Udviklingen i diabetes og svangerskabsdiabetes hos voksne amerikanere, BRFSS Mokdad AH, Ford ES, Bowman BA, et al. Prevalence of obesity, diabetes, and other obesity-related health risk factors, JAMA 2003 Jan 1;289(1).

Udviklingen i diabetes og svangerskabsdiabetes hos voksne amerikanere, BRFSS Mokdad AH, Ford ES, Bowman BA, et al. Prevalence of obesity, diabetes, and other obesity-related health risk factors, JAMA 2003 Jan 1;289(1). No Data 10%

Udviklingen i diabetes og svangerskabsdiabetes hos voksne amerikanere, BRFSS Mokdad AH, Ford ES, Bowman BA, et al. Prevalence of obesity, diabetes, and other obesity-related health risk factors, JAMA 2003 Jan 1;289(1).

No Data 10% Udviklingen i diabetes og svangerskabsdiabetes hos voksne amerikanere, BRFSS 1999 Mokdad AH, Ford ES, Bowman BA, et al. Prevalence of obesity, diabetes, and other obesity-related health risk factors, JAMA 2003 Jan 1;289(1).

No Data 10% Udviklingen i diabetes og svangerskabsdiabetes hos voksne amerikanere, BRFSS 2000 Mokdad AH, Ford ES, Bowman BA, et al. Prevalence of obesity, diabetes, and other obesity-related health risk factors, JAMA 2003 Jan 1;289(1).

No Data 10% Udviklingen i diabetes og svangerskabsdiabetes hos voksne amerikanere, BRFSS 2001 Mokdad AH, Ford ES, Bowman BA, et al. Prevalence of obesity, diabetes, and other obesity-related health risk factors, JAMA 2003 Jan 1;289(1).

Hvad er årsagen?

Udviklingen i fedme * blandt voksne amerikanere BRFSS, 1985 (*BMI ≥30, eller ~13,7 kg overvægt for en 162,5 cm høj person) No Data <10% 10%–14%

Udviklingen i fedme * blandt voksne amerikanere BRFSS, 1986 (*BMI ≥30, eller ~13,7 kg overvægt for en 162,5 cm høj person) No Data <10% 10%–14%

Udviklingen i fedme * blandt voksne amerikanere BRFSS, 1987 (*BMI ≥30, eller ~13,7 kg overvægt for en 162,5 cm høj person) No Data <10% 10%–14%

Udviklingen i fedme * blandt voksne amerikanere BRFSS, 1988 (*BMI ≥30, eller ~13,7 kg overvægt for en 162,5 cm høj person) No Data <10% 10%–14%

Udviklingen i fedme * blandt voksne amerikanere BRFSS, 1989 (*BMI ≥30, eller ~13,7 kg overvægt for en 162,5 cm høj person) No Data <10% 10%–14%

Udviklingen i fedme * blandt voksne amerikanere BRFSS, 1990 (*BMI ≥30, eller ~13,7 kg overvægt for en 162,5 cm høj person) No Data <10% 10%–14%

Udviklingen i fedme * blandt voksne amerikanere BRFSS, 1991 (*BMI ≥30, eller ~13,7 kg overvægt for en 162,5 cm høj person) No Data <10% 10%–14% 15%–19%

Udviklingen i fedme * blandt voksne amerikanere BRFSS, 1992 (*BMI ≥30, eller ~13,7 kg overvægt for en 162,5 cm høj person) No Data <10% 10%–14% 15%–19%

Udviklingen i fedme * blandt voksne amerikanere BRFSS, 1993 (*BMI ≥30, eller ~13,7 kg overvægt for en 162,5 cm høj person) No Data <10% 10%–14% 15%–19%

Udviklingen i fedme * blandt voksne amerikanere BRFSS, 1994 (*BMI ≥30, eller ~13,7 kg overvægt for en 162,5 cm høj person) No Data <10% 10%–14% 15%–19%

Udviklingen i fedme * blandt voksne amerikanere BRFSS, 1995 (*BMI ≥30, eller ~13,7 kg overvægt for en 162,5 cm høj person) No Data <10% 10%–14% 15%–19%

Udviklingen i fedme * blandt voksne amerikanere BRFSS, 1996 (*BMI ≥30, eller ~13,7 kg overvægt for en 162,5 cm høj person) No Data <10% 10%–14% 15%–19%

Udviklingen i fedme * blandt voksne amerikanere BRFSS, 1997 (*BMI ≥30, eller ~13,7 kg overvægt for en 162,5 cm høj person) No Data <10% 10%–14% 15%–19% ≥20%

Udviklingen i fedme * blandt voksne amerikanere BRFSS, 1998 (*BMI ≥30, eller ~13,7 kg overvægt for en 162,5 cm høj person) No Data <10% 10%–14% 15%–19% ≥20%

(*BMI ≥30, eller ~13,7 kg overvægt for en 162,5 cm høj person) No Data <10% 10%–14% 15%–19% ≥20% Udviklingen i fedme * blandt voksne amerikanere BRFSS, 1999

Udviklingen i fedme * blandt voksne amerikanere BRFSS, 2000 (*BMI ≥30, eller ~13,7 kg overvægt for en 162,5 cm høj person) No Data <10% 10%–14% 15%–19% ≥20%

Udviklingen i fedme * blandt voksne amerikanere BRFSS, 2001 (*BMI ≥30, eller ~13,7 kg overvægt for en 162,5 cm høj person) No Data <10% 10%–14% 15%–19% 20%–24% ≥25%

(*BMI ≥30, eller ~13,7 kg overvægt for en 162,5 cm høj person) Udviklingen i fedme * blandt voksne amerikanere BRFSS, 2002 No Data <10% 10%–14% 15%–19% 20%–24% ≥25%

Udviklingen i fedme * blandt voksne amerikanere BRFSS, 2003 (*BMI ≥30, eller ~13,7 kg overvægt for en 162,5 cm høj person) No Data <10% 10%–14% 15%–19% 20%–24% ≥25%

Udviklingen i fedme * blandt voksne amerikanere BRFSS, 2004 (*BMI ≥30, eller ~13,7 kg overvægt for en 162,5 cm høj person) No Data <10% 10%–14% 15%–19% 20%–24% ≥25%

Udviklingen i fedme * blandt voksne amerikanere BRFSS, 2005 (*BMI ≥30, eller ~13,7 kg overvægt for en 162,5 cm høj person) No Data <10% 10%–14% 15%–19% 20%–24% 25%–29% ≥30%

Der er en association mellem fedme og sygdom.

Hvad er årsagen?

1960 Maksimal iltoptagelse, ml  kg -1  min

1960 Maksimal iltoptagelse, ml  kg -1  min

Maksimal iltoptagelse, ml  kg -1  min Risiko

1960 Maksimal iltoptagelse, ml  kg -1  min Risiko 2000

Er mangel på motion en risikofaktor?

Hellere fed og fit end tynd og tam?

Fitness og fysisk aktivitet er to forskellige mål. Fitness er et objektivt mål. Fysisk aktivitet er ofte ”selv-rapporteret”, men kan måles f.eks. vha. en skridttæller eller vha. mere avancerede elektroder, der måler både puls og småbevægelser.

Død – et ufravigeligt endepunkt!

Fitness og fysisk aktivitet er to forskellige mål. Fitness er et strikt objektivt mål. Fysisk aktivitet er ofte ”selv-rapporteret”, men kan måles f.eks. vha. en skridttæller eller vha. mere avancerede elektroder, der måler både puls og småbevægelser.

Død – et ufravigeligt endepunkt!

PubMed search (physical activity OR fitness OR exercise) AND (obesity OR fatness OR adiposity OR BMI OR body mass index) AND (cohort OR prospective OR population OR men OR women) AND (mortality OR death) (physical activity OR fitness OR exercise) AND (obesity OR fatness OR adiposity OR BMI OR body mass index) AND (cohort OR prospective OR population OR men OR women) AND (mortality OR death)

Otte studier gør det muligt at bedømme fitness’ virkning på død af alle årsager uafhængigt af BMI Myers J, Kaykha A, George S, Abella J, Zaheer N, Lear S et al. Am J Med 2004; 117(12): Church TS, Cheng YJ, Earnest CP, Barlow CE, Gibbons LW, Priest EL et al. Diabetes Care 2004; 27(1): Farrell SW, Braun L, Barlow CE, Cheng YJ, Blair SN. Obes Res 2002; 10(6): Sandvik L, Erikssen J, Thaulow E, Erikssen G, Mundal R, Rodahl K. N Engl J Med 1993; 328(8): Stevens J, Cai J, Evenson KR, Thomas R. Am J Epidemiol 2002; 156(9): Stevens J, Evenson KR, Thomas O, Cai J, Thomas R. Int J Obes Relat Metab Disord 2004; 28(11):

– alle studierne viser en signifikant virkning af fitness på død af alle årsager, når der korrigeres for BMI Myers J, Kaykha A, George S, Abella J, Zaheer N, Lear S et al. Am J Med 2004; 117(12): Church TS, Cheng YJ, Earnest CP, Barlow CE, Gibbons LW, Priest EL et al. Diabetes Care 2004; 27(1): Farrell SW, Braun L, Barlow CE, Cheng YJ, Blair SN. Obes Res 2002; 10(6): Sandvik L, Erikssen J, Thaulow E, Erikssen G, Mundal R, Rodahl K. N Engl J Med 1993; 328(8): Stevens J, Cai J, Evenson KR, Thomas R. Am J Epidemiol 2002; 156(9): Stevens J, Evenson KR, Thomas O, Cai J, Thomas R. Int J Obes Relat Metab Disord 2004; 28(11):

- ingen af studierne påviser, at BMI har en signifikant effekt på død af alle årsager, når der korrigeres for fitness. Myers J, Kaykha A, George S, Abella J, Zaheer N, Lear S et al. Am J Med 2004; 117(12): Church TS, Cheng YJ, Earnest CP, Barlow CE, Gibbons LW, Priest EL et al. Diabetes Care 2004; 27(1): Farrell SW, Braun L, Barlow CE, Cheng YJ, Blair SN. Obes Res 2002; 10(6): Sandvik L, Erikssen J, Thaulow E, Erikssen G, Mundal R, Rodahl K. N Engl J Med 1993; 328(8): Stevens J, Cai J, Evenson KR, Thomas R. Am J Epidemiol 2002; 156(9): Stevens J, Evenson KR, Thomas O, Cai J, Thomas R. Int J Obes Relat Metab Disord 2004; 28(11):

Hellere fed og fit end tynd og tam?

Død af alle årsager – russiske mænd Stevens J et al Int J Obes Relat Metab Disord 2004; 28(11):

Død pga. hjertekarsygdom – russiske mænd Stevens J et al Int J Obes Relat Metab Disord 2004; 28(11):

Død af alle årsager – amerikanske mænd Stevens J et al Int J Obes Relat Metab Disord 2004; 28(11):

Død pga. hjertekarsygdom – amerikanske mænd Stevens J et al Int J Obes Relat Metab Disord 2004; 28(11):

Død pga. hjertekarsygdom – amerikanske kvinder Stevens J et al Int J Obes Relat Metab Disord 2004; 28(11):

Tolv studier gør det muligt at bedømme fysisk aktivitets virkning på død af alle årsager uafhængigt af BMI. Crespo CJ, Palmieri MR, Perdomo RP, McGee DL, Smit E, Sempos CT et al. Ann Epidemiol 2002; 12(8): Andersen LB, Schnohr P, Schroll M, Hein HO. Arch Intern Med 2000; 160(11): Batty GD, Shipley MJ, Marmot M, Smith GD. Eur J Epidemiol 2001; 17(9): Hu FB, Willett WC, Li T, Stampfer MJ, Colditz GA, Manson JE. Obstet Gynecol Surv 2005; 60(5): Arraiz GA, Wigle DT, Mao Y. J Clin Epidemiol 1992; 45(4): Castell L. Sports Med 2003; 33(5): Rosengren A, Wilhelmsen L. Ann Epidemiol 1997; 7(1): Andersen LB, Henckel P, Saltin B. Eur J Appl Physiol Occup Physiol 1987; 56(1): Gregg EW, Cauley JA, Stone K, Thompson TJ, Bauer DC, Cummings SR et al. JAMA 2003; 289(18): Sundquist K, Qvist J, Sundquist J, Johansson SE.. Am J Prev Med 2004; 27(1): Mensink GB, Deketh M, Mul MD, Schuit AJ, Hoffmeister H. Epidemiology 1996; 7(4): Haapanen-Niemi N et al Int J Obes Relat Metab Disord 2000; 24(11):

-elleve studier påviser en signifikant virkning af selvrapporteret fysisk aktivitet på død af alle årsager, når der korrigeres for BMI. Crespo CJ, Palmieri MR, Perdomo RP, McGee DL, Smit E, Sempos CT et al. Ann Epidemiol 2002; 12(8): Andersen LB, Schnohr P, Schroll M, Hein HO. Arch Intern Med 2000; 160(11): Batty GD, Shipley MJ, Marmot M, Smith GD. Eur J Epidemiol 2001; 17(9): Hu FB, Willett WC, Li T, Stampfer MJ, Colditz GA, Manson JE. Obstet Gynecol Surv 2005; 60(5): Arraiz GA, Wigle DT, Mao Y. J Clin Epidemiol 1992; 45(4): Castell L. Sports Med 2003; 33(5): Rosengren A, Wilhelmsen L. Ann Epidemiol 1997; 7(1): Andersen LB, Henckel P, Saltin B. Eur J Appl Physiol Occup Physiol 1987; 56(1): Gregg EW, Cauley JA, Stone K, Thompson TJ, Bauer DC, Cummings SR et al. JAMA 2003; 289(18): Sundquist K, Qvist J, Sundquist J, Johansson SE.. Am J Prev Med 2004; 27(1): Mensink GB, Deketh M, Mul MD, Schuit AJ, Hoffmeister H. Epidemiology 1996; 7(4): Haapanen-Niemi N et al Int J Obes Relat Metab Disord 2000; 24(11):

Hu G et al., Virkningerne af fysisk aktivitet og BMI på død pga. hjertekarsygdom, cancer og død af alle årsager blandt midaldrende finske mænd og kvinder Int J Obes Relat Metab Disord Feb 22

Død af alle årsager - mænd Hu G et al.Int J Obes Relat Metab Disord. 2005

Død af alle årsager – kvinder Hu G et al.Int J Obes Relat Metab Disord. 2005

Død pga. hjertekarsygdom – mænd Hu G et al.Int J Obes Relat Metab Disord. 2005

Død pga. hjertekarsygdom – kvinder Hu G et al.Int J Obes Relat Metab Disord. 2005

Død pga. cancer - mænd Hu G et al.Int J Obes Relat Metab Disord. 2005

Død pga. cancer - kvinder Hu G et al.Int J Obes Relat Metab Disord. 2005

Lav fitness og ringe mængde fysisk aktivitet øger risikoen for kroniske sygdomme og tidlig død – uafhængigt af, om man er normalvægtig eller overvægtig.

Mangel på motion er en risikofaktor.

Inaktive Aktive

Chauffører og konduktører i London Morris JN et al. Coronary Heart-diseases and physical activity at work. Lancet nov ,pp Chauffører Konduktører

Død og fysisk aktivitet på arbejde Salonen et al 1982 Mænd Kvinder

Død og fysisk aktivitet i fritiden Salonen et al 1982

Død og kondition Ekelund et al 1988 Lav Høj

Hvad betyder det at gå? – risiko for hjertesygdom?

Hvad betyder det at gå? – risiko for hjertesygdom? raske kvinder Manson et al, N Engl J Med Sep 5;347(10):716-25

Sidde ned / køre bil - 6 års opfølgning - risiko for diabetes raske kvinder - Nurse Health Study Hu et al JAMA. 2003;289: >40 t/uge

Ser på fjernsyn - 6 års opfølgning- risiko for diabetes raske kvinder – Nurse Health Study Hu et al JAMA. 2003;289: >40 t/uge

Graviditet – fysisk aktivitets sundheds- mæssige virkninger – korrigeret for BMI Sørensen TK et al Hypertension 2003

Tilpasset relativ risiko for svangerskabsdiabetes – når fysisk aktivitet et år før graviditeten og under graviditeten tages i betragtning Dempsey et al Am J Epidemiol 2004

Case-control 201 præeklampsi og 383 normotensive gravide kvinder spørgeskema

Tilpasset relativ risiko for præeklampsi– når fysisk aktivitet et år før graviditeten og de første 20 uger af graviditeten tages i betragtning Sørensen TK et al Hypertension 2003

Relativ risiko for præeklampsi– sammenholdt med maksimal intensitet af fysisk aktivitet i de første 20 uger af graviditeten Sørensen TK et al Hypertension 2003

Relativ risiko for præeklampsi – sammenholdt med forbrugt energi under udøvelse af fysisk aktivitet i de første 20 uger af graviditeten Sørensen TK et al Hypertension 2003

Relativ risiko for præeklampsi– sammenholdt med antal dagligt bestegne etager i de første 20 uger af graviditeten Sørensen TK et al Hypertension 2003

Død og cykling til og fra arbejde Andersen LB et al Arch Intern Med 160: , 2000

Fysisk aktivitet i fritiden – mindst 2 gange om ugen Lancet Neurology, Oktober 2005

Intens fysisk aktivitet og risiko for symptomgivende galdestensanfald Stigende mængde intens fysisk aktivitet

Moderat fysisk aktivitet og risiko for symptomgivende galdestensanfald Stigende mængde moderat fysisk aktivitet

Antal timer foran fjernsynet og risiko for symptomgivende galdestensanfald Stigende mængde tid foran fjernsynet >60 timer pr uge

Antal timer siddende ned på arbejde eller mens man kører bil og risiko for symptomgivende galdestensanfald Stigende mængde stillesiddende timer >60 timer pr uge

Relativ risiko for brystkræft – set i forhold til fysisk aktivitet i fritiden Risiko, hvis man er fysisk inaktiv. Risiko, hvis man er moderat fysisk aktiv. Risiko, hvis man er meget fysisk aktiv.

Relativ risiko for brystkræft – set i forhold til fysisk aktivitet på arbejde Risiko, hvis man er stillesiddende. Risiko, hvis man går meget på arbejde. Risiko, hvis der er mange løft. Risiko ved hårdt manuelt arbejde.

…… har du ikke tid til motion nu, skal du afsætte tid til sygdom senere… Edward Stanley

Hvorfor virker det at bruge musklerne?

Utrænet Trænet

TAG Glycogen TAG Glycogen FFA Glucose CHO Fat O 2 ml/min Trænet 120 min RQ 0.91 RQ 0.82 Utrænet

Muskelfibre

DNA mRNA Protein

Musklen er et endokrint organ !!

Fysisk inaktivitet i tørre tal Statens Institut for Folkesundhed 2006

Fysisk inaktivitet Hvert år er dødsfald relateret til fysisk inaktivitet. Det svarer til 7- 8% af alle dødsfald.

Fysisk inaktivitet – tab i middellevetid Fysisk inaktivitet er relateret til et tab i danskernes middellevetid på 9-10 måneder for både mænd og kvinder.

Fysisk inaktivitet Fysisk inaktive dør 5-6 år tidligere end fysisk aktive.

Fysisk inaktivitet Personer, der dør pga. fysisk inaktivitet, mister års levetid.

Fysisk inaktivitet Fysisk inaktive kan forvente 8-10 færre leveår uden langvarig belastende sygdom end fysisk aktive.

Fysisk inaktivitet Hvert år er hospitals-indlæggelser relateret til fysisk inaktivitet.

Fysisk inaktivitet 2,6 mio. ekstra kontakter til praktiserende læge 3,1 mio. ekstra fraværsdage tilfælde af førtidspension

Fysisk inaktivitet Merforbrug i Sundhedsvæsenet: mio. kr. årligt Besparelse pga. tidlig død: 226 mio. kr. Netto: mio. kr.

Søren Kierkegaard holdt af at gå. Det kommer til udtryk i et brev fra 1847 til hans svigerinde Henriette: ”Tab for alt ikke lysten til at gå. Jeg går mig hver dag det daglige velbefindende til og går fra enhver sygdom; jeg har gået mig mine bedste tanker til og jeg kender ingen tanke så tung, at man jo ikke kan gå fra den.”

Slide-showet bygger på en litteraturgennemgang, der er nedskrevet i følgende publikationer: Fysisk Aktivitet – håndbog om forebyggelse og behandling af Bente Klarlund Pedersen og Bengt Saltin, udgivet af Sundhedsstyrelsen Recept på motion - motion som forebyggelse af Bente Klarlund Pedersen, Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck Motion på recept – motion som behandling af Bente Klarlund Pedersen, Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck Graviditet og Motion af Bente Klarlund Pedersen, Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck Børn og Motion af Bente Klarlund Pedersen, Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck

Udarbejdelse af slides: Bente Klarlund Pedersen Fotograf: Ernst Tobisch Sponsorering: TrygFonden aktivsundhed.dk