Bipolar affektiv sindslidelse Psyk-info, Skive den Janus Ravn, reservelæge Afdeling for angst og depression Aarhus Universitetshospital, Risskov

Bipolar – hvad er det? Langvarig psykisk lidelse kendetegnet ved episodiske markante ændringer i stemningslejet Dette i form af forsænket stemningsleje – depression eller løftet stemningsleje – mani Tidligere benævnt maniodepressiv sindslidelse

Lidt mere om stemningsleje Ikke bare humøret, men det ”filter” omverdenen opfattes igennem Mindre, kortvarige udsving er ikke udtryk for sygdom.

Depression (ICD-10) Gennem mindst 2 uger Minimum 2 kernesymptomer Tristhed Markant nedsat energi Nedsat interesse Minimum 2 ledsagesymptomer Tankeindhold: Nedsat selvtillid Selvbebrejdelser eller skyld Tanker om død eller selvmord Informationsbearbejdning: Dårlig hukommelse og koncentration Basale kropslige funktioner: Ændringer i søvn Ændringer i appetit Uro eller hæmning

Depression – angst og psykose I depressionen ofte angst, som kan være af alle typer De sværeste depressioner kan være med psykotiske symptomer – mere hyppige ved bipolar depression Nedvurderende vrangforestillinger – ”Jeg er fuldstændig værdiløs” – ”jeg fortjener at dø” Vrangforestillinger om overdreven skyld – ”krigen i Syrien er startet pga mig” Kropslige vrangforestillinger – ”min krop er i forrådnelse” – kun et spørgsmål om tid Hallucinationer – nedvurderende stemmer som opfordrer til selvmord Depressiv stupor

Mani (ICD-10) Gennem mindst 1 uge opløftet, eksalteret eller irritabelt stemningsleje + minimum 3 ledsagesymp: Tankeindhold: Øget selvfølelse og tanker om egen storhed Informationsbearbejdning: Talepres (svær eller umulig at afbryde) Let distraherbar – svært at samle tankerne Tankerne springer fra emne til emne Basale kropslige funktioner: Nedsat søvnbehov Øget sexlyst Hyperaktivitet Adfærd: Hæmningsløs eller uansvarlig adfærd

Mani med psykotiske symptomer Vrangforestillinger om egen storhed Vrangforestillinger om forfølgelse og overvågning Hallucinationer – stemmer der typisk taler til personen i overdrevent posive vendinger Ekstrem agitation - Potentielt livstruende tilstand med svær uro, temperaturstigning og væsketab

Hypomani (ICD 10) Gennem mindst 4 dage løftet eller irritabelt stemningsleje + minimum 3 ledsagesymptomer: Informationsbearbejdning: Taletrang Koncentrationsbesvær eller let afledelighed Basale kropslige funktioner: Mindre behov for søvn Øget aktivitet eller rastløshed Mere interesseret i sex Adfærd: Øget selskabelighed Købetrang og overmod Ingen psykotiske symptomer eller markant øget selvfølelse

Blandingstilstand (ICD-10) Gennem mindst 2 uger tilstedeværelse af depressive og maniske symptomer samtidigt eller hurtige skift (i løbet af timer) mellem manisk og depressiv tilstand

Bipolar affektiv sindslidelse ICD-10: mindst 2 sygdomsepisoder hvoraf den ene er blandingstilstand, hypomani eller mani DSM type 1: Bipolar med tidligere mani DSM type 2: Bipolar uden tidligere mani

Bipolar affektiv sindslidelse - forløb Tidlig debut. Ofte første episode før 25-årsalderen. Diagnosticeres væsentligt senere – i gennemsnit 8 år efter første sygdomsepisode. Langvarigt forløb dog med betydelig individuel variation i forhold til antallet og sværhedsgraden af sygdomsepisoder. Jo flere sygdomsepisoder desto større risiko for nye sygdomsepisoder fremadrettet

Bipolar affektiv sindslidelse - forløb Depression gennemsnitligt 3 gange hyppigere end mani ved personer med bipolar affektiv sindslidelse Livtidsrisiko for selvmord – omkring 10 % - reduceres ved behandling Ofte kompliceret af angst, misbrug (ofte periodisk) og sociale problemer Mange med blivende funktionstab – også mellem sygdomsepisoder

Bipolar sindslidelse - forekomst 1-2 % af befolkningen – nogle opgørelser med type II op til 4% - kun har diagnosen Genetik har relativt stor betydning (f.eks. sammenlignet med unipolar depression) Ved førstegradsslægtninge med BAS – omkring 10% risiko – også slægtninge med skizofreni øger risikoen Ved enægget tvilling med BAS – omkring 75% risiko

Bipolar sindslidelse – hvem bliver syg? Biologisk, psykologisk og social sårbarhed Psykisk eller biologisk belastning kan udløse sygdom

Medicinsk behandling Formål: dæmpe og forkorte sygdomsepisoder samt forebygge fremtidige sygdomsepisoder. Reducere de psykologiske og sociale konsekvenser af sygdommen Behandlingen er individuel – ofte flere forsøg – trial and error princippet Vægtning mellem tålelige bivirkninger og tilstrækkelig forebyggelse i samråd med behandleren Forskning tyder på at mængden af – særligt kognitive – restsymptomer går op med antallet af sygdomsepisoder

Behandling Afhænger af sygdomsepisoden, bipolar type og tidligere forløb. Bipolar depression: Stemningsstabiliserende medicin (lithium, lamotrigin), Visse typer antipsykotika (quetiapin, lurasidon) og evt. antidepressiv medicin (aldrig alene) Ved svære depressioner, der ikke reagerer på medicin må man overveje behandling med ECT eller TMS. Ved let-moderate depressioner – psykoterapi efter kognitive principper

Behandling Mani og hypomani: Stemningsstabiliserende medicin (lithium og valproat) og/eller antipsykotisk medicin (risperidon, olanzapin, abilify evt. haloperidol) Antidepressiv medicin stoppes. Ved mani: indlæggelse, beroligende medicin og skærmning fra indtryk. Eventuelt ECT ved de sværeste manier Samme principper ved behandling af blandingstilstand

Behandling - forebyggelse Vedligehold: Stemningsstabiliserende medicin eller antipsykotika (særligt quetiapin og lurasidon) eventuelt i kombination Kun sjældent antidepressiv medicin, da det ofte vil destabilisere Psykoedukation og psykoterapi reducerer sårbarheden, men kan ikke stå alene Antal tidl. manier Uden behandling Behandling med lithium %6-7 % %12 % 5+40 %26 % Nogle personer med bipolar lidelse er vanskelige at fastholde i behandling udenfor sygdomsepisoder pga bivirkninger, omfattende opfølgning med blodprøver eller manglende sygdomsindsigt Risiko for mani indenfor det næste år med og uden behandling med lithium

Psykologisk behandling Behandlingen er individuel og afhængig af den nuværende sygdomsfase Primært psykoedukation og samtaler efter kognitive principper Stemningsregistrering, tidlige tegn, fokus på døgnrytme og stressreduktion Fokus på negative eller overdrevet optimistiske tankemønstre Udvikling af mestringsstrategier Inddragelse af pårørende Altid i kombination med medicinsk behandling

Vigtige temaer i psykoterapien Erkendelse og accept af sårbarhed og sygdom Fokus på ressourcer Sorg og tab Positive aspekter Selvopfattelse Justere forventning Stigmatisering

Pårørende Tætte pårørende betydningsfuldt for prognosen Hvad kan man som pårørende gøre? Ved depression: Støtte til at opsøge og fastholde behandling. Samvær og samtale Håb og anerkendelse Initiativ til gøremål og aktiviteter Spørg til selvmordstanker Ved mani: Støtte til at opsøge og fastholde behandling (nogle tilfælde ved kontakt til læge mod personens ønske) Begrænse stimuli Egne grænser Ændrede personlighed og adfærd udtryk for sygdom

Pårørende Det er normalt, at det er svært at bevare overblikket og tænke klart som pårørende Accept af positive og negative følelser Hensyn til egne behov – pauser mindre ansvar og lignende Søg støtte og forsøg at dele byrden Pårørendeorganisationer

Hjernebiologiske forhold Genetiske forhold betydningsfulde (ikke tæt på fuldt overblik) Hormonelle forstyrrelser kan udløse sygdom – barsel, stresshormon Hjerneorganiske forhold hjerneskade kan udløse bipolar sygdom, forekomst sammen med epilepsi forstyrrelser i hjernens signalstoffer Medicin (binyrebarkhormon) og misbrug af visse typer euforiserende stoffer kan udløse sygdomsepisoder Døgnrytmeforstyrrelser – lysterapi, vågenterapi