HAVRERØDSOT: HVORDAN KAN DET UNDGÅS ? ERFARINGER FRA SÆSONEN 2014/2015 GHITA CORDSEN NIELSEN, Webinar – 10. december kl. 9.15 Der er musik.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Større mejetærsker eller tørring!
Advertisements

Planteværn Online sygdomme og skadedyr
Resultater af forsøg med stigende mængder kvælstof
A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet.
Vesthimmerlands Landboforening
Hvilke ukrudtsarter vil trives i det “nye klima” og hvor store problemer får vi med sygdomme og skadedyr? Lise Nistrup Jørgensen Århus Universitet, Det.
Bekæmpelse af ukrudt Landskonsulent Jens Erik Jensen 6. april 2017
Hvad skal vi gøre bedre i 2007?
Har hvedegalmyg betydning i Danmark ?
Insektbekæmpelse i kartofler
Effekt af tidlig såning af vintersæd på kvælstofudvaskningen
Bekæmpelse af kartoffelskimmel
Ghita Cordsen Nielsen Sygdoms- og skadedyrsbekæmpelse Den Europæiske Union ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet for Fødevarer,
Optimer dyrkningen af hybridrug
Chefkonsulent Leif Knudsen DLBR, Landscentret, Planteproduktion
Udsædsmængder og såtidspunkt i vinterbyg
Ukrudtsbekæmpelse i vinter- og vårsæd – resultater fra landsforsøgene
Erfaringer med reduceret jordbearbejdning
snart i Danmark Godkendelse? /
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Lars Monrad Hansen Produktion af af virusfri læggekartofler.
Konsekvenser af de forhøjede afgifter Poul Henning Petersen Ghita Cordsen Nielsen Jens Erik Jensen Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for.
Behov og muligheder for bekæmpelse af sygdomme og skadedyr i vinterraps Ghita Cordsen Nielsen Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteavl.
Integreret plantebeskyttelse og beslutningsstøtte
Hvilke fungicider er bedst til hvilke sygdomme?
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteproduktion Hvordan klarer vi de stigende problemer med græsukrudt? Specialkonsulent Jens Erik Jensen & Landskonsulent.
Hvordan tackler vi havrerødsot i fremtiden
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Udsædsbårne sygdomme hyppige i visse år Manglende viden om regulering og forebyggelse.
Acanto Prima - designet mod svampe i byg
Nyeste erfaringer med sneglebekæmpelse – er varsling en mulighed ?
Svampe og skadedyr – strategier i 2002 ved Ghita Cordsen Nielsen.
Svampestrategier ved forskellige prisniveauer Ghita Cordsen Nielsen, Landscentret Planteproduktion.
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteproduktion Rapsdag 2007 – bekæmpelse af sygdomme og skadedyr Ghita Cordsen Nielsen, Dansk Landbrugsrådgivning,
DJF, Afdeling for Plantebeskyttelse Forsøgsgrundlag for anbefalinger og nye værktøjer Per Rydahl og Leif Hagelskjær Danmarks Jordbrugsforskning Afd. for.
Forsøg med svampe- og skadedyrs- bekæmpelse i 2007 Ghita Cordsen Nielsen Landscentret Planteproduktion Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteproduktion.
1 Forsøgsresultater med fungicider i hvede Lise Nistrup Jørgensen Danmarks JordbrugsForskning, Flakkebjerg Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.
Nyt fra fungicidafprøvning på Flakkebjerg
Skal vi sprøjte lige så meget mod svampe, som de gør i Tyskland? Ghita Cordsen Nielsen Landscentret Planteproduktion.
Forsøg med handelsgødning
Fungicidindsats på basis af sort og med fokus på kvalitet – herunder Fusarium Jens Ole Pedersen Planteavlschef i LandboSjælland.
Monceren® Extra Ivan Kloster og Mats Andersson
Aktuelt om sygdomme i korn
Forsøg med kornarterne 2009
Bekæmpelse af svampe og skadedyr i korn – resultater fra landsforsøgene Ghita Cordsen Nielsen Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteavl.
Aktuelt om sygdomme og skadedyr Ghita Cordsen Nielsen Landbrugets Rådgivningscenter Skejby.
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteavl Strategi for ukrudtsbekæmpelse i 2005 Poul Henning Petersen og Jens Erik Jensen.
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteproduktion Strategier for ukrudtsbekæmpelse Korn, vinterraps, frøgræs, majs Jens Erik Jensen og Poul Henning.
Rodfiltsvamp og fritlevende nematoder
Dyrkning af korn Jon Birger Pedersen Leif Knudsen Jon Birger Pedersen Leif Knudsen.
STRATEGIER TIL AT FÅ STYR PÅ GRÆSUKRUDT Poul Henning Petersen, Planter & Miljø Plantekongressen 2016.
HAVRERØDSOT I VINTERSÆD GHITA CORDSEN NIELSEN,
VÆKSTREGULERING EFTER BEHOV I KORN OG VINTERRAPS Marian Damsgaard Thorsted Koldkærgaard 22. Oktober 2015.
BAGGRUNDEN FOR ANVENDELSE AF BEKÆMPELSESTÆRSKLER FOR SKADEDYR Specialkonsulent Marian D. Thorsted, SEGES Webinar – 26. maj kl Følg et 20 minutters.
UNDGÅ AT GRÆSUKRUDT BEGRÆNSER MULIGHEDERNE Poul Henning Petersen, Planter & Miljø Plantekongressen 2016.
MULIGHEDER FOR AT FOREBYGGE ANGREB AF SYGDOMME OG SKADEDYR I VINTERRAPS SPECIALKONSULENT MARIAN D. THORSTED Webinar 5. november kl Der er musik før.
Svampestrategier ved forskellige prisniveauer
Specialkonsulent Søren Kolind Hvid Landscentret, Planteproduktion
Etablering af raps og valg af sort
Septoriamodel med vejrdata versus en septoria timer i afgrøden
Udsædsmængder og såtidspunkt i vinterbyg
Seneste resultater fra Landsforsøgene
HÅNDTERING AF SYGDOMME OG SKADEDYR I RAPS I 2017
Nye forsøg med gødning Torkild Birkmose, SEGES.
Lys bladplet i vinterraps – biologi, forebyggelse og bekæmpelse
Nyt om skadevoldere i raps i relation til IPM
Resistens mod kålbrok i Danmark og i udlandet
Årets forsøg med reduceret jordbearbejdning
Planteproduktion – 14 Januar 2004, Herning Kongrescenter
20. april 2018 Foto: Jens Nygaard Olesen, SAGRO
vækstRegulering og svampebekæmpelse i vinterraps
DE NYESTE ERFARINGER MED VÆKSTREGULERING
Præsentationens transcript:

HAVRERØDSOT: HVORDAN KAN DET UNDGÅS ? ERFARINGER FRA SÆSONEN 2014/2015 GHITA CORDSEN NIELSEN, Webinar – 10. december kl Der er musik før webinaret starter, så du kan tjekke din højtaler i computeren Webinaret er støttet af: Integreret plantebeskyttelse (IPM) er at fremme en bæredygtig anvendelse af pesticider og ‘rimer’ på Godt Landmandskab. Det betyder bl.a. fokus på: - et varieret og sundt sædskifte - at bruge resistente sorter - at forebygge sygdomme og skadedyr - at beskytte nytteorganismer - at inddrage varslinger

HISTORISK KRAFTIGE ANGREB I 2015 ●Efterår 2014: ● varmeste siden 1874, ● mange marker blev tidligt sået. ●Omsået: knap 5 procent af vinterbyg og godt 1 procent af vinterhvede. ●Angreb i de meste af landet, men kun lidt i Nordjylland. Mest på Bornholm. 2

5... Gennemsnittemperaturen i Danmark i efteråret Grafik Mikael Scharling.

Bladlus i ubehandlet vinterrug medio november 2014 Bekæmpelse anbefales ved anslået 2-3 procent angrebne planter

7...|

BLADLUS OVERFØRER HAVRERØDSOT ●Bladlusene skal suge 2-3 dage, før viruset optages i kroppen. Herefter er bladlusen smittedygtig resten af livet. ●Viruset overføres ikke til afkommet, så bladlusene skal først suge på angrebne planter for at føre smitten videre. ●Derfor optræder angreb pletvis. Jo længere tid til smittespredning jo større bliver pletten. ●Halvdelen af kornbladlusene dør ved minus 0,5 grader og halvdelen af kornbladlusene først ved minus 8 grader. 8...

Havrerødsot i vinterbyg

HAVRERØDSOT I VINTERHVEDE 10...

11... Havrerødsot i rug Anslået procent udbyttetab i marken

●Viruset ødelægger: ● ledningsvævet, ● rodudviklingen. ●Begge dele hæmmer transporten af vand og næringsstoffer. ●Derfor kortere aks og mindre kerner. ANGREB AF HAVRERØDSOT 12...

havrerødsot ÷ havrerødsot Rugkerner Anslået 55 procent tab i marken

UDBYTTETAB ●Udbyttetab i litteraturen på angrebne planter: ● vinterbyg: procent, ● hvede: procent (45 procent i 1 dansk forsøg), ● rug: ca. 15 procent. Få data.

TIDLIGE OG SENE ANGREB I HVEDE 15...

TAB SOM FØLGE AF HAVRERØDSOT ●Betydning for tab: ● angrebstidspunkt ● nedbør, ● tidlig N, ● ”plads” til kompensation, ●Udbytteniveau har betydning for beslutning om evt. omsåning. Høje udbytter i

17... Tab på pct. og i gns. ca. 45 pct. Ved f.eks. 20 pct. angrebne planter og 45 procent tab er tabet i hele marken 9 pct.

FORSØG/DEMO MED UDBYTTETAB I RUG OG VINTERBYG ●Rug: 1 forsøg med angreb ca. 1. april viste et udbyttetab på 28 procent. ●Vinterbyg: merudbytte for bladlusbekæmpelse i 2 marker var : ● 90 procent (100 procent angrebne planter og første symptomer i efterår. Reduceret til 10 pct. angreb) ● 65 procent (95 procent angrebne planter og symptomer fra foråret. Reduceret til 20 pct. angreb).

19...

BEKÆMPELSE ●70-95 procent effekt med 1-2 sprøjtninger med pyrethroider i registreringsnet. ●Ved behov ikke for lave doser, procent. ●Ikke for tidlig; ingen langtidseffekt i 1-2 bladstadiet. ●Mere vandmængde på sene vækststadier. ●”Mindre anvendelse” til Biscaya i vinterbyg. ●Dispensation til bejdsning med Deter FS 250: ● Ca. 4 ugers effekt fra såning (merpris kr/hkg). ● Vinterbygsorten Quadra bejdset med højere dosis, ca. 6 ugers virkning.

FORSKELLE I MODTAGELIGHED ? Sort2- eller 6- radetPct. angrebne planter Forsøg 1Forsøg 2 Blanding*23428 Quadra6, hybrid668 Trooper6, hybrid1465 Wootan6, hybrid873 Matros23625 Padura22625 KWS Meridian | * Zirene, Padura, Frigg, Matros Havrerødsot i 2 vinterbygforsøg 2015

BETYDNING AF PLANTEBESTAND, 2 LANDSFORSØG HVEDE 2015 Planter pr. m2 Pct. planter med havrerødsot Bladlus kan bedst lide åbne bestande.

HAVRERØDSOT EFTERÅRET 2015 ●Registreringsnet som hidtil. ●Procent bladlus med smitte blev ikke undersøgt. ●Temperaturmodel til hjælp ved sprøjtetidspunkt: ● 170 graddage fra fremspiring, basis 3°C.

170 graddage nået 15. oktober ved ”normale” temp.

HVOR KRAFTIGE ANGREB KAN TOLERERES ? ●Omkostninger til 0,15 kg Karate og udbringning svarer til 1,3 hkg/ha ved en kornpris på 110 kr/hkg. ●Ved et udbytteniveau på 80 hkg/ha svarer det til 1,6 procent udbyttetab, som kan tolereres ( 1,3: 80 hkg/ha). ●Hvis udbyttetab på angrebne planter er 45 procent i hvede, kan der tolereres 4 procent angrebne planter. ●Hvis udbyttetab på angrebne planter er 80 procent i vinterbyg, kan der tolereres 2 procent angrebne planter

PROGNOSE FOR ANGREB I 2016 ●Der forventes generelt svage angreb. ●Relativt mildt i efteråret 2015, men sen såning mange steder. ●I registreringsnettet var der i procent af markerne 2-3 procent angrebne planter. ●I tidligt såede marker kan der komme angreb, men det er meget svage angreb