Nyt om skadevoldere i raps i relation til IPM

Præsentationer af emnet: "Nyt om skadevoldere i raps i relation til IPM"— Præsentationens transcript:

1 Nyt om skadevoldere i raps i relation til IPM
Koldkærgård 22. oktober 2015 Ghita Cordsen Nielsen, Nyt om skadevoldere i raps i relation til IPM

2 Mark okt. 2015

3 Sædskifte og angreb, tyske data
Sygdom Raps hvert Maks. angreb, pct. angr. pl. Gns Stigning i procent Kålbrok 6.år 0,5 160 3.år 11 1,6 Kransskimmel 84 12,3 243 100 42,2 Knoldbæger-svamp 12 2,1 390 34 10,3 Rodhalsråd 4,8 (1-9 skala) 2,8 (1-9 skala) 68 6,3 (1-9 skala) 4,7 (1-9 skala) Skulpesvamp 7 (1-9 skala) 50 4,2 (1-9 skala) Lys bladplet 70 16,3 37 87 22,3

4 Udbytte ved forskellig andel af raps, tyske data 1984-2005, ikke svampesprøjtet
På sandjord har der f.eks. været et udbyttetab ved rapsdyrkning hvert 3. år (33 procent raps) på ca. 20 procent i forhold til raps hvet 6. år (17 procent raps)

5 sædskiftesygdomme Vi ser mere: Kålbrok Kransskimmel

6 kålbrok breder sig Kålbroksvampens sporer har ”svømmefødder” og spreder sig ved at svømme i jorden. Angreb kan brede sig ved en jordtemperatur over ca. 8-10°C. Mest angreb på lerjord, mindre på sandjord og mindst på humusjord.

7 Faktorer, der påvirker angreb af kålbrok
Sædskifte. Dræning. Reaktionstal. Spildplanter Mellem- og efterafgrøder. Korsblomstret ukrudt. Resistente sorter.

8

9 3 uger efter fremspiring kan spildplanter
opformere kålbrok

10

11 For og imod stubbearbejdning
Hæmmer: kålbrok, snegle, gold hejre. Imod: mindre henfald af ukrudtsfrø, N-udvaskning, omkostninger til stubbearbejd-ning.

12 3. februar 2018 Kålbrok i gul sennep

13 Ingen kålbrok i olieræddike
3. februar 2018 Ingen kålbrok i olieræddike

14 Ingen kålbrok i foderradise Structurator
3. februar 2018 Ingen kålbrok i foderradise Structurator

15 Mark med ca. 100 pct. angrebne planter i foråret 2013, hovedsagelig på siderødder, 40 hkg/ha høstet

16 Undersøgelse Agrovi 2014, kålbrok
Angrebsgrad FHT udbytte, 100 = 44,96 hkg/ha Uangrebet 100 Moderate angreb (hovedsagelig siderødder) 77 Kraftige angreb, (hovedsagelig hovedrødder) 32 D.v.s. 68 procent tab ved kraftige angreb på hovedroden

17 Udbyttetab Tab oftest mindre end forventet, afhængig af vækstbetingelser. Svagere angreb opdages oftest ikke. Ved f.eks. 15 procent angrebet arealet og 50 procent udbyttetab: 42 hkg pr. ha i stedet for 45 hkg pr. ha. Omsåning oftest ikke rentabel ved forventet udbytte omkring hkg pr. ha.

18 Jordtest Udtag jordprøver i april-juni i marker, hvor der skal dyrkes raps i august. Vejledning i prøvetagning findes. Eurofins beregner kr. pr. prøve afhængig af antal, lavere ved over 10 prøver. Tolkning: Antal DNA kopier pr. gram jord Tolkning Ingen Lav risiko Under 1300 Risiko for under 10 procent udbyttetab Risiko for over 10 procent udbyttetab Over Rapsdyrkning frarådes

19 Konklusion – man skal: have mindst 4 frie år mellem rapsdyrkning,
veldrænede marker, ikke for lave reaktionstal, bekæmpe spildplanter – tidligt, have olieræddike ved korsblomstrede efter- og mellemafgrøder, bekæmpe korsblomstret ukrudt, vælge resistente sorter ved mere udbredte angreb.

20 Angreb af kålbrok i resistente sorter 2015
Prøve fra Indeks på Mendel (0-100) Agrovi 100 Østdansk Landboforening 90 LandboSyd 32 Centrovice (prøve 1) 95 Centrovice (prøve 2) LMO (prøve 1 ) 97 LMO (prøve 2) 88 LandboNord Sønderjysk Landbof. Indeks over 25: modtagelig reaktion

21 Opformering af kålbrok på Spildplanter
De kålbrokresistente sorter (Andromeda, SY Alister, Mendel, Mendelson, Mentor) er hybrider. Der sker udspaltning, så nogle af spildplanterne fra de kålbrokresistente sorter opformerer kålbrok.

22 Kransskimmel

23 Kransskimmel hhv. rodhalsråd

24 Kransskimmel (Verticillium longisporum)
Symptomer ofte først sent i vækstsæsonen før høst. Over 50 procent udbyttetab rapporteret. Kan overleve 10 år og mere i jorden. Kan ikke bekæmpes kemisk. Monitering i 2009: kransskimmel i 19 ud af 47 marker ( 40 procent), men svage angreb (maks. 2 procent angrebne planter). Jordtest kan ikke skelne mellem V. longisporum og V. dahliae.

25 Kransskimmel i forskellige sorter
LSD 10.2 Kilde: ADAS, UK

26 Sortsforskelle mod sygdomme i raps
Ingen obs parceller i raps som i korn. Data for lys bladplet og Phoma (rodhalsråd) fra UK på HGCA Recommended List. Ingen data fra Tyskland på Der dyrkes andre sorter i DK end i vore nabolande.

27 Phoma-indeks 0-9, hvor 9 er kraftigste angreb.
3. februar 2018 Phoma-indeks 0-9, hvor 9 er kraftigste angreb. (Oversigten )

28 Phoma-indeks angives på en 1-9 skala
2 3 4 5 6 7 8 9

29 Phoma type A og Phoma type B
Leptosphaeria maculans Leptosphaeria biglobosa Fotos: Julie Smith, ADAS

30 Phoma og betydning af bladstørrelse
Vokser ~ 1mm pr. dag, fordel med store planter. Sen såning, små planter større risiko for angreb. Små planter nødmodner også lettere.

31 ”Væltesyge”

32 ”Væltesyge”

33 Lys bladplet

34 Knoldbægersvamp og jordtemperatur
Kilde: Smith & Gladders (2009). Aspects of Applied Biology, 91

35 Kålfluelarver Foto 25/ : Jacob Møller, Landbonord

36 Kålfluer fluelarver er lemmeløse med mundbrod

37 ”Efterveer” efter kålfluer fotograferet forår 2015

38 kålfluer Har 3. generationer, hvor 3. generation i sept.-okt. kan skade raps. Fremmes af tidlig såning, da kålfluerne bedre kan se og lugte store planter. Pløjning fremmer angreb, da fluerne bedst kan lide at lægge æg i ”ren” jord uden planterester. Stubbearbejdning hæmmer klækning. Bejdsning med neonicotinoider kun mindre effekt. Sprøjtning mod voksne fluer ikke effekt.

39

40 Antal klækkede kålfluer pr. m2 i vinterrapsstub

41 Procent planter angrebet af kålfluer

42

43 Kålminerfluer fluelarver er lemmeløse med mundbrod

44 Rapsjordlopper billelarver har ben

45 Skulpesnudebiller -Hver larve ødelægger 3-6 frø pr. skulpe.
-Hvis 16 frø pr. skulpe (variation 7-27) og 4 ødelagte frø, så 25 procent tab på angrebne skulper. -Hvis 20 procent angrebne skulper, så 5 procent tab.

46 Hypotese om glimmerbøsser ADAS, UK
Raps producerer langt flere knopper end der er behov for til at opnå maks. udbytte. “Overskudsknopper” må glimmerbøsser gerne æde. Tab af “overskudsknopper” betyder ikke noget for udbyttet.

47 Hver glimmerbøsser æder I gns. 9 knopper
Kilde: ADAS, UK

48 Antal “overskudsknopper” er relateret til plantetal
Kilde: ADAS, UK

49 Beregning af skadetærskel I vinterraps
Plantebestand 40 planter pr./m2. Antal “overskudsknoper” vil være omkring 200 pr. plante. Hver glimmerbøsse kan æde omkring 9 knopper. Der skal være omkring 22 glimmerbøsser pr. plante for at ødelægge alle “overskudsknopper”.

50 Pollen beetle control thresholds
Plants in lower plant populations produce more branches and, therefore, more flowers Plants/m2 can be estimated by counting the number of plants within a square foot and multiplying by 11 Kilde: ADAS, UK

51 Tærskler for glimmerbøsser I UK I vinter- og vårraps
Tærskler DK: Vinterraps: tidlig knop 3 pr. plante, sen knop 5-6 pr. plante. Vårraps: tidlig knop 1 pr. plante, sen knop 3 pr. plante.

52 The art of doing nothing
Most difficult decision you can make Do you need to treat? Requires 100% confidence in information at your disposal