Udklip fra en universitetslærers portefølje

Præsentationer af emnet: "Udklip fra en universitetslærers portefølje"— Præsentationens transcript:

1 Udklip fra en universitetslærers portefølje
Undervisningsadjunkt Søren Lindhardt, Humanistisk Informatik og Kommunikationsuddannelsen, Institut for Kommunikation Aalborg Universitet

2 Det moderne samfund, det sen-moderne samfund ...
Er det moderne samfund et Industrisamfund eller et Teknokrati eller et Teknopolis eller et Kapitalistisk samfund eller er det et Servicesamfund? Eller er det blevet et Post-industrielt samfund, der er et Informationssamfund eller et Vidensamfund eller et Lærende samfund? Er det ligefremt blevet et Post-moderne samfund? Måske er det ikke helt så radikalt, men dog radikaliseret. Måske er det moderne samfund et Høj-moderne samfund eller Sen-moderne samfund eller ligefremt et Refleksivt-moderne samfund? Eller er det simpelthen bedre at betegne samfundet som et Hyperkomplekst samfund eller blot et Verdenssamfund? Eller er det mere adækvat at forstå samfundet som et Risikosamfund eller et Forbrugssamfund eller hvad med et Drømmesamfund eller Kasinosamfundet? Eller hvorfor ikke Plastiksamfundet eller Arbejdssamfundet? Eller hvad med Prozac-samfundet ... Teknologi, medier & kultur, Humanistisk Informatik

3 Kommunikationsmodellernes udvikling - fra 1934 til 1998
1934: Bühlers organo-model 1948: Lasswells formel 1949: Shannon og Weavers transmissionsmodel 1955: Lazarsfeld og Katzs to-trinsmodel 1960: Roman Jakobsons kommunikationsmodel Der sker et skifte fra en overvejende afsenderorienterede kommunikationsforskning til en mere modtagerorienterede kommunikationsforskning - navnlig den skandinaviske medieforskning tager en drejning bort fra en overvejende amerikansk kvantitative forskningstradition og til en mere kvalitativ orienteret forskning: Uses and gratification-teori (i 60’erne) Receptionsteori (i 80’erne) 1995: Thompsons interaktionsmodeller 1998: Qvortrups kommunikationsmodel Teknologi, medier & kultur, Humanistik Informatik

4 Teknologi, medier & kultur, Humanistisk Informatik
Nogle væsentlige afsluttende pointer vedrørende kommunikationsforskningen Både afsender og modtager er aktive i kommunikationsprocessen og begge parter har indflydelse på udkommet af kommunikationen - har indflydelse på effekten af kommunikation. Modtageren vil være selektiv og forskellig med hensyn til sin opmærksomhed, perception og retention (retention er det registrerede eller huskede, man efterfølgende kan genoverveje) - modtagerens forståelse er forskellige fra afsenderens intention. Kommunikation mellem afsender og modtager er ikke altid direkte. Den forgår ofte via mellemliggende bearbejdningsprocesser og denne bearbejdning involverer ofte professionel formidling mellem afsender og modtager - journalister, lærere, tekst-forfattere, sælgere, system-udviklere. Det gælder altid for massekommunikation (eller medieret kvasi-interaktion)! Kommunikation er ikke udelukkende et spørgsmål om meddelelsesformen (teksten og mediet) og receptionen (det psyko-biografiske og det kognitive apparat), men er også et produkt af de bestemte og konventionelle og komplekse sociale rammer, der er kommunikationens kontekst - konteksten medproducerer teksten og tekstens effekt. Teknologi, medier & kultur, Humanistisk Informatik

5 Teknologi, medier & kultur, Humanistisk Informatik
Nye medier? Hvad med de nye medier, såsom internetbaseret kommunikation, mobiltelefoni eller visionen om det interaktivt tv. Gør det en forskel? Uanset om vi henvender os til Horkheimer og Adorno, Marcuse, Habermas, Bell, Lyotard, Postman, Giddens, Qvortrup/Luhmann eller Thompson synes diskussionen om massemedier og de nye medier at være fokuseret på kommunikation med hensyn til information, viden, dannelse og politik. Det kan være at forfatterne er uenige om perspektiverne: at videnssituationen er præget af vareliggørelse og udvendiggørelse, om videnssitautionen virker frigørende eller fremmedgørende, eller om vores erfaringsdannelse er overvejende primær eller sekundær. Diskussionerne drejer sig typisk om oplysning og vores evne til fornuftig handling eller mangelen på samme. Det gælder også, når emnet til diskussion er underholdning, sex og leg. Er der ikke noget, der undslipper opmærksomheden? Marshall McLuhans medieanalyse arbejde med fire spørgsmål (”a Tetrads”): What does it enhance? What does it make obsolete? What dose it bring back? And when pushed to extremes, what does it flip into? Kan McLuhans heuristik (”Laws of the Media”) hjælpe os? Teknologi, medier & kultur, Humanistisk Informatik

6 Organisationskultur som kontrolvariabel?
Ray: Corporate culture as a control device Bureaukratisk kontrol: Mennesker er rationelle, økonomiske, konkurrerende og fremtidsorienterede individer. Manipulation af belønningssystemer sikre medarbejderloyalitet og forøger produktiviteten! Human kontrol: Mennesker er selskabelige, ønsker et tilfredsstillende arbejde, nærværende og samarbejdsvillige. Job-berigelse og motivation giver medarbejderloyalitet og forøger produktiviteten! Kultur kontrol: Mennesker er letpåvirkelige, opportunister med behov for tilhørsforhold og tryghed. Manipulation af kultur v.h.a. storytelling og rituelle handlinger skaber engagement blandt medarbejdere, loyalitet og kærlighed til virksomheden og virksomhedens målsætninger. Det forøger produktiviteten! Organisationsteori & -analyse, Kommunikationsuddannelsen

7 Organisationskultur som kontrolvariabel?
Friedmann: To ledelsesstrategier til sikring af medarbejderkontrol: The Direct Control strategy/Direkte kontrol strategien forsøger at begrænse medarbejdernes kontrol over arbejdet gennem sanktioner, overvågning og indskrænke den enkelte medarbejderes autonomi i arbejdet (Scientific Management og Taylorisme/Neo Taylorisme). The Responsible Atonomy strategy/Ansvarlig autonomi strategien forsøger at kontrollere og styre arbejdskraften ved at give med-arbejderne et spillerum og herigennem opmuntre og anspore medarbejderne til at tilpasse sig forandringer på en måder, der er til fordel for virksomheden. Dertil tildeles medarbejderne status, autoritet og ansvar for produktionen i forhåbning om at sikre medarbejdernes loyalitet overfor firmaet (Human Relation-skolen/Neo Human Relation-skolen). Ansvarlig autonomi strategien vinder udbredelse og det er den kontrolform, der udnyttes i forbindelse med bl.a. kvalitetscirklerne og ved værdibaseret ledelse. Det er en kontrolform, der virker gennem selv-kontrol og selv-disciplinering medarbejderne imellem og for den enkelte medarbejder. Organisationsteori & -analyse, Kommunikationsuddannelsen

8 Arbejdespladsen (2): Arbejde, interaktion og fremmedgørelse
Arlie Russell Hochschilds: The Managed Heart. Commercialization of Human Feeling (1983). Hochschild har gennemført en undersøger af, hvordan bl.a. flyverpersonale påvirkes af de servicekrav, der stilles til deres arbejde med passagerne. Der arbejdes efter sloganet: When people like you, they like TWA too. Og uanset hvad der sker, så skal kunden altid være tilfreds. Hochschild kalder arbejde af denne type for emotional labor. Hochschild citerer Marxs beskrivelse af en arbejdsdag på fabrikken i 1860’ernes England, hvor drengen og moderen tingsliggøres, når de er nødt til at (mis-)bruger deres kroppe i arbejdet. På lignede vis er flyverpersonalet tingsliggjorte, når de bliver nødt til at (mis-)bruge deres følelser i arbejdet. De skildrede parter - uanset hvor forskellige deres situation ellers er - bliver gjort til instrument for arbejdet. Konsekvenserne af denne fremmedgørelse og fremmedfølelse kan være udbrændthed og følelsesmæssig afstumpethed - også udenfor arbejdspladsen. Organisationsteori & -analyse, Kommunikationsuddannelsen

9 Arbejdspladsen (2): Arbejde, interaktion og intimisering
I Niels Åkerstrøm Andersen: Medarbejderen i kærlighedens tegn (2002) problematiseres human ressource tænkningens indflydelse på arbejdspladsen. Human ressource tankegangen fører til en intimisering af diskursen om arbejdet. Den bliver en kærlighedsdiskurs, mener Andersen. Vores indstillingen til arbejdet skal være præget af tillid og loyalitet. Du skal være involveret og engageret i din virksomhed og dine kollegaer. Altid udviklings- og forandringsparat. Hvis ikke! Så er det ud! Og det bliver sågu gjort til din egen skyld (!): Du kan jo bare have udvist employability og være samarbejdsvillig. Læs: udviklings- og forandringsparat ... eller skulle vi kalde det fleksibel eller ligefremt: flexploitation (?) I Carol Axtell Ray: Corporate culture as a control device (1986) bliver der stillet skarpt på samme problemstilling, når hun viser os, hvordan kontrolbestræbelsen raffineres (og menneskesynet forandres) til sikring af medarbejderens loyalitet: fra belønning over jobberigelse og motivation til involvering og engagement. Organisationsteori & -analyse, Kommunikationsuddannelsen

10 Organisationsteori & -analyse, Kommunikationsuddannelsen
Arbejde og fleksibilitet - dannelses og socialiseringsaspektet v. Joanne B. Ciulla: The working life. The promise and betrayal of modern work (2000) Ciulla har skrevet en advarsel til os europære om, hvordan det amerikanske arbejds-marked har udviklet sig. Hun undre sig over, hvordan det kan være, at voksne mennesker frivilligt og uden videre opgiver menneskelige værdier og demokratiske rettigheder, når vi går på arbejde? Hvad er det, der sker med os, når vi tilpasser os arbejdet? Ciulla viser i sin bog, hvordan den amerikanske arbejdsetik frem for alt er kendetegnet ved angst – management by fear: Engagement og loyalitet næres af angsten for ikke at slå til. Angsten for at miste sit arbejde og hermed sit eksistensgrundlag. Organisationer har ikke nogen forpligtigelse til at sørge for meningsfyldt arbejde, men burde organisationer ikke være forpligtede til at sørge for arbejde, der giver ansatte mulighed for at have energi, autonomi, vilje og ikke mindst en rimelig indkomst til at forfølge et meningsfyldt liv både i arbejdet og i livet i det hele taget? Hvorfor bruger vi: engagement og loyalitet, når vi taler om værdier i arbejdslivet og ikke i stedet værdier som: ærlighed, rimelighed og retfærdighed? Hvorfor bestræber vi ikke i højere grad at tilpasse vores arbejde til vores liv frem for at få vores liv tilpasset arbejdet? Organisationsteori & -analyse, Kommunikationsuddannelsen

11 Organisationsteori & -analyse, Kommunikationsuddannelsen
Illustration Livsverden System Penge: Økonomiske reguleringsmekanismer Sproglige reguleringer af mellemmenneskelig interaktion Arbejdsliv Magt: Teknisk-administrative reguleringsmekanismer Organisationsteori & -analyse, Kommunikationsuddannelsen

12 Computerization of the Workplace: Beverley H. Burris
Tre dominerende tematikker for studier af computeriseringen af arbejdspladser: Omstrukturering (”organizational restructuring”) Kvalifikationer (”chance in worker skill”) Magt og autoritets relationer (”power and authority relationships”) Nogle grundlæggende og typiske diskursive positioner, der kan findes i forbindelsen med studier af computerisering af arbejdspladser: Voluntaristisk versus deterministisk Neutral versus værdiladet Positive læsninger versus negative læsninger Organisationsteori & -analyse, Kommunikationsuddannelsen

13 Organisationsteori & -analyse, Kommunikationsuddannelsen
Casestudie: Centralt elektronisk bookingsystem på et hospital i Danmark Om de generelle fund og det afgørende fund samt nogle erfaringer De generelle fund: Bemandingen og forandringer af professionsarbejdet: Opkvalificering, de- og para-professionalisering, diffuse professionsskel (vedrørende kvalificering og magt og autoritets relationer jvf. Burris). Overbooking: Decentralisering versus centralisering og autonomi versus styring (vedrørende omstrukturering og magt og autoritets relationer jvf. Burris). Det afgørende fund: Akuttilfældet som bekendt ikke kan planlægges! Erfaringer: Det er ikke tilstrækkeligt udelukkende at interessere sig for de tekniske aspekter ved design og implementering af teknologi. Politiske og sociale aspekter er tilsvarende væsentlige for studiet af design og implementering af nye teknologier i en organisatorisk kontekst. I den forbindelse er det nødvendigt at skabe interessere for organisationsstudier til forståelse af, hvordan arbejdspladsen og den organisatorisk kontekst indvirker på design- og implementeringsprocesser. Organisationsteori & -analyse, Kommunikationsuddannelsen

14 Forskningsinterview i praksis ...
Vi skal forliges med at den interviewtekst, der efterfølgende kommer til at repræsentere det indblik, som blev skabt i interviewsituationen, er et produkt af omstændigheder -her repræsenteret ved Alvessons teoretiske rammeværk i form af de otte metaforer, og som sådan er teksten et socialt produceret materialet, der kan give os mulighed for at komme til forståelse af den praksis, der blev italesat i interviewet. Vi skal forliges med at interviewmaterialet er både ufuldstændig og tilfældighedspræget, og at det sikkert indholdsmæssigt vil være modsigelsesfyldt. Som sådan spejler materialet den virke-lighed, det er produkt af - kun overfor skønlitterære værker, kan tillade os den luksus, at forvente sammenhængende personer, hvis handlinger er baseret på relativt nemt gennemskuelige motiver?! Vi skal gøre op med mikrofonholderi! Hvorfor ikke droppe forestillingerne om, at vi kan mini-mere vores indflydelse på den frembragte tekst - den er ikke og kan ikke aldrig fremstilles som et neutralt og uspoleret materiale - og i stedet koncentrere os om at fungere som tekstens medpro-ducenter og engagere os i en kritisk orienteret samtale, hvor vi både kan være indlevende, virke udfordrende og ligefrem konfronterende, når vi fremstiller vores materiale analyse. Organisationsteori & -analyse, Kommunikationsuddannelsen

15 Systemteori: pro og contra
Det kan være en gevinst, at systemteorien tilbyder et teoretisk metasprog, der skaber bevidsthed om og som giver evne til at iagttage, at begivenheder altid skal forstås i sammenhænge: Harold J. Leavitts systemmodel (1972): Opgave, struktur, teknologi og aktør. Gregory Batesons kommunikations- og læringsteori (1972): Schismogenesis, kontekstbegrebet, Double Bind og Deutero-Learning. Niklas Luhmanns generelle systemteoretiske sociologi (1986). Det kan være problematisk, når dette teoretiske metasprog befinder sig på et abstraktionsniveau, der forholdsvist nemt (og bekvemt) kan bortlede opmærk-somheden fra de levende mennesker, der er indlejret i ”systemerne” og som eksisterer i et afhængighedsforhold til ”systemerne”. Med afledt opmærksom-hed kan vi i ro og mag (og uden ubehag) koncentrere os om at medvirke til systemteoriens mest væsentlig bidrag, nemlig, at give steriliserede teoretiske indsigter til stabilisering og effektivisering af de ”sociale systemer”: Jürgen Habermas’ teori om den kommunikative handlende og den tilhørende samfundsdiagnostik system vs. livsverden og om de tekniske og autonome systemer, der kolonialiserer livsverden og virker fremmedgørende (fra 1981). Joel Bakan: The Externalizing Machine (2004). Zygmunt Bauman: Modernitet og Holocaust (1989). Paradigmeforelæsning, Kommunikationsuddannelsen