Lederkonference Holdbar ledelse – i pædagogisk praksis

Præsentationer af emnet: "Lederkonference Holdbar ledelse – i pædagogisk praksis"— Præsentationens transcript:

1 Lederkonference 09.04.2014 Holdbar ledelse – i pædagogisk praksis
På afstand af oplevelsen af afmagt Søren Hertz Børne- og ungdomspsykiater PsykCentrum Fra støtte- og hjælpesystemer til udviklingssystemer Alvor og glæde ved udvikling, professionel stolthed. De mange alliancer. Den særlige forpligtelse

2 Mulighederne for perspektivskifte opstår, når man skifter position.
Enhver udforskning må indeholde en udforskning af egne forforståelser og grundantagelser – et tema om uærbødighed

3 Overskrifterne for dagen:
Børnenes muligheder i et inkluderende perspektiv Børns invitationer til deres omgivelser – og vores svar Foretrukken faglighed Overgangene i børnenes liv – unik mulighed for at opsamle læring Fra støtte- og hjælpesystemer til udviklingssystemer

4 Inkluderende processer er altid del af noget større,
Temaet om inklusion kræver visionære løsninger, risikoen er pseudoinklusion og børn på tålt ophold Inkluderende processer bygger på en foretrukken faglighed, der medvirker til foretrukne handlinger Inkluderende processer er altid del af noget større, temaet kræver et stadigt fokus på udviklingsprocesser Inklusion er ikke blot et skole- og institutionsanliggende, det er et fællesskabsanliggende, der rækker ud over den enkelte kontekst til, hvordan de spiller sammen. Inkluderende processer kræver, at traditionelle begreber og organiseringer kigges efter i sømmene

5 Spørgsmålet om psykiatri dukker op, når personer
Børns og unges symptomer og problemadfærd som invitationer til omgivelserne Spørgsmålet om psykiatri dukker op, når personer føler sig afmægtige – og alt for meget alene Jo mere afmagt, jo snævrere grænser for normalitet, jo flere børn og unge i specialforanstaltninger Det inviterer til at opbygge miljøer, hvor det er muligt at være deltagere i udviklende fællesskaber – dilemmaerne forbundet med ”særlige behov”.

6 Faglighed er knyttet til børne- og menneskesyn
Individet kan aldrig forstås isoleret, men altid i relation, i samspil, i kontekst og i mulig forandring. Man må altid undersøge for ændringspotentialer Det problematiske må forstås i lyset af det bedste; børn er ansvarlige i forhold til ideer og mennesker Problemadfærd er symptomer/ fremtrædelsesform, Hvad holder liv i disse fremtrædelsesformer og hvordan svarer vi bedst på denne kommunikation? Diagnoser er øjebliksbilleder, ikke forklaringer, det handler ikke om at lære at leve med problemet

7 sammenhæng i indsatsen. Arbejde primært i den enkelte kontekst har
De mest udsatte børn har brug for, at der etableres den største sammenhæng i indsatsen. Arbejde primært i den enkelte kontekst har kun begrænset effekt. Børn og unge inviterer med deres symptomer til de nødvendige dialoger, de nødvendige processer Børnene og de unge er vores bedste manualer

8 Konfrontationstimer er et alt for begrænset perspektiv
for udviklingsarbejde, når det drejer sig om mødet med de mest udsatte børn og unge.

9 De problemer, der findes i verden idag,
kan ikke løses ved hjælp af den form for tænkning, som har skabt dem (Albert Einstein) Det medfører et kritisk blik på: Bekymringskulturer/ -børn Sektoropdelingerne Den dominerende tænkning

10 uanset hvor gammel du er, (Inside the Human Body)
Foretrukken viden: Når du fortsætter med at udvikle din hjerne, uanset hvor gammel du er, kan du være sikker på, at hjernen tager udfordringen op … (Inside the Human Body) BBC, 2011 Risikoen for at skabe afhængighed af det specialiserede – opgaven handler om det, der rækker ud over …

11 Ny og visionær faglighed:
Børn og unge har uanede udviklingsmuligheder Moderne hjerneforskning, udviklingspsykologi og tilknytningsforskning Der er basalt set ingen enkle årsagsforklaringer Målet er ikke normalitet, men udvikling, det handler heller ikke om øget rummelighed Opgaven handler ikke om tidlig diagnosticering, men om de nødvendige processer og dialoger, som børn og unge inviterer til.

12 Stress-sårbarhedsmodel – et individuelt perspektiv

13 Fra støtte- og hjælpesystemer til udviklingssystemer: baseret på
Udvikling er mulig – hvis ikke det sker, så må vi kigge på ... Allincer med alle, børnene viser vejen, gaver til fællesskabet, institutionernes salt

14 Visitation til erfaringer, der ikke er gjort endnu –
overgange som udvikling Specialpædagogik og almenpædagogik – gensidig inspiration fleksible løsninger Tryghed med det specielle åbner muligheder for at behandle almindeligt God udviklingssmitte – til forskel fra særlige behov, der bliver til særlige hensyn, som børn spejler sig i.