Faglig læsning og skriftlighed HF-konference Odense 16. november 2011

Præsentationer af emnet: "Faglig læsning og skriftlighed HF-konference Odense 16. november 2011"— Præsentationens transcript:

1 Faglig læsning og skriftlighed HF-konference Odense 16. november 2011
Lene Birk Larsen, Thor Gustafsson & Annette Kirketerp Langkær Gymnasium

2 Faglig læsning på Langkær Gymnasium
Tre læsevejledere 1.klasserne er fordelt imellem læsevejlederne Læsevejlederne øver faglig læsning med samfundsfagslærerne i 1. klasserne Kursus for lærerne om faglig læsning. Fokuspunkt på skolen Ledelsen opprioriterer læsevejledningen Vi screener alle 1.klasserne To-sprogede elever og generelt læsesvage elever er et fokusområde

3 Funktionel læseudvikling
Faglig læsning Fleksibel læsning Flydende læsning Teknisk læsning

4 Trin til faglig læsning
Teknisk læsning – afkodning Flydende læsning – nydende læsning fra venstre mod højre à la Harry Potter Fleksibel læsning – mange af vores elever, der ikke har fået undervisning i faglig læsning. Sætter streger, markerer afsnit Faglig læsning – blande flere forskellige strategier. Læsning for at huske

5 Processen i arbejdet Eleverne skal: Læse en fagtekst
Tilegne sig stoffet Videreformidle det med egne ord Skrive om det læste

6 Tosprogede elever 70% af de tosprogede elever ligger i det felt = Langsomme læsere med usikker forståelse. Svag sprogforståelse Hvis eleven ikke arbejder med faglig læsning, opdager de ikke, at de har en svag sprogforståelse!

7 Før-faglige ord Hyppige ord - formodes at være kendte af alle elever på det klassetrin som fagbogen henvender sig til Faglige ord – er de ”nye” ord, som fagteksten introducerer til. Men mellem de to poler ligger en hel mængde ord, som benævnes: Før-faglige ord - Disse ord er ikke fagudtryk, men ord som alligevel knytter sig til fagtekster: ” ..ord som flertalseleverne sandsynligvis har stødt på i deres hverdag, men som vi ikke kan regne med, at de læsesvage og de tosprogede elever kender på forhånd Lærerne skal kunne spotte gråzoneordene.

8 Eksempel på fagtekst Den religiøse middelalder
Den vigtigste forskel mellem middelalderen, antikken og renæssancen var den religiøse tankegang, som man havde i middelalderen. Den katolske kristendom var den ubetinget største og dominerende religion, og den prægede alle dele af samfundet. Alle naturvidenskaber og filosofier var underlagt teologien, og Den Katolske Kirke blev med tiden den største og mægtigste samfundsinstitution. Med Bibelen i hånden forsøgte man at forstå verden, og hele samfundsinddelingen fandt sin berettigelse i Bibelen og den katolske tro. Det enkelte menneske var ikke så interessant, det gjaldt om at finde sandheden bag hele verden.

9 Fagtekst, hvor de før-faglige ord er fremhævet
Den religiøse middelalder Den vigtigste forskel mellem middelalderen, antikken og renæssancen var den religiøse tankegang, som man havde i middelalderen. Den katolske kristendom var den ubetinget største og dominerende religion, og den prægede alle dele af samfundet. Alle naturvidenskaber og filosofier var underlagt teologien, og Den Katolske Kirke blev med tiden den største og mægtigste samfundsinstitution. Med Bibelen i hånden forsøgte man at forstå verden, og hele samfundsinddelingen fandt sin berettigelse i Bibelen og den katolske tro. Det enkelte menneske var ikke så interessant, det gjaldt om at finde sandheden bag hele verden.

10 Fagtekst, hvor de før-faglige ord er fjernet
Den religiøse middelalder Den vigtigste forskel mellem middelalderen, antikken og renæssancen var den religiøse _____, som man havde i middelalderen. Den katolske kristendom var den _____og dominerende religion, og den _____alle dele af samfundet. Alle naturvidenskaber og filosofier _____ _____ teologien, og Den Katolske Kirke blev med tiden den største og mægtigste samfundsinstitution. Med Bibelen i hånden forsøgte man at forstå verden, og hele samfundsinddelingen _____ _____ _____ i Bibelen og den katolske tro. Det enkelte menneske var ikke så interessant, _____ _____ _____ at finde sandheden bag hele verden.

11 At lære af det læste

12 At læse en samfundsfaglig tekst
Inden for politisk kommunikation taler man om, at der findes forskellige politiske diskurser. Når et emne er kommet på dagsordenen, giver en politisk diskurs vedhjælp af antagelser, påstande og argumenter en sammenhængende beskrivelse og forståelse af sagen. Fx kan emnet indvandring komme på dagsordenen, og en af de mulige diskurser kan være, at indvandrere forbindes med kriminalitet, burkaer, ghettoer og andre problemer, mens en konkurrerende diskurs kan omtale indvandrerne positivt som del af det multikulturelle samfund. For eleverne er denne tekst uoverskuelig

13 Emnesætning Inden for politisk kommunikation taler man om, at der findes forskellige politiske diskurser. Når et emne er kommet på dagsordenen, giver en politisk diskurs ved hjælp af antagelser, påstande og argumen ter en sammenhængende beskrivelse og forståelse af sagen. Fx kan emnet indvan- dring komme på dagsordenen, og en af de mulige diskurser kan være, at indvandrere forbindes med kriminalitet, burkaer, ghet- toer og andre problemer, mens en kon- kurrerende diskurs kan omtale indvan- drerne positivt som del af det multikultu- relle samfund.

14 Definition af emnet Inden for politisk kommunikation taler man om, at der findes forskellige politiske diskurser. Når et emne er kommet på dagsordenen, giver en politisk diskurs ved hjælp af antagelser, påstande og argumen- ter en sammenhængende beskrivelse og forståelse af sagen. Fx kan emnet indvan- dring komme på dagsordenen, og en af de mulige diskurser kan være, at indvandrere forbindes med kriminalitet, burkaer, ghet- toer og andre problemer, mens en kon- kurrerende diskurs kan omtale indvan- drerne positivt som del af det multikultu- relle samfund.

15 Eksempel på emnet Inden for politisk kommunikation taler man om, at der findes forskellige politiske diskurser. Når et emne er kommet på dagsordenen, giver en politisk diskurs ved hjælp af antagelser, påstande og argumen- ter en sammenhængende beskrivelse og forståelse af sagen. Fx kan emnet indvan- dring komme på dagsordenen, og en af de mulige diskurser kan være, at indvandrere forbindes med kriminalitet, burkaer, ghet- toer og andre problemer, mens en kon- kurrerende diskurs kan omtale indvan- drerne positivt som del af det multikultu- relle samfund. Emnesætning Definition Eksempler

16 Eksempel 2 Priming og framing er centrale begre- ber i forbindelse med politiske diskurser. Priming vil sige, at en politiker så småt be- gynder at komme med udtalelser i medi- erne om et emne, som han eller hun gerne senere vil sætte fuld power på. Derefter kommer så framingen, hvilket vil sige den vinkel, han eller hun vil lægge ind over emnet. Et eksempel: For nogle år siden be- gyndte eksperter at tale om ændringer i den danske befolkningspyramide på grund af lavere fødselstal og længere leve- alder - det var primingen. Derefter forsøgte man fra forskellig side at "frame" emnet. Nogle talte om det "grå guld", altså en posi- tiv framing med vægt på de ældres erfa- ring og opsamlede viden, men den diskurs blev hurtigt udkonkurreret af den negative diskurs med vægt på "ældrebyrden".

17 Eksempel 2 Priming og framing er centrale begre- ber i forbindelse med politiske diskurser. Priming vil sige, at en politiker så småt be- gynder at komme med udtalelser i medi- erne om et emne, som han eller hun gerne senere vil sætte fuld power på. Derefter kommer så framingen, hvilket vil sige den vinkel, han eller hun vil lægge ind over emnet. Et eksempel: For nogle år siden be- gyndte eksperter at tale om ændringer i den danske befolkningspyramide på grund af lavere fødselstal og længere leve- alder - det var primingen. Derefter forsøgte man fra forskellig side at "frame" emnet. Nogle talte om det "grå guld", altså en posi- tiv framing med vægt på de ældres erfa- ring og opsamlede viden, men den diskurs blev hurtigt udkonkurreret af den negative diskurs med vægt på "ældrebyrden". Emnesætning Definition Eksempler

18 Eksempel på overgangssætning
”I det foregående afsnit har vi set på politikernes kommunikation til medierne og gennem disse videre til borgerne/vælgerne. I det følgende er der fokus på mediernes rolle.” Eleverne skal lære at skrive overgangssætninger.

19

20 Begrebskort: Medier og Politik

21 At skrive om det læste 1. Emnesætning 2. Definiton af begrebet
Bruge ordkendskabskortet som disposition for skrivningen Bruge metoden fra lærebogen som model for skrivningen: Afsnit: 1. Emnesætning 2. Definiton af begrebet 3. Eksempler 4. Delkonklusion og overgang til næste afsnit

22 Skriftlighed som Faglig læsning
Faglig læsning: Fra passiv slugen ord til aktivt at tygge ordene. Der knyttes nogle aktiviteter til læsningen, så det bliver aktiv læring.

23 Læseforståelse Ivar Bråten

24 At læse med blyanten Skrivestrategier aktiverer forståelsen:
- Organisering / kategoriseringer (eks. begrebskort) - Hukommelse (eks. nøgleord) - Elaborering (eks. analogier) - Overvågning (eks. spørgsmål) Den gode læser er fleksibel i sin læsning og forstår at variere brugen af de forskellige strategier. .

25 Begrebshierarki Biologi til tiden s. 14-15
Overskrift Celler Afsnitsoverskrifter eukaryot celle prokaryot celle Figurer mskcelle dyrecelle plantecelle bakteriecelle figur figur figur figur 30

26 Celler Biologi til tiden s. 14-15
Brødtekst + figur = samlet viden Tegn/kopier figuren – tilføj den viden, som du får via brødteksten. Hvad er en celle? Hvordan fungerer den? Udsagnsordene som ledetråde: Tilstand/placering (hvad, hvor): er, indeholder, befinder sig, ligger, består, er opbygget, har Proces/handling/funktion (hvordan): opbygger, frigiver energi, bevæger sig og vokser, ånder, transporterer, laver fotosyntese

27 Kemi: salt (Aurum s. 42-43) Skriftligheden under læsning
Lav en liste med udsagnsord, der udtrykker processer: afgive, optage, dele Førfaglige ord: stabil Lav en liste med fagudtrykkene: Atomer, ioner, partikler, grundstoffer, protoner, elektroner, valenselektroner Placer i under- og overbegreber Du skal omformulere afsnittet om ioner: forklar med egne ord s. 42, linje 4-13 Forklar med egne ord tegningerne på side 43, forklar hvorfor det sker og hvorfor der kommer + og – efter henholdsvis Na og Cl.

28 Genretræk i multimodale tekster
De enkelte tekstdele i en multimodal tekst kontrasterer, supplerer eller fortolker hinanden Det er overladt til læseren at analysere og samle trådene. Eksempel: Liv i Danmark, samf c-niveau, s. 108:

29

30 Skema til figurlæsning
Hvad karakteriserer hver tekst/ hvert opslag? Hvem siger hvad? Kildekritik Relationen ml. teksterne: Kontrast, Specificering Genfortælling, Fortolkning Samlet mening

31 Hvorfor skemaer til multimodale tekster?
Multimodale teksters ”mellemregninger” foregår ikke i bogen men i læseren. Læseren får ikke en læsevejledning af forfatteren, men skal selv lave en strategi. Teksterne kræver en god arbejdshukommelse, da der er mange bolde i luften på én gang. Skemaer hjælper med at læse, analysere og vurdere informationerne fra den multimodale tekst