Årskursus læsevejlederforeningen 2012

Præsentationer af emnet: "Årskursus læsevejlederforeningen 2012"— Præsentationens transcript:

1 Årskursus læsevejlederforeningen 2012
Lene Birk Larsen og Annette Kirketerp

2 Hvem Langkær Gymnasium 40 % tosprogede elever 40 nationaliteter
Mange tosprogede elever uden veludbygget modersmål og uden skriftsprogserfaringer fra modersmålet Derudover mange elever fra hjem uden bogreoler Ikke en homogen gruppe og derfor svært at generalisere og kategorisere

3 Hvad gør vi Tre læsevejledere, læringscenter og lektiecafé
Faste arbejdsopgaver: Screening af alle 1.årgangselever og klasseprofil Faglig læsning i alle klasser – eksemplificeret på dagens lektie. Konkret udgangspunkt, ikke et abstrakt kursus i faglig læsning Ordblinde elever To-sprogede elever

4 To-sprogede elever Hvad ser vi:
Kontakter sjældent læsevejl på eget initiativ Hvis kontakt, da ofte først i 2. eller 3.g, når læsset er ved at vælte Af og til i afskriftsituationer Årsag? Manglende overskud, ikke fokus, ikke erkendelse, ingen forståelseskontrol

5 Hvad siger de selv? Mener ofte, at det ikke er et problem at være tosproget Er der problemer er det: Ordforråd Skriftlig dansk Ikke hjælp derhjemme, når der skal skrives store opgaver

6 Hvad ser vi? Verber: alle ord, der skaber relationer mellem ordene glipper: benytte, anvende, kombinere Funktionsord: for: for hver gang, for det første Fagligt register: kollokationer: Grønt og frugt, i det store og hele, godt og vel, lede efter Manglende forståelseskontrol Manglende overblik over tekstens struktur

7 Skolesproget Præget af et særligt ordforråd
Præget af særlige teksttyper Og først og fremmest præget af skriftsproget

8 Organisatorisk To-sprogscafé efter skoletid: skriftlige afleveringer eller en tekst, der er svær at læse. En-til-en undervisning Grupper à 3-4 elever i, parallelt eller uden for undervisningen To-lærerordning Skolelicens Vitrepakken som støtte for de to-sprogede: oplæsning på engelsk samt af egen tekstproduktion

9 Hvordan gør vi Direkte kommunikation om det at være to-sproget
Del af faget, skal være konkret og brugbart Frivillighed, konkret ift faget, arbejde i fagene Metareflektioner med logbog etc magter de ikke – tænker brugbarhed, konkret, output Mesterlæretanke, vi viser dem hvordan i processen Skabeloner og skemaer

10 Materialer Begrebskort Stilladsering Dogmeskrivning
Dialogisk (op)læsning (Cori) Multimodale tekster Arbejde med begrebshierarkier Opbygning af fagtekster og afsnit i opgaver Grå ord Christian Dreyer, Kongsholm gymn og HF

11 Begrebskort: Medier og Politik

12 Stillads til skriftlige opgaver
Hvor i opgaven? Definitioner og nøgleord Eksempler på formuleringer Indledning Præsentation af emne og materiale. Skriv hvordan du vælger at gribe opgaven an, men undlad ordret at gentage opgaveformuleringen. Helt overordnet drejer det sig om.... Indledningsvis er det vigtigt at påpege, at.... Den primære hensigt med opgaven er.... Til besvarelse af opgaveformuleringen benyttes... Det naturlige afsæt er.... I opgaven vil der blive fokuseret på... Om den anvendte litteratur bør nævnes, at... Emne-behandling Redegørelse (fylder mindst) Analyse/ undersøgelse/ sammenligning/ delfortolkninger/ delkonklusioner Klart markerede afsnit med hver sit fokus. Her skal du fordybe dig, dvs. undersøge årsager og sammenhænge argumentation og dokumentation Husk glidende overgange mellem afsnittene. Lav evt. delkonklusioner Gengivelse af synspunkter og påstande Tekstens vigtigste påstand er…. Det gennemgående tema i teksten er…. I teksten argumenterer NN for det synspunkt, at… NN hævder/siger/mener/anfører… Overgange I modsætning hertil…. I forlængelse heraf… Deraf følger… Hertil siger NN… En følge heraf er… Det er imidlertid således… Argumenter Fordi, eftersom, derfor Konsekvensen af denne holdning må være, at.. For det første… og for det andet… Delkonklusioner I det foregående har vi set… Således viser det sig, at…. Indtil videre kan vi konkludere…  Afslutning Konklusion/ samlet fortolkning Evt. perspektivering/ vurdering Sammenfatning af de vigtigste pointer. Her skabes sammenhæng mellem indledning og afslutning. Her til slut kan vi således… Sammenfattende kan man sige…. Alt i alt kan man sige, at… Tilbage står vi med et indtryk af, at… Man kan således konkludere, at….

13 Stilladsering. Analyse og fortolkning af Pia Juul: Da kogekonen kom, 2001
Afsnit i opgaven Citater Fortolkning Egne ideer Overskrift Æggende, dækkende og vækkende Indledning Punchline - ordspil Pigens udvikling Fortolkning…… Fortælleposition Hvor gammel er fortælleren ca Begrundelse ud fra teksteksempler Seksualitet og pubertet citater Fortolkning…. Den moderne kvinderolle Andet Eget valg Afslutning og konklusion

14 Dogmeskrivning

15 Cori Concept Oriented Reading Instruction
Arbejdsark til læsning og forståelse af tekster: Forforståelse – hvad ved du om emnet? Læs den første side af teksten Sæt en ring om hovedideen/ hovedbudskabet i teksten Sæt en ring om 1-3 nøgleord Understreg 2-3 understøttende facts om hovedideen Brug dine indcirklede ord og understregninger til at skrive/sige et resumé af teksten

16

17 Hvorfor skemaer til multimodale tekster?
Multimodale teksters ”mellemregninger” foregår ikke i bogen men i læseren. Læseren får ikke en læsevejledning af forfatteren, men skal selv lave en strategi. Teksterne kræver en god arbejdshukommelse, da der er mange bolde i luften på én gang. Skemaer hjælper med at læse, analysere og vurdere informationerne fra den multimodale tekst

18

19 Skema til figurlæsning
Hvad karakteriserer hver tekst/ hvert opslag? Hvem siger hvad? Kildekritik Relationen ml. teksterne: Kontrast Uddybning Fortolkning Samlet mening

20 Begrebshierarki Biologi til tiden s. 14-15
Overskrift Celler Afsnitsoverskrifter eukaryot celle prokaryot celle Figurer mskcelle dyrecelle plantecelle bakteriecelle figur figur figur figur 30

21 Celler Biologi til tiden s. 14-15
Brødtekst + figur = samlet viden Tegn/kopier figuren – tilføj den viden, som du får via brødteksten. Hvad er en celle? Hvordan fungerer den? Udsagnsordene som ledetråde: Tilstand/placering (hvad, hvor): er, indeholder, befinder sig, ligger, består, er opbygget, har Proces/handling/funktion (hvordan): opbygger, frigiver energi, bevæger sig og vokser, ånder, transporterer, laver fotosyntese

22 Opbygning af fagbøger og opgaveafsnit.
I lærebøger kan man ofte se nedenstående opbygning, som man også kan bruge, når man selv skriver akademiske opgaver: Først har man en emnesætning, hvor emnet introduceres. Derefter kommer en definition af emnet. Dette følges op af et konkret eksempel. Eksemplet kan være et citat, som analyseres eller undersøges

23 Opbygning af en tekst Eksempel 1
Inden for politisk kommunikation taler man om, at der findes forskellige politiske diskurser. Når et emne er kommet på dagsordenen, giver en politisk diskurs ved hjælp af antagelser, påstande og argumen- ter en sammenhængende beskrivelse og forståelse af sagen. Fx kan emnet indvan- dring komme på dagsordenen, og en af de mulige diskurser kan være, at indvandrere forbindes med kriminalitet, burkaer, ghet- toer og andre problemer, mens en kon- kurrerende diskurs kan omtale indvan- drerne positivt som del af det multikultu- relle samfund.

24 Opbygning af en tekst