Nye teknologier og digitale læremidler - dansk

Præsentationer af emnet: "Nye teknologier og digitale læremidler - dansk"— Præsentationens transcript:

1 Nye teknologier og digitale læremidler - dansk
8. August 2012

2 Folkeskolen.dk

3 UDSIGTSPUNKT

4 De fem benspænd Hvordan understøttes pædagogisk praksis?
Hvordan udfordres den pædagogiske dagsorden? Hvordan udfordres fagforståelsen? Hvordan udvikles nye måder at lære på? Hvordan udvikles arbejdet med digitale ressourcer og læremidler?

5 TECHNUCATION teknologiforståelse
”Den lærte evne til at tilegne sig og kombinere teknisk handleviden med anden form for social og kulturel forståelse, hvilken gør det muligt at træffe kvalificerede valg, se muligheder for implemen-tering, brug og anvendelse af nye og forstyrrende teknologier i en professionel kontekst”.

6 Affordance Den vigtigste del af det at "interaktionsdesigne" teknologi, er at teknologien understøtter den kontekst, den skal bruges i. Når vi designer robotbyggeklodser til børn (modulære robotter) er det derfor utroligt vigtigt, at børnene umiddelbart opfatter teknologien som netop byggeklodser - altså at de associerer teknologien med det "at bygge". Interaktionsdesignere kalder denne form for tilknytning af en funktion til et eller flere objekter for "affordance". Affordance kan ikke umiddelbart kan oversættes til dansk, men betyder noget i retning af "værditildeling" eller "handlemulighed": Man tildeler altså et eller flere objekter eller teknologier en værdi for, hvad det benyttes til. Denne værdi er i mange tilfælde noget, der opbygges gennem generationer, kulturer og så videre. Den tager udgangspunkt i en opfindelse, som har været så succesfuld, at den måde, man benytter den på, er blevet en indgroet del af vores kultur og hverdag.

7 Når vi taler om it og medier… Debat-artikel om it og medier i skolen
”Denne retorik, hvor der fokuseres på teknologi, værktøjer og ”it”, har været karakteristisk for den generelle måde, hvorpå man i den politiske og kulturelle offentlighed har tilnærmet sig en i stigende grad medialiseret kultur. Det som er problemet med at fokusere på it – frem for fx ”medier” – er at der anlægges et teknologiperspektiv på mediekulturen: Digitalisering drejer sig i denne forståelse blot om at sætte strøm til digitale netværk og mod brugen af udstyr og nogle tekniske løsninger. Og i forlængelse heraf udvikles didaktikker bundet til værktøjsorienterede skolelogikker.” ”Der skal udvikles et helt andet udsigtspunkt, som sikrer udvikling af en bred mediebaseret kulturforståelse, der giver mulighed for at belyse og forstå mediers kulturelle betydning for mennesker og relationer i dag.”

8 Børns og unges mediebrug
Digitale og mobile medier er i fokus Medier, formater og aktiviteter blandes - konvergens Primær og sekundær mediebrug - kulissemediebrug Lukkede og åbne platforme og sociale sites Mediering og remediering (remix) Medialisering: Indirekte og direkte

9

10

11 FAGHÆFTE 1 It og medier i danskundervisningen
Anvendelsen af it og medier er også i danskundervisningen et vigtigt fokusområde. Der skal tænkes både på brug af, læring om og læring med it og andre elektroniske medier. Centralt i overvejelserne for anvendelse af it og medier i undervisningen står fire temaer: Informationssøgning og informationsindsamling Produktion og formidling Analyse Kommunikation, videndeling og samarbejde Først og fremmest skal de forskellige elektroniske medier være integrerede værktøjer i den daglige undervisning og det daglige arbejde. Dels ved at computeren anvendes som et naturligt værktøj i både læse-, skrive-, søge og kommunikationsprocesser, og dels ved at forskellige fagrettede programmer og digitale læremidler indgår i undervisningen sammen med de skrevne materialer. Undervisningen med og om it og medier foregår både individuelt og i klassesammenhæng. Eleverne arbejder med computeren, mobiltelefonen, digitale kameraer etc. I klassen anvendes interaktive whiteboards, storskærmsprojektor, tv og andre digitale undervisningsmidler. Man må i det hele taget være åben over for den udvikling, der hele tiden foregår på dette område. Og man må inddrage og vurdere de relevante medier og muligheder undervejs i tilrettelæggelsen af undervisningen. Et vigtigt område gennem hele skoleforløbet er at forholde sig til medierne som et uformelt læringsområde, der foregår parallelt med den styrede og formelle læring. Eleverne tager en del af de erfaringer, de har fra brug af medier i fritiden, med sig ind i undervisningen, men det er ofte ukritisk og uden overblik over, hvorledes det kan anvendes målrettet. Derfor skal det ‘medbragte’ bearbejdes og stimuleres i forskellige undervisningssituationer. Det er en udfordring for skolen også at klæde eleverne på i forhold til deres anvendelse af medier i tiden uden for skolen. Her må fx analyse af computerspil, som mange børn beskæftiger sig en del med i deres fritid, indgå.

12 FAGHÆFTE 1 It og medier i danskundervisningen
Først og fremmest skal de forskellige elektroniske medier være integrerede værktøjer… Digitale læremidler indgår i undervisningen sammen med de skrevne materialer…. Og man må inddrage og vurdere de relevante medier og muligheder undervejs i tilrettelæggelsen af undervisningen…. Et vigtigt område gennem hele skoleforløbet er at forholde sig til medierne som et uformelt læringsområde, der foregår parallelt med den styrede og formelle læring. Det er en udfordring for skolen også at klæde eleverne på i forhold til deres anvendelse af medier i tiden uden for skolen.

13 FAGHÆFTE 48 Med udgangspunkt i elevernes rolle som brugere af it, og set i lyset af udviklingen udviklingen af web 2.0, inddrages følgende fire temaer i den faglige og tværfaglige undervisning: Informationssøgning og -indsamling Produktion og formidling Analyse Kommunikation, vidensdeling og samarbejde. De fire temaer inddrages med henblik på at facilitere elevernes læreprocesser og skabe bedre læringsresultater og for at understøtte, at eleverne tilegner sig digital dannelse. Temaerne vil optræde i forskellige former for anvendelsen af it i de enkelte fag.

14

15

16

17 Skolekulturel kontekst
Når man er på plads med teknik og lokale, åbnes et frugtbart læringsfællesskab, hvor elevernes iver og aktivitet frigiver tid for læreren til at give udvalgte elever mere støtte, vejledning og respons. Læremidlerne tilbyder i forskelligt omfang nogle brugbare differentieringsmuligheder, som læreren kan tilrettelægge på forhånd og har mulighed for at justere i undervisningen. Endvidere kan læreren i undervisningen med støtte i læremidlet og gennem sin målrettede vejledning forstærke undervisningsdifferentieringen i klassen. Dette udtrykker lærerne begejstring for, da det leder til lidt mere tid til og en bedre mulighed for faglig hjælp og dialog med eleverne. ITiF-læremidlerne udstyrer lærere og elever med supplerende evalueringsredskaber til støtte for løbende evaluering både formativt og summativt. Lærerne har også adgang til forskellige former for logistik, som kan lette overblikket over elevernes aktivitetsmønstre.

18 Sammenhæng mellem tekstelementer
Theo van Leeuven beskriver i sin bog Introducing Social Semiotics nogle måder hvorpå multimodale tekster kan kittes sammen: Ved uddybelse specificeres eller forklares den ene modalitet gennem den anden. Her gøres meningspotentialet i den specificerede eller forklarede tekstdel mindre. Ved specificering kan et billede gøre teksten mere specifik (dette kaldes illustration) eller teksten kan gøre billedet mere specifikt (forankring). Ved forklaring kan teksten parafrasere eller omskrive billedets indhold (og vise versa).

19 Læremiddelanalyse – multimodalitet som analysekategori

20 Læremiddelanalyse – multimodalitet som analysekategori
Teknologier og digitale undervisningsmidler med henblik på formidling til og sparring af ledelse og kolleger - dansk 8. August 2012

21 At ”læse” og ”skrive” med tilgængelige kulturelle artefakter
Literacy: socialt organiserede praktikker som bruger symbolsystemer og teknologi til fremstilling og udbredelse (formidling) Literacy er et dynamisk begreb: En kompetence der udøves i særlige kontekster med særlige formål Multimodalitet har fokus på udtryk i forskellige modaliteter

22 Et udvidet didaktikbegreb
FRA: et snævert didaktikbegreb  (med en fokus på) mål og midler TIL : et udvidet didaktikbegreb  (med en fokus på) undervisning og læreprocesser

23 Understøttelse af praksis i indskolingen
Som afslutning på et forløb i faglig læsning i 2. kl.: Indsamle viden om dyr og producere en fagbog. Introduktion: Gæt et dyr. Fortæl om et dyr du kender godt. Fortæl om dyretsom om du fortæller til en blind, men sig ikke dyrets navn. Varighed 1 minut . Optagelse: Easi Speak. Ingen redigering og afspilning på computer. Indsamling: Danske Dyr, søger billeder i de rigtige formater på Google og gemme dem. Produktion: De udvalgte billeder lægges i rækkefølge, der skrives tekst på billederne, indtales lyd og vælges underlægningsmusik og vælges passende overgange mellem billederne. Photo Story. Om arbejdsformerne: ”Børnene skal arbejde to og to”. ”I indskolingen har vi altid i stort set alle fag arbejdet værkstedsorienteret”.

24 Almen didaktik Fagdidaktik Mediedidaktik

25 MEDIEPÆDAGOGISK HÅNDVÆRK
Pædagogisk praksis / skolen i skyen MEDIEPÆDAGOGISK HÅNDVÆRK Teknik og udstyr Håndværk, æstetik og formsprog

26 Lærerne og de nye vilkår

27 Læringsrum og ressourcer

28

29 Udfordring af praksis i udskolingen
Pia Bajlum Esbensen (2012): Somebody I used to know - et multimodalt forløb i 8b.

30 Udfordring af praksis i udskolingen

31 Udfordring af praksis i udskolingen

32 Udfordring af praksis i udskolingen

33 Udfordring af praksis i udskolingen

34 Udfordring af praksis i udskolingen

35 Perspektiver Web 2.0 og digitale værktøjer giver nye muligheder og ændrer vores måde at definere vidensudvikling og –produktion på Indhold er dynamisk, stammer fra forskellige kilder, remixes til nye kreationer under lærernes vejledning og facilitering, deles med andre (venner og fremmede) og ændrer sig over tid Læring udvikles mens man skaber indholdet… digitale medier understøtter denne proces Brugergeneret indhold giver motivation til læring og brug af kulturelle kompetencer i nye kontekster

36 SPØRGSMÅL Hvorledes iscenesættes mediedidaktisk arbejde i dansk (øvelse, produktion, analyse, dokumentation)? Hvorledes arbejdes mediedidaktisk i en digitaliseret og netbaseret kultur (digital kultur, film 2.0)? Hvorledes sikres mediefagligheden i en danskfaglig praksis? Hvorledes udvikles det innovative læringsperspektiv?