De naturvidenskabelige fag identificerer sig som EKSPERIMENTELLE FAG

Præsentationer af emnet: "De naturvidenskabelige fag identificerer sig som EKSPERIMENTELLE FAG"— Præsentationens transcript:

1 De naturvidenskabelige fag identificerer sig som EKSPERIMENTELLE FAG
Eksperimenter Naturligt nok. Vores naturvidenskabelige viden er (som følge af den naturvidenskabelige metode) baseret på eksperimenter og undersøgelser. Den samlede forståelse af resultaterne af eksperimenterne og undersøgelserne er formuleret som teorier og gerne formidlet som en slags modeller som vi bruger i den teoretiske del af undervisningen.

2 Biologi identitet ”Biologi er et eksperimentelt fag, hvor feltundersøgelser og laboratoriearbejde er en væsentlig baggrund for forståelse af biologiske sammenhænge.” htx bi B ”Biologi er et naturvidenskabeligt fag med vægt på eksperimentelle arbejdsmetoder, såvel i laboratoriet som i naturen” stx bi B

3 Konklusion Forståelsen af og viden om naturvidenskab og naturvidenskabelige metoder går via eksperimenter - som bør udgøre mindst 20% af undervisningstiden

4 Hvad er det egentlig vi regner med at eleverne lærer ved at lave praktisk arbejde ?
Det er f.eks. blevet formuleret i de naturvidenskabelige fags læreplaner.

5 Socrative – interaktiv quiz
Gå ind på m.socrative.com Skriv i ”Room number” Vent…

6 Men………..??? Er det rigtigt at det øger læringen?
Hjælper det eleverne i forståelse af naturvidenskab? Lever virkelighedens eksperimentelle arbejde op til de idealer der står i læreplaner? Findes der undersøgelser/dokumentation, der kan underbygge dette?

7 Derek Hodson, canadisk uddannelsesforsker:
”Et kritisk blik på praktisk arbejde i naturfagene” (genoptryk af artikel fra Mona 2008, 3) se fagdidaktisk pensum - review-artikel om sammenhængen mellem praktisk arbejde og læring Satte sig for at danne sig et overblik over elevernes udbytte af praktisk arbejde i naturfagsundervisningen, da det stod som en meget væsentlig del af læreplaner i naturfag i mange lande.

8 1) stimulere interesse 2) laboratoriefærdigheder
Læreres begrundelser for eksperimenter sammenfatter Hodson i 5 kategorier 1) stimulere interesse 2) laboratoriefærdigheder 3) videnskabelig viden 4) naturvidenskabelige metoder 5) Naturvidenskabelige holdninger 1) at motivere ved at stimulere interesse og inspiration 2) at undervise i laboratoriefærdigheder 3) at fremme læring af videnskabelig viden 4) at give indsigt i naturvidenskabelige metoder og udvikle ekspertise i at anvende dem 5) at udvikle særlige ”naturvidenskabelige holdninger” som f.eks. fordomsfrihed, objektivitet og accept af at man ikke skal drage forhastede konklusioner

9 Om praktisk arbejde som motiverende
Eksperimenter er at udforske lærerens problemstillinger efter lærerens opskrift… Man kan sagtens følge en kogebogsvejledning uden at begribe hvad forsøget går ud på… Meget praktisk arbejde er kedeligt

10 Men det kan være motiverende
F.eks når eleverne selv deltager i formulering af projekt og planlægning af eksperimenter og selv designer den undersøgelsesprocedure der skal følges

11 Om praktisk arbejde som tilegnelse af færdigheder
Tilegnelse af laboratoriefærdigheder har meget begrænset værdi Man skal være mere kritisk i udvælgelsen af hvilke færdigheder, der skal undervises i. Færdighederne skal umiddelbart kunne bruges i meningsfulde læringsaktiviteter

12 Om praktisk arbejde til at fremme læring af videnskabelig viden
Det der foregår i laboratoriet bidrager kun i ringe grad til elevernes læring af naturvidenskab eller til deres læring om naturvidenskab De bliver heller ikke engageret i at udøve naturvidenskab i nogen meningsfuld forstand.

13 Hodsons konklusion: Meget svært at eftervise at eksperimentelt arbejde styrker elevernes læring om naturvidenskab og om naturvidenskabelig metode, Nogle lærere anvender med held eksperimentelt arbejde og når i forhold til nogle elever nogle af deres mål!!

14 Ergo: Vi skal ikke tro at bare fordi vi laver eksperimenter lærer eleverne noget….. Kan vi gøre det praktiske arbejde mere effektivt?

15 Robin Millar , professor, udannelsesforsker , fysiker, University of York
Har opstillet en model, der er blevet brugt til at vurdere en læringsaktivitets effektivitet (se f.eks. Sara Tougaard og Lene Hybel Kofod, red ”Metoder i naturfag – en antologi”, København 2009)

16

17 Millars vigtigste pointer
Man kan ikke tale generelt om praktisk arbejdes effektivitet, men må vurdere hvert eksperiment for sig Lærerens opgave er at bestemme læringsmålene så præcist som muligt og gøre sig umage med at designe/organisere det praktiske arbejde, så eleverne når målene.

18 Millars vigtigste pointer (2)
Grundlæggende effektivitet (1): Gør eleverne som det var tænkt i det praktiske arbejde – både med de involverede naturvidenskabelige tankegange, teorier og genstande

19 Millars vigtigste pointer (3)
Effektivitet 2, vanskelig at måle! Urimeligt at forlange langtidsholdbar læring af naturvidenskabelige teorier efter et enkelt kort eksperiment, læring er et resultat af en række undervisningsaktiviteter, der rummer mange typer af praktisk arbejde, læring foregår ikke lineært; Praktisk arbejde skal bidrage til forståelse af tankegange og teorier og til almendannelse, så vi må forsøge at udforme praktisk arbejde, der understøtter dette

20 Analyse af praktisk arbejde Millar’s skabelon (2009)
Læringsmål Udformning Præsentation

21 Grupper til eksperimentelt arbejde
God arbejdslyst !