INTERNATIONALISERING AF UDDANNELSERNE Hans Peter Jensen Rådet for Internationalisering af Uddannelserne Vejle 7.5.09.

Præsentationer af emnet: "INTERNATIONALISERING AF UDDANNELSERNE Hans Peter Jensen Rådet for Internationalisering af Uddannelserne Vejle 7.5.09."— Præsentationens transcript:

1 INTERNATIONALISERING AF UDDANNELSERNE Hans Peter Jensen Rådet for Internationalisering af Uddannelserne Vejle 7.5.09

2 Rådets kommissorium Rådgive om mulige tiltag, der kan sikre, at alle unge får en uddannelse med globalt perspektiv Rådgive om mulige tiltag, der kan sikre, at danske elever og studerende opnår globale faglige og interkulturelle kompetencer samt globalt udsyn Rådgive om mulige tiltag, der kan gøre danske uddannelser og danske uddannelsesinstitutioner attraktive for udenlandske elever, studerende og undervisere Rådgive om mulige tiltag, der kan gøre danske skoler og uddannelsesinstitutioner til attraktive samarbejdspartnere Rådgive om mulige tiltag, der kan understøtte danske uddannelsesinstitutioners udvikling af attraktive faglige miljøer, og som kan bidrage til at tiltrække og fastholde højt kvalificeret arbejdskraft i Danmark Rådet skal bidrage til, at internationale udviklingstendenser bringes ind i udviklingen og formuleringen af uddannelsespolitikken

3 Rådets sammensætning Fhv. rektor ved DTU Hans Peter Jensen (formand) Institutleder Hans Siggaard Jensen, DPU (UVM) Kontorchef John E. Andersen, KU (VTU) Fhv. generaldirektør Per Nyborg, Norge (UMV) Servicedirektør Conni Simonsen, Grundfos DK A/S (UVM) Rektor Henrik Sveidahl, Rytmisk Musikkonservatorium (KM) Prorektor Svend Trøst, VIA-UC (UMV) Rektor Jens Boe Nielsen, Nørre Gymnasium (UVM) Prorektor Dorte Salskov-Iversen, CBS (VTU) Skoleinspektør Lisa Christensen, Rugkobbelskolen, Aabenraa (UVM) Rådet sekretariatsbetjenes af CIRIUS (VTU) Rådet benytter sig af ad hoc arbejdsgrupper

4 Fra Globaliseringsrådets Målsætninger Undervisningen i engelsk skal styrkes i ungdomsuddannelserne, og eleverne skal deltage i undervisningsprojekter med internationalt perspektiv Der indføres udlandsstipendium for unge inden for de videregående uddannelser De videregående uddannelser forpligtes til at opstille mål for internationalisering af uddannelserne

5 De danske udfordringer i den globale økonomi Danske målsætninger Stærk global konkurrenceevne Stærk social sammenhængskraft Danske udfordringer Mangel på arbejdskraft Øget global konkurrence om studerende, forskere og ressourcer

6 Tabel: Danske studerende i udlandet og udenlandske studerende i Danmark 2006/07 Danske studerende i udlandet Udenlandske studerende i Danmark Udvekslingsstuderende (studieophold)4.9506.713 Studerende på en hel uddannelse3.1547.757 I alt8.10414.470

7 Danske studerende på studieophold i udlandet 1999/00-2006/07 1999/002000/012001/022002/032003/042004/052005/062006/07 Universiteter3.1073.3423.2893.3993.4553.5063.4363.504 MVU-institutioner99873210239979719271.0011.028 KVU-institutioner 123142159 Kulturministeriets institutioner 207205207179362179165259 I alt4.3124.2794.5194.5754.7884.7354.7444.950 Udenlandske studerende på studieophold i Danmark 1999/00-2006/07 1999/002000/012001/022002/032003/042004/052005/062006/07 Universiteter3.1532.9683.2713.6293.9134.3574.4424.541 MVU-institutioner4634266317471.0861.2281.5311.761 KVU-institutioner 97230255 Kulturministeriets institutioner 327331360329 202292156 I alt3.9433.7254.2624.7055.3285.8846.4956.713

8 Danskere i udlandetUdlændinge i Danmark 2000/014.2453.432 2001/024.2083.255 2002/034.2123.928 2003/044.0685.224 2004/053.8606.276 2005/063.5237.434 2006/073.1547.757 Tabel: Studerende på en hel uddannelse. Antal studerende 2006/07

9 Tabel: Udenlandske studerende på en hel videregående uddannelse i Danmark, fordelt på sektorer. Antal studerende 2004/05-2006/07 2004/052005/062006/07 KVU890963 MVU8801.1431.090 LVU4.2034.9955.351 heraf bachelor1.0381.3571.714 heraf kandidat3.1653.6383.637 Ph.d.303333353 I alt6.2767.4347.757

10 Satser vi for alvor? Bekendtgørelser og love bør gennemgås for utilsigtede forhindringer. Udlændingeservice har forbedret sig, men er stadig en forhindring. Efterspørger danske virksomheder og det offentlige, når det kommer til stykket, international viden og kompetence?

11 Internationalisering af læreruddannelserne (I) Indfør en rammelov og –bekendtgørelser Studieplanerne bør moduliseres Praktikforløb skal kunne gennemføres i udlandet (vigtigt – især for sproglærere) Ildsjæle er vigtige, men ledelsens engagement er altafgørende Undervisningsforløb på fx engelsk skal være taxameterudløsende Ovenstående anbefalinger kunne let gælde hele professionsbachelorsektoren

12 Internationalisering af læreruddannelserne (II) I forbindelse med at læreruddannelserne evt. åbnes for et praktisk halvår, bør der også lukkes op for meritgivende udlandsophold som noget generelt. På læreruddannelserne bør det være en selvfølge, at fremtidige sproglærere er på længerevarende studieophold i et land, hvor det sprog, man skal undervise i, er modersmålet. Se endvidere: ”Læreruddannelse med internationalt perspektiv”, udgivet juni 2008

13 Internationalisering af EUD (I) Skolerne Internationalisering i værdigrundlag, strategi og organisation Etablering og udbygning af netværk med udenlandske uddannelsesinstitutioner Internationalt orienterede medarbejdere og elever Øget internationalisering i den daglige undervisning

14 Internationalisering af EUD (II) Lærerne Lærerne skal være orienteret mod og kvalificeret til at arbejde med den internationale dimension Internationale kompetencer skal indgå i lærernes pædagogikum

15 Internationalisering af EUD (III) Eleverne Øge fremmedsproglige kompetencer og interkulturel forståelse Elevmobiliteten skal øges, både hvad angår skoleophold og praktikophold Eksamensbeviser og svendebreve med engelsk tekst og ECTS- eller ECVET-point Der indsamles og formidles årligt data om uddannelsernes mobilitet og skoilernes internationale engagement

16 Internationalisering af EUD (IV) Overordnet myndighed Globaliseringsmålene indskrives i bekendtgørelser og læseplaner Der sættes ressourcer af til internationale initiativer Der planlægges og udvikles fagspecialer, hvori indgår udlandsophold Man sætter fokus på deltagelse i internationale videnkonkurrencer, Euroskills, olympiader, mm.

17 Internationalisering af EUD (V) Virksomhederne Uddannelsesaftalerne omfatter udlandsophold Udvikle en international profil Oprette samarbejdsstrukturer med skolerne om udsendelse Økonomiske incitamentsordninger (PIU) Databaser og informationssystemer vedr. praktik i udlandet Benchmarking (Holland og Finland)

18 Internationalisering af gymnasiet Afgørende at institutionerne forpligtes på at give uddannelser med en international dimension For meget ildsjæl og for lidt engagement fra ledelsen/bestyrelserne. Sprogfagene styrkes, og 3-sproglige studieretninger ligestilles finansielt med klassisk sproglige retninger. HTX styrkes på sprog området Der indføres internationaliseringstaxameter

19 Den ultimative internationalisering af videregående uddannelser Gør – som visse amerikanske universiteter er begyndt på – et semester på et udenlandsk universitet eller læreanstalt til en obligatorisk del af uddannelsesforløbet. Der er masser af problemer og udfordringer i et sådant krav, men det ville sætte internationalisering af uddannelserne ind i en ramme som passer med Globaliseringsrapportens forslag.

20 Afslutning Internationaliseringens resultat er ud over bevidsthedsudvidelse og globalt udsyn samt forståelse og accept af andre livsformer og kulturer hos den enkelte fleksibilitet og smidig meritoverførsel fra institution til institution

21 SLUT Tak for opmærksomheden Kontakt rådet igennem CIRIUS, de medlemmer i Rådet, som I måtte kende, eller igennem mig: E-mail adresse: efor@ehp.dk