Psykiatriens diagnosticering, klassifikation og organisering

Præsentationer af emnet: "Psykiatriens diagnosticering, klassifikation og organisering"— Præsentationens transcript:

1 Psykiatriens diagnosticering, klassifikation og organisering
5. februar 2010 Kirsten Mejlvig

2 Psykiatri Læren om sjælelige sygdomme (sindssygdomme) og deres behandling Græsk: psyke = sjæl iatros = læge 5. februar 2010 Kirsten Mejlvig

3 Brug af diagnoser Ordet diagnose stammer fra det græske
”diagnosis”, som betyder undersøgelse Sådan som ordet bruges betyder det en kortlægning og bestemmelse af en sygdom- det at give en sygdom et navn, så den mest hensigtsmæssige behandlingsform kan findes Vigtigt at huske at sygdommen diagnosticeres og klassificeres, og at det er mennesket, man behandler 5. februar 2010 Kirsten Mejlvig

4 En psykiatrisk diagnose
En psykiatrisk diagnose er en praktisk, ultrakort betegnelse for et karakteristisk psykiatrisk sygdom- eller tilstandsbillede. Verdenssundhedsorganisationen WHO har arbejdet for udviklingen af en fælles sygdomsklassifikation: ICD (International Classification of Diseases). Den psykiatriske del har været anvendt i Danmark siden 1994 (ICD-10). (Day Poulsen, Munk-Jørgensen, Bolwig 1998, ”Psykiatri en grundbog”.Munksgaard 5. februar 2010 Kirsten Mejlvig

5 Empirisk klassifikation
Diagnoseklassifikationen bygger på et erfaringsmæssigt, empirisk grundlag Diagnosekategorierne bygger på sygdomsbilleder, der er knyttet til bestemte forløb I psykiatrien findes der ikke mange fuldt opklarede sygdomsenheder med fastslået årsag, opklaret udvikling, veludviklet symptomatologi og klarlagt forløb (prognose). 5. februar 2010 Kirsten Mejlvig

6 En ateoretisk klassifikation der ikke fastslår årsagen
Der er forskellige hypoteser og teorier der forklarer psykiske sygdommes årsag og udvikling. (Se Cullberg: Dynamisk Psykiatri og Herheim: Socialpsykiatri-en lærebog) Det er ikke de samme forklaringsmodeller som benyttes i hele verden. For at opnå en diagnoseinddeling, som kan accepteres universelt er den gjort ateoretisk og non-ætiologisk ( Ikke årsagsforklarende. Undtagen i de tilfælde hvor der er en klar fastlagt ætiologi som PTSD og organiske psykiske lidelser). Definitionen bliver rent beskrivende, dvs. man henholder sig til det alle kan høre og se; altså de symptomer, som en person kan beskrive eller de psykopatologiske forandringer som direkte kan iagttages. 5. februar 2010 Kirsten Mejlvig

7 Sociale kriterier i diagnosticeringen
De sociale forhold indenfor især ægteskabelige, arbejdsmæssige og retlige områder varierer mellem de forskellige lande og kulturer Sociale kriterier kan derfor ikke accepteres universelt. Der anvendes således kun alment-menneskelige dagliglivsfunktioner, som er fælles for mennesker. F.eks at spise, holde sig ren eller varm, tage sig af børn og ægtefælle. 5. februar 2010 Kirsten Mejlvig

8 Hovedinddelingen af de psykiske lidelser (ICD10)
F00-F09 Organiske, inklusive symptomatiske, psykiske lidelser F10-F19 Psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser forårsaget af brug af alkohol eller andre psykoaktive stoffer F20-F29 Skizofreni, skizotypisk sindslidelse, paranoide psykoser, akutte og forbigående psykoser samt skizoaffektive psykoser F30-F39 Affektive sindslidelser 5. februar 2010 Kirsten Mejlvig

9 Hovedinddelingen af de psykiatriske lidelser (ICD10)
F40-F49 Nervøse og stressrelaterede tilstande med nervøst betingede legemlige symptomer F50-F59 Adfærdsændringer forbundet med fysiologiske forstyrrelser og fysiske faktorer F60-F69 Forstyrrelser og forandringer af personlighedsstruktur og adfærd 5. februar 2010 Kirsten Mejlvig

10 F70-F79 Mental retardering F80-F89 Psykiske udviklingsforstyrrelser
F90-F98 Adfærds- og følelsesmæssige forstyrrelser opstået i barndom eller adolescens F Psykiske lidelser, ikke på anden måde speci specificeret 5. februar 2010 Kirsten Mejlvig

11 Indbyrdes afgrænsning
I diagnosekriterierne er der indbygget tydelige grænser mellem kategorierne, så de ikke kommer til at overlappe hinanden En grænselinie kan f.eks være udtrykt i kriterier for varigheden. Eksempel: 50.2 Bulimia nervosa 5. februar 2010 Kirsten Mejlvig

12 Nervøs spiseanfaldstilbøjelighed Bulimia Nervosa ICD-10
Syndrom karakteriseret ved tilbagevendende spiseanfald samt en overdreven optagethed af vægtkontrol, som fører til et mønster af spiseanfald fulgt af opkastninger eller indtagelse af afføringsmidler. A. Spiseanfald _> 2 gange ugentligt i _> 3 måneder B. Spisetrang (craving) C. Forsøg på at modvirke vægtøgning ved _> 1 af følgende: 1) Opkastning 2) Laxation 3)Fasten 4)Afmagringspiller D. Forstyrret legemsopfattelse med frygt for fedme 5. februar 2010 Kirsten Mejlvig

13 Psykiske sygdomme i befolkningen
”Man må regne med, at ca 1/3 af befolkningen i løbet af et år er hæmmet af psykiske symptomer i større eller mindre grad og i kortere eller længere tid, men nok til at de er så handicappede, vedvarende eller forbigående, at de ikke er i stand til at opfylde deres vanlige eller almindelige sociale forpligtelser.(Day Poulsen, Munk-Jørgensen, Bolwig 1998) Omkring 10% af alle børn i Danmark mistrives eller har psykiske lidelser (Psykiatrifonden) 5. februar 2010 Kirsten Mejlvig

14 Kategorier – og omfang af psykiske lidelser
Angst (Ca ). 20% får angstsymptomer- fobier, panikangst eller vedvarende angst Misbrugsproblemer (ca ). 20% får misbrugsproblemer – alkohol, medicin, stoffer Demens (ca ). 15% over 65 bliver demente Psykoser (ca ) rammes af svære psykoser. Selvmord (ca 700) begår selvmord – ti gange så mange forsøger det. Depression (ca ) 15 % får depressive symptomer, tilbagevendende depressioner eller vedvarende tristhed. (Psykiatrifonden 2008) 5. februar 2010 Kirsten Mejlvig

15 Psykiske sygdomme- Forskellen mellem mænd og kvinder Et par eksempler (Psykiatrifonden 2006)
Skizofreni- mænd rammes hårdere end kvinder. Tidligere debut. Mere præget af negative symptomer (ex aggressiv adfærd, misbrug, kriminalitet, selvmord) Depression - samlet set lider dobbelt så mange kvinder som mænd af depression (især de lettere) Angst - ses hyppigere hos kvinder end hos mænd, dog med variation mellem de forskellige typer angst Personlighedsforstyrrelser - samlet set ligelig fordeling mellem mænd og kvinder. Dog ængstelige og afhængige karaktertræk og borderlineforstyrrelser (mest kvinder) Og tilbøjelighed til isolation (skizoid) og udadreaktion (psykopati) mest mænd 5. februar 2010 Kirsten Mejlvig

16 Psykiatriens organisering
1970 – Amterne fik ansvar for det somatiske sygehus væsen 1976 – Amterne fik ansvar for det psykiatriske sygehus 2007 – Regionerne fik ansvar for hele sygehusvæsenet ((Kommunalreformen) 2007 – Kommunerne fik hovedansvar for den forebyg - gende og sundhedsfremmende indsats overfor borgere og for socialpsykiatrien 5. februar 2010 Kirsten Mejlvig

17 Psykiatriens organisering
Sygehuspsykiatrien hører under Sundhedsministeriet og udføres i regionerne i hht. til - psykiatriloven - Kriminelle sindslidende Socialpsykiatrien hører under Velfærdsministeriet og udføres af regioner og kommuner i henhold til - serviceloven - aktivloven - retssikkerhedsloven 5. februar 2010 Kirsten Mejlvig

18 Sundheds- og socialvæsenets tilbud til sindslidende
Praktiserende læger Privatpraktiserende psykiatere (overenskomst med sygesikringen) Privatpraktiserende psykologer 5. februar 2010 Kirsten Mejlvig

19 Sygehuspsykiatri (Regioner- sundhedsvæsen)
- Sygehuse – tilbyder undersøgelse, diagnosticering og behandling ved indlæggelse , dagbehandling og ambulant behandling 5. februar 2010 Kirsten Mejlvig

20 Sundheds- og socialvæsenets tilbud til sindslidende
Sygehuspsykiatrien på regionens sygehuse Åbne og lukkede sengeafdelinger samt afdelinger med mulighed for skærmning Dagafsnit Sygehusambulatorier Psykiatriske skadestuer, udrykningstjenester, psykoseteam mv. Opgaveløsningen varetages af psykiatere, psykologer, sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, socialrådgivere, fysioterapeuter, ergoterapeuter, pædagoger, diætister, lærere, sekretærer mv Psykiatrisk forskning Kobling/tæt tilknytning til distriktspsykiatri 5. februar 2010 Kirsten Mejlvig

21 Distriktspsykiatri Distriktspsykiatri - ambulant, tværprofessionelt behandlingstilbud, etableret lokalt med tæt tilknytning til den psykiatriske sygdomsbehandling i sygehuspsykiatrien, og i tæt samarbejde med andre berørte sektorer/samarbejdspartnere (medicinsk-, terapeutisk- og social behandling) Hvor foregår det? - distriktspsykiatrisk center (primært) og eget hjem - med tværprofessionelt personale: ex: psykiater, psykolog, sygeplejerske, socialrådgiver 5. februar 2010 Kirsten Mejlvig

22 Distriktspsykiatri - samarbejde med det kommunale system/
Samarbejdspartnere (f.eks) - samarbejde med det kommunale system/ socialpsykiatrien - samarbejde med almenlæge mv. 5. februar 2010 Kirsten Mejlvig

23 Socialpsykiatri Den sociale sektor (udover den sædvanlige vifte af tilbud) Socialpsykiatri omfatter alle former for sociale tilbud til sindslidende Videnscenter for Socialpsykiatri definerer socialpsykiatri som den sociale indsats, der ydes for at støtte mennesker, der som følge af en sindslidelse, ikke kan få opfyldt deres grundlæggende sociale rettigheder i de almindelige sociale tilbud. 5. februar 2010 Kirsten Mejlvig

24 Socialpsykiatri Et bud på en ny definition:
Socialpsykiatrien har til opgave at tilbyde borgere med en sindslidelse adgang til en systematisk fagligt funderet og individuelt tilrettelagt psykosocial rehabilitering. Målet er bedst muligt at støtte personen i at gøre sig klar til på ny at udfylde en plads i samfundet og få lov til at genvinde sin værdighed og selvstændighed (Bratbo & Andersen 2008:56 i Lihme, B. (red) invitation til socialpsykiatri)) 5. februar 2010 Kirsten Mejlvig

25 Socialpsykiatri Fokus for socialpsykiatrien er hverdagslivet, og udgangspunkter er at skabe tilbud til de sindslidende Ex:- botilbud (kommunale/regionale) - dagtilbud, væresteder, aktivitetssteder - bostøtte - støtte-kontaktpersonordninger - praktisk bistand i hjemmet - beskæftigelse/undervisning 5. februar 2010 Kirsten Mejlvig

26 Støtteorganisationer og grupper
Patientforeninger Pårørendeforeninger Selvhjælpsgrupper Kan findes på Netdoktors hjemmeside 5. februar 2010 Kirsten Mejlvig

27 Psykopatologi Psykopatologi er læren om psykiske symptomer og tegn, psykiske lidelser og teoretiske forklaringsmodeller til forståelse af psykiske lidelsers årsag og udvikling.(Psykiatrisk ordbog 2000:232) 5. februar 2010 Kirsten Mejlvig

28 Dynamisk Psykiatri ”Betegnelsen anvendes indenfor psykiatrien om de biologiske og psykologiske (psykodynamiske) kræfter som har betydning for de psykiske lidelser og tilstandes opståen, udformning og forløb, i modsætning til den rent beskrivende (deskriptive) psykiatri”(Psykiatrisk Ordbog 2000:78. Reitzels Forlag) Begrebet psykodynamisk refererer til de psykiske kræfter, som ligger til grund for et menneskes oplevelser og handlinger. Disse kræfter er for en stor dels vedkommende af ubevidst natur og skal forstås på baggrund af individets tidligere udviklingshistorie. Konfliktbegrebet indtager en central placering………. 5. februar 2010 Kirsten Mejlvig

29 Begrebet psykodynamisk
Ud fra en psykodynamisk synsvinkel vil man i princippet betragte alle menneskers handlinger som meningsfulde og forståelige, også selv om de betragtes som værende psykiske symptomer. At man har en psykodynamisk synsmåde betyder imidlertid ikke, at man overser betydningen af konstitutionen eller de biologiske faktorer i det totale billede af menneskelig adfærd” (Cullberg: Dynamisk psykiatri:88) ) 5. februar 2010 Kirsten Mejlvig