Velfærdsteknologi i et innovationsperspektiv Morten Hoff, Fredericia Kommune Bruno Langdahl, Fælleskommunalt Sundhedssekretariat.

Præsentationer af emnet: "Velfærdsteknologi i et innovationsperspektiv Morten Hoff, Fredericia Kommune Bruno Langdahl, Fælleskommunalt Sundhedssekretariat."— Præsentationens transcript:

1 Velfærdsteknologi i et innovationsperspektiv Morten Hoff, Fredericia Kommune Bruno Langdahl, Fælleskommunalt Sundhedssekretariat

2 Hvem er vi? Chefkonsulent Morten Hoff, Fredericia Kommune
Konsulent Bruno Langdahl, Fælleskommunalt Sundhedssekretariat

3 Disposition Hvorfor en strategi for velfærdsteknologi?
Hvorfor en fælleskommunal strategi? Det syddanske bud på en fælleskommunal velfærdsteknologistrategi. Præsentation Vi har bygget skibet, men ikke sat det helt i søen endnu. Strategien er godkendt i foråret – nu skal vi i gang med at implementere den. Derfor kan vi endnu ikke præsentere resultater eller nye løsninger. Men vi er overbevist om, at vi har fundet nogle principper og mekanismer for, hvordan man løfter på velfærdsteknologi sammen, som vi kan inspirere med. Vi kan inspirere med en samarbejdsmodel, principper for en fælles indsats og vi har stærke erfaringer at trække på. Vi snyder jer ikke for virkelighedsdimensionen. Om lidt vil Morten Hoff fra Fredericia Kommune fortælle, hvordan de arbejder med flere af strategiens elementer i Fredericia Kommune.

4 Hvis velfærdsteknologistrategi? - centrale aktører
Kommunale fagdirektører (primært på sundhedsområdet) Kommunaldirektører Kommunekontaktrådet (borgmestre mv.) Region Syddanmark Wellfare Tech (markedsdreven klynge for velfærdsteknologier)

5 Hvorfor en strategi for velfærdsteknologi?
Antallet af erhvervsaktive pr. pensionist falder fra godt 3,5 i 2010 til 2,5 i 2025 Ca. 30 % af befolkningen lider af en af de fem mest udbredte kroniske sygdomme, og antallet er stigende Kommunens nye rolle Rehabilitering, borgerens egne ressourcer, mestring, egenomsorg. I kender sikkert fakta – jeg har taget et par af de, vi lægger mest vægt på, med her. Men det vigtigste er faktisk den sidste bullet: Kommunernes nye rolle. Vores udgangspunkt er ikke så meget et ”brændende platform”-udgangspunkt som en vision om en ny måde at lave velfærd på.

6 Hvorfor en fælleskommunal strategi?
Ét marked – koordineret efterspørgsel. Videndeling og benchmarking Mulighed for udbredelse – til gavn for store og små. Vi har vist, at vi kan. Vi har organiseringen på plads. Vi kan ikke undslå os for lidt pral. Kommunerne og regionen i Syddanmark performer rigtigt Når jeg siger, at vi har vist at vi kan det fælles, handler det om vores erfaringer med digitaliseret kommunikation. I Syddanmark kører har vi sagt farvel til varslingsfristerne og kører samarbejdet med sygehusene om udskrivning helt digitalt! Det var et tillidsspring af dimensioner for kommunerne. Men erfaringerne er virkelig gode! Vi opererer som en organisation og har i meget lille grad patienter liggende på gangene. Vi har en fælles erfaring af, at ”suverænitetsafgivelsen” betaler sig mange gange i den synergi, der er ved fælles løsninger og arbejdsgange.

7 Digitalisering i Syddanmark
[Indsæt graf over antallet af digitale beskeder. ]

8 Fælleskommunal organisering
Samarbejde med regionen (sundhedsaftaler) Fælleskommunalt KKR-Syddanmark Sundhedskoor- dinationsudvalget Kommunaldirektør kredsen Det Administrative Kontaktforum Alle kommuner er med Fagdirektørerne er omdrejningspunktet – og de har en fast adgang til både den tværkommunale og den tværsektorielle bane (samarbejdet med regionen) Opsummerende: Vi har forudsætningerne i erfaringen om, at det kan betale sig at tage et tillidsspring. Og organisationen, som sikrer ledelsesopbakning. Socialdirektør- forum Sundhedsstrategisk Forum (sundheds- direktører)

9 Velfærdsteknologi i et innovationsperspektiv
Formål og vision Rammesætning og afgrænsning Model og organisering Handlingsplan Telekommunikation Virtuel træning Med hjælp fra mit hjem Lægemiddelhåndtering Forflytning Det var udgangspunktet – lad os så se på strategien. Strategien danner den samlende ramme om fem prioriterede handlings

10 Formål ved hjælp af velfærdsteknologiske løsninger at understøtte en udvikling, hvor flere borgere kan og vil tage vare på eget helbred og egen omsorg; Målet er, at borgeren har ansvar for eget liv. Succeskriterium med treårig horisont. ”hvor borgeren støttes til at mestre egen situation og få - eller længst muligt fastholde – et godt og meningsfyldt hverdagsliv uafhængigt af hjælp; hvor vi går fra hjælp til selvhjælp, fra behandling til forebyggelse og fra en sen til en tidlig indsat; og hvor hjælpen målrettes de, der har behov. Målet er, at borgeren har ansvar for eget liv. Den langsigtede vision er at gå fra service til en aktiv borgerindsats, hvor borgeren selv efterspørger velfærdsteknologiske løsninger, der kan bidrage til mestring og uafhængighed. ” Det centrale er det, der ikke står der: At imødekomme den demografiske udvikling. At frigøre medarbejderressourcer Velfærdsteknologi er et led i et større paradigmeskift, som også inkluderer fx hverdagsrehabilitering.

11 Definition bruger- og medarbejderorienterede teknologier, der tilvejebringer borgeren en eller flere velfærdsløsninger. Velfærdsteknologi er ikke afgrænset til et bestemt forvaltningsområde. Digitalisering er velfærdsteknologi, når den digitaliserer en ydelse og ikke en administrativ arbejdsgang. Strategien tager udgangspunkt i ”det brede sundhedsområde” – vi har behov for at tage fat i et hjørne, men vi tænker udbredelse på tværs af forvaltninger. Fokus er på velfærd via velfærdsteknologi. Ikke generel digitalisering. Hjemmemonitorering, der genererer journaldata, er ud fra denne tilgang inkluderet, mens fx kommunikation mellem fagsystemer eller apps til personalets dokumentering ikke er. Teknologien vil ofte tillige assistere medarbejderen i sin serviceproduktion, men det er ikke et definerende kriterium.

12 ”De lavthængende frugter”
Medudvikler Færdigudviklet Laboratorium - Business case (+) + Den fælleskommunale tilgang gør, at vi konsekvent må tænke i udbredelse. Derfor er business cases centrale, mens det er sværere at rejse fælles midler til laboratoriestadiet.

13 Principper for udvælgelse
Indsatsen skaber øget livskvalitet og selvstændighed Erstatter, reducerer eller forebygger en eksisterende kommunal praksis eller indsats. Indsatsen løftes bedre af kommunerne i fællesskab end hver for sig. God business case Der er flere men disse er centrale.

14 Fem prioriterede indsatsområder
Telekommunikation Virtuel træning Med hjælp fra mit hjem Lægemiddel-håndtering Forflytning Behovsafdækning Eksterne kortlægninger mv. Emnerne er udvalgt på baggrund af en overordnet behovsafdækning i de 22 kommuner samt inddragelse af: Større kommuner udenfor Region Syddanmark (København, Aarhus og Aalborg kommuner) De fem syddanske kommuner, som er repræsenteret i formandskabet: Esbjerg, Odense, Vejle, Aabenraa (samt samarbejdskommuner) og Vejen kommuner De 17 kommuner i Region Sjælland Lev Vel (samarbejde mellem virksomheder, førende forskningsinstitut ioner, regioner, kommuner, hospitaler og organisationer i Region H) ABT-fonden/Digitaliseringsstyrelsens afrapportering (august 2012) har desuden været værdifuld Samlet en ”grov” database med flere end 500 forskellige initiativer på forskellige stadier. Emnerne er bevidst bredde og rummer forskellige konkrete løsninger. Hvert indsatsområde kan rumme forskellige spor og konkrete teknologier. Fælles implementeringsmodel med pilot, evaluering og udbredelse som faste elementer.

15 Organisering En referencegruppe for hvert indsatsområde.
Forankret under Sundhedsstrategisk Forum (sundhedsdirektører). Fem medlemmer (geografisk fordeling) Ankerkommune: Formand Deltager i pilotprojekt Økonomisk og juridisk bistand. Økonomisk og juridisk bistand: Udbudsmateriale undtaget. ” Eventuel byrdefordeling aftales blandt de kommuner, som deltager i indfrielsen af indsatsområdet”.: Der er ikke bundet penge op på strategien. Noget af det afgørende for, om strategien kommer op at flyve, er, om kommunerne kan lykkes med finansieringen af et fælles projekt.

16 Derfor tror vi på det! Velfærdsteknologi som en del af et større paradigmeskift Stort potentiale i at synliggøre efterspørgslen Samarbejdsmodel, som har ”vist sit værd” Tæt integration med den kendte organisering og ledelseskobling Fordele for små og store kommuner.

17 faelleskommunalsundhed.dk/vtstrategi
Læs strategien faelleskommunalsundhed.dk/vtstrategi

18 Det kommunale perspektiv....
Hvis en fælles kommunal strategi for velfærdsteknologi er svaret.... Hvad var så spørgsmålet ? Deltagerne bedes parvis drøfte 1-2 minutter hvilke gode grunde der kan være for den enkelte kommune ift. at indgå i en fælles koordineret strategi

19 Strategien og den kommunale virkelighed
Fordele ved en fælles strategi Hver for sig er vi for små En række udfordringer deles på tværs af kommuner En mulighed for at skyde genvej og låne viden ikke mindst om fiaskoer ift. velfærdsteknologi En chance for at skabe fælles kriterier for sammenligning og evaluering Det er begrænset hvor mange strategier den enkelte kommune selv kan afprøve, implementere, effektmåle og implementere Udfordringerne i de forskellige kommuner har mange ligheder – flere end forskellighederne Vi vil gerne anvende gode løsninger uden at skulle levere det fulde arbejde hver gang – fejltagelser bør ikke gentages og skabeloner, teknologivurderinger, visitationskriterier mm. kan med fordel lånes ud og deles. Der er brug for flere fælles kriterier for vurderinger af potentialet ved de forskellige teknologier. Samtidig med at vi skal være meget åbne for at det sjældent gælder at ”one size fits all” teknologi kan ikke implementeres uden at der er stort fokus på borger og medarbejderperspektiver

20 Strategien og den kommunale virkelighed
Udfordringer ift. en fælles strategi Generel modstand ift. at overtage og genbruge Behov for individuel branding, PR, synlighed Teknologien er sekundær – inddragelses-processen er primær - kan processer overtages..? Der er en generel skepsis i praksis ift. at overtage andres løsninger – mange vil gerne opfinde den dybe tallerken selv. En opfattelse af at der er særlige omstændigheder der f.eks. Umuliggør ibrugtagning af robotstøvsugere også inden for den enkelte kommune Stort behov for at vise handlekraft på egen hånd, blive synlig i medier og give god synlighed til det politiske system Det er ofte selve tilgangen, formidlingen og graden af inddragelse der afgør teknologiernes succes elle fiasko og der kan stilles spørgsmålstegn ved i hvilket omfang denne tilgang kan kopiere, ejes, overtages...

21 Velfærdsteknologi og sammenhængen mellem det regionale og det lokale/kommunale
Hvordan sikres det at de regionale indsatser stemmer overens med de lokale indsatser og den anden vej rundt... En udfordrende øvelse der forudsætter dialog og kommunikation samt ikke mindst intern afklaring i den enkelte kommune I Fredericia har vi koblet den fælles kommunale strategi med – den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi via vores nye interne strategi for digitalisering og velfærdsteknologi

22 Strategien skal sikre at vi både får plads og begejstring til de lokale projekter og samtidig lever op til krav i den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi

23 Ift. velfærdsteknologi har vi koblet de indsatsområder der findes i den fælleskommunale strategi med indsatser i vores egne fagområder

24 Her afspilles kort video 1,30 min om elektronisk medicindispenser

25

26 Hent vores strategi som app eller interaktiv pd.f.
   Hent vores strategi som app eller interaktiv pd.f.             

27 Velfærdsteknologi i praksis

28 Velfærdsteknologi 80% handler om borgere og medarbejdere 20% handler om teknologien selv

29 Velfærdsteknologi En del af Længst Muligt I Eget Liv Ikke et mål i sig selv - et middel til at indfri vore mål

30 Teknologi og kommunal parathed
Kompetenceudvikling Uddannelse af ambassadører Samarbejde med udd.institutioner Temadage med andre kommuner - TRIN og i FK OPI og teknologi

31 VTV Velfærds Teknologi Vurdering
Formål med VTV At sikre en systematisk vurdering af teknologiers virkning At skabe solidt beslutningsgrundlag for afprøvning, implementering og investering i teknologi.

32 Temaer i VTV Økonomi og ressourcer Borgerperspektiver Teknologi
Økonomiske gevinster Tidsbesparelse ift. arbejdsprocesser Færre udgifter til kørsel, biler, reparation Omkostninger ved. anlæg og drift - Investering i teknologi, netværk mm. - Support, reparation Økonomi og ressourcer Borgerperspektiver Funktion, ydeevne - Kvalitet nøjagtighed - Præcision Livskvalitet, autonomi Værdighed Selvstændighed Teknologi Stabilitet og support - Driftsikkerhed - Holdbarhed Anvendelighed Betjenings- og brugervenlig Relevant i dagligdagen Medarbejder og organisation Arbejdsprocesser - Kompetencer og barrierer - Arbejdets ledelse og organisering Arbejdsmiljø Fysiske og psykiske påvirkninger Ergonomi

33 Samspilsrelationer ift. velfærdsteknologi
Borgere i Kommunen Politikere i byråd og udvalg Pleje & sundhed Ledelse Administration Medarbejdere

34 Organisering af velfærdsteknologi i Pleje og Sundhed
Chefgruppen Igangsætter strategi, afdækninger og VTV, vurderer indstillinger og bevilger midler til teknologiprojekter Bemander projekter og grupper Projektgruppe for velfærdsteknologi Udarbejder VTV i samarbejde med fagområder Orientere sig ift. Ny teknologi og indhenter viden og erfaringer f.eks. Fra andre kommuner Varetager projektledelse af aktiviteter Ressourcepersoner ift. velfærdsteknologi Indgår i dialog med ledelse, med.udvalg og medarbejdere. Medvirker ved VTV f.eks. Arbejdsmiljøvurdering ved ny teknologi Teknologiambassadører Deltager ved temadage og kompetenceudvikling Udbreder viden om teknologi til øvrige medarbejdere Udbreder viden om teknologi og medvirker ift. afprøvning og implementering

35 Eksempler på teknologier

36 Medicingivning med automatisk pilledispenser
Meget kort omtale 1-2 min ift. hver enkelt teknologi

37 Selvkørende støvsugere

38 Sårpleje

39 Skærme i ældreplejen

40 QR tags Struktur og understøttelse af kognitivt svækkede borgere i voksenservice

41

42

43 Tak for opmærksomheden Spørgsmål – kommentarer - drøftelse