Miljøbaseret ejendomsudformning 4. Ejendomsudformning og planlægning med eksempler fra Norge, Holland og Tyskland Anne Kristine Munk Mouritsen

Præsentationer af emnet: "Miljøbaseret ejendomsudformning 4. Ejendomsudformning og planlægning med eksempler fra Norge, Holland og Tyskland Anne Kristine Munk Mouritsen"— Præsentationens transcript:

1 Miljøbaseret ejendomsudformning 4. Ejendomsudformning og planlægning med eksempler fra Norge, Holland og Tyskland Anne Kristine Munk Mouritsen akmm@i4.auc.dk

2 04-10-01 14:31 2 12.30-13.15: Ejendomsudformning og planlægning i Norge og Holland 13.30-14.15: Ligheder og forskelle i jordfordelingstradi- tionen. Artiklen ”Participatory approaches” 14.30-15.15: Opgaver 15.30-16.00: Opgaveløsning og diskussion heraf Dagens program

3 04-10-01 14:31 3 Litteratur Fremtidens jordfordeling, Esben Munk Sørensen, Ugeskrift for jordbrug, 13/84, side 372 Lokal landbrugsplanlægning, Esben Munk Sørensen, side 215-238 Participatory Approaches in Landscape Ecology, Frieder Luz, side 98-108 Jordfordeling i Holland. Udvalgte sider af rapporten ”Land consolidation” af Yvette Ellenkamp Arealbytte ved utbygging og vern, Jordskifteretten i Norge Kulturlandskap, jordskifte og kommunal arealplanlegging, Sverre Øvstedal, Kart og Plan, Vol. 51, side 227-229 Kulturlandskap og almenne interesser – jordskifteverket må ta ansvar, Katrine Rønningen, Kart og Plan, Vol. 51, side 229-245

4 04-10-01 14:31 4 Norge - jordskifte 1821 fik Norge sin første udskiftningslov Ejendomme, der er vanskelige at udnytte på en ”tenleg måte etter tid og tilhøve” kan underlægges jordskifte (Jordskiftelovens §1) Jordskifte kan gå ud på et eller flere af følgende tiltag (Jordskiftelovens §2):  Deling af sameje  Bytte at jord eller rettigheder  Aflysning af brugsrettigheder  Oprettelse af fællestiltag (veje, gærder, minikraftværker etc.)  Udformning af ejendomme som får tillægsjord  Ejendomsdeling efter værdiforhold.

5 04-10-01 14:31 5 Krav til rejsning af jordskifte Et vilkår for jordskifte er, at det skal være privatøkonomisk lønsomt (Jordskifteloven §3 - giver en tabsgaranti) For at en jordskiftesag kan starte må der indkomme et krav fra mindst én part, som ifølge Lov om Jordskifte har ret til at kræve en jordskiftesag (Jordskifteloven §5). Jordskifteretten prøver herefter kravet i forhold til lovens §1. Desuden skal betingelsen i §3 (Nyttebegrebet) være opfyldt.

6 04-10-01 14:31 6 Jordskifte-”myndighed” Jordskifte foretages af jordskifteretten - en særdomstol i medfør af Domstolsloven. Norge er inddelt i 41 jordskiftesogne og 5 jordskiftedømmer. I hvert af de 5 jordskiftedømmer er der i dag 2-4 ansatte. Gennem sit arbejde skal jordskifteretterne bidrage til en god brug af areal- og naturressourcerne i landet ud fra de behov den enkelte og samfundet har.

7 04-10-01 14:31 7 Havrå-tunet

8 04-10-01 14:31 8 Norsk ejendomsudformning Jordskifteretten har pligt til at samarbejde med de øvrige offentlige myndigheder (Jordskifteloven §20) Jordskifteretten skal tage hensyn til miljø og kulturmiljø (Jordskifteloven §29a) Lokalplaner (reguleringsplaner) kan udarbejdes i forbindelse med et jordskifte

9 04-10-01 14:31 9 Holland - landinrichting Holland, beg. af det 20. årh.: Manglende strukturregler og manglende begrænsning i udstykningen af gårdene. Jordfordelingstraditionen startede på privat initiativ omkring 1900 I 1924 blev den første Jordfordelingslov vedtaget. Tredje jordfordelingslov i 1954 gjorde det muligt at anvende jordfordeling i lille skala til en integreret forbedring af landbrugsområderne. I 1985 - loven ændrede navn fra Jordfordelingsloven til Arealudviklingsloven pga. lovens bredere formål

10 04-10-01 14:31 10 Holland - hensyn  Ejendomsstrukturerne og arronderingen  Tilgængeligheden  Dræningen  Beplantning  Planlægningsmæssige hensyn.

11 04-10-01 14:31 11 Holland - jordfordelinger ”frivillige jordfordelinger” gennemført efter Artikel 17 i Arealudviklingsloven. (- hvor 3 eller flere lodsejere har behov for en lokal omlægning af deres jorder med henblik på arronderings- og strukturforbedringer) ”ikke-frivillige jordfordelinger” gennemført efter Artikel 14, 15 og 16 i Arealudviklingsloven. (- retter sig mod en egn eller et større samlet område med behov for flersidige strukturforbedringer). Tvang er muligt efter Arealudviklingslovens Artikel 66

12 04-10-01 14:31 12 Holland - aktører Jordfordelingskomiteer –Består af max. 7 lodsejere eller brugere, Forestår meget af planlægningen assisteret af DLG Direktoratet for bæredygtig land og vand forvaltning (DLG) under Landbrugsministeriet –Støtter jordfordelindkomite’erne i sager godkendt af ministeren og opbygger jordfond. Matriklen Tinglysningen

13 04-10-01 14:31 13 Holland - proceduren Frivillige jordfordelinger ligner meget de danske. Proceduren ved de ikke-frivillige jordfordelinger er:  Sagen rejses overfor Ministeriet for landbrug, natur og fiskeri af lodsejere, interesseorganisationer eller myndigheder.  Ministeriet afgør om projektet skal gennemføres  En jordfordelingskomite´udpeges blandt lodsejerne og brugerne.  Jordfordelingskomite’en udarbejder under støtte fra DLG forslag til en jordfordelingsplan  Herefter stemmer alle lodsejerne om planen/projektet. Hvis flertallet (enten antalsmæssigt eller arealmæssigt) er for planen gennemføres den.  Jordfordelingskomite’en udarbejder en endelig jordfordelingsplan ud fra en ”ønskerunde” blandt lodsejerne. Planen gennemføres

14 04-10-01 14:31 14 Sammenligning af Danmark, Norge og Holland En sammenligning af: Hensyn Varighed Tvangsmuligheder Planlægningsopgaven foreståes af ? Størrelse Betaler planlægningen Sammenhæng med planlægningen

15 04-10-01 14:31 15 Tyskland - flurbereinigung “Flurbereinigungsgesetz“ = Den tyske jordfordelingslov §1: Med det formål at forbedre produktions- og arbejdsbetingelserne i landbruget og skovbruget og bedre grundlaget for den almindelige landbokultur og udviklingen i landdistrikterne kan lodsejere med denne lov omfordele jorden (flurbereinigung).

16 04-10-01 14:31 16 Frieder Luz Landskabsplanlægger og miljøforsker (ecologist), Tekniske Universitet i Berlin Landskabsplanlægning skal medvirke til at beskytte flora, fauna, kvaliteten af natur og landskaber samt jord, luft, vand og klima. Et centralt princip for at nå de overordnede mål er en beskyttelse af levesteder for flora og fauna. Naturschutzgebiete (naturreservater/nationalparker)  Biosphärenreservate (biosfærereservater)  Landscaftschutzbebiete (Landskabsbeskyttelsesområder)  Naturparken  Naturdenkmale (naturmonumenter/-minder)  Beskyttelse af særlige habitater Kommunerne har en særlig forpligtigelse til at søge planerne gennemført aktivt.

17 04-10-01 14:31 17 Frieder Luz - Case-studier i Tyskland  Implementeringsproblemer  Klassiske top-down tilgange  Politikker og retningslinier for landskabsforvaltningen er ofte skabt langt fra de berørte  Eksperter har ofte vanskeligt ved at gøre sig forståelige  Subjektive og følelsesmæssige faktorer spiller en stor rolle Påstået holistisk tilgang Mangler socioøkonomiske og sociale katorer 70 aktuelle planlægningsprocedurer blev undersøgt

18 04-10-01 14:31 18 Frieder Luz - Kommunikation

19 04-10-01 14:31 19 Frieder Luz - konklusioner Konsulenter som forbindelsesled mellem planlæggere og lodsejere Kogebog for landskabsplanlægning ved det runde bord den menneskelige dimension skal med bottom up i stedet for top-down

20 04-10-01 14:31 20 Opgave Hvorledes kunne ejendomsudformning, planlægning og sektorlovgivning i fremtiden give mulighed for gennemførelse af ændringer i arealanvendelsen i landzonen således at der kunne tages hensyn til både landbruget, økosystemet (herunder natur og miljø) og den kulturelle, landskabelige arv ? lav evt. en brainstorming og skriv nogle stikord ned til diskussion efterfølgende.