Patientinddragelse – i samarbejdet mellem sektorerne

Præsentationer af emnet: "Patientinddragelse – i samarbejdet mellem sektorerne"— Præsentationens transcript:

1 Patientinddragelse – i samarbejdet mellem sektorerne
Samarbejdskonference Herlev Hospital, den 17. november 2011

2 Emner Ubrugte ressourcer hos patienter og pårørende
Udfordringer i det tværsektorielle samarbejde Borgeren og patienten som samarbejdspartner Cases og erfaringer Inddragelse af patienter som løftestang i udvikling af det tværsektorielle samarbejde Hvad er det for et syn vi har om borgeren eller patienten? Skal vi levere serviceydelser og sundhed til – med borgeren som modtager og med rettigheder? En som har et ansvar for eget liv og som vi skal indgå i et samarbejde med? Skal borgerne have ensartede ydelser? Eller skal de individuelt tilpasses? Hvad er det for en forestilling vi har om borgeren eller patienten?

3 CV Lene Pedersen Forfatter til: ”Patientinddragelse, - refleksion, læring, innovation og ledelse”, Hans Reitzels Forlag, 2011 Tilknyttet PAR3 konsulenterne whatif - konsulentvirksomhed fra 2002 10 års erfaring som HR konsulent i Novo Nordisk Master i Organisationspsykologi Master i Voksenuddannelse Det der driver mig er at de mange ressourcer som patienter og pårørende har kan blive brugt bedre – til gavn for både patienterne og de professionelle. Der er at være med til at skabe sammenhæng og mening om fælles opgaver på tværs af organisatoriske barrierer. Jeg ser som nærmeste pårørende til mine forældre, som begge lever med flere kroniske sygdomme – at de selv om de er svækkede og sårbare – har ressourcer som kunne inddrages mere.

4 Patienters/borgeres nye roller
Patienten som modtager Patienten som deltager Patienten som innovativ aktør Hvorfor? Ret til at blive hørt Samarbejde om den bedste behandling Brugernes viden har værdi. Innovation Hvordan bidrager bruger? Bliver informeret og hørt om beslutninger Bidrager med viden om symptomer, behov, ressourcer, værdier Kreativt samspil. Brugere bidrager til udvikling af behandling Hvem deltager? Den enkelte patient (og evt. pårørende) Patient og pårørende og netværk Patienter og pårørende. De der vil bidrage Kommunikation Ensartet til alle Forskellig ud fra individuelle behov Dialog, udforskning og idéudvikling

5 John Klitgaard, cancerpatient, 56 år
John Klitgaard, cancerpatient, 56 år ”Det er et samarbejde, ikke et hotel. Det handler om at give og tage. Sundhedspersonalet er sat i verden for at hjælpe dig, men de har også andre at hjælpe…… ham der ligger ved siden af har det måske værre end du. Men du skal give noget tilbage selv, være åben over for at modtage og vise forståelse for hvad det er for et job, de har.” Afspejler en holdning om at man er en partner, der påtager sig et ansvar. Og at nogle patienter har kapacitet til at udvise forståelse for sundhedspersonalets komplekse arbejdssituation.

6 Samarbejdet mellem patient og behandler
Fælles opgave: Dele viden Valg af bedste behandling Mobilisere kræfter til at bekæmpe sygdommen Patientens autoritet: Symptomer Livshistorie Behandlingsforløb Livsværdier og ressourcer Behandlers autoritet: Sundhedsfaglighed Bestemme diagnose Vejledning og omsorg

7 Patientens perspektiv
Nettet Læge Specialist Venner Patient Indlæggelse Job Kom-mune Familie Genop-træning Egen læge Specialist Rehabilitering Indlæggelse Sundhedssystemets perspektiv på patientforløb Tilvirket efter Helle Max Martin

8 Udfordringer Komprimerede sygehusforløb - kortere indlæggelser
Flere med kronisk sygdom og flere ældre Stigende forventninger til det nære sundhedsvæsen Øget brug af telemedicin Flere opgaver til kommuner og de praktiserende læger, bl.a. indenfor koordinering, rehabilitering, pleje, klinisk arbejde og psyko-social støtte (1) (1) DSI-rapport: ”Hjemmeplejens opgaver i udvikling”, 2009 + for få ressourcer og krav om øget produktivitet

9 Kommunale sundhedsopgaver vokser
Rask Syg BorgerrettetPatientrettet Genoptræning forebyggelse forebyggelse rehabilitering Folkesundhed befolkningsgrupper Hvilket syn har vi på denpatientrettede forebyggelse? Hvilket syn har vi på pleje, behandling og rehabilitering? Det nære sundhedsvæsen Individrettet KL, Udfordringer i kommunernes Organisering af sundhedsområdet,

10 Overgange 13% af rapporterne om utilsigtede hændelser omhandler hændelser i kontinuitetsbrud (Sundhedsstyrelsens Årsrapport,2007) Undersøgelse af sikkerhedskulturen i Region Hovedstaden: 52% svarer at information går tabt, når patienter overflyttes mellem afdelinger. (Medarbejdernes vurdering af patient-sikkerhedskulturen, Region Hovedstaden, 2006) Vi ved fra undersøgelser, at det er i overgangene det går galt. Men det er samtidig her, der er et stort potentiale for at inddrage patientens oplevelser og erfaringer – patienten er den eneste, som er med på hele den ”rejse” som forløbet er.

11 - knyttet til fælles ansvar
Øget kompleksitet skaber behov for sammenhæng Spe-cialist Spe-cialist Egen læge Patient Kom-mune Koordinering - knyttet til fælles ansvar Genop-træning Kontinuitet - knyttet til patientoplevelsen Patienten efterspørger ikke sammenhæng eller koordinering – patienten ønsker kontinuitet og støtte i de beslutninger som skal tages. Koordineringen mellem de professionelle på tværs af afdelinger, specialer og sektorer er usynlig når den fungerer – det er ligesom med rengøringen, gæsterne ser det kun, hvis der ikke er gjort rent. Hospitals-afdeling Hospitals-afdeling

12 Sundhedsaftalen som redskab
Sundhedsaftalerne har skabt en ramme for at udvikle dialogen mellem kommuner og region/sygehuse. Men der er brug for at i højere grad at inddrage og forpligte almen praksis. Udgør et redskab for at udvikle samarbejdet om den fælles opgave At skabe sammenhæng og kvalitet i patientforløbet At samarbejde med borger/patient om at udvikle den bedst mulige behandling tilrettet til den enkelte.

13 Norge: Individuel plan
Alle patienter med behov koordinerede ydelser har ret til en individuel plan Patientrettighedslov fra 2001, hvor sygehus og primær sektor har pligt til i samarbejde med patienten at udarbejde planen At sikre et koordineret forløb med afsæt i patientens ståsted og målsætning Udløser ikke bestemte ydelser, men tager afsæt i at styrke patientens mestring

14 Erfaringer med individuel plan
Bruger: ”Jeg havde et liv før – og har et andet efter” – individuel plan tydeliggør hvem der har ansvar for hvad Brugerne skal føle sig set, hørt og værdsat De skalmødes med en holdning, der viser at der bliver lyttet til deres oplevelse af egen situation og hvilke behov de har for hjælp Løft koordinatorrollen frem! Koordinator skal myndiggøres til at tage ansvar for koordinering Forankring på politisk og administrativt niveau Systematisk samarbejde mellem sektorerne på flere niveauer Kilde: Toril Bakke, NasjonaltKunnskabscenter for Helsetjenesten, Norge

15 Hvornår har du sidst lyttet tilESTHER?
Et samarbejde mellem sygehus, kommuner og socialvæsen i JönköbingLän, Sverige Vision ”Med et holdbart og handlekraftigt netværk kan Esther opleve tryghed og uafhængighed. Hun kan længst muligt leve et selvstændigt liv og gøre egne valg i hverdagen” ESTHER er en opdigtet men realistisk figur, som er en arketype for borgeren og patienten som personalet ønsker at have for øje.

16 ESTHER Udvikle samarbejdet for at møde ESTHER’S behov, give patienter pleje af høj kvalitet og effektivitet og undgå dobbeltarbejde. Personale på tværs af sektorer mødes med 3-4 patienter hver 6. uge Hvad er vigtigt for patienterne? Hvordan kan vi samarbejde om forbedringer? Udviklingsprojekter på tværs: fx demens, stroke, faldulykker. ESTHER coach uddannelse gennemføres på tværs af sektorer: 6 dages praksisorienteret uddannelse pt er der uddannet 100 coaches, som er drivende i at gennemføre forbedringer. Kilde:

17 Erfaringer fra ESTHER At patienten – ESTHER – skal inddrages i fora med deltagelse af medarbejdere på tværs af sektorerne. Og det skal ske systematisk. At alle tænker ud over egen funktion – i hvad er det næste skridt i patientens forløb? At kompetenceudvikling skal være koblet til praksis og indholdsmæssigt fokusere på kontinuerte forbedringer. Løbende igangsætning af tværgående projekter. At de 100 uddannede ESTHER coaches fungerer som drivkraft i den fortsatte udvikling. At ledelsesopbakning er vigtig. At finansiering er en udfordring. medarbejdere, 100 ESTHER-coaches, vil gerne op på 3-400

18 Erfaringer fra Region SydDK
SAM:BO er en samarbejdsaftale mellem Region Syddanmark og de 22 kommuner i regionen (bygger på sundhedsaftalen) Klar opgavefordeling og krav til kommunikation mellem sygehus, kommune og praktiserende læge Sammenhængende patientforløb Udskrivning begynder ved indlæggelse Sammenhæng og fleksibilitet gennem dialog Borgeren / patienten inddrages Tæt og struktureret dialog på tværs af sektorer, via indlæggelseskonference, udskrivningskonference, opgavefordeling omkring udskrivning og forløbsplan

19 Træning som hjælp – Odense Kommune
Mål: Flere borgere opnår selvhjulpenhed og/eller oplever reduktion i behovet for hjælp efter endt behandlingsforløb. ”at give alle borgere en ret til at blive trænet med henblik på at skabe øget livskvalitet på egne vilkår”

20 Træning som hjælp - Odense Kommune
Arbejdsmetoden gøres til frontmedarbejderens vigtigste daglige arbejdsværktøj Borgeren oplever en større livskvalitet på egne vilkår Rehabilitering som fagligt fundament Tværfaglig visitation og samarbejde og med borgeren

21 Udfordringer i ”Træning som hjælp”
Borger perspektiv Oplever paradigmeskifte fra fokus på omsorg til øget inddragelse af borgerens egne ressourcer De der bliver mere selvhjulpne oplever det som en stor værdi at slippe for at være afhængige af hjemmeplejen Medarbejder perspektiv Indgår i tværfaglig dialog med samarbejdspartnere Garant for at kommunens serviceniveau holdes Forvaltnings- og ledelsesperspektiv At udvikle mens den ”nye sti” trædes Fælles ejerskab på tværs af afdelinger Fokus på at skabe og fastholde gode tværfaglige relationer Alle leverandører arbejder rehabiliterende

22 Fælles fysisk enhed København: fælles fysisk enhed på hospitalet, så kommunen er tilstede. Accelereret udredning af svage ældre som alternativ til indlæggelse Helhedsvurdering af borgerens almene tilstand Kommunen leverer pleje, omsorg og mobilisering, mens Bispebjerg Sygehus leverer specialkompetente læger og lokaler. Udvikling af nye samarbejdsflader frem mod etablering af FAM. Kilde: Anne Mette Fugleholm, direktør Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Københavns Kommune

23 Tæt kobling mellem det strategiske og det udførende niveau
Et sammenhængende sundhedsvæsen Sygehus Tværsektorielt Samarbejde Strategisk Lokalt Tæt kobling mellem det strategiske og det udførende niveau Operativt Kommuner Praksis Tilvirket efter Sundhedsstyrelsen, 2005 Inspireret fra USA, Ed Wagner og Kaiser Permanente

24 Inddragelse af Tværgående patienter i udvikling projekter -
kontinuert udvikling Inddragelse af patienter i udvikling af sammenhæng og kvalitet i forløb Borgere/patienter og pårørende som samarbejdspartnere Fælles kompetence- udvikling på tværs af sektorer Tværfagligt samarbejde og organisering Digital kommunikation og telemedicin Hvordan kan vi inddrage borgere/patienter i udvikling af mere sammenhængende forløb – hvor de inviteres til at deltage med deres oplevelser og ideer. Udvikle samarbejdsformer på tværs af sektorer, lære hinanden at kende –udvikle fælles forståelser af kvalitet. Kan vi udvikle projekter, hvor vi flytter sammen? Fx om patienter, som udgør grænsetilfælde, hvor den lægelige behandling er afsluttet, men hvor der stadig er behov for intens pleje.

25 Udvikle samarbejdet på tværs
Fælles ansvar og tværorganisatorisk tankegang Tænke i sammenhæng og helhed Dialog og udvikling af fælles standard for kvalitet i behandling Tværfagligt samarbejde og organisering Fra organisering efter faglighed/funktion til organisering efter opgave Fælles kompetenceudvikling på tværs af sektorer Etablere fælles fora, igangsætte fælles projekter Give ildsjælene muligheder for at tage ansvar Bruge sundhedsaftalen som redskab til at igangsætte fælles indsatser Ledelsesopgave at løfte de tværsektorielle opgaver Samarbejde på flere niveauer – strategisk og i praksis Finde nye fælles finansieringsformer – væk fra kassetænkningen Udvikle fælles digitale løsninger på tværs af sektorer. Udvikle forståelse for hinandens opgaver på tværs af sektorer – og udvikle ny fælles kultur. Samarbejde på flere niveauer – strategisk i udvikling af fælles værdier for samarbejdet – og i praksis med udvikling af nye fælles løsninger

26 Borgeren/patienten som samarbejdspartner
Udvikle samarbejdsformer på tværs af sektorer, hvor borgere/patienter og pårørende ses som aktive deltagere, der bidrager med viden, ideer og ressourcer til innovativ udvikling af bedre og mere effektive forløb.