Udviklingsenheden Morten Piil Hansen. EUD som attraktiv karrierevej - er det muligt? ”Den femte vej” Vejle 14. september 2010.

Præsentationer af emnet: "Udviklingsenheden Morten Piil Hansen. EUD som attraktiv karrierevej - er det muligt? ”Den femte vej” Vejle 14. september 2010."— Præsentationens transcript:

1 Udviklingsenheden Morten Piil Hansen

2 EUD som attraktiv karrierevej - er det muligt? ”Den femte vej” Vejle 14. september 2010

3 Disposition •Baggrund og projektdesign •Pointer fra elever, studerende og uddannede •Virksomhedernes interesse •Skolernes læringsrum •Vejledningssystemets udfordringer •Særlige uddannelsesforløb (EUD/HTX, EUX) •Anbefalinger & ideer

4 Baggrund •Oplevelse af stagnation eller fald i antal elever fra eud til videregående uddannelser •95 % målsætningen har betydning for hvilke elevgrupper der søger/bliver vejledt til eud •Vejledningsaktørerne koncentrerer kræfterne om de svage •Manglende gennemslagskraft for eud-HTX kombiforløb

5 Projektdesign •Tre skoler: Holstebro, Herning og Horsens •Tre Uddannelser m. videreuddannelser: – Ernæringsassistent – akademigastronom/professionsbachelor – Elektriker – elinstallatør/el-ingeniør – Struktør – konstruktør/bygningsingeniør •Periode: 1.5.09 – 31.12.11 •Involverer vejledere, virksomheder, lærere, elever, studerende og færdiguddannede •Bevilling fra Region Midt

6 Projektets datagrundlag •Opstartsseminar med relevante aktører •Interviews med studerende og færdiguddannede (portrætter – rollemodeller) •Interviews med virksomheders uddannelsesansvarlige •Interviews af elever, lærere og ledere m.h.p. læringsmiljø •Undersøgelse af markedsføringsmaterialer, tilsvarende projekter og ny lovgivning

7 Elever med studiepotentiale •Mange elevers læse- og skrivevanskeligheder baserer sig ofte på manglende mening! - eleverne siger, at hvis de virkelig er optaget af noget kan de godt lære det! •Elever i eud der påtænker videreuddannelse anser ikke altid økonomien som en væsentlig hindring! (SU – faglært løn) •Er bekymrede for fag og studieformer

8 Studerende med eud- baggrund •Ernæring og struktør: Kun få er målrettede fra starten - karriereplaner senere, enten sidst eller efter de er udlært. Elektriker: flere målrettet fra start •En del vælger videregående uddannelse p.g.a. arbejdsskader eller arbejdsløshed •Med eud-adgang har de nemmere ved at omsætte teori til praksis, kender arbejdspladskulturen og processerne

9 Færdiguddannede med eud-baggrund •Har ikke været bekymret for optagelseskrav •Ernæring og Struktør: Har taget de nødvendige enkeltfagskurser eller HF efter eud var færdig – har ikke anvendt/kendt påbygning under eud •Elektriker: har gennemført fag på højniveau under eud

10 Samlet om eleverne •Det personlige ”drive” afgørende •Ofte helbreds- eller job-omstændigheder der stimulerer til videreuddannelse •Inspiration til videreuddannelse kommer fra venner eller arbejdspladserfaringer – sjældent fra skoleundervisningen! •Varierer uddannelserne imellem om påbygning eller særlige forløb og nødvendige niveau-fag erhverves under eller efter eud

11 Virksomhedernes interesse •Karriereudvikling ses som en mulighed, ikke et pres fra virksomheden! ”Særlige incitamenter bruger vi ikke” •Faglærte lærer hurtigere teorien på ingeniøruddannelsen – efter endt uddannelse vinder de hurtigere de faglærtes tillid •Større virksomheder kan håndtere karriereudvikling – de mindre har modstand!

12 Virksomhederne - fortsat •Vigtigt at udlærte hurtigt starter på videreuddannelse! (de bliver hurtigt ”satte”) •Nogle mener at det er skolen som først og fremmest kan spotte talenterne •For nogle virksomheder er lederevner mere afgørende end bogligt talent!

13 Skolernes læringsrum 1 •En synlig lærer, der er fagligt engageret, giver feedback, stiller krav og sætter udfordringer er afgørende for at de stærke trives •Elevernes oplevelse af ”mestring” starter en positiv spiral og forstærkes af anerkendelse •Eleverne ønsker konkret baseret viden om videreuddannelses- og karrieremuligheder, men det er svært at finde et gunstigt tidspunkt!

14 Skolernes læringsrum 2 •De kvikke elever stimuleres af problemløsninger, projektarbejde og konkurrenceaspektet – lærerne anvender disse som ”sjakbajser” •Lærerne er ofte rollemodeller, men er ikke altid den eleverne snakker med om videreuddannelse •Adgangsgivende højniveaufag vanskelige at etablere på en meningsfuld måde! (Herning)Herning

15 Vejledningssystemets udfordringer •UU centrene pålagt at vejlede risikogrupper, ikke de stærke! – det må være folkeskolens egne vejledere, siger de. •Eud gennemførelsesvejledere m.fl. har svært ved at ”sælge” Grundforløbspakker med studieforberedelse •Studievalg har svært ved at agere på specifikke og individuelle behov

16 EUD/HTX eller EUX •Kombi-uddannelser mellem eud og HTX synes at være for omfangsrige til at virke tiltrækkende. Eleverne bliver ofte interesseret i videreuddannelse senere i eud. •EUX ser ud til at have visse muligheder, men bryder ikke afgørende med en videnskabsfaglig tilgang! Afhænger af underviserprofilen, om det bliver en succes!

17 Anbefalinger & ideer •Styrke innovation og iværksætteri i eud gennem tværfaglige studieprojekter på tværs af eud og videregående uddannelser •Tydeliggøre karriereveje/muligheder gerne gennem jobprofilbeskrivelser/billeder •Sætte fokus på virksomhedernes karrierefremmende foranstaltninger

18 Ideer fortsat •Traineeforløb i virksomheden (f.eks. eud lærling som ingeniør-trainee) •Arbejde bevidst med stærke elever som rollemodeller i rekruttering af nye elever •Etablere ”studiepraktik” fra eud til videregående uddannelser – gøre eud-elever studieparate v.h.a. mentorer fra de videregående uddannelser med eud- baggrund

19 Ideer fortsat •Håndværkerefterskole som rekrutteringskanal for dem med ”tidlige” ambitioner

20 Afsluttende bemærkninger EUD som attraktiv karrierevej er mulig men: •Myterne om snævre valgmuligheder må ”aflives” i folkeskole og vejledning •Krav til enkeltfagsniveauer må undersøges nærmere og elevernes tilegnelse af disse må ske i en praksisnær og erhvervsfaglig kontekst •Talentspotting i eud - de ”udpræget praktisk begavede” bør udfordres!