Fælles Faglige Begreber Det specialiserede socialområde for voksne

Præsentationer af emnet: "Fælles Faglige Begreber Det specialiserede socialområde for voksne"— Præsentationens transcript:

1 Fælles Faglige Begreber Det specialiserede socialområde for voksne
v. Kommunernes Landsforening Formålet med denne præsentation er, at du som medarbejder kan udvælge de slides, som passer til din præsentation om Fælles Faglige Begreber. De forskellige slides kan sammensættes, så de passer til enhver målgruppe i den kommunale organisation eller til politiske beslutningstagere. Billeder og tekst kan skiftes ud eller suppleres med lokale billeder eller eksempler fra din kommune - borgere, medarbejdere, rådhuset etc. Du kan med fordel integrere en borgercase i de forskellige slides for på den måde at understøtte fortællingen og berige budskabet om, hvorfor det er afgørende, at din kommune investerer i FFB. På kl.dk/ffb kan du finde materialer og yderligere oplysninger om projektet.

2 Hvorfor har KL igangsat Fælles Faglige Begreber?
Hvad er Fælles Faglige Begreber? Hvilken forandring kommer man som kommune til at arbejde med? Indsæt emne Fælles Faglige Begreber er KL’s digitaliseringssatsning på det specialiserede socialområde for voksne. Området har udviklet sig meget de seneste år til gavn for borgerne. Navnlig Voksenudredningsmetoden og digitaliseringen af metoden (DHUV) har borget for større systematik og kvalitet i sagsbehandlingen til gavn for borgerne. Kommunerne er nu klar til at træde de næste skridt i udviklingen af området. FFB er en forudsætning for, at din kommune kan opnå, at: borgerne oplever sammenhæng, når de får behov for hjælp og støtte fra kommunen. Fra første møde med sin sagsbehandler til sagsopfølgning der skabes bedre mulighed for koordinering og samarbejde mellem myndighed og udfører grundlaget for benchmarking og styring af området styrkes, når kommunerne får mere indblik, overblik og viden.

3 ”Meget af den dokumentation, som jeg laver, bruger vi ikke til noget
”Meget af den dokumentation, som jeg laver, bruger vi ikke til noget. Det er nyttesløst." "Jeg skal indtaste tingene flere gange i systemet" Medarbejdere ”Jeg skal fortælle de samme ting igen og igen... Hvorfor taler de ikke sammen?" ”Jeg føler mig alene med ansvaret" Borgere Borgerne oplever ofte sig selv som kastebolde i mødet med kommunen Vi ved ikke nok om, om indsatserne faktisk virker for borgerne Med flere borgere, som har behov for mere service til færre ressourcer, skal vi skabe det bedst mulige grundlag for styring Mere sammenhæng og viden om indsatseffekt FFB’s formål er at skabe sammenhæng i borgerens møde med det kommunale system. Borgerne oplever sig ofte som kastebolde i systemet. De oplever, at de skal gentage sig selv igen og igen, fordi relevante oplysninger ikke deles mellem myndighed og leverandøren af den sociale indsats. Borgerne har en berettiget forventning om, at de professionelle, de er i kontakt med, koordinerer med hinanden, så det ikke er borgeren selv, som alene skal bære viden fra den ene sektor til den anden eller fra den ene medarbejder til den anden. Sagt på en anden måde så oplever borgerne sig selv som ansvarlige dokumentholdere. På samme tid skal FFB skabe de bedst mulige forudsætninger for, at kommunerne kan skaffe viden om, hvorvidt de sociale indsatser gavner borgerne. Har borgeren oplevet progression? Lykkedes borgeren med at fastholde sit funktionsniveau? Resulterede den sociale indsats i at reducere tab af funktionsevne for borgeren? Svarene på de spørgsmål ved vi nemlig ikke nok om i dag. Viden som er afgørende for, at kommunerne kan matche borgernes behov med de rette sociale indsatser. Størstedelen af kommunerne er efterhånden blevet gode til at dokumentere, om det socialfaglige arbejde har haft en effekt for borgeren. Problemet er, at man dokumentere det på mange forskellige måder. Ofte foregår det udelukkende i ustruktureret fritekst, hvilket er ugunstigt for datakvaliteten. Det gør det vanskeligt at finde relevante og brugbare data. Med FFB kan kommunerne på en ensartet måde begynde at producere de nødvendige data.

4 42 67.288 29 voksne borgere får sociale indsatser kontakter
it-systemer Der er behov for, at vi prioriterer og investerer i området Beregninger peger på, at voksne med fysisk og psykisk nedsat funktionsevne eller særlige sociale problemer modtager hjælp på det specialiserede socialområde. Borgerne på området er ofte sårbare. Mange oplever sig som kastebolde og ansvarlige dokumentholdere i mødet med det kommunale system. En rapport om komplekse borgere fra 2015 viser, at en kompleks borger i gennemsnit har 29 kontaktpunkter i det offentlige, hvoraf de kontaktpunkter bruger 42 forskellige it-fagsystemer, som ofte i ringe grad eller slet ikke kan kommunikere med hinanden. Fælles Faglige Begreber adresserer i samarbejde med kommunerne følgende problematikker: Usammenhængende forløb for borgerne. Samarbejdet mellem myndighed og udfører kniber ofte. Manglende indblik i hvorvidt indsatserne gavner borgerne. Datakvaliteten er ikke tilstrækkelig. Uigennemsigtighed mellem borgers problemer/nedsatte funktionsevne, pris og indsatseffekten. Med flere borgere, der skal have mere service for færre penge, er det essentielt, at vi får styr på de 5 udfordringsbilleder.

5 Flere borgere, mere service, færre ressourcer
Udvikling i antal modtagere af indsatser efter serviceloven fra Kilde: Analyse af Borgere med psykiatriske (hospitals)diagnoser (2013 og 2018), 07 januar 2019 Kilde: Fakta om kommunernes indsatser på det specialiserede socialområde, 2019: Mia. kr pl, B19 opgaveniveau 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 Det specialiserede socialområde, heraf: 46,6 49,0 50,5 49,9 47,2 47,0 46,8 46,5 45,9 45,6 Udsatte voksne og voksne med handicap 30,7 32,0 32,6 32,4 31,0 31,3 30,8 30,6 30,2 29,8 Udsatte børn og unge 15,9 17,0 17,8 17,6 16,2 15,7 15,8 Kilde: Fakta om kommunernes indsatser på det specialiserede socialområde, 2019: Flere borgere, mere service, færre ressourcer Flere borgere, mere service, knappe ressourcer Fra 2014 til 2017 er der sket en stigning på 12,9 procent i antallet af borgere, der modtager hjælp og støtte på tværs af de danske kommuner. Helt konkret: Antallet af personer, som modtager socialpædagogisk støtte (§85), er steget fra i 2009 til knap i 2015, svarende til en stigning på 72 procent. Antallet af borgere på botilbud er steget fra knap i 2010 til i 2015, svarende til en stigning på 29 pct. Der er sket en stigning i antallet af modtagere af hjælp inden for alle målgrupper, men der er især flere borgere med kognitive forstyrrelser og psykiske problemstillinger, der får hjælp i dag. Der er ikke overensstemmelse mellem antal borgere og udgifter på det specialiserede socialområde for voksne. Området servicerer flere og flere borgere, hvis funktionsnedsættelser og problematikker på samme tid bliver mere komplekse. Hvis kommunerne skal lykkes med at lukke det store gab mellem antal borgere og udgifter, er det afgørende, at der investeres i området, så kommunerne kan få bedre data om kvaliteten på området, mere sammenhæng og bedre mulighed for samarbejde. Det giver bedre betingelser for styring. Link til publikationen ”Fakta om kommunernes indsatser på det specialiserede socialområde”: Link til analyse: ” Borgere med psykiatriske (hospitals)diagnoser (2013 og 2018)”:

6 Hvad betyder Fælles Faglige Begreber?
Fælleskommunal forståelse af: borgerens ressourcer og problemer sociale indsatser indsatsens virkning for borgeren. Kommunikation og deling af borgerens oplysninger mellem forskellige it-fagsystemer Udtræk af kvalitetsdata og ledelsesinformation til brug lokalt og fælleskommunalt FFB skaber forudsætning for: at borgerne oplever sammenhæng et styrket samarbejde og meningsfuld dokumentation for medarbejderne bedre grundlag for gennemsigtighed og styring at det specialiserede socialområde meningsfuldt understøtter ‘En plan’. 2019: Test og pilot 2020: Implementering FFB skaber bedre rammer for borgere og medarbejdere ved at systematisere og strukturere dokumentationen Projektet har udviklet fælleskommunale strukturerede datastandarder for borgernes funktionsevner og kommunernes indsatser, som anvendes i en samlet dokumentationspraksis, der sikrer bedre data på tværs af kommunerne samt sikrer bedre dataunderstøttelse mellem myndighedssagsbehandler og udfører på de sociale tilbud. FFB udvikler en digital løsning til kommunikation og datadeling mellem forskellige it-fagsystemer på området. FFB er således en forudsætning for, at myndighed og udfører lokalt i kommunen og på tværs af kommuneskel i højere grad kan kommunikere og samarbejde med hinanden. Dokumentationen hos både myndighed og udfører baseres på klassificerede begreber. Det betyder, at hvert begreb tildeles en unik kode, som it-leverandørerne importerer til deres respektive it-fagsystem. På den måde sikrer vi, at data struktureres og bliver ensartet på tværs af kommuneskel og it-fagsystemer. Det betyder også, at vi kan skabe noget mere sammenhæng i den dokumentation, som følger borgeren i sit forløb i det kommunale system. Begreberne bliver så at sige databærende, når vi bruger dem til at knytte væsentlige oplysninger om borgerens funktionsevne i et sagsforløb sammen med de mål, som fastsættes sammen med borgeren hos både myndighed og udfører. Det gavner sammenhængen mellem borger, myndig og udfører og giver et godt grundlag for læring og viden om, hvad der virker på området. På den måde kan data understøtte den faglige kvalitet og udvikling og anvendes til ledelsesinformation. Når vi får mere indblik, overblik og viden om, hvad der virker på området, understøttes grundlaget for styring og sammenligning af sociale tilbud på tværs af kommuner. Derigennem får området ikke bare mulighed for endnu bedre at kunne matche borgernes støttebehov med den rette sociale indsats, men også et bedre grundlag for at kunne videreudvikle indsatserne på området.

7 Dokumentation skal meningsfuldt kunne bruges til læring
Fælles Faglige Begreber står på Voksenudredningsmetoden Voksen udrednings metoden Sags-oplysning Sags-vurdering Afgørelse Bestilling Levering af social indsats Opfølgning Sags-åbning Dokumentation skal meningsfuldt kunne bruges til læring Fælles Faglige Begreber Borgerens mål : måltype Funktionsevne : begreb og niveau (0-4) Indsatsens virkning for borgeren : tilstand-indsats-tilstand Social indsats : tilbud, målgruppe, ydelse Borgerens støttebehov : Niveau (A-E) IT-fagsystemer skal kunne dele relevante oplysninger på tværs af myndighed og udfører FFB er ikke en ny metode FFB-projektet fokuserer på de uudnyttede potentialer for borgere og medarbejdere, som en digitaliseret infrastruktur og bedre data kan være medskaber af. FFB står på Voksenudredningsmetoden (VUM) og bygger videre på det gode arbejde, som i hvert fald 90 kommuner allerede har arbejdet med de sidste år – nemlig en måde at dokumentere borgerens sagsforløb ud fra en struktureret tilgang og nogle fælles begreber. Derfor er projektet tæt koordineret med Socialstyrelsens videreudviklingsprojekt ”Videreudvikling og forankring af Voksenudredningsmetoden” for at sikre mest mulig alignment. Vi har i samarbejde med Socialstyrelsen sikret, at metoden ikke længere udelukkende er en sagsbehandlermetode, men at den i højere grad bliver en fælles platform for borgerens dokumentation hos både myndighed og udfører. FFB forholder sig ikke til alle elementer i VUM men har i VUM følgende fokusområder: Borgerens funktionsevne og funktionsevneniveau. Borgerens sociale indsats. Borgerens mål. Indsatsens virkning for borgeren (indsatseffekt). Samarbejdet mellem myndighed og udfører skal foregå igennem borgerens mål. Målene bliver dermed rammen om at skabe sammenhæng for borgeren.

8 Funktionsevne-katalog
Fælles Faglige Begrebers Begrebskataloger Indsatskatalog Funktionsevne-katalog Funktionsevne-guide Begrebskataloger Helt konkret har FFB i samarbejde med 37 kommuner og Socialstyrelsen udviklet kataloger for de begreber, som klassificeres og bliver ens på tværs af de forskellige it-fagsystemer på området. En udførlig beskrivelse af indsats- og funktionsevnekataloget kan findes i noterne under plancherne med de individuelle kataloger. Begreberne og øvrige relevante dokumenter kan hentes på vores hjemmeside Funktionsevneguide Den fælleskommunale funktionsevneguide er et redskab til at understøtte vurderingen af borgeres funktionsevne. Redskabet er fælles for myndighed og udfører på det specialiserede socialområde for voksne. Funktionsevneguiden er baseret på de begreber, som du finder i aktivitet- og deltagelsestemaerne. Ved at anvende redskabet får din og landets øvrige kommuner i højere grad samme mulighed for at: styrke det fælles fagsprog mellem myndighed og udfører skabe fælles forståelse for borgerens funktionsevne inspirere fagmedarbejderne i fastsættelsen af borgernes mål understøtte validiteten af data vedrørende borgerens funktionsevne synliggøre virkningen af den sociale indsats. Det er netop kombinationen af de klassificerede begreber for den sociale indsats, funktionsevnen og niveauet for funktionsevnen, der gør det muligt at få mere kvalificeret viden om, hvilken virkning indsatsen har for borgeren. Med det som grundlag kan vi i højere grad visitere til den rette sociale indsats. Kataloger, guide og yderligere info kan hentes på

9 Hvordan kommer vi derhen?
Eksempler på gevinstpotentialer og omkostninger fra FFB Business case-værktøjet Den lille køberkommune Antal ansatte til opkvalificering: 200 Omkostninger første år: 3,6 mio. kr. Nettogevinst i år n: 1,3 mio. kr. pr. år Akkumuleret nettopotentiale: 0,2 mio. kr. over fem år Den mellemstore kommune Antal ansatte til opkvalificering: 400 Omkostninger første år: 6,1 mio. kr. Nettogevinst i år n: 2,4 mio. kr. pr. år Akkumuleret nettopotentiale: -0,2 mio. kr. over fem år De nationale udgifter på det specialiserede socialområde for voksne var i 2017 på 29,8 mia. kroner Den store sælgerkommune Antal ansatte til opkvalificering: 1100 Omkostninger første år: 11,3 mio. kr. Nettogevinst i år n: 4,7 mio. kr. pr. år Akkumuleret nettopotentiale: 3,9 mio. kr. over fem år Hvis vi kigger på de samlede udgifter på området, er investeringen i Fælles Faglige Begreber i grunden en lille del af det samlede beløb. Tallene stammer fra Socialpolitisk Redegørelse 2018. Det koster at investere i digital infrastruktur og opkvalificering af medarbejdere. I kommer til at investere i kvaliteten på området. Omkostninger forbundet med implementering af FFB: Projektledelse Implementeringen af FFB kræver, at kommunerne allokerer en passende mængde ressourcer til projektledelse og nøglemedarbejdere fra både myndighed og udfører til at støtte projektlederen. Uddannelse/opkvalificering Implementeringen af FFB kræver, at der indtænkes behov for og ressourcer til opkvalificering af medarbejdere - både i starten af implementeringen og løbende for at sikre vedholdenhed. It-fagsystem Det er oplagt at planlægge implementeringen af FFB parallelt med et evt. indkøb af et nyt it-fagsystem, da FFB for at sikre it-understøttelse af klassificerede begreber og samarbejdet mellem myndighed og udfører vil stille visse krav til it-fagsystemets leverandører. Sagskonvertering Implementering af FFB stiller krav om, at alle aktive sager konverteres til et nyt format med andre informationer. Strategien for at gennemføre sagskonverteringen er afgørende for, hvor hurtigt gevinster på match mellem støttebehov og indsatser kan realiseres. I sidste ende handler implementeringen om at skabe det rette grundlag for en kulturforandring på området. Se FFB’s business case-værktøj for uddybende info. Værktøjet kan hentes på kl.dk/ffb

10 Kulturforandring Prioriter Invester Implementer
‘Økonomisk perspektiv’-artikel 2018, KL Implementeringsprocessen igangsætter en kulturforandring i din kommune Faglige såvel som tekniske forandringer har betydning for faglige medarbejdere, it, økonomi, stab. Prioriter den store ledelsesopgave, som ligger i sådan en forandring. En opkvalificering af medarbejdernes it-kompetencer. Ledelsesinformation i hele organisationen – hvordan arbejder man med data, og hvilken værdi har data i hele linjeorganisationen? Omlægning/konvertering af sager. En implementering kræver et vedholdende fokus og en strategi, som I med fordel kan foregribe og tage hul på med det samme. Du kan læse mere om, hvad implementeringen kræver for din kommune ved denne Økonomisk Perspektiv-artikel: Du kan ligeledes anvende FFB business case-værktøjet til at estimere potentialer for gevinster og omkostninger – se appendiks.

11 Foregrib implementeringen
Hvad kan vi gøre allerede nu? Foregrib implementeringen Business case-værktøj – Lokaliser forandringer. Skab refleksion og læring gennem fokuseret opfølgning på sociale indsatser. Fælleskommunale begreber – Start en lokal dialog om anvendelsen af begreberne. Borgernes mål – Brug dem til at skabe mere sammenhæng og at målrette dokumentationen. Hvad kan kommunerne gøre allerede nu: Skab en refleksions- og handlingskultur gennem opfølgninger på de sociale indsatser. Prioriter hyppigere opfølgninger, vurder borgerens funktionsevne og støttebehov, og handl på den viden, som opstår. Skal borgeren tilbydes en anden ydelse? Er tilbuddet det rette match? FFB har udarbejdet et business case-værktøj, som lokalt kan bidrage som beslutningsgrundlag i forbindelse med, at der i de enkelte kommuner skal træffes beslutning om implementering af Fælles Faglige Begreber. Værktøjet kan anvendes til at identificere og beregne gevinster for den enkelte kommunes med udgangspunkt i kommunens egne oplysninger og antagelser. Foregrib implementeringen allerede nu – skab overblik over, hvor langt I allerede er på området. Hvad skal der til for at opnå det fulde potentiale ved implementering af FFB?

12 Take home Borgerne skal opleve sammenhæng
Styrket samarbejde og mere meningsfuld dokumentation for medarbejderne It-understøttelse, der skaber sammenhæng Bedre grundlag for gennemsigtighed, benchmarking og styring Det er afgørende for området, at der prioriteres og investeres Med flere borgere, der skal have mere service for færre penge, er der behov for, at vi prioriterer og investerer i området. FFB er således forudsætningen for, at: borgerne oplever sammenhæng, når de får behov for hjælp fra kommunen. Fra første møde med sin sagsbehandler til sagsopfølgning der skabes bedre mulighed for koordinering og samarbejde mellem myndighed og udfører grundlaget for styring på området styrkes, når vi får mere indblik, overblik og viden.

13 Borger Dagtilbud til voksne Aktivitets- og samværstilbud Beskyttet beskæftigelsestilbud Botilbud til voksne Midlertidigt botilbud Længerevarende botilbud almindeligt længerevarende botilbud sikret længerevarende botilbud Botilbudslignende tilbud Almen ældre- og handicapvenlig bolig Mobilt tilbud Sociale tilbud Fysiske funktionsnedsættelser Døvblindhed  medfødt døvblindhed  erhvervet døvblindhed Hørenedsættelse                       Kommunikationsnedsættelse   Mobilitetsnedsættelse   Synsnedsættelse   Anden fysisk funktionsnedsættelse Psykisk funktionsnedsættelse   Intellektuel/kognitiv forstyrrelse   demens   hjerneskade   erhvervet hjerneskade   medfødt hjerneskade    udviklingsforstyrrelse   autismespektrum   opmærksomhedsforstyrrelse  udviklingsforstyrrelse af sansemotoriske færdigheder   udviklingsforstyrrelse af skolefærdigheder   udviklingsforstyrrelse af tale og sprog   anden udviklingsforstyrrelse   udviklingshæmning anden intellektuel/kognitiv forstyrrelse   Psykiske vanskeligheder   angst   depression   forandret virkelighedsopfattelse   personlighedsforstyrrelse   spiseforstyrrelse   stressbelastning   tilknytningsforstyrrelse   andre psykiske vanskeligheder Socialt problem Hjemløshed   Indadreagerende adfærd   Kriminalitet   personfarlig kriminalitet   ikke-personfarlig kriminalitet   Misbrug    alkoholmisbrug    stofmisbrug   Omsorgssvigt   Overgreb   seksuelt overgreb   voldeligt overgreb   andet overgreb   Prostitution   Seksuelt krænkende adfærd   Selvmordstanker eller -forsøg   Selvskadende adfærd   Social isolation   Udadreagerende adfærd   Andet socialt problem   Målgrupper Ydelser Afklaring Pædagogisk udredning Ophold Midlertidigt ophold Længerevarende ophold Beskyttet beskæftigelse Service Produktion og værksted Praktikforløb Aktivitet og samvær Social aktivitet Fysisk aktivitet Sansestimulerende aktivitet Oplevelsesaktivitet Kreativ aktivitet Kompetenceudviklende aktivitet Socialpædagogisk støtte Støtte til praktiske opgaver støtte til daglige opgaver i hjemmet støtte til administration støtte til etablering i bolig Støtte til samfundsdeltagelse støtte til kontakt til offentlige og private instanser støtte til transport støtte til beskæftigelse støtte til uddannelse Støtte til relationer og fællesskaber støtte til sociale relationer støtte til varetagelse af forældrerollen Støtte til sundhed støtte til behandling støtte til sund levevis støtte til personlig hygiejne støtte til seksualitet støtte til psykisk trivsel Fælleskommunalt indsatskatalog version Gælder for Serviceloven §85, §103, §104, §107, §108 & Almenboliglovens §105 Informationer om begreberne og begrebernes definitioner kan ses på SEL §85 SEL §107 & §108 SEL§107 & §108 SEL§103 & § 104 ABL §105 SEL §104 SEL §103 Multipel funktionsnedsættelse Sjældent forekommende funktionsnedsættelse Det fælleskommunale indsatskatalog giver nye muligheder Det fælleskommunale indsatskatalog består af tre delkataloger – et for målgrupper, et for sociale ydelser og et for sociale tilbud. Det fælleskommunale indsatskatalog dækker indsatser efter Servicelovens §85, §103, §104, §107, §108 og Almenboliglovens §105. Når data kobles mellem målgruppe, ydelser og sociale tilbud, kan man anskue det som; hvem der bestilles til (målgruppe), hvad der bestilles (ydelse) - og hvem der leverer ydelsen (sociale tilbud). Man får altså overblik over, hvem der iværksættes en indsats for, hvad der iværksættes og hvilket tilbud, der iværksætter indsatsen. Med det klassificerede og fælleskommunale indsatskatalog får kommunerne i højere grad mulighed for en øget økonomisk- og faglig styring af de sociale indsatser. Gennem en styrkelse af dialogen om indholdet i den sociale indsats, mellem udfører og myndighed, er der mulighed for i højere grad at fokusere på, at borger får et ønsket udbytte af den sociale indsats. Dette giver ligeledes mulighed for mere præcise bestillinger og heraf muligheden for bedre dialog med kommunale-, regionale- og private/selvejende tilbud. Det blev tydeligt på de afholdte workshops, at kommunerne har forskellig visitations- og styringspraksis, hvorfor det fælleskommunale indsatskatalog angiveligt vil anvendes forskelligt alt afhængig af valgt visitations- og styringsmodel. Udover styrkelsen af den lokale økonomiske og faglige styring får kommunerne også mulighed for, på tværs af kommuner og sociale tilbud, at sammenligne pris, kvalitet og effekten af sammenlignelige sociale indsatser. Herved skabes et fælleskommunalt rum for sparring og dialog om bl.a. kvalitet og omkostning i de sociale indsatser. Som led i udformningen af det fælleskommunale indsatskatalog foretog projektet bl.a. en datadrevet afdækning af 57 kommuners kvalitetsstandarder, serviceniveaubeskrivelser m.v., hvor der blev lokaliseret samlet forskellige begreber for lokalt iværksatte sociale indsatser. Det er dem, der er taget udgangspunkt i på tre efterfølgende udviklingsworkshops med deltagelse af 18 kommuner og i det løbende tætte samarbejde med Socialstyrelsen for at sikre en succesfuld forankring til socialebegreber.dk og Voksenudredningsmetodens videre udvikling

14 Aktivitet og deltagelse
Funktioner og forhold Fysiske funktioner Mentale funktioner Sociale forhold Sundhedsforhold Hørelse Stemme og tale Syn Bevægelse Smerte og sansefunktioner Bevidsthedstilstand Opmærksomhed og koncentrationsevne Orienteringsevne Igangsætning og motivation Virkelighedsopfattelse Intellektuelle funktioner Organisering og planlægning Psykosociale funktioner Problemløsning Hukommelse Indsigt i egen situation Følelser og adfærd Familiesituation Boligsituation Økonomisk situation Uddannelse og job Interesser Traumatiske oplevelser Kriminalitet Prostitution Kost Døgnrytme Motion Rygning Rusmidler Fysisk helbred Sundhedsfaglig behandling og træning Omgivelsesfaktorer Omgivelser Boligområde Holdninger i omgivelserne Personer i netværk Aktivitet og deltagelse Relationer Samspil og kontakt Sociale fællesskaber Varetage relationer til netværk Samfundsliv Varetage uddannelse Varetage beskæftigelse Varetage økonomi Kommunikation Hjælp og omsorg for andre Passe ejendele Indkøb Madlavning Rengøring Tøjvask Skaffe sig bolig Praktiske opgaver Egenomsorg Af- og påklædning Vask Kropspleje Spise Drikke Toiletbesøg Seksuel aktivitet Varetage egen sundhed Mobilitet Gang og bevægelse Ændre og opretholde kropsstilling Bære, flytte og håndtere genstande Færden med transportmidler Forstå meddelelser Fremstille meddelelser Samtale Anvendelse af kommunikationsmidler og –teknikker Fælleskommunalt funktionsevnekatalog version 2.0 Informationer om begreberne kan findes på Klassificerede begreber for borgers funktionsevne rummer uudnyttede potentialer Et af FFB's hovedformål er at skabe de bedst mulige forudsætninger for, at kommunerne kan skaffe viden om, hvorvidt de sociale indsatser gavner borgerne. Har borgeren oplevet progression? Lykkedes borgeren med at fastholde sit funktionsniveau? Resulterede den sociale indsats i et begrænset tab af funktionsevne for borgeren? Svarene på de spørgsmål ved vi nemlig ikke nok om i dag. FFB's begreber for funktionsevne bygger videre på temaerne i Voksenudredningsmetoden. Vi ved, at i hvert fald 90 kommuner anvender metoden, og det giver et godt begrebsfællesskab, når vi fælleskommunalt tager stilling til borgernes funktionsevne før, under og efter en social indsats. Med en grundig afdækning og et samarbejde med en kommunal kvalitetssikringsgruppe og Socialstyrelsen som grundlag har vi brugt 2018 på at ajourføre temaerne, så de stemmer overens med udviklingen af og behov på området. FFB klassificerer begreberne i VUM's temaer. Det betyder, at hvert begreb tildeles en unik kode, som it-leverandørerne importerer til deres respektive it-fagsystem. På den måde sikrer vi, at data struktureres og bliver ensartet på tværs af kommuneskel og it-fagsystemer. Det betyder også, at vi kan skabe noget mere sammenhæng i den dokumentation, som følger borgeren i sit forløb i det kommunale system. Begreberne bliver så at sige databærende, når vi bruger dem til at knytte væsentlige oplysninger om borgerens funktionsevne i et sagsforløb sammen med de mål, som fastsættes sammen med borgeren hos både myndighed og udfører. Det gavner sammenhængen mellem borger, myndig og udfører og giver et godt grundlag for læring og viden om, hvad der virker på området. For datakvalitetens skyld fordrer det, at begreberne er intuitivt forståelige, afspejler kommunernes behov og er anvendelige i det daglige arbejde. Begreberne skal være nyttige og meningsfulde at anvende De nuværende VUM-temaer over servicelovens målgrupper er diagnoselignende. Det kan være uhensigtsmæssigt, når medarbejderne tilstræber at lave en helhedsorienteret beskrivelse af borgerens situation. De opdaterede begreber læner sig nu i endnu højere grad op ad ICF's måde at klassificere en persons funktionsevne. Ved at "komme om bag" diagnosen og kombinere specifikke funktioner og forhold, som påvirker en persons funktionsevne, muliggøres en mere retvisende og individuel udredning af borgerens situation og behov. Skiftet fra det meget problem- og diagnoseorienterede er i tråd med en mere recovery-orienteret og rehabiliterende tilgang, som har stor bevågenhed på det specialiserede socialområde. Vi har søgt, at de nye begreber for så vidt fremstår neutrale i sin ordlyd, så de ansporer myndighed og udfører til også at dokumentere borgerens ressourcer.

15 ”Når du vurderer, om borgeren udfører en given aktivitet, så dækker det over hele processen i at udføre noget selvstændigt. Det er ikke kun det at gøre noget fysisk, men også fx at kunne tage initiativ, planlægge og overskue udførelsen uden støtte.” Fælleskommunal funktionsevneguide version 1.0 Kataloget kan ses på Fælleskommunalt arbejdsredskab mellem myndighed og udfører Den fælleskommunale funktionsevneguide er et redskab til at understøtte vurderingen af borgeres funktionsevne i forbindelse med brugen af den opdaterede udgave af Voksenudredningsmetoden og implementeringen af Fælles Faglige Begreber. Redskabet er fælles for myndighed og udfører på det specialiserede socialområde for voksne. Ved at anvende redskabet får din og landets øvrige kommuner i højere grad samme mulighed for at: styrke det fælles fagsprog mellem myndighed og udfører skabe fælles forståelse for borgerens funktionsevne inspirere fagmedarbejderne i fastsættelsen af mål understøtte validiteten af data vedrørende borgerens funktionsevne synliggøre virkningen af den sociale indsats. Funktionsevneguiden er udviklet i regi af KL's projekt Fælles Faglige Begreber og udarbejdet i samarbejde med medarbejdere fra fem kommuner: Egedal, Høje-Taastrup, Svendborg, Viborg og Vordingborg samt input fra Socialstyrelsen. En beskrivelse af anvendelsen af funktionsevneguiden kan findes i guidens indledning. Guiden kan hentes på kl.dk/ffb.

16 Lokaliser egne gevinstpotentialer og omkostninger forbundet med en implementering
Business case-værktøj version 1.0 Business case-værktøjet kan hentes på Hvad betyder implementeringen for din kommune? De 98 kommuners udgangspunkt er vidt forskellige på det specialiserede voksen-socialområde, og hver kommune har dermed også forskellige muligheder og forudsætninger for at høste de gevinster, der er forbundet med en implementering. FFB har i samarbejde med PA-consulting og fem kommuner udviklet et lokalt business case-værktøj, hvor man som enkelt kommune kan lokalisere implementeringsbarrierer og gevinstpotentialer som følge af en implementering af FFB. Værktøjet kan hentes her: Business case-værktøjet peger på, at implementeringen af FFB igangsætter en stor kulturforandring i hele organisationen, da det primære fokus for FFB er bedre sammenhæng i dokumentationen om og arbejdet med borgere. Som medarbejder betyder forandringen, at dokumentationen skrives med et tværfagligt sigte, hvor hver enkel monofaglighed bidrager til en samlet oplysning af borgers sag, og herunder en fælles læring om hvad der skaber en vedvarende forandring for borgere på socialområdet. Som chef og leder for området kommer man i endnu højere grad til at fokusere på, hvordan medarbejdere dokumenterer og aktivt anvender dokumentation til handlingsorienteret læring. Projektet Fælles Sprog III på sundheds- og omsorgsområdet viser, at denne kulturforandring er vigtig at have et stålfast fokus på. Det kræver en investering på både kort og lang sigt. Business case-værktøjet kan anvendes som kommune til at lokalisere og prioritere, hvilke elementer af FFB man vil arbejde med, og hvilke elementer der skaber et ønsket gevinstpotentiale alt efter eget kommunalt udgangspunkt. Har man eksempeltvist arbejdet meget med borgeres mål, og dette er en fast del af arbejdet med borger, kan det være, man ikke skal fokusere sin implementering her men derimod eksempeltvist fokusere på, hvordan mål bliver digitaliseret og kommunikeret mellem myndighed og udfører.