National analyse af bibliotekstilbud til ungdomsuddannelser

Præsentationer af emnet: "National analyse af bibliotekstilbud til ungdomsuddannelser"— Præsentationens transcript:

1 National analyse af bibliotekstilbud til ungdomsuddannelser
- Et centralbiblioteksprojekt Ved Nina Thorsted Petersen CB specialkonsulent Odense Biblioteker og Borgerservice

2 Baggrund for projekt I kom der flere meldinger om en forandring ved ungdomsuddannelserne I 2018 fik Odense Biblioteker og Borgerservice tilsagn fra Slots- og Kulturstyrelsen til at lave en analyse af udviklingen af bibliotekstilbud til ungdomsuddannelserne på vegne af alle 6 CB’er Opdrag: det må ikke være et politisk projekt!

3 Projektets formål Afdække om der sker en serviceglidning fra ungdomsuddannelserne til folkebibliotekerne Give eksempler på samarbejdsmodeller for derigennem at give et bud på best practise til samarbejdsmodel med ungdomsuddannelserne Give anbefalinger til, hvilke kompetencer der er nødvendige for at give forskellige bibliotekstilbud til ungdomsuddannelserne Fokus: Elevens tarv og uddannelsesrejse

4 Metode Kvalitative semistrukturerede interview af nøglepersoner fra 8 biblioteker med samarbejdsmodeller Kvalitative semistrukturerede interview af interessenter Kvantitativ desktop research

5 Lovgivning, teori og rapporter
21st Century Skills Lov om gymnasiale uddannelser Lov om folkebiblioteksvirksomhed Kollaboration Lov om statslige biblioteker Problemløsning og innovation IT og Læring 4-Rumsmodellen Selvevaluering Læringsrummmet Videnskonstruktion Inspirationsrummet Kompetent Kommunikation Det performative Rum Møderummet

6 Paragraf 29 § 29. Uddannelsesforløbene og undervisningen skal tilrettelægges, så eleven arbejder med at tilegne sig viden, kundskaber og kompetencer både i det enkelte fag og i flerfaglige forløb. Stk. 2. Undervisningen skal, hvor det er relevant, indeholde forløb og faglige aktiviteter, der styrker elevernes evne til at håndtere valg og overgange i uddannelsessystemet. Eleverne skal gennem undervisningen opnå viden om og erfaringer med fagenes anvendelse, der modner deres evne til at reflektere over egne muligheder og at træffe valg om egen fremtid i et studie-/karriereperspektiv og et personligt perspektiv. Stk. 3. Eleverne skal opnå skriftlige kompetencer og almene studiekompetencer, der sætter dem i stand til at honorere de krav til korrekt skriftlig fremstilling, kritisk bearbejdning af viden, selvstændighed og vedholdenhed, der kræves i de videregående uddannelser. Stk. 4. Undervisningen skal indeholde forløb og faglige aktiviteter, hvor der arbejdes målrettet med at udvikle elevernes evne til at arbejde kreativt og innovativt i fagene. Det skal udvikle elevernes evne til at forholde sig til og finde løsninger på faglige problemstillinger, de ikke har mødt før. Evnen til at være problemløsende skal prioriteres i både fag og faglige samspil, hvor eleverne reflekteret og analyserende skal anvende faglig viden og faglige metoder til at undersøge og løse konkrete problemer. Stk. 5. Undervisningen skal tilrettelægges, så eleverne opnår kundskaber og kompetencer gennem målrettet arbejde med sprog og kulturforståelse i undervisningen. Det skal gøre eleverne dygtigere til at anvende sprog og give dem indsigt i globale problemstillinger. Stk. 6. Eleverne skal opnå digitale kompetencer, så de lærer at anlægge et kritisk blik på digitale medier og at indgå i digitale fællesskaber. I fagene skal eleverne lære at søge information og forholde sig kildekritisk, når de søger viden gennem digitale medier, og gennem undervisningen skal eleverne opnå erfaring med digitale fællesskaber og arbejde med skabelsen af digitale produkter.

7 Ja, der er en serviceglidning
Besparelser ved både ungdomsuddannelser og folkebiblioteker Reduktion af uddannelsesbibliotekar timetal og –stillinger (15-25% nedgang) Reduktion og opsigelse af samarbejdsaftaler (men også indgåelse af nye aftaler qua besparelse på uddannelsesinstitionen) Biblioteksbarometer 2017: 44% har samarbejder med ungdomsuddannelserne, hvoraf 22% er med formelle aftaler. Sammenlagt har 70% af folkebibliotekerne en eller anden form for samarbejde med ungdomsuddannelserne Lukning af SKODA pr. 1. januar 2019 Ulighed i digitale tilbud på tværs af kommunegrænser, både ved uddannelser og biblioteker

8 Samarbejdsmodeller 8 forskellige eksempler fra Hjørring, Aalborg, Silkeborg, Esbjerg, Nyborg, Roskilde, Køge og Ørestad Hardcore undervisning Projektbaseret samarbejde – fokus på demokrati og den gode oplevelse Kulturelle aktiviteter og makerspaces Betalingsmodel vs. Ikke betalingsmodel How not to do

9 Skalérbar Best Practice
One size doesn’t fit all En lang række af anbefalinger til overvejelse og udvælgelse Kendskab til de unge Kendskab til uddannelsesinstitutionerne og deres rammer Bevidsthed om egen vision/mission, værdier og organisation Forventningsafstemning Hvilken form for samarbejde og hvilke tilbud giver mening?

10 Kompetenceudvikling Primære kompetencer:
Relationskompetence og værtsskab, bibliotekariske kompetencer, etc. Undervisningskompetencer: Didaktik, pædagogik, metodekendskab, etc. Kompetencer til kulturelle og folkeoplysende aktiviteter: Literacy indenfor litteratur og musik, procesfacilitator, moderator, etc. Alle skal ikke kunne alt, men det bør overvejes om: Haves kompetencer i eget hus? Skal der ske en efteruddannelse? Skal der rekrutteres?

11 Politisk og fagpolitisk minefelt
Spændingsfelt mellem ministerier og styrelser Statslig og kommunal sektor Mange fagpolitiske interesser Folkebibliotekerne Uddannelsesbibliotekerne Ungdomsuddannelserne Eleven er prisgivet institutionernes prioriteringer

12 Hvad sker der nu? Der afholdes en temadag/konference, hvor projektets resultater præsenteres Efterspørgsel på kompetenceudvikling – nationalt og regionalt

13 Tak for ordet!