Ankestyrelsen - Vi er på en fælles mission med kommunerne

Præsentationer af emnet: "Ankestyrelsen - Vi er på en fælles mission med kommunerne"— Præsentationens transcript:

1 Ankestyrelsen - Vi er på en fælles mission med kommunerne

2 Den næste times tid… Ankestyrelsens nye strategi
Ankeanalysen – hvad har vi lært? Praksiskoordinering

3 Hvem er Ankestyrelsen? Derudover:
700 andre sager, blandt andet om ikke-forsikrede ledige 4.457 bortfaldne sager I alt afgjorte sager i 2017 Hvem er Ankestyrelsen? Det kommunale område afgjorte sager Arbejdsskade afgjorte sager Udbetaling Danmark området 3.400 afgjorte sager Familierets- og børneområdet 5.700 afgjorte sager Det kommunale og regionale tilsyn 1.700 afgjorte sager Seks nævn 2.400 afgjorte sager

4 Ankestyrelsens strategi
2018 – 2022 Vi skaber grundlaget for, at borgerne får den korrekte afgørelse også i første instans. Derfor bidrager vi med effektiv sagsbehandling, praksiskoordinering, der virker, samfundsrelevant tilsyn og input fra praksis til lovgivning

5 Tre udfordringer Ubalance mellem antallet af indkomne og afgjorte sager Høj omgørelsesprocent og efterspørgsel af mere dialog Reaktivt tilsyn præget af lange sagsbehandlingstider

6 Tre strategiske fokusområder
Digitalisering Praksiskoordinering Tilsynet

7 Digitalisering Vi vil sikre en høj produktivitet, så vi kan afvikle sagspukler og nedbringe sagsbehandlingstiden Derfor skal vi Automatisere processer i vores sagsbehandlingssystem Implementere nye digitale løsninger og teknologier

8 Praksiskoordinering Vi vil skabe grundlaget for at flere borgere får en korrekt afgørelse i første instans Derfor skal vi Være i dialog med førsteinstanserne Målrette vores praksiskoordinering på baggrund af data Give input fra praksis til lovgivning Tilbyde juridisk vejledning ift. digitale sagsbehandlings-løsninger

9 Tilsynet Vi vil udvikle et effektivt og samfundsrelevant tilsyn
Derfor skal vi Etablere en ny proaktiv tilsynsmodel Udvælge og behandle generelle og vigtige emner Være transparente og kommunikere Tilsynets plan og prioriteringer

10 Strategiske projekter

11 Ankeanalysen Dokumentationskrav Hjemvisninger Socialfagligt skøn
Det fylder meget hos jer, det fylder meget hos os og det fylder meget hos Ombudsmanden. Der er vist ingen af os, der mener, at sagerne ikke skal være ordentlig oplyst. Spørgsmålet er bare, hvornår er nok – nok? 2 af ankeanalysens hypoteser handler om dokumentationskrav: a) omfanget og b)karakteren af dokumentationen. I siger: At vi stiller høje og stigende krav til oplysning og dokumentation af sagerne At vi stiller krav om ekspert- og øvrige fagpersoners vurderinger Vi siger: At der skal være oplysninger i sagen, der understøtter den afgørelse, I har truffet. Oplysningerne er ofte af for generel karakter og skal være mere målrettede den konkrete afgørelse. Det handler ikke om flere oplysninger, det handler om de rette oplysninger. At oplysningerne ikke behøver at komme fra eksperter og øvrige fagpersoner, men lige så godt kan komme fra kommunens egne fagfolk og deres observationer. Men det skal fremgå af sagen. Ankeanalysen konkluderer: Det er ikke ud fra de gennemgåede sager muligt at sige noget entydigt om udviklingen i omfanget af dokumentationen Ankestyrelsen efterspørger mere målrettet dokumentation primært fra de samme kilder, som allerede indgår i kommunens oplysningsgrundlag. Der efterspørges primært målrettede oplysninger med kendskab til borgeren. Vi lytter: Det har været en torn i øjet på kommunerne, når Ankestyrelsen har skrevet, at der skulle indhentes en forældrekompetenceundersøgelse. Det er vi derfor holdt op med. I vil gerne vide, hvordan vi registrerer resultatet af de enkelte afgørelser (udfaldskoder) – det skriver vi nu i alle afgørelser, hvor der er flere resultater I efterspørger mere handlingsanvisende begrundelser - Vi arbejder løbende på at forbedre vores begrundelser – både af hensyn til borgerne, men også så I forstår, hvad det er, vi gerne vil have jer til at gøre, fx når vi hjemviser en sag. Og vi har fået positive tilbagemeldinger Vi skal respektere, at kommunerne har metodefrihed. Derfor er der også en grænse for, hvor konkrete vi kan blive i vores handlingsanvisninger. Hjemvisninger Det bruger både I og vi rigtig meget tid på. Vi tænker formentlig alle, at det ville være skønt, hvis vi kunne blive fri for dem. Borgerne ville også blive glade, for de ville hurtigere få den rigtige afgørelse. At vi som følge af høje dokumentationskrav hjemviser et unødigt højt antal sager At I har oplysningerne – vi skal bare tage kontakt At det må være tilstrækkeligt at begrunde afgørelsen i forhold til den løsning, kommunen finder relevant i forhold til borgerens behov – fremfor også at skulle forholde sig til løsninger, kommunen ikke har fundet relevant At det er nemmere for Ankestyrelsen at hjemvise en sag frem for at afgøre den Vi hjemviser kun, hvis vi ikke kan afgøre sagen på det grundlag, der foreligger. Det vil sige, hvor de manglende oplysninger er nødvendige og væsentlige for sagens afgørelse, og hvor vi ikke umiddelbart kan få oplysningerne fra kommunen eller fra borgeren. Fakta og jus skal passe sammen, hverken mere eller mindre At vi tager kontakt, når noget i sagen indikerer, at I har flere relevante oplysninger, end der er indsendt med klagen. Og vi siger, at I er velkomne til at eftersende oplysningerne, hvis det viser sig, at I har haft dem liggende – så vil vi genoptage sagen, men vi vil ikke afvente, at I først skal indhente oplysningerne (OBS – at det forholder sig sådan må nogle fra fagkontorerne lige bekræfte). At I skal forholde jer til borgerens anbringender, herunder indsigelser og argumenter om udækkede behov og allehånde rimelige og urimelige krav Tværtimod – vi bruger flere ressourcer pr. hjemvist sag end pr. afgjort sag. Det stiller bl.a. meget større krav til vores begrundelser at hjemvise en sag Derfor har vi undersøgt 60 tilfældige sager (afgjort 2. halvår 2017), som vi har hjemvist – både på servicelovens område og på beskæftigelsesområdet. Fokus på afgørelsernes rigtighed og begrundelse, herunder om afgørelsen gav præcise anvisninger på, hvad kommunen skulle gøre i den hjemviste sag. Undersøgelsen viste: At vi kan blive bedre til at forklare hjemvisningen og til at fortælle, hvad kommunen skal gøre anderledes, når den behandler sagen igen. At vi ikke i nogen af de hjemviste sager på servicelovens område umiddelbart kunne få de manglende oplysninger i kommunen Vi vil: Have mere fokus på, at vores hjemvisninger er meget klare. Både borgeren og kommunen skal tydeligt kunne se, hvilke faktuelle oplysninger der mangler, og hvad oplysningerne skal bruges til at afklare. Social fagligt skøn At vi lytter og stoler mere på vurderinger fra eksperter, andre faglige personer, borgeren og dennes pårørende end på den kommunale sagsbehandlers socialfaglige vurdering En afgørelse, der har de nødvendige og væsentlige faktuelle oplysninger og en velunderbygget socialfaglig vurdering, vil sjældent blive ændret eller hjemvist. En socialfaglig vurdering er ikke noget i sig selv – den skal være hægtet op på de faktuelle oplysninger i sagen og gældende regler Ankeanalysen - tredje hypotese: Ankestyrelsen begrænser kommunernes muligheder for at arbejde rehabiliterende og sikre progression for borgeren At kommunernes bestræbelser på at iværksætte rehabiliterende indsatser begrænses mere af kravene til god sagsbehandling og kravene til en bedre og mere sammenhængende begrundelse af de kommunale afgørelser end af forskellige syn på borgerens udviklingspotentiale. At den overvejende årsag til hjemvisning eller ændring er, at kommunerne i deres sagsbehandling og deres begrundelser ikke tager højde for alle de behov, der er dokumenteret i sagen og redegør for, hvordan disse behov samlet set tilgodeses af den (rehabiliterende) kommunale indsats. Det betyder, at Ankestyrelsen generelt ikke underkender kommunernes socialfaglige vurdering, men at kommunerne ikke i tilstrækkelig grad begrunder, hvordan samtlige behov imødekommes af den kommunale afgørelse. Kritikemneord Det er træls, når kommunen får stadfæstet sin afgørelse og dermed har truffet en rigtig afgørelse, og så alligevel skal vi kritiseres At det vigtigste må være, at borgeren for en korrekt afgørelse At det er ødelæggende for jeres samarbejde med borgeren, når vi skriver, at I har begået fejl Vi er sat i verden for at sikre retssikkerheden for den enkelte borger og i den forbindelse påse, at reglerne bliver overholdt og på en ens måde rundt om i landet Vi har pligt til at vurdere, om førsteinstansen overholder også de formelle regler for sagsbehandlingen Vi har pligt til at vejlede om den korrekte sagsbehandling og til at praksiskoordinere Vi har taget til efterretning, at det ikke er hensigtsmæssigt for samarbejdet med borgeren, når vi i afgørelserne kalder det for fejl, når kommunerne ikke har overholdt de formelle regler for sagsbehandling. Vi er derfor overgået til at skrive, at vi udtaler kritik af, at en eller flere formelle regler for sagsbehandling ikke er overholdt. Vi har: I september offentliggjort den første årsstatistik om formelle sagsbehandlingsfejl. Det primære formål med statistikken er at give et overordnet billede af, hvilke formelle regler, der volder problemer i sagsbehandlingen hos førsteinstanserne og hvor vi kan hjælpe med dialog og vejledning. Det handler om at forbedre førsteinstansernes sagsbehandling til gavn for de borgere, der modtager afgørelserne. For det er dem, det i sidste ende handler om. I 73 procent af sagerne var der ikke registreret nogen formel kritik. I de resterende har vi udtalt kritik af sagsbehandlingen, navnlig om følgende: Begrundelsen for afgørelsen Overholdelsen af tidsfrister Undersøgelsesprincippet Partshøring

12 Hvad har det ført til? Kommuneøkonomiaftalen 2019
Data om årsager til omgørelse Styrket intern vejledning Styrket vejledning til og dialog med kommunerne Initiativer rettet mod Ankestyrelsen i Kommuneøkonomiaftalen for 2019: Data om årsager til omgørelse: Ny registrering i Ankestyrelsen af årsager til hjemvisning, ophævelse eller ændringen af en sag med henblik på at styrke viden om årsag til omgørelsen til gavn for den lokale udvikling af praksis og arbejdet med de faglige områder. Dette skal ligeledes danne afsæt for et styrket grundlag for en nuanceret kommunikation om kvaliteten af den kommunale sagsbehandling. (Vi forventer ved udgangen af 2019 at kunne offentliggøre data fra 2. halvår 2019.) Styrket intern vejledning: Ankestyrelsen vil internt sætte fokus på at tydeliggøre, hvilken dokumentation der efterspørges fra kommunerne, når en sag hjemvises, samt præcisere årsagerne til hjemvisninger og ændringer, herunder tage initiativ til dialog med kommunerne, når det skønnes relevant så flere sager kan repareres frem for hjemvises. Styrket vejledning til og dialog med kommunerne: Ankestyrelsen vil i samarbejde med kommunerne styrke sin vejledningsindsats og dialog med kommunerne gennem fx udvikling af digitale løsninger, tilbud om kvalitetsværktøjer, kurser, længerevarende forløb og læringsteams mv. Samtidig vil KL og Ankestyrelsen i samarbejde etablere en ny dialogstruktur for, hvordan fremtidige udfordringer kan håndteres i dialog og samarbejde mellem Ankestyrelsen og kommunerne.  Dette kan fx være i form af etablering af et dialogforum mellem KL, Ankestyrelsen og relevante ministerier. Derudover indeholder aftalen et punkt om: Styrkede nøgletal for klagesagsbehandling Parterne er enige om at igangsætte et arbejde med at styrke grundlaget for en målrettet og nuanceret kommunikation om kvaliteten af den kommunale sagsbehandling, herunder med fokus på at udarbejde centrale nøgletal om børne- og sociale klagesager. Ankestyrelsen er ikke initiativtager på dette punkt. Punktet skal bidrage til at nuancere oplysninger om de kommunale sager, og dermed nuancere Danmarkskortet.

13 Hvad gør vi ? Datadrevet praksiskoordinering
Input til udvælgelse af principafgørelser Webinarer om principafgørelser og praksisundersøgelser Offentliggøre administrative afgørelser og praksisnotater Telefonisk vejledning kl. 9-15 Hvad gør vi ? Én indgang på hjemmesiden til myndigheder Bedre formidling af principafgørelser og praksisundersøgelser Udfaldskoder i afgørelser Ny dialogstruktur og flere dialogmøder Handlingsanvisende begrundelser ved hjemvisning Registrering af årsager til ændring eller hjemvisning Længerevarende læringsforløb og læringsteams

14 Hvordan kan vi som ledere gøre en forskel?
Acceptere og forklare rammevilkår Vise respekt og forståelse for andres roller og faglighed Gå forrest når det handler om dialog og samarbejde Sætte retning og sikre ledelsesmæssigt fokus, der hvor behovet er størst

15 TAK