Peer feedback mellem fagprofessionelle

Præsentationer af emnet: "Peer feedback mellem fagprofessionelle"— Præsentationens transcript:

1 Peer feedback mellem fagprofessionelle
FSUS Konference Aarhus oktober 2018 Lene Tortzen Bager Lene Tortzen Bager

2 Formål med workshoppen
At afdække behov og motivere peer feedback i forhold til undervisningen At give inspiration og metodekendskab til, hvordan peer feedback kan give kompetenceløft og styrke læringskultur i uddannelse og profession Fra peer feedback i uddannelseskulturen til samarbejdskvalitet i professionen Lene Tortzen Bager

3 Workshoppens indhold 13.15 Velkommen
Peer feedback i den fagprofessionelles perspektiv Fra praksis til kompetenceløft - og læringsteorien bag Indbyggede dilemmaer i peer feedback blandt undervisere Genkender du udfordringerne? Hvilke behov og ønsker om udbytte har du? Plenum Kaffepause med Dialog: Læringskultur, udfordringer og eventuelle barrierer 14.45 Forudsætninger for gensidig læring Formater i samarbejde, der udvikler den fagprofessionelles kompetencer 15.10 Samtale i grupper: Hvad skal du være særligt opmærksom på, og hvor kan du begynde? 15.50 Kort plenum og afslutning Lene Tortzen Bager

4 Lene Tortzen Bager http://tortzen-bager.dk/
Ph.d. fra Institut for Æstetiske Fag, AU Adjunkt og Lektor i Æstetik og Kultur, AU Lektor i universitetspædagogik og didaktik, AU Selvstændig konsulent 2013 med opgaver indenfor: Kollegial supervision som individuel kompetenceudvikling og i organisationsudvikling Pædagogiske ledelse Aktionslæring i helskoleprojekter Kompetence- og kvalitetsudvikling gennem praksisarbejdet Entreprenørielle kompetencer på tværs af uddannelsessystemet Lene Tortzen Bager

5 Kollegial supervision
I gymnasiet På universiteter Lene Tortzen Bager

6 Feedback fra underviserens perspektiv fra praksis til kompetenceløft
Teoretisk grundlag Lene Tortzen Bager

7 Den fagprofessionelles individuelle beslutningskompetence
Er den vedvarende afvejning i situationen af Næste praksishandling i forhold til Erfaring/viden i forhold til Værdi Lene Tortzen Bager

8 Fra uddannelse til profession
Vi skal samarbejde og anvende feedback på måder: der styrker den individuelle beslutningskompetence og dialog om fælles professionelle beslutninger udvikler kompetencer til samarbejde der udvikler læringskulturen (i uddannelsen og på arbejdspladsen) Vi skal samarbejde på måder under uddannelsen, der styrker kompetencer og kvalitet i professionen Lene Tortzen Bager

9 Pernille Bottrup, Læringsrum i arbejdslivet, 2001
Læring er en dynamisk, kontinuerlig proces, der grundlæggende handler om erfaringsbearbejdning og om at ændre sin kapacitet og kompetence til at forstå virkeligheden og potentielt handle i denne. Det er en social proces der foregår i samspil og interaktion med omgivelserne, og som kan være både kognitivt, følelsesmæssigt og kropsligt baseret. Læringsprocesser må, som jeg ser det, nødvendigvis have base i det enkelte individ og dettes baggrund og erfaringer, men vil være stærkt præget af den sociale sammenhæng, individet indgår i. Pernille Bottrup, Læringsrum i arbejdslivet, 2001 Lene Tortzen Bager

10 John Dewey: Erfaring og læring Dewey: Democracy and Education
John Dewey: Erfaring og læring Dewey: Democracy and Education. An Introduction to the Philosophy of Education. Teddington, UK, (1916/2007) Erfaringens proces Oplevelse, erfaring/læring, adfærd Oplevelse af uncertain, incomplete, doubtfull situations Undersøgelse survey, exploration, examination Refleksiv sammenligning og konkretisering plan of action Erfaring vha. afprøvning, refleksion og sprogliggørelse. Uro (experience) Undersøgelse Forslag til ny forståelse Afprøvning Fuldbyrdet erfaring (An experience) Lene Tortzen Bager

11 En given læring kan være mere eller mindre reflekteret
En given læring kan være mere eller mindre reflekteret. Hovedparten af al læring sker kontinuert, tavst og kropsligt, ikke-bevidst og helt ureflekteret, uden brug af sproget, og uden at der sker en eksplicitering, endsige bevidstgørelse. Men mennesket har en enestående mulighed for bevidstgørelse og refleksion. (..)Dette løft forudsætter sprogliggørelse, f.eks. ved at man sætter ord på erfaringerne og læringen i fællesskab med andre. Benedicte Madsen: Aktionslæringens DNA, Systime, 2010 (s.22) Lene Tortzen Bager

12 Underviseres udbytte af systematisk samarbejde om praksis
Individuelt Organisatorisk Større didaktisk frihed Større fleksibilitet med kolleger, større glæde og mere selvtillid Mere motivation Fornyet interesse for at eksperimentere Øget tillid, tryghed og refleksion Kollegialt og socialt udbytte Lene Tortzen Bager: Kollegial supervision i gymnasiet – kompetencer til en styrket læringskultur, 2018. Fagligt kompetenceløft Øger studerendes læring Udvikler organisationskultur Joyce & Showers: The evolution of Peer Coaching (1996). Joyce& Showers: Student achievement through staff development, 2002 Lene Tortzen Bager

13 Indbyggede udfordringer
I fagprofessionelles samarbejde Lene Tortzen Bager

14 Strukturelle udfordringer Observeret i gymnasiets læringskultur
Samarbejde og dialog er vanskeligt at finde tid til i skemaer, der er baseret på fag, klasse og årgang Skemaer og hurtige skift gør det svært at fastholde observationer eller refleksioner Hurtige løsninger og vurderinger kommer i høj kurs Dialog mellem kolleger er social, men ofte uformel og ikke systematisk Møder bliver hurtigt fokuseret på aftaler og organisering En kollegial kultur, hvor tvivl ofte ikke bliver udtrykt eller anvendt professionelt Lærernes netværk i lærerkollegiet er fortrinsvis baseret på fagkolleger Forskellige former for forbeholds-, usikkerheds- og modstandsreaktioner danner grupper i skolens lærerkollegium Lene Tortzen Bager

15 Mulige personlige barrierer i samarbejde mellem undervisere
Blufærdighed og usikkerhed Faglig og social status blandt kolleger Personlig selvforståelse, forholdemåder og forandring Mental forstoppelse Oplevelse af tid Den uendelig opgave Faglig forståelse af opgaven Faglighed, didaktik og personlige erfaringer hænger sammen Ansvarligt forsvar af metode, faglighed, etik, læringskultur Lene Tortzen Bager

16 Forståelse - forstår og taler vi om det samme..?
Vi vil gerne give de studerende feed back, men de studerende vil gerne have en vurdering og dilemmaet er, at man gerne vil have fokus på læreprocessen, men kommer til at give dem det de ønsker nemlig en vurdering. Stiller vi spørgsmål, der fremmer feed back, og er det tydeligt for de studerende? Vi arbejder med peer feed back. Udfordringen er, at de studerende har svært ved at give feedback til hinanden. Hvordan lærer vi de studerende at give peer feedback? Hvordan får jeg skabt en feed back kultur både sammen med de studerende men også i underviserteamet? Lene Tortzen Bager

17 Den fagprofessionelles opgave er i vedvarende forandring – opfanges det i uddannelsen?
Enestuer på de nye hospitaler: ”Før var det muligt for de nye sygeplejersker og de studerende at spejle sig i de erfarne sygeplejersker, og det var lettere for dem at observere og lære uden at indblande patienterne (…) Det kræver nye måder at tænke uddannelse på.” Stine Ejegod Mortensen: i Sygeplejersken nr. 11, Lene Tortzen Bager

18 Genkender du udfordringerne?
Hvor oplever du et behov for feedback i dit arbejde? Sæt nogle ord på dit ønskede udbytte af kollegial feedback Lene Tortzen Bager

19 Plenum Jeres ønskede udbytte af feedback mellem undervisere (og mellem studerende) Lene Tortzen Bager

20 Kaffepause med indlagt dialog
Hvordan er den kollegiale læringskultur på din arbejdsplads? Hvordan anvender du din faglige viden om læring i dit samarbejde med dine kolleger og med dine studerende? Hvilke barrierer oplever du - hos hvem/hvor? Lene Tortzen Bager

21 Forudsætninger for gensidig læring
Kompetencer i samarbejde Lene Tortzen Bager

22 Undervisere siger: Det er forudsætninger for dialog at…
Sætte tempoet ned Slippe gode råd, hurtige svar, løsnings-mode Slippe sin præstationsangst over for kolleger Slippe sin egen dagsorden og egen forståelse Det er nødvendigt at formulere spørgsmål, så de er åbne og stimulerer refleksion Lene Tortzen Bager

23 At indgå i dialog Se sit perspektiv
Rumme andres perspektiver, tage perspektivskift og undersøge sit perspektiv Indgå i en åben og ikke-vurderende dialog, stille perspektiver frem til undersøgelse Skabe gensidig refleksion over handlinger og perspektiver Madsen, B. (2010). At indstille sig på dialog: i Mikkelsen & Møller. (2010). Den kreative kraft i innovationsledelse: Dansk Psykologisk Forlag. Lene Tortzen Bager

24 Aktiv lytning Niveau 1 for lytning: Du lytter til det, du (tror du) ved. Niveau 2 for lytning: Du lytter til dine egne forslag. Niveau 3 for aktiv lytning: Du lytter ikke-vurderende, åbnet. Niveau 4 for aktiv lytning: Du lytter til den andens forståelse og koblinger. Hvad mener du, når du siger…. Kan du sige noget mere om…. For mig lyder det som om….er det sådan? Hvordan har du det med….? Du virker (fx oprevet) ….er det rigtigt? Prøv at forklare mig…. Kan du give mig et par eks.? Gentag det, du først sagde om emnet… Lene Tortzen Bager

25 Man bliver nødt til at stå ved sin usikkerhed for at kunne udvikle sig professionelt – det kvalificerer underviseren Citat af lærer på Aalborg Katedralskole Lene Tortzen Bager

26 ”Tillid skabes i relationer” og ”Tillid er et resultat” Vivianne Robinson: Student-Centered Leadership, 2011: Jossy Bass Tillidsfuld adfærd øger tillidsoplevelser og øger tolerance overfor usikkerhed Tillid reflekterer kontingens Tillid er nutidig Tillid skal læres Tillid beror på indre sikkerhed Tillid skal vedligeholdes og tilvælges Niclas Luhmann: Tillid s. 64, 1999: Reitzel Lene Tortzen Bager

27 Hvordan kan vi gennem peer feedback og samarbejde om praksis…
udvikle kompetencer og læringskultur Lene Tortzen Bager

28 Formater i professionelle læringsfællesskaber
Rammer om samarbejde, hvor underviser/studerende arbejder systematisk med undersøgelse af praksis Fokus på praksis Observation og refleksion og dialog Afprøvning og dialog Justering, ny praksis Faser, deltagere, fokus er variable og fleksible Lene Tortzen Bager

29 Kollegial supervision
Systematisk proces omkring fastholdelse af individuelt fokus i egen undervisning gennem dialog med kolleger i mindre grupper: Beskrivelse af fokus Observation Dialog og refleksion Hensigten er at styrke den enkelte lærers faglige integritet i praksis. Arbejdsformen styrker observation, refleksion og fælles sprog om praksis og kan bruges i indledende faser af udviklingen af et læringsfællesskab. Den skaber erfaring med udviklingen af tillidsrelationer og gensidig respekt. Lene Tortzen Bager

30 Aktionslæring Aktionslæring støtter refleksion i praksis i forpligtende fællesskaber, hvor deltagerne udvikler kritisk- konstruktiv tilgang til de måder, de udfører deres arbejde på. Centralt er handleperspektivet, hvor den enkelte undersøger og reflekterer over egne handlinger og udvikler nye perspektiver på praksis, og rammer der giver gode betingelser for læring og ledelse af læreprocesser Benedicte Madsen, Aktionslæringens DNA, Systime, 2010 (s.22) Lene Tortzen Bager

31 Benedicte Madsen: Aktionslæringens DNA, 2010
Aktion (handling) og Læring er de to hovedstrenge i DNA-et og for at der kan komme praksisberigelse, udvikling og læring ud af det, skal A-og L-strengen kobles på hensigtsmæssige måder: I forpligtende fællesskab, Gennem nysgerrigt spørgende/undersøgende tilgang Refleksionsprocesser Rammesætning Lene Tortzen Bager

32 Læring gennem praksis hos fagprofessionelle
Kollegial supervision Aktionslæring Fokus i egen undervisning Observation af praksis Undersøgende dialog mhp refleksion og afdækning af forståelse, erfaring, viden og værdi i praksis Fokus i undervisning (observation) Undersøgende dialog mellem kolleger Aktion og Praksisafprøvning (observation) Dialog med henblik på fastholdelse af læring fra praksis Lene Tortzen Bager

33 Evalueringer: Læring og metalæring
Lene Tortzen Bager: Kollegial supervision i gymnasiet – kompetencer til en styrket læringskultur, 2018: Kompetencer til metalæring skaber forudsætning for dyb læring, der ændrer forståelser og handlemåder: Udviklende læring fører til læring på højere niveauer. (…) Hver af de nævnte kompetencer kan bevidstgøre og skabe refleksion om egen læring og dermed øge motivationen for læring s. 69 Weinstein: Action Learning, 2008: Større ansvarlighed Mere kvalificeret beslutningstagning Mere åben, nysgerrig, eksperimenterende tilgang Bedre kommunikations- og samarbejdsevner Bedre udviklede refleksionsevner Oplevelse af afklaring og meningsfuldhed Lene Tortzen Bager

34 Samtaleøvelse i triader: 3x10 min
Hvad skal du være særligt opmærksom på, for at få feedback mellem kolleger til at fungere i din afdeling? I forlængelse af dit ønskede udbytte, hvor kan du så tage fat? Lene Tortzen Bager

35 Plenum Hvad er du blevet særligt opmærksom på under workshoppen?
Lene Tortzen Bager

36 Peer feedback mellem studerende
Lene Tortzen Bager, Per Blenker, Pia Rasmussen og Claus Thrane (2010): Entreprenørskabsundervisning – Proces, refleksion og handling, Aarhus Entrepreneurship Centre, Aarhus Universitet, Aarhus Lene Tortzen Bager (2012): ”Hjertet i entreprenøriel læring – belyst med erfaringer fra Cafémodellen”, I: Anne Kirketerp og Linda Greve (red.), Perspektiver på entreprenørskabsundervisning – 7 essentielle principper, Aarhus Universitetsforlag, Aarhus Lene Tortzen Bager (2011): ”Anerkendende dialog mellem grupper”, I: Hanne Leth Andersen og Lene Tortzen Bager (red.), Kollegial supervision som redskab for udvikling i undervisningskulturer, Aarhus Universitetsforlag, Aarhus  Lene Tortzen Bager (2010): ”Studieprocessamtaler i et læringsperspektiv”, I Studieprocessamtaler, Arbejdspapir fra Center for Undervisningsudvikling, Aarhus Universitet, Aarhus  Lene Tortzen Bager og Per Blenker (2008): ”Bevidsthed om læring – en kompetence med udgangspunkt i entrepreneuriel undervisning”, I: Bevidsthed om læring i uddannelserne: progression, portfolio og entrepreneruship, Arbejdspapirer fra Center for Undervisningsudvikling, Aarhus Universitet, Aarhus  Lene Tortzen Bager (2008): ”Cafémodellen – Anerkendende feedback i projektgrupper”, I: Dansk Universitetspædagogisk Tidsskrift, nr. 6, Syddansk Universitetsforlag, Odense Lene Tortzen Bager

37 Læs og se mere om kollegialt samarbejde og udvikling af læringskultur
Lene Tortzen Bager (2018): Kollegial supervision i gymnasiet – kompetencer til en styrket læringskultur, Dafolo forlag. Hanne Leth Andersen og Lene Tortzen Bager (2011): Kollegial supervision som udviklingsredskab i undervisningskulturer, Århus Universitetsforlag Lene Tortzen Bager (2017): Pædagogisk ledelse af lærersamarbejde: Dafolo tidsskriftet Ledelse i Morgen, maj. Lene Tortzen Bager (2016): Professionel kapital: Hvordan kommer vi fra data til udvikling? Gymnasieskolen. Dk. Lokaliseret på hvordan-kommer-vi-fra-data-til-udvikling Udviklingsforløb: Personlig og faglig motivation i pædagogisk ledelse: bager.dk/om-tortzen-bager/paedagogisk-ledelse/ Hjemmesiden: Video om erfaringer fra et forløb: Video om underviseres oplevelser: Lene Tortzen Bager