Innovation i gymnasiet læreproces, didaktik og ledelse

Præsentationer af emnet: "Innovation i gymnasiet læreproces, didaktik og ledelse"— Præsentationens transcript:

1 Innovation i gymnasiet læreproces, didaktik og ledelse
Gymnasieskolernes Inspektorforenings årsmøde 1. marts 2012

2 Disposition Nogle definitioner på innovation
Didaktiske modeller og redskaber Motivation og læring Lærerens faglige opgave Innovation og ledelse

3 1. Nogle definitioner på innovation
Innovation af pædagogik: nye pædagogiske former Innovationspædagogik: mhp innovationskompetence Innovation af uddannelse Ref: Lotte Darsøe, 2011

4 Generationer af innovationskompetencer
Forretningsplan Idébaseret iværksætteri Værdiskabelse Ref: Bager & Blenker, 2008: Bevidsthed om læring 1.Økonomisk regnskabsteknisk 2. Personlig idérigdom 3. Proces, netværks- og handle-kompetence

5 2. Didaktiske modeller Modus 1 OM/Imiterende
Gennemgang af tekster, modeller og teorier Eleverne skal lære om innovation ved at studere den Hvad Modus 2 GENNEM Erfarings, problem- og praksis baseret Eleverne skal lære innovationsprocessen og greb gennem praksiserfaring Hvad og hvordan

6 Integreret læring Viden og kompetencen til at anvende viden:
1. opnå viden 2. anvende viden og 3. relatere erfaring til Viden Hvad de studerende lærer er rent faktisk tæt forbundet med, hvordan de bærer sig ad med at lære det Ref: Illeris, 2007: Læringens teorier Ramsden, 1999: Strategier for bedre undervisning

7 Didaktik et par eksempler
Klods Hans og de to brødre En død krage og en klat mudder Her kommer jeg! 4. …og det halve kongerige

8 Didaktiske elementer Giraf-bogen: Proces (bird in hand-principle)
Handling (Skub) Refleksion (Cafemodel)

9 Processen med portfoliobidrag
Identitet: hvem er jeg og hvem er vi (gruppen)? Anomali og arena: hvad får vi øje på i verden og hvor henne? Hvordan vil vi arbejde med anomalien? (model) Analyse: hvordan ser verden ud nu, hvordan ser den ud efter? (omformulering af forståelsesform og af praksisform):idé Kontakt: Hvem er allerede nøgleaktører i jeres arena? Tag kontakt til dem og præsenter jeres projektidé 4. Partnerskaber og justeringer

10 Hvem er vi? Hvad får vi øje på? og hvordan vil vi arbejde? Præsentation, udvælgelse og feedback Her er vores produkt!

11 Didaktisk element Cafemodellen
Kriteriebaseret feedback mellem studerende: Feedback på (skrive) øvelse, oplæg mhp at lære fagets kritikformer gennem anvendelse Anerkendende feedback på processer, faser i projekter mhp at lære procesredskaber De studerende placeres i samarbejder, hvor de agerer kompetent og fagligt overfor hinanden indenfor klare rammer 11

12 Fokusgruppe starter samtalen med kort at præsentere sit emne
Mediatorgruppe lytter aktivt til dynamikken mellem fokusgruppe og supervisergruppe Holder tid og beskriver samtalens bevægelser Supervisergruppe lytter aktivt, spørger anerkendende og bruger fokusgruppens svar som udgangspunkt for uddybende undersøgelser.

13 Didaktisk element SKUB i praksis
Identificer en person der rummer et potentiale i forhold til jeres projekt, som I ønsker feedback fra. Måske har vedkommende indsigt i markedet, idéer til udvikling af projektet, økonomi/financieringskraft, erfaringer mv. Hvilke værdier har vedkommende som gør ham/hende interessant? 2. Hvordan gør du/I helt konkret. Hvordan vil I skabe kontakten? Hvordan er jeres tilgangsvinkel til personen? Hvad er vigtigt at betone ved projektet overfor netop denne person? Hvordan kan I forpligte kontaktpersonen, så kontakten kan tages op igen? 3. Hvad vil være overkommelige tab for jer i forhold til ejerskab af projektet? Hvad er I villige til at give køb på i projektet, eller dele af projektet? Snak hele vejen igennem åbent om hvilke modstande, forbehold og tvivl I måtte have.

14 Denne måde at arbejde på.. Ifølge en studerende
Denne måde at arbejde på har været komplet ny for mig. Igennem hele min bachelor er jeg blevet skolet i at skabe en problemformulering eller en undren, hvorefter jeg gennem en analyse har konkluderet mig til et svar gennem en teoretisk værktøjskasse spækket med medieforskere, sociologer, filosoffer og andre kloge meningstilkendegivere, der kan underbygge ens påstande. Pludselig er det her, jeg og min gruppe, der bliver de bærende i projektet. Vi kan argumentere gennem vores egne oplevelser og i stedet for at fokusere på målet eller konklusionen har der været fokus på processen. Det har været lærerigt at prøve denne arbejdsmetode og jeg vil helt sikkert tage det med mig i mine videre projekter. Tid til tid i toget, 2010, side 68

15 3. Motivation og læring Forudsætninger for læring: Ønske at lære
3. Motivation og læring Forudsætninger for læring: Ønske at lære Gøre noget Finde mening Få feed back Ref: Dee Fink, 2003: Creating Significant Learning Experiences Forudsætninger for god undervisning: Stimulere ønsket om.. Organisere læringsaktiviteter Hjælpe med at finde mening, mønster Give feed back

16 Hvad virker i undervisning?
Lærerens undervisningshandlinger er den faktor, som i størst udstrækning forklarer elevernes fremgang i læring og er vigtigere end fx klassestørrelse og niveauspredning What teachers do matters not what teachers think they do Ref: John Hattie, 2009: Visible Learning, og White & Harborugh, 2010: Learner Centered Instruction, Nordenbo m.fl, 2008: Clearing House

17 det er personlige kvaliteter ved undervisningen – ikke ved læreren, der betyder noget. Det er bestemt ikke nogen banalitet….(…) uanset hvilken grundlæggende personlighed man er udstyret med kan man lære at give sin undervisning de personlige kvaliteter, der betyder noget for elevernes læring. Ref: Per Fibæk Laursen, 2004: Den autentiske lærer

18 Læreren bliver til- i mødet med praksis
Lærerens kunnen: faglige viden og didaktik - videnskompetence Lærerens gøren: handlekompetence Lærerens væren: fagpersonlige, relationskompetence Læreren underviser i sit fag og med sit fag Ref: H. Fischer, 2009: En lærer bliver

19 4. Underviserens faglige opgave
Anerkende og understøtte Skabe rammer Mål, organisering, feedback Skabe fællesskab Skabe udsyn og nysgerrighed Ref: Tønnesvang, 2009: Skolen som vitaliseringsmiljø

20 Motivation, tillid og anerkendelse
Positive erfaringer Rollemodeller Social anerkendelse og overtalelse Personlig bevidsthed om egne reaktioner Ref: Kirketerp, 2011:”Foretagsomhedsdidaktik..”

21 5. Innovation af uddannelseskultur
Skoleudvikling baseret på fagligt meningsfuldt samarbejde ml kolleger Indlejring af ny viden Fornyet interesse for at eksperimentere Mere reflekterede lærere Kollegiale læringsmiljøer er gode til at klare forandring Ref: Hargraves & Fullan, 2003: hvad er værd at kæmpe for – i skolen? Leth Andersen & Tortzen Bager, 2009: Kollegial supervision i gymnasieskolen

22 Innovation af uddannelse og skolekultur
Samarbejder mellem lærere forudsætter: Faglig ledelse og personlig anerkendelse er afgørende for at kunne håndtere diversitet og forskellighed Skolen er ramme om et pædagogisk og fagligt samarbejde

23 Ledelsens faglige opgave
og understøtte Anerkende Mål, organisering, feedback Skabe rammer Skabe fællesskab Skabe udsyn og nysgerrighed Ref: Tønnesvang, 2009: Skolen som vitaliseringsmiljø

24 Innovation som mere adgang til fleres uddannelse
Skolen skaber rammer om aktivt samarbejde og læreprocesser Skolen tager pædagogisk stilling og kvalificerer lærernes fagpersonlige kompetencer Lærere samarbejder om at kvalificere rammer om aktive læringsaktiviteter Skole, lærer og elev bidrager til et rummeligt og aktivt læringsmiljø

25 Referenceliste Darsøe, 2011:Innovationspædagogik, Samfundslitteratur
Innovation i den nye læreruddannelse, 2009: IDEA/Selvstændighedsfonden Tønnesvang, 2009: Skolen som vitaliseringsmiljø, Klim Fischer, 2009: En lærer bliver til i mødet med praksis, Hans Reitzel Fibæk Laursen, 2004: Den autentiske lærer, Gyldendal Kirketerp, 2011: ”Foretagsomhedsdidaktik – Skubmetoden” in Entreprenørskabsundervisning, Aarhus Universitetsforlag Hattie, 2009: Visual Learning White & Harbourgh, 2010: Learner Centered Instruction, Sage Illeris, 2007: Læringens teorier, Roskilde Universitet Ramsden, 1999: Strategier for bedre undervisning, Gyldendal

26 Referenceliste Hargraves &Fulham, 1994/2003: Hvad er værd at kæmpe for i skolen?, Klim Leth Andersen & Tortzen Bager, 2011: Kollegial supervision som udviklingsredskab i uddannelseskulturer, Aarhus Universitetsforlag Leth Andersen & Tortzen Bager, 2009: Kollegial supervision i gymnasieskolen, Arbejdspapir fra Center for Undervisningsudvikling, Aarhus Universitet Tortzen Bager, Blenker, Thrane, Rasmussen, 2010: Entreprenørskabsundervisning – proces, refleksion og handling, Aarhus Universitet Dee Fink, 2003: Creating Significant Learning Experiences, Jossey-Bass Nordenbo, m.fl, 2008: Clearing House Tortzen Bager & Blenker, 2008: ”Bevidsthed om læring” in Arbejdspapirer fra Center for Undervisningsudvikling, , Aarhus Universitet