Fælles start og præsentation af oplægsopholdere

Præsentationer af emnet: "Fælles start og præsentation af oplægsopholdere"— Præsentationens transcript:

1 Fælles start og præsentation af oplægsopholdere

2 Hvad er TUE? TUE er et samarbejdsprojekt mellem Københavns Kommune og Bispebjerg Hospital med henblik på at reducere antallet af forebyggelige indlæggelser. Organiseret i fysisk enhed på Bispebjerg Hospital, hvor kommunalt ansatte sygeplejersker og hospitalslæger arbejder sammen i fysisk afdeling Primær målgruppe for TUE er sårbare ældre over 65 år med behov for akut udredning, vurdering og behandling uden for hjemmet Vivian Buse

3 Ideen Almen praksis Hospital Kommune
Igangsættelse af behandling og medicinstatus Lægelig udredning og diagnosticering Kommune Rehabilitering og forebyggelse Borger/ patient Sygeplejefaglig indsats Vivian Buse Koordineret hjemkomst og opfølgning Helhedsvurdering

4 Vivian Buse

5 Forløb AKM AKM Vivian Buse

6 Fakta om TUE-projektet
Projektet har varet i to år Åbnede i 2012 Der blev afsat to år til projektet Placeret på Bispebjerg Hospital 1.015 antal borgere har været igennem (sep til juni 2014) 2.600 borgere i TUE fra sep – sep. 2015 Projektet forlænges 1 år Vivian Buse

7 Hvem kommer på TUE ? Gennemsnitsalder: 77,3 år (fra 16 til 104 år). I opstartsfasen er der kun inkluderet to borgere under 65 år (de var begge 64 år) Kønsfordeling: 60 % kvinder og 40 % mænd Hyppigste henvisningsdiagnoser: Anæmi (for lidt hæmoglobin i blodet) (21 %), dehydrering (11 %) og Pneumoni (lungebetændelse) (10 %)* *tallene er fra projektperioden. Efterfølgende er flere borgere under 65 år kommet til. Vivian Buse

8 Målopfyldelse Dækningsgrad (Mål på 95 %) Dækningsgraden har været stigende med et gennemsnit på 54 % Hjemsendelse (Mål på 80 %) 60 % af borgerne på TUE hjemsendes (eget hjem, plejebolig eller APE) efter udredning Effekt på indlæggelser (Mål 80 % ikke indlagt) 82 % af borgere, der hjemsendes fra TUE bliver ikke indlagt inden for 30 dage efter ophold i TUE Vivian Buse

9 Sundhedspersonalets vurdering
”At vi både er hospitalslæger og kommunale, sundhedsfaglige medarbejdere skaber bedre overblik og samarbejde om borgeren” TUE-medarbejder ’Hurtig udredning’, ’tilfredsstillende’, ’fin service’, ’nemt’, ’bekvemt’ Praktiserende læger Vivian Buse Tiltag i TUE er ’overvejende relevante’, ’mulige at imødekomme’ og ’af høj kvalitet’ Kommunale sygeplejersker og visitatorer

10 Borgernes oplevelser ”Her kunne du se folk, fordi du havde kontakt med dem indimellem, selv efter hun havde taget blodprøver. Du havde hele tiden en oplevelse af fremdrift. Her havde du sådan en fornemmelse af, at der hele tiden skete et eller andet.” Borger i TUE ”I stedet for udelukkende at støtte sig til, hvad der måtte stå på den henvisning, jeg havde med, så lyttede de til mig. Det betyder, at man føler sig involveret, det er jo en eller anden form for respekt.” Borger i TUE Vivian Buse Snakken var i øjenhøjde og som om den måtte tage den tid, det nu skulle tage. Det var ikke stressende, og det var respektfuldt og samtidig kompetent Borger i TUE

11 TUE har stort potentiale
Færre indlæggelser blandt ældre medicinske patienter Borgere oplever behandlingen som kvalificeret, nærværende og tryg Medarbejdere og samarbejdspartnere oplever bedre samarbejde på tværs af sektor, hospital og kommuner til gavn for borgerne Vivian Buse

12 Økonomi fra et regionalt synspunkt
DRG og TUE - erfaringer og perspektiver Jesper Søholt Jørgensen Ved Jesper Søholt Jørgensen

13 Hvordan spiller incitamenterne sammen?
TUE og DRG: Hvordan spiller incitamenterne sammen? Jesper Søholt Jørgensen

14 Kommunal medfinansiering Produktivitet
Bred enighed om at TUE er et fagligt godt projekt og medfører en kvalitetsforbedring for patienterne MEN: DRG-systemet betyder potentielt negative økonomiske konsekvenser for hospitalet og Regionen pga.: Takststyring Kommunal medfinansiering Produktivitet Jesper Søholt Jørgensen 14

15 Takststyring i Region Hovedstaden:
Hospitalerne har et aktivitetsbudget, hvor kroner opgøres v.hj.a DRG/DAGS Ved mindre aktivitet justeres udgiftsbudgettet med 50 pct. af DRG/DAGS-værdien af mindre aktiviteten. Hvis succesfuld vil TUE betyde op til færre takstbærende indlæggelser. Jesper Søholt Jørgensen 15

16 Jesper Søholt Jørgensen
16

17 Problem: Besparelsespotentiallet er ikke stort, idet hospitalet forsat vil have mange af de udgifter en indlæggelse koster. Der er f.eks. udgifter til udredning, diagnostisk program og tilsyn selv om patienten ender med ikke at blive indlagt. Økonomisk evaluering har senere vist, at hospitalets sparende udgifter ved at undgå indlæggelser svarer nogenlunde til driftsomkostningerne af TUE, så der er intet til at dække tab på takststyring. Jesper Søholt Jørgensen 17

18 Korte indlæggelser er dyre pr
Korte indlæggelser er dyre pr. dag, og de fleste af disse udgifter vil hospitalet fortsat have Jesper Søholt Jørgensen 18

19 DON’T DO IT! Så: Potentielt stort tab på takststyring.
Dertil kommer Region Hovedstadens tab på kommunal medfinansiering. Rene økonomiske incitamenter ville sige: DON’T DO IT! Jesper Søholt Jørgensen Derfor udarbejdede hospitalet et notat til CØK i Region Hovedstaden. Efterfølgende blev det aftalt, at hospitalet skulle sende en ansøgning til CØK om nedsættelse af præstationsbudgettet. Ansøgningen blev imødekommet og efterfølgende har Region H. fået tilsvarende nedsættelse af baseline i den statslige pulje. 19

20 CØK sendte korrektionen videre til Staten
Løsning: at få justeret aktivitetsbudgettet så budget (baseline) kommer til at passe med aktiviteten. Region H., Center for Økonomi var lydhøre og foretog en korrektion i aktivitetsbudgettet I praksis skete det over flere år efterhånden som TUE fik flere og flere patienter. CØK sendte korrektionen videre til Staten Dog fortsat problemstilling vedr. produktivitetsanalyser Jesper Søholt Jørgensen 20

21 TUE: Lavere DRG/DAGS-værdi uden lavere udgifter
Produktivitet TUE: Lavere DRG/DAGS-værdi uden lavere udgifter Region Hovedstaden har differentieret produktionskrav efter produktivitetsniveau. I 2016: Bispebjerg of Frederiksberg Hospital skal producere 2 pct. mere fordi hospitalet ligget på indeks 99 (regionalt indeks). Måske ville vi ligge på indeks 100 uden TUE og havde undgået kravet. Jesper Søholt Jørgensen 21

22 Hvordan gik det samlet med økonomien? For hospitalet:
Nogenlunde i balance: efter at, takststyringseffekten blev korrigeret. Jesper Søholt Jørgensen Der er lavet omfattende økonomisk evaluering, både udgigts- og omkostningsanalyser, her nævnes bare hovedpointen 22

23 Driftsudgifter Jesper Søholt Jørgensen
Kun medtaget driftsudgifter og ikke etablerings- og projektudgifter 23

24 De gennemsnitlige driftsudgifter i opstartsperioden:
Ca kr. pr. borger (=3,8 mio. kr./378 borgere) i driftsperioden: 5.150 kr. pr. borger (=3,3 mio. kr./637 borgere). Dyrt for ambulante patienter men billigt i forhold til akut indlagte. Afgørende hvor godt kapaciteten udnyttes Omkostningsopgørelse (hvor kun faktisk tidsanvendelse mv inddrages) viser billigere besøg end udgiftsopgørelsen. Jesper Søholt Jørgensen 24

25 TUE har medvirket til lavere belægning på modtageafsnit
Pointer: TUE har medvirket til lavere belægning på modtageafsnit og færre o-dags indlæggelser. Incitamenter i takststyringen havde nær stoppet projektet i opstarten Men visionære kræfter stod fast Vigtigt ikke at lade økonomiske incitamenter overskygge gode tiltag Andre spændende tværsektorielle projekter Så DRG-system bør understøtte patientforløb på tværs af sektorer. Udfordring med dataudveksling Jesper Søholt Jørgensen 25

26 Økonomi fra et kommunalt synspunkt
Ved Lars Engberg Lars Engberg

27 Indlægges, men kun i meget kort tid
Borgergrupper og deres ”forløb” m/u TUE Med TUE Uden TUE Gruppe A: 236 borgere Indlægges Gruppe B: 357 borgere Kun TUE-besøg Indlægges, men kun i meget kort tid Lars Engberg Periode: 1. oktober 2013 – 24. juni 2014. I det følgende ser vi på de kommunale omkostninger/besparelser for gruppe A og B med og uden TUE.

28 Kommunale omkostninger/besparelser
(i mio. kr. m/u TUE og uden indregning af KMF) Med TUE Uden TUE Kommunale etablerings- og driftsomkostninger - 2,9 Gruppe A (236 borgere): Kommunal besparelse især i hj.pleje pga. indlæggelser 2,0 Gruppe B (357 borgere): Kommunal besparelse især i hj.pleje pga. indlæggelser (gruppe B indlægges ikke, når vi har TUE) 0,028 (gruppe B indlægges uden TUE, men kun i kort tid) Samlet økonomi uden KMF - 0,9 Lars Engberg

29 Kommunen sparer 2.4 mio. i KMF på TUE-målgruppen.
Kommunale udgifter til KMF i forbindelse med TUE-målgruppen og nye patienter (i mio. kr. m/u TUE) Med TUE Uden TUE Overført: Samlet øko. uden KMF - 0,9 2,0 Gruppe A: Betaling af KMF - 2,3 mio. Gruppe B: Betaling af KMF - 0,137 mio. - 2,7 mio. Sml KMF-bet i f-m TUE-målgr. - 2,4 mio - 5 ,0 mio KMF : TUE + nye stat. ptt. - 2,4 – 2,7 = - 5,1 mio - 5,0 mio Konklusioner: Kommunen sparer 2.4 mio. i KMF på TUE-målgruppen. Imidlertid er sengekapaciteten på BBH ikke reduceret svarende til TUE-borgernes færre indlæggelser (og bel.pct på BBH kan ikke påvises reduceret som følge af TUE). Der er i stedet kommet nye borgere (øget service for københavnerne) i den ledige sengekapacitet. KK har således ingen besparelse på KMF. Men KK har en udgift på 0,9 mio. kr. for deltagelsen i TUE. Lars Engberg

30 (Kommunal)økonomiske konklusioner
Der sker et ressourcetræk i kommunen (0,9 mio. kr.). Der er ingen besparelse på kommunal medfinansiering - i stedet får vi et øget serviceniveau (nye borgere indlægges) Hvis der var en besparelse på KMF, så falder den udenfor servicerammen, medens vores driftsudgift falder indenfor servicerammen. Det er formentlig sjældent gangbart at få flyttet en besparelse udenfor servicerammen ind som en udvidelse af servicerammen. Jespers pointe om hospitals-regions incitamentsproblemet viser, at der er noget i regionernes takststyring, som hæmmer udviklingen af det nære sundhedsvæsen. Lad os se på det helt overordnet: Der er en samfundsøkonomisk gevinst ved at etablere TUE, og TUE forebygger (unødvendig) indlæggelse af nogle ældre skrøbelige medicinske patienter (hvilket er et gode for borgerne). Set i det lys vil det være hensigtsmæssigt, at der på hospitalerne findes en akut ambulant udredningsmulighed, hvortil almen praksis kan henvise. Lars Engberg