Hvilken gruppe borgere drejer det sig om?

Præsentationer af emnet: "Hvilken gruppe borgere drejer det sig om?"— Præsentationens transcript:

1 Hvilken gruppe borgere drejer det sig om?
Charlotte Enemark Rasmussen & Birgitte Thylstrup Dansk Fagligt Netværk for Dobbeltdiagnose

2 Hvem er vi? Netværk for professionelle/organisationer inden for området Fokus på behandlingsmuligheder og tilbud Fremme tværfagligt, organisatorisk og tværsektorielt samarbejde Etableret 2007 af team for Misbrugspsykiatri, Aarhus under Beat the Dragon Nordiske netværkspartnere erfaret netværksskabelse styrke for området Bestyrelse: Sygeplejerske; regionspsykiatri Silkeborg Psykolog; forsker ved BSS Aarhus Universitet Pædagog; Det Opsøgende Team Århus Læge; Overlæge og institutionsleder for Sundholm Pædagog; Bostøtte Aarhus kommune Sygeplejerske; afdelingsleder KABS Stjernevang Antropolog; leder af Kompetencecenter for Dobbeltdiagnoser Psykiatrisk plejer; Socialpsykiatri og Udsatte Voksne

3 Er der morgenluft? Psykiatrien
Større villighed til at behandle uanset rusmiddelproblematik Større villighed til at møde borgere, der har svært ved at møde stabilt op Mennesker med dobbeltbelastning markant lavere adgang til psykiatri sammenlignet med mennesker med psykisk lidelse (McGovern et al., 2014) Risiko for at overse rusmiddelforbrug, fordi det opfattes som skamfuldt tema, der er svært at adressere (Liese & Reis, 2016; Hansen et al., 2000) Misbrugsbehandling Større villighed til at behandle rusmiddelproblematik uanset psykiske problemer Større villighed til at følge borger, som i en periode indskrives i behandlingspsykiatri Risiko for ikke at synes det giver mening at behandle rusmiddelproblematik, før psykisk lidelse er tilstrækkelig behandlet (Compton et al., 2003)

4 Gruppen af borgere Hvilke psykiske lidelser bliver inkluderet i betegnelsen "dobbeltdiagnose”? Hvad er deres problemer? Hvilken hjælp har de brug for?

5 Behandlingspsykiatri
Sammenfald mellem tidligere/aktuelt misbrug – undersøgelse inddrog både psykiatriske behandlingsregistre og behandlingsregistre for stof- og alkoholmisbrug (Toftdahl, Nordentoft, & Hjorthoj, 2016) 50 % personlighedsforstyrrelser 37 % skizofreni 35 % skizotypal forstyrrelse 28 % andre psykoser 32 % bipolær lidelse 25% angst eller depression

6 Misbrugsbehandling Mennesker i misbrugsbehandling i Spanien/USA (Torrens et al., 2004; Hasin et al., 2006) 30 % depression 10-15 % angstlidelse < 5 % skizofreni Mindre antal substansudløste psykoser og depressioner Mindre dansk undersøgelse (Hesse & Thylstrup, 2011) 60 % depression 80 % angstlidelse > 25 % oplevet psykotisk tilstand Personlighedsforstyrrelser ikke afdækket her. Dansk undersøgelse fundet 30-50% Amerikanske survey fra 2004: 48% med misbrugsproblematik havde mindst en personlighedsforstyrrelse 16 % med personlighedsforstyrrelse aktuelt alkoholmisbrug og 6,5 % et stofmisbrug

7 I grove træk Bipolar lidelse Skizofreni Angst Depression
Personlighedsforstyrrelser Hyperkinetisk forstyrrelse/ADHD Spiseforstyrrelser

8 Diagnose, belastning, sammenfald?
I: Mindre alvorlig psykiske lidelse Mindre alvorligt misbrug II: Mere alvorlig psykiske lidelse IV: Mindre alvorlig psykiske lidelse Mere alvorligt misbrug III: Mere alvorlig psykiske lidelse Funktionsniveau Trivsel (Burman og Watkins, 2006)

9 Diagnose, belastning, sammenfald?
I: Mindre alvorlig psykiske lidelse Mindre alvorligt misbrug II: Mere alvorlig psykiske lidelse IV: Mindre alvorlig psykiske lidelse Mere alvorligt misbrug III: Mere alvorlig psykiske lidelse Funktionsniveau Trivsel (Burman og Watkins, 2006)

10 Diagnose, belastning, sammenfald?
I: Mindre alvorlig psykiske lidelse Mindre alvorligt misbrug II: Mere alvorlig psykiske lidelse IV: Mindre alvorlig psykiske lidelse Mere alvorligt misbrug III: Mere alvorlig psykiske lidelse Funktionsniveau Trivsel (Burman og Watkins, 2006)

11 Borgere i bedringsprocesser
Udredning og behandling som løbende klinisk procedure/proces Opstart ofte indikationer på centrale problematikker; akutte abstinens- og psykiske symptomer; stabilisering Senere ofte(re) øget viden om kompleksitet og samspil Udredning og behandling med fokus på samarbejde Hvor validt er SCID II fx? God arbejdsalliance og øget personkendskab hjælper til at spørge ind til testresultat og bruge det aktivt i samarbejde med borgeren 5 nøgleværdier (Therapeutic Assessment): Samarbejde, respekt, ydmyghed, medfølelse, åbenhed og nysgerrighed – styrker alliance og fastholdelse (Hilsenroth et al., 2004) Udredning og behandling med fokus på holdninger Kan være underlagt holdning til rusmiddelbrug: Kan man udrede under rusmiddelbrug? Hvor meget må den enkelte misbruge?

12 Pakker, interventioner, forløb?
Akut Stabilisering Terapi Hospital; Helbred; Funktionsniveau; Hjemløshed; Botilbud; Udøver eller ofre for vold; Afsoning af domme; Uden for uddannelse/arbejdsmarkedet

13 Pakker, interventioner, forløb
Akut Stabilisering Terapi Funktionsniveau og trivsel

14 Borgere i bedringsprocesser
Trinmodellen (Stepped Care) (Bower et al., 2005; Sobell & Sobell, 2000 Behandling ikke ét forløb per definition, men forskellige indsatser over tid Løbende monitorering af intensitet: Er tilbuddet relevant og giver mening? Mindst mulig forstyrrelse (mest effektiv/mindst intensiv) undtagen, når andet er indikeret ’Trin op’ baseret på samlet vurdering af bedring og effekt (de ‘besværlige’ er ikke umotiverede) Systemer og procedurer, som fungerer og støtter op om klinisk arbejde Indledende opmærksomhedspunkter på tværs af fokusområder Europ-ASI: Fysisk/psykisk helbred; uddannelse/beskæftigelse; alkohol/stoffer/medicin; kriminalitet; familiehistorie/sociale relationer CAGE, AUDIT, DUDIT: Rusmidelproblematikker

15 Specialiseret, Parallelt, Integreret?
Psykiatri Job; uddannelse Tryg bolig Sociale netværk Andet Misbrugsbehandling

16 Specialiseret, Parallelt, Integreret?
I: Mindre alvorlig psykiske lidelse Mindre alvorligt misbrug II: Mere alvorlig psykiske lidelse IV: Mindre alvorlig psykiske lidelse Mere alvorligt misbrug III: Mindre alvorlig psykiske lidelse Funktionsniveau Trivsel Psykiatri Job; uddannelse Tryg bolig Sociale netværk Andet Misbrugsbehandling

17 Specialiseret, Parallelt, Integreret?
I: Mindre alvorlig psykiske lidelse Mindre alvorligt misbrug II: Mere alvorlig psykiske lidelse IV: Mindre alvorlig psykiske lidelse Mere alvorligt misbrug III: Mindre alvorlig psykiske lidelse Funktionsniveau Trivsel Psykiatri Socialpsykiatri Herberger Socialkontorer/Jobcentre Uddannelse/job Familierådgivning Fængsel Misbrugsbehandling

18 Borgere i bedringsprocesser
Vi er der for dig, når der er behov Chronic care perspektiv (også) for denne gruppe (McLellan, 2002; 2014) Ikke akut, reaktivt og procedure-orienteret, men forebyggende og person- centreret Hurtig adgang – uanset hvor man henvender sig Afklaring (lav-intensitet) som udgangspunkt Proaktive tværfaglige teams Fleksibel logistik og samarbejde

19

20 Referencer Bower et al. (2005). Stepped care in psychological therapies: access, effectiveness and efficiency. Narrative literature review. The British Journal of Psychiatry, 186: Burnam & Watkins. (2006). Substance abuse with mental disorders: specialized public systems and integrated care. Health Aff (Millwood), 25(3): Compton et al. (2003). The role of psychiatric disorders in predicting drug dependence treatment outcomes. American Journal of Psychiatry, 160(5): Hansen et al. (2000). Psychoactive substance use diagnoses among psychiatric in-patients. Acta Psychiatria Scandinavica, 102: Hesse & Thylstrup. (2011). Ambulant behandling af stofmisbrug. Aarhus Universitet. Hilsenroth et al. (2004). The Development of Therapeutic Alliance During Psychological Assessment: Patient and Therapist Perspectives Across Treatment. Journal of Personality Assessment, 83(3): Liese & Reis. (2016). Failing to Diagnose and Failing to Treat an Addicted Client: Two Potentially Life-Threatening Clinical Errors. Psychotherapy, 53(3): McGovern et al. (2014). Dual diagnosis capability in mental health and addiction treatment services: an assessment of programs across multiple state systems. Administration and policy in mental health, 41(4): Sobell & Sobell. (2000). Stepped care as a heuristic approach to the treatment of alcohol problems. Journal of Consulting and Clinical Psychology, 68(4): Torrens et al., (2004). Diagnosing comorbid psychiatric disorders in substance abusers: Validity of the Spanish versions of the psychiatric research interview for substance and mental disorders and the structured clinical interview for DSM-IV. American Journal of Psychiatry, 161(7):