Reformens indhold – nyheder og konsekvenser

Præsentationer af emnet: "Reformens indhold – nyheder og konsekvenser"— Præsentationens transcript:

1 Reformens indhold – nyheder og konsekvenser

2 Reformens indhold – nyheder og konsekvenser
Arbejdsskadereformens hovedelementer Nyt ulykkesbegreb Erhvervssygdomsområdet Det nye erhvervssygdomsbegreb Erhvervssygdomsområdet Processen der fører frem til den nye erhvervssygdomsfortegnelse Sagsbehandlingstid – gammel og ny lov

3 Reformens indhold – nyheder og konsekvenser
Arbejdsskadereformens hovedelementer Nyt ulykkesbegreb Erhvervssygdomsområdet Det nye erhvervssygdomsbegreb Erhvervssygdomsområdet Processen der fører frem til den nye erhvervssygdomsfortegnelse Sagsbehandlingstid – gammel og ny lov

4 Arbejdsskadereformens hovedelementer
Udvidede og forenklede skadebegreber 2 skadebegreber Ulykker Erhvervssygdomme Nedsatte sagsbehandlingstider Udgifter til fremtidig behandling Særlig godtgørelse ved dødsfald Udvidelse af den sikrede personkreds Selvstændige erhvervsdrivende Medarbejdende ægtefæller

5 Før arbejdsskadereformen: Ulykker.
Skadebegreber Før arbejdsskadereformen: Ulykker. Kortvarige skadelige påvirkninger af højst 5 dages varighed Pludselige løfteskader Erhvervssygdomme Efter arbejdsskadereformen: Ulykker

6 Reformens indhold – nyheder og konsekvenser
Arbejdsskadereformens hovedelementer Nyt ulykkesbegreb Erhvervssygdomsområdet Det nye erhvervssygdomsbegreb Erhvervssygdomsområdet Processen der fører frem til den nye erhvervssygdomsfortegnelse Sagsbehandlingstid – gammel og ny lov

7 Nyt ulykkesbegreb § 6. Ved en ulykke forstås efter denne lov en personskade, forårsaget af en hændelse eller en påvirkning, der sker pludseligt eller inden for 5 dage. § 5. Ved arbejdsskade i denne lov forstås ulykke …, der er en følge af arbejdet eller de forhold, det er foregået under.

8 Forårsaget af – årsagsforbindelse Hændelse eller påvirkning
Nyt ulykkesbegreb Personskade Forårsaget af – årsagsforbindelse Hændelse eller påvirkning

9 Der skønnes at blive anerkendt yderligere 3.500 flere skader årligt.
Nyt ulykkesbegreb Alle skader, der hidtil er blevet anerkendt, kan også anerkendes efter det nye begreb. Mulighed for at anerkende de skader, der har givet anledning til kritik. Som hidtil adgang til at anerkende en forværring af en bestående skade. ”Gråzonesager” vil i større omfang end hidtil bero på en lægelig vurdering af årsagssammenhængen Der skønnes at blive anerkendt yderligere flere skader årligt.

10 Vejledning kan ses på www.ask.dk. Nye spørgebreve.
Nyt ulykkesbegreb Vejledning kan ses på Nye spørgebreve. Intern undervisning. Særlig gruppe, der skal sikre ensartet praksis.

11 Reformens indhold – nyheder og konsekvenser
Arbejdsskadereformens hovedelementer Nyt ulykkesbegreb Erhvervssygdomsområdet Det nye erhvervssygdomsbegreb Erhvervssygdomsområdet Processen der fører frem til den nye erhvervssygdomsfortegnelse Sagsbehandlingstid – gammel og ny lov

12 Det nye erhvervssygdomsbegreb
Begrebet “medicinsk og teknisk erfaring” erstattes af “medicinsk dokumentation”

13 Validitet Hierarki af undersøgelses-design Systematisk gennemgang af
kliniske kontrollerede undersøgelser (laves særdeles sjældent) Kliniske kontrollerede undersøgelser (laves sjældent) Validitet

14 Validitet Hierarki af undersøgelses-design
Undersøgelse af påvirkninger over tid og senere indhentning af oplysninger om sygdommen (kohorteundersøgelse) (laves hyppigt) Sammenligning af patienter med sygdommen med en udvalgt kontrolserie (case control) (laves hyppigt) Undersøgelse af årsag og sygdom på samme tidspunkt (tværsnitundersøgelser) (laves hyppigt) Validitet

15 Hvorfor ændres dokumentationskravet ?
Fordi ændringen af dokumentationskravet tilsigter en lempelse af kravene til optagelse af sygdomme og påvirkninger på fortegnelsen over erhvervssygdomme

16 Hvad er målet med ændringen?
Målet med ændringen er: - flere anerkendelser af erhvervssygdomme - smidigere og hurtigere sagsbehandling

17 Nuværende forskning og viden
Det betyder samtidig, at megen nuværende forskning og viden vil kunne anvendes i forhold til kravene for ”medicinsk dokumentation”

18 Desuden vil det blive lettere og hurtigere
Ny forskning og viden Desuden vil det blive lettere og hurtigere at skabe ny forskning og viden om sammenhæng mellem påvirkninger og sygdomme, som kan bruges til ”medicinsk dokumentation”

19 Flere erhvervssygdomme anerkendes
I lovforslaget til den nye arbejdsskadelov er det skønnet, at det nye erhvervssygdomsbegreb vil medføre ca. 40 % (ca ) flere anerkendte erhvervssygdomssager

20 Mange sygdomme vil dog stadig ikke blive anerkendt
Da læger har pligt til at anmelde alle tilfælde og dermed også de tilfælde, hvor de alene får mistanke om, at en sygdom kan være forårsaget af arbejdet, vil der stadig være mange sager, der ikke bliver anerkendt

21 Koordinering af praksis
Der er oprettet en særlig gruppe i Arbejdsskadestyrelsen, der skal sikre: at Folketingets intentioner opfyldes at der sker en ensartet praksis i samtlige team i styrelsen

22 Medicinsk dokumentation
Medicinsk dokumentation indeholder 6 betingelser, der som udgangspunkt skal være opfyldt De enkelte betingelser kan dog tillægges forskellig vægt ved den samlede vurdering

23 Medicinsk dokumentation
Sygdommen ”tennisalbue” kan bruges som eksempel på, hvorledes de 6 betingelser i medicinsk dokumentation kan belyse en sammenhæng mellem en påvirkning og en sygdom

24 Medicinsk dokumentation
En biologisk naturlig og logisk forklaring på sygdommen Ved kraftfulde, gentagne belastninger kan der opstå betændelseslignende forandringer, hvor senen hæfter på knoglen ved albueleddets yderside. Det giver smerter (tennisalbue).

25 Medicinsk dokumentation
2. En påvirkning, der må have en karakter og et omfang, der gør sygdommen sandsynlig Tennisalbue opstår ikke ved almindelig brug af albuen. Men hvis man foretager gentagne og kraftfulde belastninger af albueleddet, kan man få albuesmerter (tennisalbue).

26 Medicinsk dokumentation
3. En sammenhæng mellem påvirkning og sygdom, eksempelvis det, at en øget påvirkning giver øget sværhedsgrad af sygdommen (dosisrespons) Selv om det ikke er således, at flere gentagne og mere kraftfulde belastninger giver flere smerter end færre gentagne og mindre kraftfulde belastninger, er der dog en vis sammenhæng mellem påvirkningen og sygdommen, idet der ved flere gentagne og mere kraftfulde belastninger er flere personer, der får tennisalbue.

27 Medicinsk dokumentation
4. Undersøgelser om udbredelser i befolkningen, der bekræfter en sammenhæng Litteraturen og kliniske undersøgelser viser, at der er en sammenhæng mellem gentagne og kraftfulde, albuebelastende bevægelser og udviklingen af tennisalbue.

28 Medicinsk dokumentation
5. Overbevisende rapportering af tilfælde, der er konstateret ved lægeundersøgelse Det er velkendt fra lægeundersøgelser foretaget på fx de arbejdsmedicinske klinikker, at personer, der belastes af gentagne og kraftfulde albuebelastninger på deres arbejde, også får tennisalbue. Diagnosen kan stilles ved en lægeundersøgelse.

29 Medicinsk dokumentation
6. En betydelig overhyppighed af sygdommen blandt personer, der er udsat for denne påvirkning, i forhold til personer, der ikke er udsat Tennisalbue er udbredt i befolkningen, uanset erhverv. Der er dog relativt flere personer, der udfører gentagne og kraftfulde albuebelastende bevægelser, der udvikler sygdommen tennisalbue, end i normalbefolkningen.

30 Reformens indhold – nyheder og konsekvenser
Arbejdsskadereformens hovedelementer Nyt ulykkesbegreb Erhvervssygdomsområdet Det nye erhvervssygdomsbegreb Erhvervssygdomsområdet Processen der fører frem til den nye erhvervssygdomsfortegnelse Sagsbehandlingstid – gammel og ny lov

31 Arbejdsskadestyrelsen skal drøfte
Processen for arbejdet med den nye erhvervssygdomsfortegnelse, som skal træde i kraft den 1. januar 2005 Arbejdsskadestyrelsen skal drøfte udarbejdelsen af den nye erhvervssygdoms- fortegnelse med Erhvervssygdomsudvalget Erhvervssygdomsudvalget har en rådgivende funktion i arbejdet

32 Processen for arbejdet med den nye erhvervssygdomsfortegnelse
Et vigtigt fokusområde er nedslidnings- skader i bevægeapparatet, herunder særlige sygdomme opstået efter arbejde på social- og sundhedsområdet og rengøringsområdet

33 Processen for arbejdet med den nye erhvervssygdomsfortegnelse
Udvalget skal tillige være opmærksom på, at kvinders og mænds forskellige fysiognomi kan indebære, at de belastninger, der medfører erhvervssygdomme, kan være forskellige for kønnene

34 Processen for arbejdet i Erhvervssygdomsudvalget
Arbejdsskadestyrelsen har holdt og vil holde flere møder med repræsentanter fra en række af de medicinske selskaber Formålet har været at indsamle eksisterende litteratur og viden til brug for Erhvervssygdomsudvalget

35 Processen for arbejdet i Erhvervssygdomsudvalget
Erhvervssygdomsudvalget er blevet opfordret til at bidrage med viden om de enkelte sygdomme Parterne i udvalget har peget på lægefaglige eksperter, der kommer og fortæller udvalget om medicinsk dokumentation på de enkelte områder

36 Mødedatoer - emne til drøftelse - indlægsholdere
20. januar 2004 Indledende drøftelser af procedure. Drøftelse af procedure for indsamling af medicinsk dokumentation. Drøftelser af forskning og udredning. 17. februar 2004 Psykiske sygdomme Psykolog Ole Nørby Hansen 16. marts 2004 Bevægeapparat : Hånd, underarm, albue Overlæge Johan Hviid Andersen 20. april 2004 Bevægeapparat : Skulder Overlæge Poul Frost 25. maj 2004 Bevægeapparat : Nakke-skuldersmerter 15. juni 2004 Bevægeapparat : Nervesygdomme Høresygdomme Overlæge Jane Frølund Thomsen 1. reservelæge Frank Mirz 17. august 2004 Bevægeapparat : Lænderygsygdomme Afdelingslæge Lone Donbæk Jensen 21. september 2004 Bevægeapparat : Gigt- og knæsygdomme Endelig fortegnelse og vejledning drøftes Overlæge Lilli Kirkeskov Jensen 19. oktober 2004 Mangan og indeklimasyndrom Afsluttende drøftelser af endelig vejledning 16. november 2004 Andre områder

37 Erhvervssygdomsfortegnelsen 1. januar 2005
Den nye erhvervssygdomsfortegnelse træder i kraft den 1. januar 2005 for erhvervssygdomme anmeldt fra og med denne dato

38 Erhvervssygdomsfortegnelsen 1. januar 2005
Den nye erhvervssygdomsfortegnelse vil indeholde de påvirkninger og sygdomme, der er forhandlet på plads inden den 1. januar 2005

39 Det fremtidige arbejde i Erhvervssygdomsudvalget
Da erhvervssygdomsfortegnelsen skal behandles grundigt, kan processen gå ud over 2004

40 Den nuværende erhvervssygdomsfortegnelse
er en bekendtgørelse Udover sygdomme og påvirkninger indeholder den også betingelserne for anerkendelse Da det er en bekendtgørelse kan betingelserne for anerkendelse ikke fraviges

41 Den kommende erhvervssygdomsfortegnelse
er også en bekendtgørelse Men den vil kun komme til at indeholde sygdomme og påvirkninger

42 Den kommende vejledning
De nærmere betingelser for anerkendelse vil komme til at fremgå af en vejledning Da det er en vejledning, giver det mulighed for at foretage et skøn, når man skal tage stilling til, om en sygdom kan anerkendes

43 Den kommende vejledning
Et eksempel på, hvorledes dette skøn kunne ske i praksis i en konkret sag, kunne være, at det nugældende tidskrav for anerkendelse af kroniske nakke-skuldersmerter på 108 måneders ansættelse inden for 12 år nedsættes til fx 104 måneder, fordi der har været tale om et særdeles repetitivt, monotont præcisionsarbejde med statisk belastning af skulderåget og fiksering af nakken

44 2 erhvervssygdomsfortegnelser
Der vil fremover være 2 fortegnelser over erhvervssygdomme Den nuværende vil fortsat gælde for sygdomme anmeldt før 1. januar 2005 Den nye vil gælde for sygdomme anmeldt fra og med 1. januar 2005

45 Information og materiale findes på infostanden om erhvervssygdomsområdet

46 Reformens indhold – nyheder og konsekvenser
Arbejdsskadereformens hovedelementer Nyt ulykkesbegreb Erhvervssygdomsområdet Det nye erhvervssygdomsbegreb Erhvervssygdomsområdet Processen der fører frem til den nye erhvervssygdomsfortegnelse Sagsbehandlingstid – gammel og ny lov

47 Sagsbehandlingstid – gammel lov
Selvstændig afgørelse om Anerkendelse Betaling for behandlingsudgifter Godtgørelse for varigt mén Erstatning for tab af erhvervsevne Partshøring forud for hver afgørelse Ankefrist efter hver afgørelse

48 Afgørelse om anerkendelse
ASK Anmeldelse AT Kvitteringsbrev Spørgeskemaer Tilskadekomne Sagsoplysning Speciallæge- erklæring Lægekons. Sagsbehandling Partshøring Orientering af AES Spørgsmål til arbejdsgivere Sygehusjournal AES/FS Spørgsmål vedr. indtægts- og sociale forhold 2 X Partshøring DSA Anke Revision Afgørelse om anerkendelse Told og skat Kommune pensionssag Afgørelse om erhvervsevnetab Afgørelse om mén Afgørelse om kapitalisering

49 Afgørelse om kapitalisering
ASK Anmeldelse AT Sagsoplysning Lægekons. Sagsbehandling Partshøring AES/FS DSA Anke Revision genoptagelse (genvurdering) Speciallæge- erklæring Sygehusjournal Spørgsmål til arbejdsgivere Spørgsmål vedr. indtægts- og sociale forhold Told og skat Kommune pensionssag Samlet afgørelse om anerkendelse, mén og erhvervsevnetab Kvitteringsbrev Tilskadekomne Afgørelse om kapitalisering

50 Sagsbehandlingstid – ny lov
Samlet afgørelse om erstatning Sparer tid, da der kun skal partshøres en gang og da udløbet af ankefristen (vedrørende anerkendelsesspørgsmålet) ikke skal afventes.

51 Sagsbehandlingstid – ny lov
Samlet afgørelse: 1 år. Sager der ikke kan anerkendes: 3 måneder (”ulykker”). 6 måneder (”sygdomme”). Mulighed for at underrette tilskadekomne om, at fristerne ikke kan overholdes. Sager, der skal forelægges Erhvervssygdomsudvalget: 2 år både for den samlede afgørelse om erstatning og for afgørelsen om, at sagen ikke kan anerkendes.

52 Initiativer for at nedbringe sagsbehandlingstiden
Flest mulige nødvendige oplysninger indhentes så vidt muligt elektronisk på anmeldetidspunktet via EASY. EASY udbygges, således at flere oplysninger kan indhentes elektronisk i fremtiden. EASY sikrer: at oplysningerne har en bedre kvalitet end manuel anmeldelse at anmeldelsesreglerne overholdes. Andre relevante oplysninger indhentes samlet fra læger, kommuner, fagforening eller andre snarest efter anmeldelsen. Flere sagsbehandlere i Arbejdsskadestyrelsen. Hurtig sagsbehandling forudsætter samarbejde!

53 Sagsbehandlingstid

54 Reformen trådte i kraft den 1. januar 2004.
Ikrafttræden Reformen trådte i kraft den 1. januar 2004. Det nye erhvervssygdomsbegreb træder dog først i kraft den 1. januar 2005. Gælder kun nye sager. Hidtidig lov anvendes fortsat på gamle sager.