Netværk, samarbejde og viden om unge, misbrug af rusmidler og behandling Odense 15. april 2013.

Præsentationer af emnet: "Netværk, samarbejde og viden om unge, misbrug af rusmidler og behandling Odense 15. april 2013."— Præsentationens transcript:

1 Netværk, samarbejde og viden om unge, misbrug af rusmidler og behandling
Odense 15. april 2013

2 Disposition Hvilken betydning har netværk
Hvordan kan netværket samarbejde med CRF Hvilke netværk findes der Det nordiske samarbejdsprojekt Viden på nettet

3 Hvilken betydning har netværk
Vi vil gøre det på vores egen måde så vi dokumenterer på vores helt egen måde Vi er noget helt særlige og har nok den bedste behandling i landet 75 % bliver helbredt efter de har været i behandling hos os Lære af hinanden Invitere kapaciteter , fælles metode/trænings-seminarer Udvikle sig til at blive en politisk pressionsgruppe

4 Hvordan kan netværket samarbejde med CRF
Vi kan hjælp jer med at oversætte jeres monitorering til praksis. I dag bruges alt for meget registrering/monitorering slet ikke Metodeprogrammet: I ministeriets 10-punktplan er der efter sigende afsat 43 mill. til udvikling af effektive metoder med særlig fokus på ungebehandling. Vi bliver antageligt involveret i dette og vil meget gerne samarbejde med jer om udvikling af metoder og uddannelse af behandlere i metoderne. OBS! Det nordiske projekt (se senere) Hvad vil I gerne bruge os til?

5 Hvilke netværk findes der
Et nordiske udviklingsprojekt

6 Det nordiske projekt Finansieret af Nordisk Velfærdscenter under Nordisk Råd Lokale indsatser i norden 4 fokusområder: De mest belastede stofmisbrugere (heroinafhængige) De moderat belastede alkoholafhængige Gravide og misbrugere med børn Trivsel, rusmidler og ungdom Møder: Stockholm, Aarhus (1-2 møder i 2013) Kordinator: Sverre Nesvåg Ole Næs Stavanger: Lokale indsatser i Norden.

7 Trivsel, rusmidler og ungdom
FORMÅL At identificere unge årige som har udviklet et misbrug af rusmidler, som kan knyttes til de unges generelle trivsel. Rusmiddelmisbruget kan være fremkaldt af trivselsproblemer eller omvendt – trivselsproblemerne kan være fremkaldt af rusmiddelmisbruget. at undersøge, hvorvidt det er muligt med enkle midler at reducere tiden fra mistanke om/identifificering af rusmiddel problemer hos den unge til der iværksættes relevant hjælp. samtidig med at identificere og hjælpe unge med misbrug af rusmidler/mistrivsel at undgå dette opleves som en belastning for skolerne. Tværtimod skal det opleves som en hjælp og gerne reducere belastningen på skolerne.

8 Deltagere Faserne Indledende fase Kompetenceudvikling Hjælpen Effekten
Stavanger Aarhus (Umeå) Faserne Indledende fase Kompetenceudvikling Hjælpen Effekten

9 Indledende fase Indsamling af tilgængelig viden om 16-årige unge i Stavanger og Århus. Der inddrages her skoleundersøgelser, surveys og andet relevant materiale der gerne må sige noget om såvel rusmidler som trivsel generelt. Uvælgende af skoler og 10. klasser som vil deltage i projektet.

10 Kompetenceudvikling kompetenceudvikling af lærer, sociallærere, skolesygeplejere og andre relevante grupper. Denne kompetenceudvikling inkluderer følgende 3 elementer: 1) Viden: At deltagerne tilegener sig en basisviden om forholdet mellem misbrugs af rusmidler og trivsel og en viden om hvad der kendetegner mistrivsel og misbrug af rusmidler (herunder de første tegn på noget er galt). 2) Retningslinjer: At deltagerne sammen med ”ungdomskonsulenterne” udvikler og formulerer retningslinjer/guidelines for hvordan misbrug/mistrivsel identificeres og hvad der kan gøres for at den unge får den fornødne hjælp. Ikke mindst interventionen kan være forskellig fra skole til skole og det er derfor vigtigt at deltagerne selv er med til at udvikle retningslinjerne således at de får ejerskab på de metoder de vil anvende. 3) Implementering: At deltagerne sammen med ”ungdomskonsulenterne” selv udvikler en plan for hvordan retningslinjer/guidelines implementeres. Implementering kan ligesom Retningslinjer/guidelines være forskellige fra skole til skole. Hvordan har vi fået Århus med

11 Hjælpen Hjælpen der tilbydes de unge med misbrug/mistrivsel kan såvel være lokal som specialiseret. Lokal: I formuleringen af retningslinjerne aftales det hvilke former for misbrug/mistrivsel skolen (eller klassen) selv kan klare og hvornår der er brug for hjælp udefra. Specialiseret: Hvornår skolen har behov for hjælp udefra skal også indgå i retningslinjerne. Der kunne i den forbindelse også være tale om en anonym telefonlinje hvor de unge kan ringe og spørge en specialist til råd. Denne skelnen mellem lokal og specialiseret hjælp er væsentlig for at undgå misforståelser og for at skabe de beste betingelser for hurtig hjælp.

12 Effekten Der skelnes mellem to typer effekt. Den umiddelbare ”tæt-på”-effekt og den langsigtede effekt. Tæt-på effekt: Denne måles ved at monitorere antal special henvendelser af unge fra de involverede skoler (specialist hjælpen) og ved at de involverede skoler selv monitorerer hvem de har tilbudt lokal hjælp af unge med misbrugs/mistrivsels-problemer (lokal hjælp). Det vil her være muligt at vurdere om antal special henvendelser fra et bestem område eller af unge fra en bestemt skole stiger og skolerne har selv mulighed for at vuredre om de har identificeret flere med misbrugsproblemer end tidligere. Langsigtet effekt: Hvordan denne måles er endnu ikke aftalt. Der kunne være tale om en længere projektperiode eller der kunne evt. være tale om registerundersøgelser.

13 Tidsplan Denne opdeles i en forberedelsesfase og en Interventionsfase. Foreberedelsesfasen starter efter sommerferien 2012, mens interventionsfasen kommer til at foregå i skoleåret 2013 og 2014. Forberedelsesfasen: Her indsamles den tilgængelige viden som skal være basis for projektet. Med dnene viden i hånden kontaktes skolerne – i første omgang skolelederne. Herefter planlægges projektforløbet md skolerne, herunder en plan for undervisning/ kompetenceudvikling af lærere, sociallærer, sundhedsplejere mfl. Interventionsfasen: Første fase af interventionsfasen vil bestå i undervisning/kompetenceudvikling af lærer, sociallærer, sundhedsplejere mfl. Parellelt med kompetenceudviklingen påbegyndes monitoreringen af kontakter – såvel i forhold til den lokale som den specialiserede hjælp. Projektet afsluttes umiddelbart i forbindelse med afslutningen af skoleåret Monitoreringen af antal special henvendelser fra skolerne fortsætter dog (for at vurdere om antallet af henvendelse falder efter den officielle afslutning af projektet..

14 De unge i Stavanger

15 Rusmidler Stavanger vs Danmark

16 De unge i Århus Center 10, 16-årige 10-klasses elevers trivsel i Aarhus Lidt generelt og derefter projektet

17 Illegale stoffer storforbrug alkohol
Modellen Illegale stoffer storforbrug alkohol Trivsel

18 Marginaliseret overgrebet, svigtet
Ekskluderet Inkluderet Ung Selvop- fattelse/ople- velser Integreret Marginaliseret overgrebet, svigtet Trivsel er den inklusion og integration i sociale netværk som bidrager til en positiv, realistisk og prosocial selvopfattelse

19 Survey 4.203 unge i alderen år fra 4 kommuner blev tilfældigt udtrukket 2.950 af disse blev interviewet (svarprocent 70,2 %) 15 år: år: år: år: 720 Fra Aarhus blev 566 interviewet

20 Oplevelser af sig selv/egne handlinger og overgreb fra sociale netværk (survey) som kan knyttes til brug af illegale stoffer Selvdestruktive tanker/ handlinger Depression Selvmordstanker Selvmordsforsøg Traume flashbacks Selvskade Kognitive funktioner Koncentrationsproblemer ADHD indikation Adfærd Forstyrrende adfærd/skolen Bortvist fra skole Lav selvkontrol Voldelig adfærd Oplevede overgreb i sociale netværk Fysisk overgrebet Seksuelt overgrebet Bor med misbruger Omsorgssvigt

21

22 16-årige 10. klasse

23 Forbrug/misbrug af rusmidler blandt 16-årige i 10 klasse og high school
10 klasse, 16 år Highschool, 16 år Piger, 103 Drenge, 113 Piger, 207 Drenge, 156 Hash nogensinde % 11,3 34,6 21,6 20,2 Hash sidste måned % 2,5 8,6 6,3 4,6 CS nogensinde % 0,0 3,9 2,1 2,8 CS sidste måned % Illeg. stoffer sidste md 5,3 5,9 % Binge x 1 ugl % 13,1 24,1 18,3 24,3 Binge x 2 ugl + % 6,5 17,1 7,1 9,7 M35K28 ugen 3,2 4,3 2,3 Binge x 3/m35k28 3,8 % 2,7 %

24 Skole-adfærd Risici Ballademager Konflikt med lærer
Forstyrrende i timerne Bortvist Beskyttelse Stille Målrettet God til at regne

25 Beskyttelse minus risiko
Mænd35 Illeg. Stoffer Antal Bingex2 ugl Kvinder28 nogensinde sidste måned Beskyttelse 4 118 3,4% 0,8% 7,6% 3 142 6,3% 0,7% 19,0% 2,1% 2 69 10,1% 1,4% 18,8% 1 54 22,2% 3,7% 27,8% 9,3% Risiko 66 42,4% 9,1% 50,0% 13,6% Højrisiko 14,7%

26 Oplevelser og konsekvenser
Bor misbruger Omsorgssvigtet Seksuelt overgrebet Fysisk overgrebet Mobning 38,8 % har mindst 1 belastende oplevelser (10,7 % rapporter mindst 2 belastende oplevelser) ADHD 16+ (ASRS) Depression Koncent. Problemer Aggressiv (lav selvkontrol) Voldelig (skadet andre) Selvmordstanker Selvmordsforsøg Traume flashbacks Angst Hallucinationer Medicin psyk. problemer 41,6 % har mindst 1 psykisk belastning (9,6% har mindst 3 symptomer).

27 Oplevelses-index 1) Bor misbruger, 2) Omsorgssvigtet, 3) Seksuelt overgrebet 4) Fysisk overgrebet, 5) Mobning

28 Konsekvens-index (psykiske problemer)
1) ADHD 16+ (ASRS), 2) Depression, 3) Koncent. Problemer 4) Aggressiv (lav selvkontrol), 5) Voldelig (skadet andre) 6) selvmordstanker, 7) Selvmordsforsøg, 8) Traume flashbacks, 9) Medicin psykiske problemer, 10) ansgt og 11) hallucinaTIONER

29 Estimerede antal der henvender sig
Forventet at omkring % af 350 henvender sig svarende til unge.

30 Boglig/gym – Erhverv – ekskluderet Udvidelse af projektet

31 3. fælles sociale brud: Piger og drenge

32 Uddannelse og rusmidler
Illegale stoffer sidste måned Alkohol binge x 2 typisk uge

33 Skoleadfærd: Forstyrrende vs målrettet i folkeskolen
5,6 %…d5,3%...p5,7% 20,3 %...d21,7%...p18,9% 34,8 %...d41,3%...p27,9% 1. Mine venner og jeg var/er nogle ballademagere  2. Jeg havde/har ofte konflikt med lærerne  3. Jeg var/er et forstyrrende element i timerne  4. Jeg var/er stille (omvendt) 6.Jeg var/er god til at løse opgaver  7. Jeg var/er målrettet  8. Jeg var/er god til at regne  9. Jeg kunne/kan godt lide at gå i skole  Cluster 4, de mest forstyrrende med mindst boglig selvtillid Folkeskole-adfærd og risikogrupper 0-3 forklarer fuldstændigt forbruget af illegale stoffer. Det har ikke noget med skolerne at gøre. Center for Rusmiddelforskning, AU

34 Illegale stoffer sidste måned
Misbrugsbehandling Illegale stoffer sidste måned } Udgør omkring 60 % af de unge mellem år og 7-8 % af dem der kommer i behandling for stofmisbrug } Udgør omkring 40 % af de unge mellem år og % af dem der kommer i behandling for stofmisbrug Gælder for både piger og drenge

35 Tidlig identificering og identifikation

36 Aarhus-modellen Ledere/lærere 10. klasses center Ca. 350 elever

37 Aarhus-modellen 10. klasses center Ledere/lærere Ca. 350 elever
1. Aftaler 2. Kompetence-udvikling Ledere/lærere 10. klasses center Ca. 350 elever

38 Aarhus-modellen 10. klasses center Ledere/lærere Ca. 350 elever
1. Aftaler 2. Kompetence-udvikling Ledere/lærere 10. klasses center 3. Eleverne anmodes om at besvare et elektronisk spørgeskema ANONYMT Når de har svaret spørges de om de vil have feed-back. Hvis JA skal de angive / SMS eller mobil-nr. Ca. 350 elever

39 Aarhus-modellen CRF 10. klasses center Ledere/lærere Ca. 350 elever
1. Aftaler 2. Kompetence-udvikling Ledere/lærere 10. klasses center 3. Eleverne anmodes om at besvare et elektronisk spørgeskema ANONYMT Når de har svaret spørges de om de vil have feed-back. Hvis JA skal de angive / SMS eller mobil-nr. Ca. 350 elever 4. Svarene sendes til CRF/AU CRF

40 Aarhus-modellen CRF 10. klasses center Ledere/lærere Ca. 350 elever
1. Aftaler 2. Kompetence-udvikling Ledere/lærere 10. klasses center 3. Eleverne anmodes om at besvare et elektronisk spørgeskema ANONYMT Når de har svaret spørges de om de vil have feed-back. Hvis JA skal de angive / SMS eller mobil-nr. Ca. 350 elever 4. Svarene sendes til CRF/AU CRF 5. De enkelte svar gennemgås og der gives en kort feedback til de der har ønsket dette.

41 Aarhus-modellen CRF 10. klasses center Ledere/lærere Ca. 350 elever
1. Aftaler 2. Kompetence-udvikling Ledere/lærere 10. klasses center 3. Eleverne anmodes om at besvare et elektronisk spørgeskema ANONYMT Når de har svaret spørges de om de vil have feed-back. Hvis JA skal de angive / SMS eller mobil-nr. Ca. 350 elever 4. Svarene sendes til CRF/AU CRF 5. De enkelte svar gennemgås og der gives en kort feedback til de der har ønsket dette. Anonym rådgivning 6. For de der har trivsels/rusmiddelproblemer angives der et hotline telefonnummer, som de kan kontakte anonymt.

42 Aarhus-modellen CRF 10. klasses center Ledere/lærere Ca. 350 elever
1. Aftaler 2. Kompetence-udvikling Ledere/lærere 10. klasses center 3. Eleverne anmodes om at besvare et elektronisk spørgeskema ANONYMT Når de har svaret spørges de om de vil have feed-back. Hvis JA skal de angive / SMS eller mobil-nr. Ca. 350 elever 4. Svarene sendes til CRF/AU CRF 5. De enkelte svar gennemgås og der gives en kort feedback til de der har ønsket dette. Anonym rådgivning 7. Antal kontakter registreres, herunder kontakternes karakter og videre henvisning. 6. For de der har trivsels/rusmiddelproblemer angives der et hotline telefonnummer, som de kan kontakte anonymt.

43 Effekten Effekten måles ved at registrere henvendelser fra 10 klasse-centret før projektstart og i skoleåret efter projektet afslutning (skoleåret ) Skoleåret 13-14 Skoleåret 14-15 Før start

44 Viden på internettet

45 EMCDDA EQUS SAMHSA NIDA