Sorg Den dybeste ære glæden kan få.

Præsentationer af emnet: "Sorg Den dybeste ære glæden kan få."— Præsentationens transcript:

1 sorg Den dybeste ære glæden kan få

2 Disposition Sorgteorier før og nu Hvordan hjælpe mennesker i sorg
Sorg i forbindelse med sygdom og død

3 Hvorfor?

4 Piet Hein Husk at elske, mens du tør det.
Husk at leve, mens du gør det.

5 Sorgteorier

6 Udvikling af sorgteorier
Coping Forfatter År Sorgarbejde katarsis Freud 1917 Sorgens symptomatologi Gennemarbejdning Lindemann 1944 Faser Kübler-Ross, Parkes, Culberg m.fl 1969 Attachment (Dis-) Continuing bonds Bowlby, Klass m.fl 1980 Opgaver Forløsning Worden, Davidsen-Nielsen m.fl 1983 To-sporsmodellen Oscillation Stroebe & Schut 1999 Transformationspotentiale Selvudvikling Schneider 2000 Resilience Trajectory Emotionsforvaltning Bonnana 2002 Prolonged Grief Differentieret Prigerson m.fl. 2007 Guldin, M. (2010): De store teoriers fald. Træk af sorgteori gennem tiden. I: Tidsskrift for Forskning i Sygdom og Samfund. Nr. 12, 2010.

7 Før Sorg og krise Konfrontere sine tab
At tale om sorgens følelser fører til adskillelse fra afdøde Sorg-arbejde Stadier Bryde bånd Gruppe-terapi Vigtigt at tale om følelser

8 Freud Stor indflydelse på sorgteori.
Tanken om gennemarbejdning og italesættelsen af sorgens følelser har i årevis være en gylden standard for håndtering af sorg

9 Kübler-Ross Fornægtelse og isolation Vrede købslåen depression accept
Fem stadier gennemleves af den døende Fornægtelse og isolation Vrede købslåen depression accept

10 Johan Cullberg Svensk psykiater Chok Reaktion Bearbejdning
Nyorientering

11 Faren At reducere sorgen til matematik
Levende mennesker og følelser passer sjældent ind i faste skemaer. Problematiserer, hvis ikke alle faserne gennemleves på fastsat tid.

12 Sorgopgaver Opgaver frem for faser Erkende tabet
Mærke og gennemleve smerten og vreden Forandre sig i lyset af dén indsigt, sorgen har givet Forandre sit bånd til dét, der var og engagere sig i verden igen

13 Marianne Davidsen-Nielsen og Nina Leick
Sorg = en aktiv proces hvor man arbejder med fire opgaver Tabet skal erkendes Sorgens forskellige følelser skal forløses Nye færdigheder skal tilegnes Den følelsesmæssige energi skal reinvesteres

14 Davidsen-Nielsen og Leick
Gennemarbejdning af en smertefuld proces er nødvendig Taler om det endelige farvel og at det er vigtigt at slippe afdøde. Gråd som forløsende og farvelbreve

15 Sorg er at tage afsked Sorg ses her som en bearbejdelse af følelser. Målet er at komme videre og lære at leve videre uden afdøde. Formålet med sorgen er at bryde båndene til afdøde, for at nye bånd kan knyttes senere i livet. Diskussion om knytte eller bryde bånd ca 1980

16 Sorgforståelse hos personalet (som den var/er?):
Undersøgelse af Om den sørgende ’reagerer’? Er der gråd? Erkendelse af tabet? Villighed til at give slip? Hvor de ’er henne’ i sorgforløbet?

17 sorgens gang-Sorgarbejde
Arbejde, der tager på både krop og sjæl. Noget, man ikke bliver færdig med

18 “I må se at komme videre…”
Videre hvorhen…? Der menes tilbage. Til det uforandrede liv. Ikke en mulighed. Sorg i sig selv. Vores liv forandres ikke i samme grad Svært for dem ved siden af. Brug for at blive accepteret og samvær i det svære

19 Forandret Livet får en anden betydning.
Prioritering kan blive anderledes Kræver en forandret livsstrategi – med mindre resten af livet skal leves halvt Nogle venskaber og familieforhold kan ikke rumme forandringerne. Det er bare sådan, det er.

20 To-sporsmodellen: Det centrale i modellen er vekselvirkningen mellem:
Konfrontation med tabet Undgåelse af tabet (at holde fri fra sorgen) En kontinuerlig proces, der ikke skal ’overstås’.

21 Maibritt Guldin

22 Tankerne kredser i to spor.
Både tilbage på dét, liv, der ikke var forandret – og Fremadrettet mod det nye liv Kredser om livet før sygdommen - og Vender igen og igen tilbage til tabet og savnet og sorgen i et forsøg på langsomt at fatte, at det ufattelige er sket.

23 Samtidig bevægers tankerne fremad i et forandtret liv – med de opgaver, der følger af et forandret liv. Nye færdigheder, der skal læres, nye vaner, ny selforståelse. Forventning om nye glæder

24 Resultatet Sorgen gør ikke nødvendigvis – og forhåbentlig ikke – i det lange løb alting til en trist grå masse. Sorgen ksn rumme to klare og helt forskellige farver På én gang kan mennesket rumme en afgrundsdyb fortvivlelse og sorg Og glæde sig over en masse dejligt i livet

25 To-sporsmodellen: Det tabsorienterede spor:
Man oplever sorgens følelser; chok, smerte, savn og længsel Mange elementer fra tidligere sorg-teorier, men ikke fase-orienteret. Kan udover at være smertefuldt også være nydelses-fuldt: længslen efter den døde kan midlertidig stilles. Mange mennesker vil ofte ønske at tale om sorgens følelser med andre mennesker. Til tider dominerer det ene Det reetablerende spor: At tale om ting, der ikke har med sorgen at gøre At se TV Ændringer i arbejdssituation Ændring i identitet. F.eks. fra hustru til enke Ændring i kommunikation mellem familiemedlemmer som følge af at have mistet Selvom man ’holder fri’ fra sorgen fylder følelserne også meget i dette spor; de relaterer sig blot mere til nutid, fremtid og den efterladte selv. Mange mennesker ønsker ofte ikke at tale om sorgens følelser. Til tider det andet spor

26 Sorg Vi kommer ikke af med sorgen, men vi kan lære at leve med den.
Sorgen bliver en del af det levede liv

27 Sorg er at tage med sig

28 Sorg = byrde Sorg er en byrde, der må bæres, fremfor et problem, der kan løses.

29 Sorg er en historie, der skal fortælles
Historien om dét menneske, man var før. Hvad er taget med? Afsavn og begrænsninger definerer ikke

30 Den usynlige smerte Sorg er en usynlig smerte
Lettere at forstå naboens brækkede ben, der er groet forkert sammen og derfor altid vil give smerter Smerter accepteres Forandringen forventes

31 Sorgens smerte Smerte fysisk og psykisk, påvirket af både fysiske og psykologiske forhold Vi er hele mennesker og både krop og sjæl At leve videre – helt reelt valg – med smerten Det gamle selvbillede på opgives

32 Smerteforsker Dr. Richard A
Smerteforsker Dr. Richard A. Sternbach beskriver i sin bog "Mastering Pain" et 12 trins program til at lære kunsten at tackle kroniske smerter: 1. Se i øjnene, at du har kroniske smerter. For at lære at leve med dem. 2.Opstil konkrete målsætninger med hensyn til arbejde, fritid og samvær. For at få noget ud af dagen. 3. Bliv vred på din smerte, når den er ved at vokse dig over hovedet. For at smerten ikke kommer til at styre dit liv. 4. Tag smertestillende medicin fast på klokkeslæt, og foretag kun gradvise ændringer i mængden. For at få den bedste virkning af medicinen, og få stabilitet og ro i hverdagen..

33 5. Sørg for at komme i bedst mulig form og sørg for at vedligeholde den. For at have styrke til at overkomme din smerte. 6. Lær at slappe af og brug afspændingsøvelser regelmæssigt. For derved at kunne give slip på smerten. 7. Sørg for at være travlt beskæftiget. For at undgå at smerten tager overhånd, og for derved at fokusere på livet frem for smerten. 8. Lær at tidsbegrænse aktiviteter og at veksle mellem forskellige beskæftigelser. For at undgå overbelastning der giver spændinger og smerter.

34 9. Få familie og venner til at støtte dig i dine raske handlinger - ikke i din invaliditet. For at få styrke til det du kan. 10. Vær åben og rimelig i kontakten med din læge. For at få lægen til at give den rigtige behandling. 11. Del dine erfaringer og følelser med andre, der har smerteproblemer. For det hjælper både dig og de andre. 12. Bevar håbet. For at fremme livskvaliteten.

35 Trøst At ville bagatellisere sorgen er at ville bagatellisere selve tilværelsen Svarer til at sige, at det liv du havde før, var ikke noget værd! Men der kan med tiden blive plads i os til sorgen og glæden

36 Ingen kan gøre det værre
Der er ingen opskrift som pårørende Fantasi og indlevelse Andre ”minder” ikke om sygdommen, den er der hele tiden

37 Hjælp ind i virkeligheden, ikke ud af den
Gælder ethvert møde mellem mennesker Ikke hjælp til at komme ud af ørkenen, men hjælp til at holde ud at være der… Det er ved at være i håbløsheden, at håbet får en chance Ikke at være dér i det svære helt alene

38 Livslang smerte Sorg og krisepsykologi bliver ofte fremstillet som en metode til at komme ud over smerter, men for mange af os handler det om at leve med smerten på en konstruktiv måde som en del af livet.

39 Sorg er kærlighed, som er blevet hjemløs
Sorgen vil af indlysende grunde vare lige så længe som kærligheden til den/det man har mistet, altså typisk resten af livet, og ethvert forsøg på at komme ’videre’ må tage sorgen i hånden Bent Falk, præst og psykoterapeut

40 Sorg – den dybeste ære glæden kan få.
”Derfor er der heller ingen, der skal prøve at tage sorgen fra mig. Måske er det svært at forstå, men jeg vil ikke væk fra sorgen, for det vil også være at komme væk fra kærligheden til min dreng. Det, jeg gerne vil have, er hjælp og støtte, så den bliver mindre anstrengende at leve med” (Lise Trap).

41 Fællesskaber Sorggrupper Samtalegrupper Facebook Internettet
”Fælles skibbrud, fælles trøst…” Bibelen…Klagesalmerne, fx 38 Plads til at skrige og forbande og græde

42 Kierkegaard "At man, naar det i Sandhed skal lykkes En at føre et Menneske hen til et bestemt Sted, først og fremmest maa passe paa at finde ham der, hvor han er, og begynde der."

43 Håb Løsning? Håb om mirakel, bedre medicin, transplantation
Håb om selvstændighed, uafhængighed, dialyseform Håb om at livet har mere til én. At der er mere godt i vente Håb om at der bliver plads til både sorgen og glæden indeni Sorgen skal have sin plads

44 Lise Trap

45 Hvad du gør, skriger så højt, at jeg ikke kan høre, hvad du siger.
Afrikansk ordsprog Hvad du gør, skriger så højt, at jeg ikke kan høre, hvad du siger.