Malene Mink Kristensen, afd. N Hanne Nørgaard Jensen, afd. O

Præsentationer af emnet: "Malene Mink Kristensen, afd. N Hanne Nørgaard Jensen, afd. O"— Præsentationens transcript:

1 Malene Mink Kristensen, afd. N Hanne Nørgaard Jensen, afd. O

2 Ernæringsscreening OUH
Ernæringsscreening – tværgående retningslinje Formål: At identificere patienter, der er i ernæringsmæssig risiko og dermed har risiko for komplikationer pga. ernæringstilstanden. At fremme helbredelsen hos patienter i ernæringsmæssig risiko. At forebygge komplikationer og undgå forlænget indlæggelsestid At patienterne får en ernæring, der er tilpasset patient og sygdom. Anvendelsesområde: Gælder i princippet alle patienter, hvor indlæggelsen varer mere end 24 timer. Afdelinger kan fravælge screening for patienter i terminalt forløb. Afdelinger kan fravælge screening for patientgrupper, der bedømmes uden potentiel risiko – skal noteres i den lokale retningslinje.

3 Neurologisk afd. N - OUH Enstrenget forløb for patienter med neurologiske lidelser på Fyn og øerne.

4 Neurorehabilitering - NR
Hjerneskaderehabilitering, herunder rehabilitering efter hjertestop samt andre ikke progredierende neurologiske lidelser med svære motoriske, sensoriske eller kognitive udfald med behov for individuel tilrettelagt rehabiliteringsindsats. Neurorehabilitering ved svære ikke progredierende neuropatier og Guillian Barré sygdom. 37 senge pladser 3 teams Ca. 120 ansatte Gns. Liggetid : 31,5 dage

5 Afdeling O 4 sengeafsnit – 1 i Svendborg, 3 i Odense
Akutte patienter – traumer, amputationer, infektioner, idrætsskader Elektive patienter – alloplastikker i alle led, fodoperationer, skulder/albue-operationer Gns. liggetid: 2,3 – 5,7 (alloplastik og hoftebrud) Ca. 80 sengepladser – ca. 120 ansatte plejepersoner

6 Neurorehabilitering - NR
Interdisciplinært teamsamarbejde Sygeplejersker & Social og sundhedsassistenter Fysioterapeuter & ergoterapeuter Patienten først ! Portører & rengøring Læger & sekretærer Diætist, logopæder, social rådgiver & neuropsykologer

7 Neurologisk afd. N - OUH 30-50% af NR´s patienter har dysfagi.
Primær ernæringsscreening N1 og N2 Primær og sekundær ernæringsscreening på NR 30-50% af NR´s patienter har dysfagi.

8 Diætist på NR 15 timer/ugentlig på NR. Kvalitetssikring
Vejledning af personale / tid i afdelingen Ernæringsscreening Kostregistrering s opfølgning Kostsammensætning Kostvejledning Diæt planer Sondekostudregning og reguleringer Parenteralernæring – udregning , opfølgning og reguleringer Ernæringsordination ved udskrivelse Bestilling af proteindrikke, sondeernæring, special kost mm. I samarbejde med NR´s øvrige personale.

9 Spisestuer på NR

10 Plejepersonale og ergoterpeuter
FEES Fokus på uddannelse – FOTT / FOTT advanced Spiseinfo. ved alle patienter Dysfagi screening ved alle patienter – ved ankomst. Daglig synkevurdering ved patienter med restriktioner. Mundstimulation Anbefalinger om siddestillinger ved ernæringsindtag. Patientens behov for hjælp ved måltidet. Spisning i spisestuen eller via terapeutisk spisning. INTERDISCIPLINÆRT SAMARBEJDE T ogether E veryone A chieves M ore

11 Udskrivelse fra NR Planlægges i rigtig god tid.
Tværfaglig udskrivelse - herunder fokus på restriktioner og ernæringsproblematikker efter udskrivelse. Højt informationsniveau til kommunerne. ”Diætist til diætist” i kommune Udviklingspunkt – alle faggrupper i en forløbsplan.

12 Ernæringsscreening i Afdeling O

13 Hvorfor er eller bliver patienterne underernærede?
Hvorfor er eller bliver patienterne underernærede? Hos patienten Appetitløshed Kvalme og opkastninger Nedsat fysisk aktivitet Stort medicinforbrug Akutte infektioner Tygge- og synkebesvær Obstipation Depression Forhold på sygehuset Maden er ikke tilpasset patientens behov Faste til undersøgelse Aflyste operationer/undersøgelser Stuegang Blodprøvetagning Manglende viden blandt personalet Manglende prioritering i en travl hverdag Diverse medicin – i afd. O, særlig morfika Årsagerne til underernæring på sygehus kan både tilskrives forhold hos patienten og forhold på sygehuset. Hos patienten er den primære årsag ofte appetitløshed kombineret med det øgede behov for næringsstoffer (især energi og protein), der ledsager de fleste sygdomme i ’aktivfase’ (stress metabolisme) Sygdomme og symptomer (f.eks. fejlsynkning og forsnævringer i mave – tarmkanalen) kan derudover bidrage til at nedsætte indtagelsen af mad, ligesom smerter og spænding over den belastende situation, patienten befinder sig i, kan påvirke lysten til at spise. Hos nogle patienter er det netop vægttab og begyndende underernæring, der fører til lægebesøg og hospitalsindlæggelse. På sygehuset er manglende opmærksomhed om ernæringsproblemer i høj grad en medvirkende årsag til underernæringen. Naturligvis er patienternes manglende appetit fortsat et hovedproblem, hvorfor afhjælpningen af appetitløsheden skal opfattes som et af de problemer, patienten er indlagt for. Ofte er der modstrid mellem patientens ønsker, den givne behandling, og den måltidsservice, der tilbydes. Medicin kan være en medvirkende årsag til appetitløshed. Stuegang, undersøgelses- og behandlingstidspunkter kan falde i spisetiden Der sørges ikke for et kompenserende måltid, når undersøgelser er afsluttet, eller når operationer aflyses. Den manglende definition af ansvaret i de mange led, der kan være involveret i ernæringsbehandlingen (patient, socialog sundhedsassistent, sygeplejerske, læge, klinisk diætist, køkken og apotek), bidrager til problemets omfang. En spørgeskema - undersøgelse viste, at både læger og sygeplejersker mente, at de havde hovedansvaret for varetagelsen af patienternes ernæringsproblemer, men samtidig, at ingen påtog sig ansvaret i praksis. SMAGSFORANDRINGER! (Sundhedsstyrelsen: Vejledning til læger, sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, sygehjælpere og kliniske diætister. Screening og behandling af patienter i ernæringsmæssigrisiko. 2003) (Underernæring – Det skjulte samfundsproblem, Kost- og ernæringsforbundet 2014)

14 Tab af muskelmasse Traume Kg muskel
Efter 10 dage kostindtag ad libitum Traume Kg muskel Store forbrændinger 5,1 Multiple traumer 4,5 Større frakturer fx collum femoris 3,5 Større elektiv kirurgi fx hofte- eller knæalloplastik 1,5 Mindre elektiv kirurgi 0,7 Pneumoni 1,8 (Hessov I. Klinisk ernæring, 45 udgave. Munksgaard Danmark, 2011)

15 Hvordan gør vi så i afdeling O?
Patienter indlagt i ≥ 24 ≤ 72 timer Højde, vægt og udregnet BMI BMI < 20,5 eller er patient i ernæringsrisiko Patienten tilbydes relevant kost Besked til primær, såfremt patienten giver tilsagn. I afd. O tilbyder vi som minimum sygehus kost i alle afsnit.

16 Patienter indlagt > 72 timer
Sekundær ernæringsscreening: Højde, vægt og BMI dokumenteres i Indlæggelsessamtalen. Sekundær screening foretages i MES Graden af ernæringsmæssig risiko vurderes ved score 0 til 7: BMI (udfra højde og vægt), nyligt vægttab, kostindtag af behovet den sidste uge, sværhedsgrad af sygdom (udfra diagnose) og alderskorrektion Patientens ernæringsscore er 3, 4, 5, 6 eller 7 Patientens ernæringsscore er 0, 1 eller 2 Ernæringsbehandlingsplan: Angivelse af kostform Behovsberegning Opstart kostregistrering min. i 3 døgn Vejning x 1 ugentlig) Daglig vurdering og dokumentering af resultat i EPJ Se nedenstående vejledning Angivelse af kostform: Afd. O tilbyder som standard -> sygehuskost og proteindrik, som supplement Vejning og Re-screening ugentlig. Udfra dette lægges patients ernæringsplan

17

18 Afhjælpning af spiseproblemer
Giv kvalmestillende og smertestillende medicin på det rette tidspunkt, så virkning er påbegyndt før måltidet Tilbyd hånd- og mundhygiejne, samt oprydning af sengebord Sørge for hensigtsmæssig lejring (siddestilling) under måltidet Vær også opmærksom på: Tygge-synkeproblemer Obstipation Smagsforandring Mundtørhed pga. nedsat immunforsvar, manglede kost- og væskeindtag og iltbehandling Mundbetændelse og/eller svamp i munden. (Brug fx sugerør så væsken ledes forbi den ømme mundslimhinde) Om patienten har behov for hjælp i spisesituationen

19 Udskrivelse - Information til patient, pårørende og/eller hjemmeplejen
Udskrivelse - Information til patient, pårørende og/eller hjemmeplejen Ernæringsscreeningsresultat og handling Spiseproblemer under indlæggelsen Nedsat appetit Madlede Tygge-synkebesvær Hjælp til spisning Vægt Vægtudvikling under indlæggelsen Anbefal ugentlig vægtkontrol Madordning Anbefalet kostform efter udskrivelsen Ernæringsdrik Ernæringsrecept (ligger i Cosmic under blanketter) 19

20 Mellemmåltider Lige så vigtige som hovedmåltiderne

21 Konklusioner Hvad skal vi særligt have fokus på, hvis patientens/borgerens ernæringstilstand skal opretholdes eller forbedres?