Download præsentationen
Præsentation er lastning. Vent venligst
Offentliggjort afJeppe Andersen Redigeret for ca. et år siden
1
INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Ekonomisk styrning og effektivisering i de danske kommuner - Peter Gorm Hansen
2
INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Peter Gorm Hansen •Født 1942 •Cand. polit 1968 •Ansat i Kommunernes Landsforening 1968-2011 •Administrerende direktør i Kommunernes Landsforening 1984-2011 •”Mastermind” bag Kommunalreformen i 2007 •Med videre…..
3
Nordisk Chefrevisor Konference 2012: Efter Strukturreform 2007 og den økonomiske krise 2008 Effekter, udfordringer og styringsperspektiver i danske kommuner
4
Den danske Strukturreform 1. Udtænkt før økonomikrisen – men krisen hjælper på omstillingstempoet. 2. Ændrer intet i sig selv – kræver reformer og aktiv handling af aktørerne. 3. Magtkampen mellem staten og kom- munerne om styringen fortsætter.
5
5 år efter reformen • Strukturændringer • Effektivitet, kvalitet og styring • Ledelse og organisationsudvikling • Kommunerne som sektor • Demokratiudvikling
6
1. Strukturændringer Forskel mellem første (2007-10) og anden (2011-14) valgperiode. Først sikker drift. Nu indfries målene gennem effektivisering og omstillinger. Eksempler: – Skole – Dagtilbud – Det specialiserede område – Administration
7
2. Effektivitet, kvalitet og styring. • Faglig bæredygtighed Akademikernes indtog – faglig konsolidering? Ja! • Effektivitet Fusionen i 2007 kostede på effektivitet – serviceharmonisering opad, Men nu (efter 2009) indhentes målene, Stordrift, standardisering og digitalisering. • Styring Reformen har øget styringsmulighederne. Den overordnede økonomi – reform, krise eller sanktion.
8
Kommunerne i førertrøjen
9
Udvikling i kommunernes udgifter til service, 2007-2012
10
Udviklingen i de kommunale serviceudgifter … markant opbremsning i de kommunale udgifter
11
Kommunerne har bidraget til den økonomiske genopretning - 11,4 mia. kr.
12
Kommunerne effektiviserer mere og mere
13
Gevinsterne hentes i øget grad på service
14
Omstilling af den kommunale velfærd
15
Styringsudfordringer og administrationspolitik • Stordrift – individuelt og fælleskommunalt • De digitale gevinster • Den faglige dokumentation og den økonomiske effektivitet • Den kommunalpolitiske rolle • Styringskæden fra kommunalbestyrelse til institution
16
Bedre og billigere indkøb
17
Kommunerne bliver digitale
18
Sygefraværet rasler ned ”Hvis sygefraværet havde været uændret, ville kommunerne alt andet lige have haft brug for knap 2.600 flere årsværk til en lønsumsværdi på næsten 1 milliard kr. for at kunne levere den samme service. Et antal svarende til det samlede årsværksforbrug i Furesø Kommune.”
19
Det specialiserede sociale område • Den økonomiske udvikling • Ny tilbudsvifte • Socialpolitisk udvikling – især på børneområdet • Fagprofessionelle normer udfordres • Debat om de højt specialiserede tilbud • Det kommunale samarbejde
20
Det specialiserede socialområde - kurven er knækket, men stadig noget vej igen 1,5 mia.kr. Nulvækst = B10 niveau
21
Sundhedssektoren om 20 år • Supersygehuse – høj specialisering og centralisering • Det nære sundhedsvæsen • Konkret reduktion af indlæggelsesfrekvensen • Velfærdsteknologi – hospitalssenge er i hjemmet • De praktiserende læger • Medfinansiering og andre økonomiske modeller • Betydelig faglig og politisk debat på området. • Det er en lang, men fuldstændig forudsigelig omstilling.
22
3. Ledelse og organisation. • Tilpasning af topledelse efter fusionen • Nye kvalifikationskrav til direktionerne • Professionalisering af mellem- og institutionsledere • Organisatorisk udvikling til opgavestruktur
23
4. Kommunerne som sektor. • Reformen har skærpet samarbejdsbehovet markant Fra 3 til 2 niveauer En sammenhængende offentlig sektor – landspolitisk krav • Eksempler: Økonomi (budgetlov/styringsmetoder) Specialiseret socialområde Sundhed Stordrift UDK (”Udbetaling Danmark”) Digitalisering KOMBIT (Fælleskommunal it-køb/krav)
24
Budgetlovens betydning for kommunerne • Udgiftslofterne bliver rammevilkår for kommende økonomiforhandlinger – men er ikke bindende! • Sanktionslovgivningen strammes: •Budgetsanktionen: Ministeren kan indføre individuelle sanktioner •Regnskabssanktionen: 60/40-fordelingen videreføres – og udgangspunktet er budgettet •Anlægssanktion: 1 mia. kr. gøres betinget. Dog afhængig af loft • Herudover indføres fx krav om overskud på den løbende drift
25
Budgetloven udstikker rammer fremadrettet • Et stort folketingsflertal står bag budgetloven • 4-årige udgiftslofter for kommuner, regioner og stat. • Lofterne for det rullende 4. år fastsættes med finansloven • Herudover indgår strammere krav til økonomistyringen i hele den offentlige sektor
26
Har sanktionerne virket? – Budget og regnskab 2008200920102011 AftaleBudgetRegnskab Sanktion på regnskab Sanktion på budget 2012 Sanktion på budget Sanktion på regnskab
27
Men sanktionerne har betydelige bivirkninger… • Den decentrale styring i kommunerne udfordres kraftigt - Ufleksible sanktioner tvinger kommunerne til at styre på ”sidste krone” - Dermed tvinges kommunerne til at indskrænke selvforvaltnings- områdernes frihedsgrader / råderet over egen opsparing • Udgifter flyttes fra drift over på anlæg - Alt i ”gråzonen” mellem drift og anlæg væltes over på anlæg… eller er det mere end det? - Opsparede midler bindes til anlæg og frihedsgraden forsvinder • Udgifter flyttes mellem årene - En væsentlig del af forklaringen på den store overskridelse i 2009 - Men hvad sker der, når regnskabssanktionen er gældende hvert år?
28
5. Demokrati. • Den enkelte borgers personlige dialog med kommunalbestyrelsen – er reduceret • Kommunalbestyrelsens arbejdsformer – er under forandring; mere borgmestermagt • Den lokalpolitiske kompetence – er forøget; men forsat konkurrence med staten
29
Perspektivering: Kommunestyret på den lange bane. • Lokalt folkevalgte eller statslige embedsmænd? • Regionerne som case – Sundhedsstyrelsen og hospitalernes specialer – Sygehusstrukturen – bestemt af staten (Erik Juhl Udvalget) • Uden reformer ville kommunestyret allerede være afgået ved døden • Kommunalpolitikerne har en fremtid, men den kommer ikke af sig selv.
30
Plancher til evt. efterfølgende debat Samfundsøkonomi, internationalt perspektiv og kommunale nøgletal
31
Samfundsøkonomi og internationalt perspektiv
32
De offentlige finanser på den korte bane Kilde: Økonomi og Indenrigsministeriet
33
De offentlige finanser på den lange bane Strukturel saldo på de offentlige finanser (Inkl. tilbagetrækningsreform) Kilde: Finansministeriet
34
Kraftig vækst i 80+ årige
35
Stadigt færre står til rådighed for arbejdsmarkedet
36
Produktivitet Kilde: OECD, februar 2012
37
Kilde: OECD
38
Lønudvikling i 00’erne Kilde: Det Økonomiske Råd, efterår 2011
39
EU Total Age Dependency Rates – 2010 og 2060 Eurostat, 2008
40
BNP i verden i dag (2010) Kilde: EPC
41
BNP i verden (2050) Kilde: EPC
42
Kommunale nøgletal • Den strukturelle driftsbalance i budget 2012 for kommunerne under ét er ca. 9 mia. kr. • Det samlede resultat for det skattefinansierede område (inkl. anlæg) i budget 2012 er ca. – 8 mia. kr.
44
INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Udfordringer i den kommunale økonomistyring i Danmark - Direktør og ledende partner Jens Hornemann, BDO Kommunernes Revision
45
INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Kommunernes opmærksomhedspunkter Større generel fokus på økonomistyring – som integreret del af virksomhedsstyringen Topledelsens engagement – også politisk Opgør med styringskultur – nu er det alvor Behov for større koncernfokus i kommunerne – svært at lave løbende omprioriteringer mellem forvaltningsområderne med kommunernes organisering i forvaltninger med decentralt bevillingsansvar Fra bevillinger på højt niveau til styringsbudgetter for de enkelte serviceområder – fokus på indhold, forudsætninger og ikke kun rammeoverholdelse Aktivitetsbaseret styring skal styrkes og tænkes sammen med interne styringsbudgetter: Kobling af faglighed og økonomi Omkostningsfordeling baseret på ressourcer og aktiviteter, så der kan regnes i pris og mængde
46
INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Kommunernes opmærksomhedspunkter Fokus på og viden om effekter af indsatser (performance management), men navnlig på effekter per skattekrone (cost- benefit) – hvad får vi for pengene Større grad af periodisering er en nødvendighed – ikke bare af budgetopfølgning og afvigelser, men også gerne af budgettet. Og det er svært Tættere kobling mellem budget og regnskab løbende - der laves ofte budget på sidste års budget idet regnskabet ikke er klar – kortere periode til regnskabsaflæggelse vil forbedre muligheden for en større sammenhæng Forbedre præcision i budgetmodeller og løbende prognoser Budgetopfølgning og rapportering lavet til politikere
47
INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Hvad betyder det for den kommunale revision? Den finansielle revision Løbende økonomistyring? – hvis løbende regnskabslukninger Budgetmodeller og prognoser - validering Interne kontrolmiljøer - kritisk Forvaltningsrevision Større behov for viden om aktiviteter og effekter Fokus på effektivitet og produktivitet Revisors rolle Rollen som sparringspartner efterspørges på ledelsesniveau
Lignende præsentationer
© 2024 SlidePlayer.dk Inc.
All rights reserved.