Narrativ teori og vejledning i efterskolen

Præsentationer af emnet: "Narrativ teori og vejledning i efterskolen"— Præsentationens transcript:

1 Narrativ teori og vejledning i efterskolen
Lise Hadrup Vejleder på VGE Få eleverne til at tale om det, der betyder noget for dem! Hvorfor passer narrativ teori måske så godt til vejledning i efterskolen? Få svaret, når Lise fortæller om narrativ teori i et vejledningsperspektiv. Hør om eksternalisering, normkritisk vejledning, handlingens og meningens landskaber og få ideer til, hvordan du kan få eleverne til at tale om det, der betyder noget for dem. Dette oplæg fokuserer på den teoretiske vinkel, og hænger godt sammen med Lises mere praksisnære oplæg om HVAD-modellen.

2 Min baggrund for at påstå noget om det narrative 
Et redskab til de svære samtaler med elever, forældre og medarbejdere DISPUK – Dansk institut for supervision, personaleudvikling, undervisning og konsultation Mellemlederuddannelse 1. år Narrativ samtalepraktiker 2. og 3. år Narrativ samtaleterapeut 4. og 5. år Psykoterapeut – Uaak!  ”Jeg vil bare vide alt om det narrative”

3 Hvorfor kan det narrative bruges i forbindelse med vejledning i efterskolen?
Karrierelæring – at opdage, ordne, fokusere og forstå Det narrative som hjælper til karrierelæring, fordi det narrative handler om at tale det frem, der er betydningsfuldt for mennesker Når det betydningsfulde bliver synligt, kan det bruges til at hjælpe en med at forstå, hvilke dele af den nye viden, der er vigtig for en selv og hvad den nye viden kan bruges til af netop mig!

4 Karrierelæring – alle kan lære at vælge, men det er noget, der skal læres!
At træffe valg om fx uddannelse, men også om andre forhold i livet At kunne forbinde sig til nye sammenhænge At kunne forbinde valget og deltagelse i nye sammenhænge til fremtidige valg og karrieremuligheder (Buhl 2014, citat hentet fra bogen Udsyn i udskolingen) ” Karriere bliver mere en betegnelse for det samlede liv, som handler om alle de betydningsfulde sammenhænge, mennesker indgår i. Ud over uddannelse og erhverv handler det derfor også om, hvordan mennesker indgår i forhold til familien, venner, fritidsinteresser osv. Alle disse sammenhænge bliver væsentlige at kunne forstå og foretage valg i forhold til og ikke mindst at kunne forbinde de mange sammenhænge til hinanden. Thomsen 2014; Buhl m.fl s (citat hentet fra bogen Udsyn i udskolingen s 20)

5 Karrierelæring – Bill Law
Karriereudviklende færdigheder: At opdage Se, høre, mærke, dvs. sanse og opleve Få nok indtryk, information og kontakter til at komme videre At filtrere/ordne Ordne informationerne på en meningsfuld måde for at blive klar over forskelle og ligheder Sammenligne, bemærke, opdage sammenhænge At fokusere Vide hvem og hvad man skal være opmærksom på og hvorfor Mærke og tjekke, hvad er virkelig vigtigt At forstå Vide hvordan noget fungerer, og hvilke handlinger der synes at føre til hvad Forklare, foregribe (Citat fra bogen Udsyn i Udskolingen) Det er således tale om et progressivt læringssyn, der kan bruges til at forstå, hvor den lærende måtte være ”kommet til”, men også til didaktisk at kvalificere sammensætningen af læringsaktiviteter, så de tilbydes i en konstruktiv rækkefølge og understøtter læring på flere niveauer. Grundlaget for at træffe kompetente valg beror ifølge Bill Laws teori på nogle specifikke karriereudviklende færdigheder. Disse er dels grundlæggende, dvs. medfødt eller mulige at opnå uden forudgående specifik læring, dels er de det, han kalder for udviklede og bygger op de grundlæggende færdigheder. (citat fra Udsyn i udskolingen)

6 Det narrative og karrierelæring
Dette oplæg tager sit udgangspunkt i færdigheden At fokusere Vide hvem og hvad man skal være opmærksom på og hvorfor Mærke og tjekke, hvad er virkelig vigtigt Men det narrative bruges også til At opdage ”levet liv” – hvad så du?, hvad sagde folk?, hvordan var stemningen? mm. – fortælling om ny viden og til At ordne denne viden. Fortæl om forskellen på…… er det det samme som, eller er det noget helt andet?

7 Narrativ teori – ”forklaringsnøgle for levet liv”
I en narrativ forståelse af mentalt liv, struktureres og organiseres tilværelsen i fortællinger. Det vil sige, at fortællinger er den måde, mennesker ordner og sorterer i de mange begivenheder, de indgår i. Følelser, indtryk, hændelser og beskrivelser tildeles den plads i de helheder, hvori de bedst, det vil sige med størst mulig troværdighed, kan indgå. Citat fra Anette Holmgren, 2008

8 Mening skabes gennem selvfortællinger (identitetskonklusioner) Disse fortællinger er ikke et spejlbillede af livet, de skaber livet. De udgør livets struktur (White 2006) Man opdager bedst denne proces i de situationer, hvor der sker noget uventet eller noget uforståeligt. Man forsøger at placere det uforståelige i en fortælling i sammenhæng med andre begivenheder, således at det giver mening. Vi har brug for andre menneskers spørgsmål for at kunne reflektere over det, vi oplever.

9 En fortælling er hændelser kædet sammen efter et tema over tid!
Værdien: at gøre noget ved det! Lise er skrap/skraphed

10 Narrativ teori handler om at få øje på flere fortællinger
Jo flere selvfortællinger man har om sig selv – hvem man er, og hvad man står for, jo flere handlemuligheder har man. Jo mere indholdsrigt, man kan beskrive sit liv i form af viden og færdigheder, jo flere muligheder for fortolkning af begivenheder i livet har man. I forhold til vejledning – jo flere fortællinger man har, om hvem man er, og hvad der er vigtigt for én – jo mere nuanceret billede af sig selv man har, - jo flere muligheder har man for at vælge studie og senere arbejde og liv. Når det er synligt for mig, hvad jeg kan lide, og hvad der er vigtigt for mig for at trives, så kan jeg bedre vælge ny viden og holde den op mod det, jeg ved. Og træffe de rigtige valg for mig selv! Eksempel: – jeg har en selvfortælling der handler om tålmodighed – så kan jeg måske arbejde med unge, der har det rigtigt svært – men jeg har også masser af utålmodighed eller det man måske hellere kunne kalde lyst til at handle og ændre hurtigt – det taler i den anden retning. Det betyder, at jeg en gang i mellem skal have lov til at arbejde med noget der er let bevægeligt – altså et både og.

11 Hvordan kan disse selvfortællinger blive synlige for os?
Vi fortæller os selv, for os selv! Men med hjælp fra andre kan vi se ting, der ikke før var synlige. Med de rette spørgsmål kan vi få hjælp til at reflektere over vores handlinger og over, hvad der er betydningsfuldt i vores liv. For at kunne stille de rette spørgsmål, skal vi som vejledere vide, hvad vi skal spørge til, og vi skal have en idé om strukturen i menneskers fortællinger. Handlinger der ligger udenfor vores dominerende forståelse ”forsvinder” fra den bevidste hukommelse medmindre andre reagerer på dem. Vi opdager dem kun meget sjældent selv. EKS: Sofie sagde – ”jamen Lise, jeg synes overhovedet ikke at du er skrap – du har altid så meget tålmodighed overfor andre. Jeg lagde mærke til at du gjorde….” Jeg blev helt chokeret, måske var det første gang at nogen sagde, at jeg ikke var skrap. Skabe troværdighed ved at kæde sammen med andre fortællinger. EKS: Tage det til mig, som andet end at Sofie ikke aner, hvad hun taler om .

12 Handlingens og meningens landskab
Ifølge Jerome Bruner – består en fortælling af et dobbelt landskab – et handlingens landskab og et meningens landskab. Meningens landskab består af hele det mentale liv. Meninger, værdier, fortolkninger, intentioner, følelser, håb osv. Handlingens landskab. Alle handlinger gøres med baggrund i noget betydningsfuldt fra meningens landskab. Noget for personen værdifuldt Når værdierne bliver synlige, kan vi bedre navigere efter dem. Fokusere ny viden blandt andet. OSO – når du interesserer dig for at blive skuespiller, har du så en fornemmelse af hvad det er der er vigtigt for dig? Værdierne kan flyttes over på et andet erhverv – det er vigtigt for dig at udfordre dig selv, at ”lege”, at bruge din krop, at stå foran andre og modtage deres reaktion – ok, i hvilket erhverv kan disse værdier også komme i spil?

13 Handlingens og meningens landskab i forhold til vejledning i efterskolen
Jeg er ikke optaget af at spørge eleven, hvad er betydningsfuldt for dig? Derimod er jeg optaget af at se på en handling (et valg) en hændelse, en begivenhed – noget levet liv, og så sammen med eleven tale om, hvad er det mon så, der er vigtigt/betydningsfuldt for dig, siden du gjorde dette/forstod dette? Det særlige ved det narrative er, at der tages udgangspunkt i levet liv. Vi taler om en hændelse/en handling. Værdierne tales frem derfra. Relaterer værdierne til den viden eleven har haft eller lige har fået om uddannelse og arbejdsliv. Det er muligt at bede om flere eksempler fra handlingens landskab, Eksempler fra tidligere, fra nutiden og mulige eksempler i fremtiden. Og det er muligt at inddrage mental refleksion i relation til handlinger og spørge til menneskers intentioner, håb og ønsker, værdier, følelser, viden, erfaringer mm. Karrierelæringsbegreberne er i spil

14 HVAD modellen Udarbejdet af Anette Holmgren, DISPUK
Meningens landskab Et eksempel på ny viden er at tale om den handling det er at træffe et valg. Sammen skabe en fortælling omkring valget – hvad tænkte du, hvad gjorde du mm. Hvad var mon det vigtige, siden du valgte at gøre netop dette? Handlingens landskab

15 Vær opmærksom på at…. Samtaler, der handler om at skabe mening, ikke handler om at få forklaringer eller om at forstå hvorfor, man har draget bestemte konklusioner om sit liv. Det handler altså ikke om at sige, du gør sådan, fordi du er sådan! Inden for den narrative metafor betragtes mennesket som fortolker af sit liv. Det handler om at undersøge og være nysgerrig på de fortællinger, vi har om det, der er betydningsfuldt i vores liv, og som hjælper os til at vælge. Fortolkninger kan ikke forklares men de kan gøres til genstand for udredning. Det er derfor ikke muligt at søge årsagssammenhængende forklaringer på en persons identitetskonklusioner, fordi der kun er fortolkninger.

16 Praksis-forslag At arbejde med valgkompetence – HVAD modellen
At arbejde med, hvad man så i brobygning – HVAD modellen At arbejde med at få tro på, at man kan noget – fortællinger om erfaringer med job og uddannelse OSO – værdier – hvilke andre job kunne mon ”passe” til disse værdier? At arbejde med normer – og det at gøre det synligt, hvad der ”trækker i en” At arbejde med forældres arbejdsliv – hvad er mon vigtigt for dem, siden de…. ? At flette HVAD modellen med UPV – og valg af ungdomsuddannelse. Når du nu er interesseret i netop HTX, hvad er så vigtigt for dig, det personlige, det faglige, det sociale?

17 Fællesskabets betydning i forhold til karrierelæring
Relationernes og kulturens indflydelse på selvfortællingerne og på karrierelæring. Vores kulturelt tilgængelige og relevante fortællinger om det at være menneske og om relationer mellem mennesker, er konstruerede og forhandlet i menneskelige samfund og inden for sociale strukturers og institutioners kontekst. Der knytter sig uundgåeligt en kanonisk dimension til de fortællinger, folk lever efter. White 2006, s 68 Vi bliver medlemmer af diverse grupper – og de præger os og vi præger dem. Jævnfør fællesskabets betydning for vores valg af karriere. VI fødes ind i kulturelt bestemte dominerende forståelser af virkeligheden, som man ikke frit kan fralægge sig. Livet er på den måde i høj grad forudbestemt.

18 Vi lærer at træffe valg og træffer valg med baggrund i sociale fællesskaber. Og fordi vi gør det, kommer vi til at reproducere de normer, der ligger i disse fællesskaber. F.eks. om kønsbestemte typer arbejde. (citat fra Udsyn i Udskolingen) I en vejlednings sammenhæng kan vi arbejde med at hjælpe den unge med at opdage normer og værdier. Når noget bliver synligt for os, kan vi tage stilling til det! Kan vi spørge de unge: Hvilke kulturelle ideer bakker op om din konklusion? De fællesskaber hvor vi vokser op, er med til at danne vores værdier og normer

19 Kritisk blik på karrierelæring
Identitetens etiske substans - Foucault I dagens Danmark er det etisk korrekte at udleve sine potentialer – selvudvikling mm. Det handler om selvet. Det at udnytte de ressourcer man har, ellers er det skammeligt. Det er vigtigt at tænke på sig selv først, og så på andre. Ellers svigter vi vores etiske ansvar for os selv. Foucault argumenterede for, at en persons etiske ansvar, i vesten i vor tid, udleves i menneskers forsøg på at nærme sig mere og mere sandheden omkring, hvem man er. Det er en illusion, at der skulle være en sådan sandhed om en selv. Alle mennesker har en stræben, men i vor tid tager den sit udgangspunkt i, at vi skal gøre det rigtige, og være perfekte.

20 Litteraturliste Udsyn i Udskolingen – Bo Klindt Poulsen, Rie Thomsen, Rita Buhl og Ida Andrén Hagmayer. Udgivet af KL og Danmarks Lærerforeningen Downloades fra vpt.dk/udsyn-i-udskolingen White, Michael: Kort over narrative landskaber. Hans Reitzels forlag 2008 White, Michael: Narrativ teori. Hans Reitzels forlag 2006 Bruner, Jerome: At fortælle historier i juraen, i litteraturen og i livet. Alinea 2004. Holmgren, Anette: Terapifortællinger – Narrativ terapi i praksis. Dansk Psykologisk Forlag 2008.