Evaluering i undervisningen

Præsentationer af emnet: "Evaluering i undervisningen"— Præsentationens transcript:

1 Evaluering i undervisningen
Evaluering er mere kompleks end som så

2 Formål At du bliver i stand til at foretage et reflekteret valg af evalueringsmetode og anvende evaluering som læringsunderstøttende funktion og kan se den store didaktiske sammenhæng mellem læringsmål, læringsaktiviteter og evaluering samt eksamensform

3 Læringsmål Efter denne lektion: Viden
Kender du til flere forskellige former for evaluering og vurdering Kender du til summativ og formativ evaluering Kan du beskrive og forklare, hvorfor du vil evaluere på en bestemt måde Kan du forholde dig til forskellige eksamensprøveformer og reflektere over deres brugbarhed

4 Læringsmål Færdigheder
Kender du og kan anvende flere forskellige former for evaluering Kompetencer Er du i stand til at udvikle din undervisningspraksis på baggrund af forskellige former for evaluering samt indtænke nye og anderledes eksamensformer, som en del af undervisningen og læringensforløbet

5 Indhold Overblik Hvad skal de bruges til? Det levende barometer
Egne erfaringer med evalueringer Hvorfor? Hvad ? Formativ eller summativ Hvordan? Feedback Hvad skal de bruges til? Planlægning af undervisning med evaluering Evalueringsmetoder - gruppearbejde Selvevaluering Hodja fra Pjort Det levende barometer Afslutning – evaluering med Delphi-metoden

6 To didaktiske modeller - overblik

7 De mange spørgsmål Hvad skal evalueringen anvendes til – og af hvem? – Er det blot tidsspilde? Hvad er målet med evaluering i undervisningssammenhænge? – kontrol eller læring? Hvordan evaluerer man som underviser? – Er det blot brug af spørgeskemaer? Hvordan kan jeg som underviser bruge evalueringen konstruktivt og fremadrettet? Hvem bruger egentlig evalueringerne bagefter? – til hvilken nytte? Er succeskriteriet, at alle deltagerne er meget tilfredse? Osv. Som underviser gør vi os mange tanker omkring vores planlægning af undervisningen. Men har vi fokus nok på evalueringsdele? På betydningen af at evaluere / vurdere undervisningen som en del af den didaktiske planlægning. I alle didaktiske planlægningsmodeller indgår evaluering / vurdering som en del af den overordnede planlægning. Forskningen viser at

8 Det levende barometer Hvor meget ved du om evaluering ?

9 Dine erfaringer Hvilke evalueringsmetoder har du oplevet som deltager eller selv anvendt som underviser i undervisningssammenhænge? Hvad gjorde dem til gode eller dårlige?

10 Egne erfaringer - stikord
Metode - Beskrivelse ”God erfaring” - effekt ”Dårlig erfaring” Skema til parrene kan gøre sig notater undervejs ift. hvad kendetegner en god evaluering ud fra egne erfaringer.

11 Evalueringsboomet ”Evalueringsmonsteret kræver mere og mere mad hver dag” (Dahler-Larsen, 2000) Hvor har I stødt på evalueringer?

12 Hvorfor denne evalueringsbølge?
Pædagogisk/didaktisk begrundelse Evaluering handler om, at det hører med til professionel arbejdsmåde at planlægge, gennemføre og evaluere undervisning og deltagernes lærerprocesser. Underviserens kompetence skal omfatte indsigten i sammenhængen mellem pædagogisk grundsyn og de deraf afledte evalueringsmåder / - metoder. 4 gode begrundelser Sociologiske begrundelse: - som underviserstand holde fast i det vi gør? Virker det? Hvordan håndterer vi kravene – opnår vi noget? Sociologi: Videnskaben om social adfærd, sociale grupper, deres strukturer og funktionsmåder, deres udvikling og ændringer. Et samfund der beskrives lige fra det hyper komplekse til læringssamfund til videnssamf. Et samfund hvor alt er til diskussion. Hvor normer og værdier ikke er evigt gyldige. Modstridende eksperter? Tvinges til selv at tage stilling / skabe vores egen identitet. Derfor bliver evaluering ,tillid og refleksion vigtig , for at give modstandskraft til den bestandige forandring. Uddannelsespol: Internationaleundersøgelser Et af verdens dyreste uddannelsessystemer ekstern stiller dette krav om evaluerong/dokumentation Det bløde værdier( Børnenes alsidige personlige kompetencer), Får i undersøgelsen trange kår, En påstand kunne være at via intern evaluering og dokumentation kunne medvirke til at nuancere billedet og omfatte komplesiteten i undervisningen og i elevernes lærerproces. Det er et livsilkår at der er mange der skal have indsigt i skolens indhold og form. Skolen skal have noget klogt at sige og dokumentereudfra uden at gå i forsvars position. Pædagogisk/ didaktisk: At den professionelle lærer planlægger, gennemfører og evaluere undervisningen og de elevernes lærerprocesser. Grundsynet i folkeskoleloven er kritisk humanistisk, hvilket betyder selvstændig tænkning, værende tolkende, kritiske og handlekompetente og dette gøres blandt andet ved Fremme elevernes refleksive kompetencer via evaluering. Skiftet i fokus fra lærerens formidling af stoffet til elevens udbytte af undervisningen. Kostruktivisme at vi selv konstrukturerer vores viden i det sociale samspil . Der handler evaluering i dette perspektiv om process orienteret evaluering hvor vægten lægges på samspil mellem lærer, pædagoger og elever og med henblik på kontinuerlig at udvikle og vurdere undervisningen. Uddannelses politiske og udefra kommende krev om dokumentation. Pisa op til valg kampen!

13 Evaluering/vurdering - en definition
”At evaluere er at værdifastsætte. Vi vurderer og bedømmer på baggrund af mål, kriterier eller normer. Evaluering er en systematisk, tilbageskuende – og fremadskuende – vurdering af processer (output) og effekter (outcome)” Madsen, Claus (2014): ”Involverende læringsevaluering” At evaluere handler – i bred forstand – om at kaste værdidom over et genstandsfelt eller et udkomme f.eks. et ”produkt”, en proces, et resultat, en præstation eller et fremskridt. Begrebet vurdering og evaluering bruges ofte synonymt. Bruger fremover evaluering og vurdering synonymt ud fra definitionerne i en undervisningsmæssig / pædagogisk kontekst. .

14 "Evaluerings-didaktikkens genstandsfelt"
Grundlæggende spørgsmål om evaluering/vurdering Hvorfor - hensigten? Hvad skal vurderes? Hvordan skal der vurderes? Hvornår skal der vurderes? Hvem skal vurdere, og hvem skal vurderes? Hvilken opfølgning? Underviserens overvejelser Som underviser kan et systematisk arbejde med disse spørgsmål kvalificere og begrunde vores valg ift. vurdering. Se i vurdering for læring – Ole hansen og Thomas nordal s- 13

15 Hvorfor vurdere / evaluere?

16 Vurdering - hvorfor? ”Hvis deltagerne lærte alt det, de blev undervist i, ville vi ikke have behov for at vurdere dem. Vi kunne bare udfærdige en liste over det, vi havde undervist i, og være sikre på, at de havde lært det. I dag ved vi, at deltagerne ikke lærer alt det, vi underviser dem i. Der er derfor behov for at tjekke, hvad de har lært undervejs.” ”Vurdering for læring i klasserummet” af Trude Slemmen Wille Frit efter Trude Slemmen Wille

17 Vurdering skal være knyttet til tydelige læringsmål
At få viden om, hvad deltagerne har lært, og hvordan de har lært det: Er de på rette vej? Er der behov for at foretage ændringer? Hvad behøver de hjælp til? Vurdering skal være knyttet til tydelige læringsmål

18 Formativ og summativ evaluering
Formativ evaluering : vi evaluerer undervejs Summativ evaluering : vi evaluerer tilsidst

19 Nyeste forskning – John Hattie
”Hvis man skal øge læringsudbyttet for den enkelte deltager, er det afgørende, at under-visningen varetages af dygtige klasseledere, at der arbejdes med den formative vurdering, feedback, tydelige mål og kriterier for målopnåelse, og at deltagerne kontinuerligt trænes i at kunne vurdere sig selv og hinanden” Hattie 2009 Hattie: Canadisk professor og uddannelsesforsker. – analyser af hvad der virker i undervisningen. Sætter fokus på virkning af vurdering som værktøj til at fremme deltagernes læringsudbytte. (”synlig læring for lærere”) Hans værker er til dato den mest omfangsrige uddannelsesforskning med over 800 metanalyser. Han har gennem de sidste 15 år undersøgt, hvilke faktorer der giver størst effekt i forhold til elevers læringsudbytte i alderen 4-20 år. Han undersøgelse fik følgende resultat – som er beskrevet i citatet ovenfor. Hans bog – ”synlig læring – for lærere” henvender sig til alle undervisere og lærere uanset skoleform, ledere, konsulenter, studerende og andre, som ønsker evidensbaseret svar på , hvordan man kan forbedre læring.

20 ‘Beretning om evaluering og kvalitetsudvikling
Model: som overskrift + effekt på elevernes læring Peer tutoring = elever underviser andre elever, samme alderstrin eller ældre/yngre. Evidens = videnskabelig dokumentation, årsagssammenhænge Model: Hattie fra ‘Beretning om evaluering og kvalitetsudvikling af folkeskolen 2103’, Rådet for evaluering og Kvalitetsudvikling af folkeskolen, Formandsskabet John Hattie (2009) , ‘Den gode time’, Dafolo

21 Den gode vurderingspraksis
Kriterier, der skal være opfyldt, for at den gode evalueringspraksis har en læringsfremmende effekt: Tydelige mål, kriterier og kendetegn Vurdering som en integreret del af undervisningen Dialog og gode spørgsmål Involvering af deltageren i egen læring Aktivering af deltagerne som læringsressourcer for hinanden – vurdering af hinanden God feedback Hattie 2009 Hvis I har lyst, kan I se dette eksempel fra Norge Kriterier: Er beskrivelser af, hvilke krav der er til et specifikt arbejde eller en opgave, og de kan danne grundlag for at vurdere kvaliteten af arbejdet. ”hvad kan deltageren efter endt undervisning” (læringsmål) Kendetegn: Måltaxonomierne – kendetegn på målopnåelse. Hvad kendetegner en kompetence på forskellig niveauer.

22 Hvorfor vurdere? Er en uundværlig del af didaktisk tænkning Et redskab til at udvikle og forbedre praksis med det mål for øje, at læringen bliver størst mulig Undervisningen Evaluering er det mest virknings-fulde ift. at fremme elevernes læring. Hattie 2013 Evaluering /vurdering

23 Evaluering– læring eller kontrol?
”Lærere har brug for information om elevernes udvikling og udfordringer, så de kan justere undervisningen og imødekomme deres behov” Vurdering FOR læring = læring Vurdering AF læring = kontrol GØR BÅDE-OG! Spørge sig selv: Evaluerer man for at kontrollere eller for at fremme læring? Vigtigt at skelne mellem vurdering for læring og vurdering af læring.

24 Spørg jer selv Hvorfor evaluerer I, når I evaluerer?

25 Hvad skal evalueres / vurderes?

26 Hvad skal vurderes? Vurdering af hvad? Deltagernes læringsresultater
Undervisningen Vurdering af hvad? Underviserens ledelse Både på eleverne og på os selv som undervisere / vores undervisning. Et ensidigt fokus på deltageren vil let komme til en konklusion i, at deltagerne selv skal forbedre deres læringsudbytte ved at udvise en bedre arbejdsindsats eller tage et større ansvar for læringen (Hansen og Nordal) Underviseren har den stærkeste indflydelse på deltagernes læring, og en forbedring af deltagernes læringsudbytte vil ofte være afhængig af, at den enkelte underviser videreudvikler sin egen praksis ved at vurdere den kritisk. Deltagernes læringsprocesser

27 Forskellige kilder til afsæt for evalueringen
Enten (lærings)proces eller (lærings)produkt Enten det formative eller det summative fokus Enten kvantitative data eller kvalitative data Evalueringen giver et øjebliksbillede Det er muligt at integrere fokus på de tre par. Kan være både mundtlig og skriftlig

28 Summativ – Formativ Vurderingens formål
Vurderingstyperne kan godt bruges samtidigt. Det gør at vi får mulighed for at analysere, om der er en sammenhæng mellem for eksempel undervisningsprocesser og elevernes læringsudbytte. Vurdering AF læring (summativ evaluering/vurdering) Vurdering FOR læring (formativ evaluering/vurdering)

29 Summativ evaluering Formålet er kontrol – ”Dommer”
Vurderingen sker til slut i et forløb og er bagudrettet. En dokumenterende funktion efter endt undervisningsperiode Bygger ofte på en forståelse af, at læring er en instruktion, og at læring er noget, der kan måles og vejes. Tests, prøver, eksamen eller demonstrationer for at vurdere om en indsats lever op til de krav / mål, der er stillet Opmærksomheden rettes primært mod deltagernes læringsudbytte - produktorienteret Her er tanken, at man kan splitte den viden og færdighed, som deltageren skal tilegne sig op i små bidder, som man så kan måle på. Her er deltageren objekt, og det handler om at kontrollere, fx ved at teste hvor meget en deltager kan. Hvis den summative vurdering bliver ensidigt vægtet, risikerer vi en stærk grad af målstyring og forenkling af udfordringerne i undervisningen. Desuden vil også ensidig summativ vurdering med vægt på resultater af prøver, tests, grad af målopfyldelse og lign. Kunne bidrage til, at det er eleverns læringsudbytte, der er genstand for vurderingen. Konklusionen på vurderingen kan da let drejes i retning af, at det er eleven, som skal ændre sig ved at have en mere rolig adfærd i timerne, udvise en bedre arbejdsindsats, tage et større ansvar, tage mere hensyn til de andre elever, følge bedre med i undervisningen og lignende. Med den slags konklusioner af den summative vurdering fraskriver underviseren sig indirekte ansvaret for deltagernes læringsudbytte. Men når den summative vurdering kombineres med en formativ vurdering knyttet til underviseresn pædagogiske praksis, kan vi i langt højere grad drage konklusioner af vurderingen, som kan føre til både bedre undervisning og mere læring. (fra ”Vurdering for læring” – Ole hansen og Thomas Nordal)

30 Prøver / test OBS Tre forhold, der har betydning for vurderingens kvalitet /pålidelighed: Alle kan præstere godt eller dårligt afhængigt af de spørgsmål, der er brugt Den samme deltager kan præstere forskelligt fra dag til dag afhængig af dagsformen Forskellige undervisere vil give samme ”karakter” for en og samme prøve Når man bruger prøver som vurderingsredskab eller analyserer resultater af en prøve, vil det være vigtigt at reflektere over, hvad prøverne faktisk måler, og hvilke faktorer, der kan spille ind på resultaterne.

31 Formativ vurdering Formålet er læring
At gøre læringen synlig for både lærer og deltager Den vurdering underviseren foretager, mens læreprocessen foregår, som ofte har til formål at tilpasse undervisningen undervejs – er fremadrettet Løbende evaluering med deltagerne Elev – elev, selvvurdering, lærer-elev (gensidig) Spørgsmål, feedback, selvvurdering, ”kammeratvurdering”, brug af vurderings- og refleksionsskema. Fokus på både lærerens undervisning og deltagernes læringsprocesser Vurderingen skal være med til at udvikle tankerne bag undervisningen, afhjælpe fejl, forbedre undervisningen og skabe ideer til bedre måder at gøre tingene på for både underviseren og for den enkelte deltager. Bygger på, at læring er en konstruktion hos den enkelte deltager. Deltagerens handlinger, tanker og ytringer er sammenvævede med det, andre har gjort eller sagt, og her handler læring om at skabe mening. Her anvendes vurdering som støtte for læring, og deltageren er subjekt. Den retter ikke kun fokus mod at mål, hvad deltageren kan, den afspejler også deltagerens tanke- og læringsproces, og til dette anvendes et bredt og nuanceret vælde af vurderingsværktøjer.

32 Hvad bruger I? Kig på jeres første oversigt over de evalueringsfomer og – metoder I anvender og kender til. Er det mest FORMATIVE eller SUMMATIVE? Hvorfor anvender I netop den form for evaluering?

33 Hvordan skal der vurderes / evalueres?

34 Hvordan skal der vurderes?

35 Metoder og - redskaber Samtaler Interview Observation og iagttagelse
Test / prøver Logbøger/læringsbeskrivels er Portfolio Spørgeskema Brugerundersøgelse Cafemetoden Cirkelsamtalen Delfi-metoden Produkter Evalueringsark / samtaleark Video Foto Fokusgruppeinterview Historiefortælling Osv. Inspiration i: ”Evalueringskultur i praksis – tjek på begreber og metoder” – Hanna Mølgaard og Martin Søland Klausen. Stjernen. De hårde og bløde værdier. Tilføj Tegn. Samtalen: Mål/ kompetencer/ Forberedt/Læreren / pædagogen er lyttende /refleksion/ aftaler. Kvalitetstrappen: Mindst to trin lavest tænkelige og mest ambitiøse trin Sæt flere ind. Kan fx bruges i fagteam samarbejdet progression. Observationer og iagttagelse: Pædagogernes tradition for dette. Her bliver tegn væsentlige Hvad iagttager vi på. Det enkelte barn og gruppen. Systematik. Test: dem vi kender alt for godt. Tester det målbare. Logbøger: Holdestyr på hvorhen , hvorfor og hvordan vi sejler. Skrivning som middel til læring og den løbende evaluering af elevens læring. Portfolie : En portefølge er en samling af et repræsentativt udsnit af elevens produkter, udvalgt efter bestemte kriterier. Og desuden indeholder den refleksioner over hvorfor og hvordan den er med. Spørgeskema: Her skal man vær ops på typerne af spørgsmål åbne og lukkede. Kan bruges ved kokret og enkelte ting. Interwiev. På forhånd planlagte spørgsmål. Hvad ,laves som tema spørgsmål med mange opfølgnings dele. Efterfølgende skal der laves en sammenfatning , analyse og en tolkning.

36 Feedback

37 ”Uanset hvilken form for tilbagemelding, vi leverer, så skal vi altid huske på, at når vi beskriver og forholder os til et andet menneske, så træder vi ind over den andens personlige grænse, vi invaderer for en stund et andet menneske. Derfor er en vis omtanke på sin plads, når vi betragter og giver det andet menneske tilbagemelding om vore betragtninger.” Nete Plenge – ”Den konstruktive feedback”

38 Feedback Klassiske typer – som ikke nødvendigvis bidrager til udvikling og læring Gode råd eller løsningsforslag – ”du skal bare arbejde mere med at sætte tydelige mål….” Vurdering eller tilkendegivelse af egen mening – ”det er bedst, at du …..” Opmuntring af personen – ”Det skal nok komme, så gå du bare videre” Komme med forklaringer – ”Det er nok, fordi du ikke er kommet helt i gang endnu” Kritik eller belæring af personen – ”Nu må du også holde op med at stille så store krav til dig selv” Fortælle om, hvad man selv kender til det – ”Ja, det kender jeg godt” Rose personen – ”Hvor er det godt, at du holder fokus på det at sætte mål” Sådan feedback kan være gavnlige eller passende i mange af dagligdagens samtaler, men som underviser må man være opmærksom på, at de ikke nødvendigvis bidrager til at udvikle og skabe læring

39 Prøv det selv – tal med din sidemand
Kig på dagens læringsmål ( Feed-up) Hvordan vil I med egne ord formulere målene for i dag? Hvor er du nu ? ( Feedback) Hvad ved du , som du ikke vidste før? Hvor på LHR-taksonomi er du nu? Hvad skal der til for at du kommer endnu et skridt op af taksonomien? Hvad kan du selv gøre i undervisningen? Hvad kan du gøre efter denne undervisning?

40 Feedback som pædagogisk redskab
”Feedback som er støttende, specifik, fremadrettet og som præsenteres for deltageren, mens deltageren arbejder aktivt, har stor virkning på deltagerens læring.” Hattie 2009 Feedback er det mest effektive og virkningsfulde tilbagemelding ift. at fremme deltagernes læring.

41 Hatties model De tre første niveauer er de mest effektive

42 Det personlige feedbackniveau
Ros? Ros? Ros? Denne form for feedback er stort set altid til stede. Har ikke den samme effekt – er ifølge Hattie stort set ubrugelig og nogle gange faktisk ødelæggende – man opnår det modsatte af hvad man troede (skamrose – underkende) Den mindst effektive form for feedback er ros, som flytter deltagernes opmærksomhed væk fra opgaven og over på personen selv, fordi informationerne ikke har nogen værdi i forhold til præstationer eller læring. Når denne form for feedback er relateret til eller kombineret med feedback på opgave, proces eller selvregulering, er der ifølge Hattie en bedre, men stadig meget begrænset effekt. Hattie anerkende, at mange godt kan lide at få feedback på det personlige plan – særlig positiv ros- men at det sjældent har nogen effekt i forhold til præstationer og læring Ros?

43 Hvornår give feedback? Når deltagerne arbejder med en opgave ‘Hvad er det næste, du skal gøre?’, ‘Hvordan synes du, det går?’ Når deltagerne er færdige med en opgave ‘Du har fået det med, vi blev enige om’, ‘Her kunne du måske arbejde lidt mere med ……’ Når eleverne har afleveret en opgave, som er grundlag for en opsummerende vurdering for en periode (gruppeopgaverne, undervisningsopgaverne og afsluttende opgave /fremlæggelser) Skriftlige tilbagemeldinger, som kan suppleres med mundtlige kommentarer, der knyttes an til mål, kriterier og kendetegn

44 Vurderings- krydset Den skriftlige feedback fra underviseren på drejebog og overordnet undervisningsplan.

45 Dialog

46 Hvordan giver I feedback?
Hvordan anvender I feedback i det daglige? Hvad giver I oftest feedback på ( produkt-proces – selvregulering – det personlige) Hvis du skulle udvikle din feedback , hvad kunne du så gøre anderledes?

47 Hvornår skal der evalueres / vurderes?

48 Evaluering - hvornår? Tilbagemeldingstidspunkter Løbende Midtvejs Slut
Slutevaluering - Det lange tidsspænd: Vurderinger som afslutter et forløb, en periode, et år eller et kursus. Her er formålet at følge gruppens og den enkelte deltagers præstation og udvikling over tid. Hermed gives mulighed for at lave justeringer ift. undervisningen fremover for gruppen, eller til næste gennemførte undervisningsforløb Midtvejsevaluering – det mellemlange tidsspænd: Handler om at justere niveauet og oplæggene undervejs og om at få deltagene involveret i vurderingen. Her er det vigtigt at både deltager og underviser giver tilbagemeldinger. Løbende evaluering – det korte tidsspænd: Vurderinger som gives dag for dag og time for time. Den professionelle underviser vurderer kontinuerligt om gruppen / klassen og de enkelte deltagere forstår og flølger med, for at kunne tilpasse undervisningen, når det er nødvendigt. Både underviser og deltager får mulighed for at justere undervejs. Det hanler om at have en plan, men at være klar til at ænder den, hvis det behøves. Ved at man stiller spørgsmål undervejs, fremmes deltagernes refleksion og retning i arbejdet.

49 Beviser for / tegn på læring
Vigtigt at vælge vurderingsmetoder i lyset af lærings-målene Observation Beviserne indsamles over tid Observation - underviserens Færdigheder Samarbejde med andre Mundtlige Dialog: Samtaler (grupper, individuelt) Dialog med medelever (elev-elev) Elevarbejde: Produkter Test Skriftlige opgaver Qviz Projektarbejde Osv Dialog Elevarbejde

50 Tegn på læring kan vises i dialog og samtale, hvor læreren kan lytte sig til, hvor eleverne befinder sig i deres læring. kan vises i udførte færdigheder, hvor læreren gennem direkte observation kan iagttage de færdigheder, eleverne kan demonstrere i praksis. i form af produkter eleverne kan skabe, hvor læreren/eleverne kan analysere produkterne som tegn på, hvad eleverne har lært.

51 Hvem skal evalueres/vurderes og af hvem?

52 Evaluering – hvem skal evalueres og af hvem?
Officiel – institutionel vurdering Deltagerne Underviseren Medkursister / - deltagere Selvevaluering

53 Hvilken opfølgning?

54 Hvad skal evalueringen/vurderingen bruges til?
Fra ”Vurdering for læring” af Ole Hansen og Thomas Nordahl. Når vurderingen har til hensigt at bidrage til øget læringsudbytte, bør der foregå en ændring eller videreudvikling af forhold eller faktorer knyttet til undervisning, læringsmiljø eller deltagernes arbejdsindsats. En konsekvens af vurderingsarbejdet vil derfor være, at underviseren videreudvikler sin egen pædagogiske praksis. For at kunne videreudvikle sin egen praksis, så deltagernes læringsudbytte øges, vil underviserens forståelse af deltageren og deltagerens tænkning i læreprocessen være central. Endvidere vil underviseren skulle se kritisk på sig selv og sin egen praksis, forstået som både det at kommunikere og det at handle på baggrund af vurderingsinformationen, og desuden basere sine valg og justeringer på et forskningsbaseret grundlag.

55 Undervisnings-planlægning
Så vender vi tilbage til udgangspunktet. Det kræver at man som underviser forholder sig til evalueringsdelen som en del af undervisningsplanlægningen, som foregår inden gennemførslen af undervisningen. At man kvalificeret og reflekteret forholder sig til evalueringsaspektet som en del af den didaktiske planlægning.

56 Evalueringsdidaktisk kompetence
Handler om som underviser at kunne: vælge begrunde gennemføre forholde sig kritisk analyserende til, om den anvendte evalueringsmåde er hensigtsmæssig Evaluering er fokus på et særligt område, som man giver ekstra opmærksomhed, man kan ikke fokusere på ALT

57 Kompendium med evalueringsmetoder
Proces1 Gennemgå kompendiet Overvej hvilke evalueringsmetoder, der er anvendelige til hvad og hvornår? Hvilke krav stiller metoden til deltagerne / underviseren? Overvej også hvilke metoder du kunne tænke dig at anvende i din praksis? Hvorfor er det netop de metoder, du vælger? Brug skemaet vist på følgende dias i jeres arbejde Succeskriteriet er ikke nødvendigvis, at I når alle metoder igennem. I vælger de metoder, som I finder interessante / I er nysgerrige efter at dykke ned i / er ukendte for jer / eller andet.

58 Hvorfor arbejde med selvevaluering som underviser?
Læring og udvikling Have fokus på egne stærke og svage sider Få fokus på evt. blinde pletter At vælge sig udviklingspunkt for en periode At finde ud af, hvor du har brug for hjælp / sparring / mere viden

59 praksis og konstruktion af didaktisk teori ”Her og nu”-undervisning
Praksis- eller kompetencetrekanten – underviserens professionalitet frit efter Løvlie og Dale Refleksion over praksis og konstruktion af didaktisk teori VÆRDIER P - 3 P - 2 Planlægning af undervisning BEGRUNDELSE ”Her og nu”-undervisning underviser – ’elev’ Underviseren må hele tiden vurdere egen praksis. Greb jeg det rigtigt an? Havde jeg deltagerne med? Kunne jeg have gjort det anderledes? Vigtigt at arbejde med de 3 niveauer – som lærer skal man kunne arbejde på alle 3 niveauer – en del af ens professionalitet. P1 er handlingsniveauet P2 og P3 er begrundelsesniveauer Hvad kræves der af en underviser i forhold til at kunne skabe mulighed for at deltagerne lære noget? Hvad skal han / hun kunne? Skal både kunne gennemføre undervisning Skal kunne planlægge undervisningen Skal kunne reflektere over sin undervisning – hvorfor virker noget og andet ikke?, hvad kan jeg evt. med fordel ændre /justere?, hvor skal fokus i min undervisning være? Hvordan sikrer jeg mig at deltagerne faktisk lærer det de skal? Osv. 3 niveauer: ” – ”Her og nu undervisningspraksis (konkret undervisning , gennemførslen) Planlægning af undervisning – undervisningsplanlægning: indhold, form, metoder, mål mm. – begrundelse Refleksion : refleksioner over gennemført undervisning, kobling af teori og praksis, justere og forbedre er sigtet - værdier P - 1 HANDLING

60 ”Analyse af egen praksis”
Find dokumentet på Black Board, og revidér det evt. efter eget behov. Hvad kan og vil du bruge det til, hvornår? Planlæg, hvordan du konkret vil bruge det. Pl Præsentation af en måde at selvevaluere på. Inspireret af Lene Heckman ”Den gode vurderingspraksis” En måde at undersøge og analysere egen praksis. I første kolonne skal du give dig selv stjerne fra 1-5, hvor 5 er bedst. I næste kolonne skal du skrive, hvilke tegn der er på god praksis i egne timer, og til sidst skal du udvælge de områder, der kan forbedres og ønskes udviklet. Dette værktøj kan du bruge alene eller med evt. samarbejdspartnere

61 ”Vi kan ikke altid gøre alting rigtigt, men vi bør altid vide, hvorfor vi gør, som vi gør”
Elsebeth Trampe Madsen – ”Sikker vej til læring” Vigtigt at kunne sætte sig i deltagernes sted i hele processen – både når du tilrettelægger, og når du gennemfører undervisning. Vigtigt at forestille sig deltagernes behov.

62 Det levende barometer Hvad ved du nu?

63 Læs mere http://www.dafolo.dk/Om-bogen.5388.aspx
Gratis adgang til 26 vurderingsværktøjer/-metoder og dokumentet ”Analyse af egen praksis”