Uddannelses- og teknologiudfordringer – i sundhedsuddannelserne

Præsentationer af emnet: "Uddannelses- og teknologiudfordringer – i sundhedsuddannelserne"— Præsentationens transcript:

1 Uddannelses- og teknologiudfordringer – i sundhedsuddannelserne

2 Uddannelsesdesign Uddannelse skal sikre tradition – overførsel af erfaring Uddannelses skal fremtidssikre – fremtidssikres Uddannelse skal skabe den generelt anerkendte og være specifik Uddannelse skal sikre kompetence i begrebets ”gamle” og ”nye” betydning

3 Centrale pointer fra udspil og rapporter
Den høje professionsfaglighed skal i centrum og fortsat styrkes. Herudover skal de sundhedsprofessionelle i endnu højere grad kunne: Samarbejde tværprofessionelt Forstå og tilpasse sundhedstilbud til den enkelte patients/borgers sundhedssituation Integrere brug af velfærdsteknologi Basere den sundhedsprofessionelle praksis på evidens Sammenhængen mellem disse

4 Teknologidimensionen
Teknologi er for velfærdsprofessionelle lig med digital teknologi Teknologi kan defineres på mange forskellige måder: ”et middel mennesket anvender til at skabe, genskabe og udvikle sine livsbetingelser, såvel materielle som ikke- materielle” ”En materialitet, der er designet med det formål at anvende i og påvirke praksis. Når teknologi anvendes i praksis, får den nye situerede betydninger”

5 Teknologisk literacy Teknologifærdigheder – teknologiforståelse Relationel forståelse

6 Velfærdsteknologi - “Ved velfærdsteknologi forstås teknologiske løsninger, der bidrager til at bevare eller udvikle velfærdsydelser” Fra løsning på velfærdsstatens udfordringer – demografi, konkurrence, bedre og billigere – til en ”nomalisering”

7 Dobbelt fokus Velfærdsteknologi kan være såvel dedikerede hjælpemidler som forbrugsgoder, boligindretningsløsninger, undervisningsredskaber, arbejdsredskaber mv., og har typisk et dobbelt fokus.. Velfærdsteknologiske løsninger har både et individuelt og et samfundsmæssigt perspektiv.” (Socialstyrelsen, 2013)

8 Hvad er det sundhedsfaglige blik?
Det er et blik for, at borgerens livsverden er centralt i det sundhedsprofessionelle arbejde. – En udvidet forståelse, hvor det ikke ses den enkeltstående relation mellem den sundhedsprofessionelle og borgeren/patienten. Men som samspillet mellem organiseringer, indsatser og engagementer, der skaber betingelserne for brugerens liv.

9 Kompleksitet Denne indsats kan derfor ikke ses som en simpel årsags – virkningskæde, men må ses i forhold til, hvordan netop denne indsats samvirker med andre betydningsfulde forhold i brugerens liv. Den sundhedsfaglige professionalitet ligger i også det udvidede blik i forhold til denne kompleksitet

10 Den sundhedsfaglige professionalitet
Dette projekt udspilles i dilemmaet mellem samfundets opfattelse af det ”gode liv” og den enkeltes egne forestillinger Den sundhedsprofessionelle optræder derfor som samfundets stedfortræder, den enkeltes forhandler med samfundet og sig selv – hvor den professionelles empati og kompetence til at skabe meningsfyldte horisonter skal spille sammen – det kræver en rytmisk sans, en særlig viden Health Literacy – Borgeren som subjekt i egen behandling, borgeren som tvangssubjekt Læreprocessen som svar – og udfordring Udspilles på en kampplads, der afgrænses af velfærdsstat nostalgikere og NPM-optimister

11 Redskaber/hjælpemidler
Teknologi i det perspektiv Systemer Borger/patient Myndighed Redskaber/hjælpemidler

12 Et eksempel Træning som medicin

13 “Træning som medicin” Rehabilitering, “træning som medicin”, forebyggende/vedligeholdende træning spiller en voksende rolle i moderne velfærd, men begrænses på den ene side af de store omkostninger til fagprofessionelle ifm. træningen, Og på den anden side af vanskeligheder ved at gennemføre specialiseret træning i det rette omfang og kvalitet, især når borgerne træner på egen hånd. Så hvordan får vi den viden til at blive til praksis

14 ”hjemmearbejde” Behandlerne forsøger at uddelegere så meget træning som muligt til borgerne som “hjemmearbejde”, men vurderer selv at mindre end 20% af det ordinerede hjemmearbejde gennemføres Hvorfor, det er der selvfølgelig mange forklaringer på, men.. Især fastholdelse i den vedligeholdende træning er vanskelig, nok forhindrer den tilbagefald, men volder borgerne problemer. Det fører til tilbagefald, genindlæggelser og videre til gen- genoptræning med gentagne udgifter.

15 For bredspektret? En afgørende udfordring er her at kunne tilbyde træning og støtte til træning, som tager udgangspunkt i den enkeltes særlige profil. Standardiserede tilbud rammer sjældent rigtigt, idet den enkeltes opfattelsen af træning er betinget af en række forskellige forhold ”Standardborgeren” findes ikke – men vi må finde operationelle modeller

16 Forskelligheder Det kan være opfattelse af egen krop, relation til behandlersystemet, hvorvidt han eller hun er individ eller gruppeorienteret. Hvis der i tilrettelæggelsen af træningen ikke tages højde for sådanne faktorer vil det netop medføre, at træningen ikke stilladseres på en hensigtsmæssig måde.

17 Samtale er en god idé, men..
En afdækning af dette gennem almindelig behandlersamtale vil være tidsmæssigt krævende, og samtidig betinget af, at behandleren har kompetencer i forhold til at forstå patientens særlige profil.

18 Støtte En støtte vil her være, at der var adgang til en profil som patienten selv kunne lave fx i forbindelse med ventetiden.

19 Proces Indskrivning – udfyldning af profil Profil genereres til behandler Profilen består dels af et numerisk diagram – dels af en personprofil Tilgang fx fra iPad eller PC

20 Fem Dimensioner Moderne Traditionel Digital Analog Social Individ
Performance Relationsorienteret ”Kropsbevidst” som subjekt ”Kroppen som objekt

21 Eksempler på Profiler (Jonas 43)
Den her patient vil med fordel kunne tilbydes en sensorbaseret device, der løbende giver ham eller hende feedback i forhold til træningen

22 Genererer Profiler (Dorthe 69)
Her er en patient som har behov for hyppig feedback gennem personlige møder med behand- leren– eller i fx i en lokalnetværksgruppe

23 Her kombineres ”Hverdagsteknologi” - tilgængelig
Håndterbar praksisændring – kan indgå – kontekstuel kompetence Fokus på både performance og individualiserede tilbud –udvidet forståelse af borgeren

24 De studerendes/elevernes læring
Færdigheder, viden og holdning (ikke omvendt) Forholdet mellem intervention og forløb Forståelse af patienten Teknologiforståelse Forståelse af klinisk praksis Forståelse af tværfaglighed/tværprofessionalitet

25 Kilder Eksemplet – Bøg, K. H., Helms, N. H., Kjær, P., & Møller, H. R. (2012). InSpiRe - Intelligent Spine Rehabilitation. Majgaard, G., Ann Karin, P., & Hanne, K. (2012). Velfærdsteknologi i et samfundsmæssigt perspektiv. In Teknologi mennesker faglighed: muligheder og udfordringer i løsning af velfærdsteknologiopgaver. Eriksen K.K, Hansbøl M., Helms, N.H., Vestbo, M. (red.). Velfærd, teknologi og læring –i et professionsperspektiv. Sorø: UCSJ Forlag,

26 Niels Henrik Helms www. vidensemergens. dk nhh@vidensemergens
Niels Henrik Helms