Implementering LP og PALS Erfaringsopsamling den 3. juni 2010 Birgit Ryberg.

Præsentationer af emnet: "Implementering LP og PALS Erfaringsopsamling den 3. juni 2010 Birgit Ryberg."— Præsentationens transcript:

1 Implementering LP og PALS Erfaringsopsamling den 3. juni 2010 Birgit Ryberg

2 Erfaringsopsamling Det er ikke modellernes funktionelle aspekter eller effekter der er fokus for erfaringsopsamlingen Det er implementeringen af et koncept - dvs. de betingelser der giver LP og PALS mulighed for at folde sig ud i praksis.

3 Iagttagelser i processen Hvad kan iagttages som medvirker til at folde LP og Pals modellerne ud på skolen? Hvilke udfordringer stiller implementeringen til ledelse? Hvilke potentialer og barrierer kan registreres?

4 Tilslutning til konceptet Konceptet er INITIERET af forvaltningen i den hensigt at ”knække kurven” konceptet er VALGT af skolerne og har fået tilslutning fra medarbejderne (høringer/kontrakter)

5 Oplevelse af relevans Skoleniveauet giver udtryk for at udviklingsmodellerne (især Pals) SVARER på konkrete problemstillinger, som var defineret på skolerne forud for projektet (LP udfordrer undervisningen). Det nye ved koncepterne er at de tilbyder en højere grad af systematik og skaber et fælles sprog på skolen.

6 Udfordringer for ledelsen At få konceptet bragt ind af døren i skolen At folde konceptet ud og få det til at fungere ”skynde sig langsomt og blive ved og ved” At få konceptet integreret i hverdagen – på sigt at lade implementeringen skifte fra at være en oplæringslæringsmodel til at blive en indvendiggjort praksis

7 Særlige udfordringer til PALS ledelse I: Introducere modellens formelle organisering Samspil med PALSvejledere – som er en væsentlig ressource i udfoldelsen af PALS Håndtere gråzoner i rollevaretagelsen

8 Særlige udfordringer til PALS ledelse II PALS tilbyder et koncept der er velstruktureret og nuanceret, det stiller krav til ledelse i forhold til at definere egen ledelsesopgave - ellers risikerer ledelsen at få en eminencelignende placering i projektet.

9 Særlige udfordringer til LP ledelse I at involvere sig direkte i udviklingsarbejdet, en anledning til pædagogisk ledelse at blive ”klædt på” til ledelse af udviklingsprocesser (snyde sig med på møderne) at tydeliggøre organisering og rammesætning, skabe klarhed om arbejdsfunktioner og samarbejdsfora: hvem der gør hvad, hvornår

10 Særlige udfordringer til LP ledelse II LP tilbyder en systematik til at analysere og reflektere det pædagogiske arbejde. Organiseringen af implementering er i vid udstrækning overladt til skolerne og det stiller store krav til ledelse.

11 Samspillet mellem niveauerne Samspillet mellem forvaltningsniveau, skoleniveau og PPR opleves som afgørende for implementeringen opbakning fra PPR gennem Palsvejleder og LP-koordinator ressourcer til kompetence-udvikling og fritagelse fra andre udviklingsinitiativer

12 Koordinatorer og nøglepersoner Koordinatorer får en stærk position i implementeringen – må vælges med omhu (handlekraft, styring, relationer…) Koordinatorer pendler mellem den særligt informerede kollega – og den særligt engagerede repræsentant for projektet. ”Ingen har skrevet håndbogen for koordinatorer” – hvad skulle der stå i den?

13 Dilemmaer og vanskeligheder i processen Koncepterne ligner noget man på skolen kan i forvejen, kunsten bliver at trække det særlige frem Hvor er forskellen på det lærerne allerede gør? - systematik, kontinuitet, refleksion og disciplin over for koncepter?

14 Loyalitetskonflikter at være tro mod modellerne/kontrakterne at være lydhør over for det gode argument i praksis – anerkende lærerens viden En vej er at involvere sig - få legitimitet og argumenter til at vægte metoden at gå med i processen, høre kritikken at turde tro på projektet og turde gå foran

15 Legitimitet Koordinatorer - nøglepersoners rolle kan være skrøbelig, da de alene har deres koordinerende funktion og kollegiale legitimitet at læne sig op af Reelt varetager de opgaver der rækker ud over at koordinere (lede kollegers læreprocesser, få følgeskab til projektet…) Dette udfordrer ledelse og nøglepersoner.

16 læringsperspektivet Ikke kun at få konceptet ind af døren til skolen, men at åbne døren for læring Hvis det ikke skal ende som endnu en introduktion, endnu et projekt…, så skal det integreres i hverdagen

17 Tørsvømning? Tilsyneladende er der en problematik der går igen i oplæringen – metoderne er ret traditionelle Det kan være velbegrundet i modellerne, men det står i modsætning til andre læringsforståelser og det udfordrer ledelse og koordinatorer

18 Spørgsmål til drøftelse Hvilke tre udfordringer er især påtrængende der hvor du står lige nu? Hvad er det også vigtigt at have øje for?

19 PALS tegn på implementering Lærerne oplever mere ro i undervisningen, og undervisningen starter næsten lige efter frikvarteret. Kommunikationen mellem elever, lærere og ledelse er af en mere anerkendende karakter. Lærerne på ÅR-2-skolen benytter forskellige PALS- redskaber: ”Timeout” når en konflikt er under udvikling, og det røde HJÆLP-kort ved tilspidsede situationer. Efterhånden udvikles et fælles fagsprog blandt medarbejderne, men det er udfordrende for en År-1- lærer at arbejde med de nye termer

20 Pals tegn på implementering Udlevering af PALS-kort er med til ændre focus fra konflikthåndtering til konfliktforebyggelse, hvilket lærerne især på År-2-skolen er optaget af. ”Med PALS er det lettere at være leder, for der kommer færre elever på kontoret”. Skoleledelsen ser forholdsvis hurtigt et resultat af en anden konflikthåndtering på skolen.

21 LP tegn på implementering Der har udviklet sig en fælles platform, en måde at drøfte pædagogiske problemstillinger på, som synes mere målrettet og effektiv > der er fokus på forhold og faktorer, som man som skole og lærere har mulighed for at ændre på ’Vi har fået et fælles sprog’… Organiseringen og strukturen af teammøder er blevet mere tydelig > oplever en afklaring og accept af både indhold og form på møderne, jf. analysemodellen og tovholdernes ansvar for mødeledelse.

22 LP tegn på implementering Det kollegiale samarbejde er blevet styrket > arbejdet i vertikale grupper har muliggjort samarbejde med kolleger fra andre faggrupper og trin Lærernes elevbeskrivelser ser anderledes ud når de præsenteres og fremlægges på f.eks. møder i specialcentret > lærerne har hentet inspiration i analysemodellen, hvilket gør elevbeskrivelserne åbne og fremadrettede.