Flemming Smedegaard Velkommen til specialeinformationsmøde International Virksomhedskommunikation 2. oktober 2015.

Præsentationer af emnet: "Flemming Smedegaard Velkommen til specialeinformationsmøde International Virksomhedskommunikation 2. oktober 2015."— Præsentationens transcript:

1 Flemming Smedegaard Velkommen til specialeinformationsmøde International Virksomhedskommunikation 2. oktober 2015

2 Flemming Smedegaard Dagsorden 1.Tidsplan 2.Muligheder for undtagelser fra tidsplan 3.Studieordningens bestemmelser for specialeskrivning 4.Valg af specialeemne 5.Ønske af specialevejleder 6.Specialevejledning 7.Specialekontrakt, projektbeskrivelse og vejledningsplan 8.Nogle ord om videnskabsteori 9.Specielt om empiriske specialer 10.Den vanskelige problemformuleringsproces 11.Specialet som genre/ de akademiske krav 12.Servicetilbud til specialestuderende 13.Specialeafslutningen 14.Spørgsmål og afrunding

3 Tidsplan 2. oktober 2015:Specialeinformationsmøde kl. 9.15 – 11.00 15. november 2015:Aflevering af tilmeldingsblanket med angivelse af emne og ønske til to mulige vejledere 18. december 2015:Specialeworkshop kl. 9.15 – 12.00 med hjælp til projektbeskrivelse 18. december 2015 kl. 12:Sidste frist for aflevering af praktikrapporter 4. januar 2016 kl. 12:Sidste frist for aflevering af valgfagsopgaver på IVK-valgfag samt selvstuderede valgfag 15. januar 2016 kl. 12:Sidste frist for aflevering af specialekontrakter med projektbeskrivelse og vejledningsplan Flemming Smedegaard

4 Tidsplan 1. juni 2016 kl. 12:Sidste frist for aflevering af specialer. Ultimo juni:Specialeforsvar Fredag 1. juli 2016:Kandidatafslutning Hvis specialet ikke afleveres rettidigt, registreres et 1. forsøg. Der skal indgås kontrakt om et 2. gangs forsøg, hvortil der gives 3 måneder. Der skal ved 2. gangs forsøg ændres på problemformuleringen, således at der lægges 3 måneders ekstra arbejde til. Hvis 2. gangs forsøget ikke afleveres rettidigt, registreres et 2. forsøg. Der skal indgås kontrakt om et 3 gangs forsøg, hvortil der gives 3 måneder. Der skal ved 3. gangs forsøg igen ændres på problemformuleringen, således at der lægges yderligere 3 måneders ekstra arbejde til. Flemming Smedegaard

5 Muligheder for undtagelser fra tidsplan Hvis du er bagud med fag, så du kan opfylde 30 ECTS tilmeldings- kravet for forårssemestret uden at skulle tilmelde dig specialet. Der kan søges dispensation fra tilmeldingskravet pga. barsel, langvarig sygdom e.l. Der kan søges forlængelse af afleveringsfristen pga. usædvanlige forhold (sygdom hos en selv eller nærmeste familie e.l.). Usæd- vanlige forhold skal altid dokumenteres. Tidspres, problemer med dataindsamling, samarbejdsproblemer med ekstern partner etc. er ikke et ekstraordinært eller usædvanligt forhold. Flemming Smedegaard

6 Studieordningens specialekrav (1) Målbeskrivelse Følgende vidensmål gælder for kandidatspecialet: –Den studerende skal demonstrere indsigt i den relevante forskningslitteratur på internationalt niveau inden for det udvalgte emne. Følgende færdighedsmål gælder for kandidatspecialet: Den studerende skal: –kunne afgrænse og definere et emne inden for virksomhedskommuni- kationsfaget –kunne udvælge, indsamle, analysere og vurdere relevante data på et solidt videnskabeligt niveau –kunne udvælge, anvende, diskutere og vurdere den for emnet relevante internationale forskningslitteratur –kunne diskutere komplekse videnskabelige problemstillinger inden for faget og kunne belyse disse i et videnskabsteoretisk perspektiv

7 Studieordningens specialekrav (2) –analysere det valgte emne på grundlag af solid anvendelse af relevante videnskabelige teorier og metoder –kritisk kunne vurdere konklusioner samt anvendeligheden af den viden, som analysen har genereret –skriftligt og mundtligt kunne formulere sig i et nuanceret, korrekt og flydende akademisk sprog Følgende kompetencemål gælder for kandidatspecialet: –Den studerende skal selvstændigt kunne vælge, afgrænse og behandle en faglig problemstilling inden for uddannelsens fagområde samt skriftligt og mundtligt kunne præsentere resultatet af sit arbejde på en måde, der demonstrerer solid beherskelse af den akademiske formidlingsform, herunder krav til struktur, argumentation, begrebsbrug og dokumentation. –Den studerende skal samtidig kunne lægge op til en kritisk og reflekteret faglig dialog om eget arbejde samt kunne indgå i denne. Flemming Smedegaard

8 Studieordningens specialekrav (3) Arbejdsform Den studerende vælger selv emne for specialet, der udarbejdes under individuel vejledning af en vejleder blandt uddannelsens videnskabelige personale. Emnets afgrænsning og problemformulering aftales mellem de studerende og vejlederen. Regler for tidsfrister, indgåelse af specialekontrakt mv. fremgår af fællesbestemmelserne for Det Humanistiske Fakultet. Bedømmelseskriterier Under hensyntagen til karakterbekendtgørelsen, eksamensformen og niveauet på kandidatuddannelsens 4. semester lægges der vægt på, i hvilken grad den studerendes præstation lever op til ovennævnte målbeskrivelse. Der lægges i bedømmelsen endvidere vægt på, i hvilken grad den studerende behersker de generelle kompetencer, der er beskrevet i § 2. Flemming Smedegaard

9 Studieordningens specialekrav (4) Eksamensbestemmelser Prøveform: Kandidatspeciale med mundtligt forsvar Det skriftlige speciale: Omfang: 60 - 80 sider pr. studerende a 2400 anslag. Resumé: 2 – 3 sider. Bidrag fra flere studerende: Op til 3 studerende kan bidrage til en besvarelse. Det skal nøje fremgå af besvarelsen, hvem der er ansvarlig for hvilke dele af specialet. Sprog: Valgfrit efter aftale med vejlederen. Er specialet forfattet på dansk, skal resumeet være på engelsk eller et andet fremmedsprog efter aftale med vejlederen. Er specialet affattet på et fremmed- sprog, skal resumeet være på dansk.

10 Flemming Smedegaard Studieordningens specialekrav (5) Det mundtlige forsvar: Varighed: 60 minutters individuel eksamination. Form: Den studerende indleder forsvaret med et indlæg af maks. 15 minutters varighed efterfulgt af en faglig dialog mellem eksaminator, censor og den studerende. Sprog: Samme sprog som det skriftlige speciale. Censur: Ekstern Bedømmelse: 7-trinsskalaen. Der gives efter det mundtlige forsvar en samlet karakter ud fra et helhedsindtryk. Vægtning: 30 ECTS

11 Flemming Smedegaard De generelle kompetencekrav (1) Den studerende skal 1.kunne afgrænse og definere et fagligt problem på et højt viden- skabeligt niveau 2.udtømmende kunne undersøge, analysere og løse faglige problemer ved hjælp af relevante faglige teorier og metoder samt inddrage aktuel international forskning 3.kunne systematisere kompleks viden og data samt kritisk udvælge og prioritere forhold, der er væsentlige for emnet 4.kritisk kunne mestre fagets forskellige teorier og metoder 5.have en præcis og konsekvent begrebsanvendelse 6.kunne argumentere på et videnskabeligt niveau 7.kunne igangsætte og gennemføre en faglig dialog 8.kunne fokusere og skabe sammenhæng i løsningen af opgaver

12 Flemming Smedegaard De generelle kompetencekrav (2) 9. tage kritisk stilling til benyttede kilder og dokumentere disse ved hjælp af referencer, noter og bibliografi 10.kunne formulere sig skriftligt og mundtligt – emneorienteret, præcist og korrekt 11.formidle forskningsbaseret viden og diskutere komplekse videnskabelige problemstillinger, således at det bliver relevant og forståeligt for forskellige målgrupper 12.kunne styre arbejds- og udviklingssituationer, der er komplekse og forudsætter nye løsningsmodeller samt kunne indgå i et samarbejde, herunder at kunne give og modtage konstruktiv kritik 13.kunne arbejde selvstændigt, disciplineret, struktureret og målrettet, herunder også kunne overholde deadlines og formalia 14.anvende IT som et redskab i forbindelse med såvel informations-søgning som mundtlig og skriftlig formidling 15.kunne forstå og anvende faglige tekster på engelsk og på de skandinaviske sprog.

13 Flemming Smedegaard Karakterskalaen (1) 12 gives for den fremragende præstation, der demonstrerer udtømmende opfyldelse af målene med ingen eller få uvæsentlige mangler. 10 gives for den fortrinlige præstation, der demonstrerer omfattende opfyldelse af målene med nogle mindre væsentlige mangler. 7 gives for den gode præstation, der demonstrerer opfyl- delse af målene med en del mangler.

14 Flemming Smedegaard Karakterskala (2) 4 gives for den jævne præstation, der demonstrerer en mindre grad af opfyldelse af målene med adskillige væsentlige mangler. 02 gives for den tilstrækkelige præstation, der demonstrerer den minimalt acceptable grad af opfyldelse af målene. 00 gives for den utilstrækkelige præstation,der ikke demonstrerer en acceptabel grad af opfyldelse af målene. -3 gives for den helt uacceptable præstation.

15 Flemming Smedegaard Valg af specialeemne (1) Et speciale er en undersøgelse af et fagligt problem ved hjælp af relevante teorier og metoder fra faget. De to mest afgørende punkter for et godt speciale: –Du demonstrerer at beherske den akademiske arbejdsform. –Du udvikler/løser noget, der er fagligt interessant. Skal begge disse punkter opfyldes på en gang, kræver det en god afgrænsning. Der er mange specialer, der bliver kritiseret for at være for brede, mens det er yderst sjældent, at specialer kritiseres for at være for snævre.

16 Flemming Smedegaard Valg af specialeemne (2) Et speciale drejer sig ikke om at vise alt, hvad du ved og kan, men om din evne til at selektere og løse et fagligt problem. Den gode specialeidé er let at huske og kan forklares over for udenforstående på et par minutter. Et fagligt problem kan være både teoretisk, analytisk og empirisk, men skal i alle tilfælde undersøges ved hjælp af relevante faglige teorier og metoder. Vær opmærksom på evt. problemer mellem en opdragsgivers og universitetets krav.

17 Flemming Smedegaard Valg af specialemne (3) Du har måske allerede valgt emne eller er startet overvejelserne. Emneområdet betyder imidlertid erfaringsmæssigt mindre, end de fleste tror. Når man først kommer i gang, viser de fleste emner sig yderst interessante. Det er derimod meget vigtigt, at du relativt hurtigt finder specialets idé (eksistensberettigelse). Hvad er specialets teoretiske/analytiske/empiriske pointe? Når du har en god historie at fortælle, bliver det hele meget lettere, og hvorfor også spilde både egen og andres tid på dårlige historier?

18 Flemming Smedegaard Specialet skal vise din virksomhedskommunikative faglighed Godkendelse af et speciale er en optagelse i en ”faglig loge”, nemlig i logen af dem, der kan besmykke sig med det pågældende fags titel, fx kandidat i IVK. IVK er et bredt fag, som trækker på mange forskellige fagligheder, men det er ikke det samme, som at man kan gøre alt inden for fagets rammer. Uanset emne vurderes graden af teoretisk og metodisk refleksion altid meget højt ved bedømmelsen af et speciale.

19 Ønske af specialevejleder Du skal ved tilmeldingen ønske to mulige vejledere i ikke prioriteret rækkefølge. Der skal ikke tages kontakt til vejlederne på forhånd, men først, når du har fået tildelt en vejleder. På specialetilmeldingsblanketten vil fremgå, hvilke vejledere der vil være til rådighed i foråret. Det vil være primært være de under- visere, der i forvejen er tilknyttet kandidatuddannelsen. Vi vil bestræbe os på at efterkomme et af dine vejlederønsker, men kan ikke garantere dette, da enkelte vejledere kan være over- efterspurgte. Du kan efter vejledertildeling fortsat afgrænse, præcisere og justere emne, men du kan ikke skifte specialevejleder, medmindre der opstår alvorlige samarbejdsproblemer. Flemming Smedegaard

20 Vejledning En god specialeproces og et godt speciale afhænger normalt af, at du får etableret et godt samarbejde med din vejleder. Sørg derfor fra starten af at etablere klare aftaler med din vejleder om vejledningssamarbejdet: - Hvor mange vejledninger kan du forvente? - Hvordan aftales vejledninger? - Gives der vejledning pr. telefon og pr e-mail? - Hvad skal du aflevere inden vejledningen og hvornår? - Hvor meget kan du forvente, at vejlederen vil læse? (Bemærk: Du har ikke krav på, at vejleder læser alt). Du skal udarbejde en vejledningsplan, som skal godkendes af vejleder og studieleder sammen med specialekontrakten. Vejledningsplanen skal revideres undervejs, hvis der sker væsentlige ændringer.

21 Flemming Smedegaard Retningslinjer for vejledning Du har krav på 10 timers arbejde fra vejleder inden inden aflevering. De 10 timer omfatter: - selve vejledningen - vejlederens forhåndslæsning af afleverede materialer - svar på e-mails - anden form for vejlederkontakt Du kan forvente en reaktion på e-mails inden for 3 arbejdsdage (forudsat at vejlederen ikke er bortrejst eller er engageret i heldagsarrangementer på SDU). Det indgår ikke i vejledningen at give udtalelser eller tilsagn om karakterniveau.

22 Flemming Smedegaard Specialekontrakt Specialekontrakt skal underskrives af dig, vejleder og studieleder. Specialekontrakten løber fra 15. januar og til 1. juni, medmindre studienævnet har givet dig dispensation til andet. Specialekontrakt, underskrevet af studerende og vejleder, skal være afleveret til studieleder senest 15. januar. Udover selve specialekontrakten skal afleveres: - projektbeskrivelse - vejledningsplan

23 Flemming Smedegaard Godkendelse af specialekontrakt med projektbeskrivelse og vejledningsplan Vejlederens vigtigste opgaver er at sikre: - at du har defineret og afgrænset en faglig problem- stilling inden for rammerne af IVK-studiet - at specialet er afgrænset og planlagt på en sådan måde, at det kan gennemføres inden for den fastsatte periode. Studielederens godkendelse af kontrakten er en kontrol af, at der foreligger en realistisk plan for specialet. Derfor skal der sammen med specialekontrakten afleveres en projektbeskrivelse.

24 Projektbeskrivelse Skal som minimum indeholde: 1.Foreløbig problemformulering 2.Forventede data 3.Forventede teorier og metode 4.Foreløbig bibliografi 5.Tidsplan Herudover skal der udfyldes og afleveres en separat vejledningsplan. Heri skal være fastsat en række vejledningsmøder med, hvilke milepæle der skal være nået. Vejledningsmøderne kan enten være aftalt til bestemte tidspunkter eller blot bestemte uger, hvor de præcise tidspunkter så aftales undervejs Flemming Smedegaard

25 Projektbeskrivelsen er dynamisk og skal løbende revideres Din projektbeskrivelse bør løbende revideres bl.a.med hensyn til: Den aktuelle problemformulering (for sådan en skal du have på et hvilket helst tidspunkt af speciale-skrivningen, selv om den ofte ændres og specificeres flere gange undervejs). En foreløbig disposition (som efterhånden bliver mere og mere udbygget). Den aktuelle tidsplan (så både du selv og vejlederen ved, hvad de aktuelle planer er). En foreløbig bibliografi (som efterhånden også bliver mere og mere udbygget).

26 Flemming Smedegaard Erfaringer fra Sarah og Christina (1) Sørg for at vælge et emne, du finder interessant. Vær ikke bange for at kaste dig ud i emner eller teorier, som er nye for dig – det gør blot udfordringen større og specialeskrivningen mere interessant for dig. Afstem ambitionsniveau og forventninger til specialeforløbet, hvis du skriver med en medstuderende. Lav en tidsplan og indsæt tid til eventuelle uforudsete hændelser. Opdel specialet i faser – det gør det lettere at bevare overblikket.

27 Flemming Smedegaard Erfaringer fra Sarah og Christina (2) Vær selektiv i din udvælgelse af litteratur. Sæt hurtigt fingrene på tatserne – du kan altid ændre det, du har skrevet. Brug meget din vejleder og dit netværk. Afsæt god tid til at læse korrektur – det tager altid længere tid, end man tror. Husk også, at der skal være plads til andre aktiviteter end specialeskrivning. Husk at ros dig selv, når du indfrier dine delmål – så er det lettere at komme igennem specialeforløbet.

28 Videnskabsteori Metarefleksioner Metodetriangulering Induktion Ontologi Metoder Refleksioner Deduktion Forudsætninger Interviewformer Epistemologi Perspektivering

29 Flemming Smedegaard Metateori – teori – metode Dit speciale skal eksplicit rumme: 1.Metateori, dvs. valg af og stillingtagen til de videnskabsteorier, der ligger bag de valgte teorier og metoder. Husk, at der skal være en teoretisk konsistens i specialet. 2.Teori, dvs. valg af og stillingtagen til de teorier, som ligger bag de metoder, du anvender. 3.Metode, dvs. valg af og stillingtagen til de metoder, du bruger til at gennemføre dine undersøgelser, analysere dine data og gennem- føre dine løsninger.

30 Hvorfor videnskabsteori? Akademisk arbejde går ud på at producere viden. Videnskabsteori handler om: -Hvad er viden? -Hvordan frembringes viden? -Hvordan begrundes viden? -Hvordan anvendes viden? Bag alle teorier og metoder ligger der en mere eller mindre eksplicit stillingtagen til disse afgørende spørgsmål. Denne stillingtagen kan sammenfattes i forskellige videnskabsteoreti- ske skoler. Flemming Smedegaard

31 Videnskabsteori Er du ikke rimelig fortrolig med fagets videnskabsteori, så er det på høje tid at blive det, for du slipper ikke igennem specialeforløbet uden. Videnskabsteorier, du i hvert fald bør kende: - positivisme- socialkonstruktivisme - hermeneutik- postmodernisme - semiotik- marxisme - strukturalisme - retorik Flemming Smedegaard

32 Litteratur om videnskabsteori Brier, Søren (2014): Videnskabsteori for informations- og kommunikationsvidenskab. København: Samfundslitteratur. Collin, Finn (2012): Hvad er humaniora. København: Akademisk Forlag. Collin, Finn (2014): Hvad er humanistisk videnskabsteori? København: Lindhardt og Ringhof. Helder, Jørn (2014): Ledelse og videnskabsteori. København: Gyldendal Akademisk. Holm, Andreas Beck (2012): Videnskab i virkeligheden. Samfunds- litteratur 2012. Kjørup; Søren (2008): Bind 1: Menneskevidenskaberne – Humanioras historie og grundproblemer. Bind 2: Humanistiske forskningstraditioner. København: Samfundslitteratur. Klausen, Søren Harnow (2005): Hvad er videnskabsteori. København: Akademisk Forlag. Flemming Smedegaard

33 Centrale videnskabsteoretiske spørgsmål Fra empiri til teori eller fra teori til empiri eller både og? Skal forskningen bidrage til konsensus i samfundet eller afsløre dissensus eller både og? Agerer forskeren subjektiv, objektiv, tilstræbt objektiv eller? Centrale videnskabsteoretiske positioner på humaniora: - Normative (teoriorienterede, konsensus, tilstræbt objektiv) - Fortolkende (empiriorienterede, konsensus, subjektiv) - Dialogiske (empiriorienterede, dissensus, subjektiv) - Kritiske (teoriorienterede, konsensus, subjektiv) - Holistiske (teori-/empiriorienterede, konsensus/dissensus, subj.) Flemming Smedegaard

34 Empiriske specialer Det gode samarbejde med en virksomhed er karakteriseret ved, at du får lavet et godt speciale, samtidig med at virksomheden får løst en opgave. Erfaringsmæssigt er følgende symptomer, som du skal være opmærksom over for: Virksomheden forstår ikke forskellen på en akademisk adhandlnig og en konsulentrapport. Virksomheden mener udelukkende, at de gør noget for dig. Virksomheden bruger dig udelukkende som gratis arbejdskraft. Du fokuserer udelukkende på dit speciale og ikke på virksomhedens behov. Manglende overholdelse af aftaler og fortielser fra begge sider.

35 Flemming Smedegaard Hvad du kan gøre for at bidrage til et godt samarbejde med virksomheden (1) 1.Indgå fra starten en skriftlig samarbejdsaftale med virksomheden med aftaler om emne, undersøgelser, gensidige forventninger, begrænsninger, evt. økonomi, kontaktperson, kontakthyppighed og formen af denne osv. 2.Bidrag til/ sørg for klare aftaler gennem hele forløbet – sasmt overhold aftaler. 3.Diskretion fra din side med hensyn til, hvilke af virksomhedens forhold du får indblik i. 4.Indlevelse i virksomhedens og medarbejdernes situation (sæt dig ordentligt ind i, hvad de beskæftiger sig med, og hvorfor de gør tingene, som de gør). 5.Respekt for virksomhedens og medarbejdernes kunnen og holdninger (så får man mest at vide - det dur ikke at være bedrevidende/ nedvurderende).

36 Flemming Smedegaard Hvad du kan gøre for at bidrage til et godt samarbejde med virksomheden (2) 6.Ærlighed over for dig selv - og over for virksomheden (sig, hvad du oprigtigt mener – men på rette tid og sted). 7.Kommuniker klart, så samarbejdspartneren kan forstå dig (både mundtligt og skriftligt). 8.Giv klar besked om, at det ikke er en konsulentrapport, du udarbejder, og forklar, hvad forskellen er på en akademisk opgave og en konsulentrapport. 9.Giv også gerne virksomheden noget, de kan bruge (men du består ikke dit speciale alene ved at have gjoretdette)

37 Problemformulering En problemformulering er svaret på det/de spørgsmål, som dit speciale besvarer. Man skal kunne gå direkte fra problemformulering og til konklusion og her læse svaret på problemformuleringen. Du skal have en problemformulering i en hvilken som helst fase af specialeskrivningen. Problemformuleringer er dynamiske og ændrer sig oftest flere gange undervejs, når du bliver klogere på det, du undersøger. Flemming Smedegaard

38 Eksempler på gode problemformuleringer Hvordan kan mellemlederen håndtere krydspresset mellem topledelse og medarbejdere? Hvordan kan sammenhængen mellem ledelse og kvaliteten heraf i relation til medarbejdernes fravær i den kommunale ældrepleje forklares, og hvilke initiativer kan der tages for at nedbringe fraværet? Hvor står PR-disciplinen i dag som en del af kommunikationsfaget, og hvilke fremtidsperspektiver eksisterer for disciplinen? From the micro-perspective of organizational sustainability and the macro-perspective of sustainable development, how can the logics of systems theory, dialectics, and circular thinking contribute to the development of a coherent framework for symbiosis leadership and symbiotic advancement? Flemming Smedegaard

39 Akademisk opgaveskrivning Ytringsfunktioner i specialer: Specialer skal:Speciale skal ikke: - argumentere- agitere - begrunde- anmelde - bevise- bekende - diskutere- belære - nuancere- causere - problematisere- formidle - undersøge- lovprise - vurdere- missionere - nedgøre - postulere - underholde

40 Flemming Smedegaard Kvaliteter ved det gode speciale Det gode speciale: 1.Har ét fokus og skaber sammenhæng 2.Postulerer ikke, men argumenterer 3.Har struktur og bruger metatekst 4.Transformerer viden frem for at genfortælle den 5.Præsenterer resultater, ikke processen 6.Har stof, der ligger højt på Blooms taksonomi

41 Flemming Smedegaard 1. Har ét fokus og skaber sammenhæng Et snævert fokus – hellere meget belæg for et lille tema end et stort tema med lidt belæg – og en klar rød tråd uden afstikkere. Dvs. det modsatte af typiske Tv-nyhedsudsendel- ser.

42 Flemming Smedegaard 2. Postulerer ikke, men argumenterer Dårlige specialer er primært postulerende, gode specialer er primært argumenterende. Skelner klart mellem påstande, belæg (grundene for påstandene) og hjemmel (den gyldighed eller vægt, som grundene har). Henter sit belæg og sit hjemmel i teori eller i teoretiske funderet analyse og refleksion. Det er ikke akademisk at hente sit belæg i almen viden og ordsprog.

43 Flemming Smedegaard Videnskabelig argumentation Videnskabeligt acceptable belæg er fx: faglige autoriteters udsagn, fx teorier eller definitioner andres undersøgelser, fx analyser, interviews og statistik egne undersøgelser, fx analyser, interviews og statistik Følgende er derimod ikke acceptable belæg: mener, synes og tror uredelig brug af teorier, undersøgelser, statistikker osv.

44 Flemming Smedegaard 3. Har struktur og bruger metatekst Metatekst betyder strukturmarkering, dvs. at man gør meget du af at begrunde overfor læseren, hvad hver enkelt del af teksten skal med for. Strukturen skal ikke blot være der på et meta- plan, men også mellem de enkelte sætninger. Dvs. kohæsion og kohærens.

45 Flemming Smedegaard 4. Transformerer viden frem for at genfortælle den Dårlige specialer har det med at udøse alt, hvad man ved. Til gengæld har man ikke så meget man vil med det, man ved – andet end at vise, at man ved det. derfor bliver det i høj grad blot en gengivelse af, hvad andre mener uden noget egentligt mål hermed. I gode specialer er der derimod foregået en transformation af viden: Der analyseres, tolkes og vurderes.

46 Flemming Smedegaard 5. Præsenterer resultater, ikke processen Du skal præsentere dine resultater på grundlag af en solid faglig argumentation. Vurderinger af typen ”det har været interessant at arbejde med…” er uinteressante i forhold til speciale- genren, hvor det handler om at benytte en faglig argumentation. Det er kun den metodiske proces, der er interessant.

47 Flemming Smedegaard 6. Har meget stof, der ligger højt på Blooms taksonomi 6. Vurdering: Bedømme ud fra forskellige kriterier 5. Syntese: Kombinere og abstrahere 4. Analyse: Se system/ struktur/ principper, nedbryde i dele, skille ad 3. Anvendelse: Afprøve, bruge 2. Forståelse: Demonstrere, forklare med egne ord, fortolke 1. Viden: Skelne, genkende, gengive

48 Flemming Smedegaard Gode specialer Bruger viden formålsbestemt Går i dybden med ét emne Handler om en relation mellem begreber Meget belæg og hjemmel for påstande Indordner hvert afsnit under hovedformål Angiver hvert afsnits indordning under hovedformål eksplicit v.h.a. metatekst Megen tekst befinder sig højt på Blooms taksonomi

49 Flemming Smedegaard Dårlige specialer Refererer viden uden at bruge den til noget Går ikke i dybden, bringer mange emner på bane Savner enten belæg eller påstand Indordner ikke hvert afsnit under hovedformål Angiver ikke en sådan indordning eksplicit Megen tekst befinder sig lavt på Blooms taksonomi

50 Flemming Smedegaard Akademisk sprog 1.Emneorienteret 2.Klart, præcist, økonomisk 3.Skaber og støtter en klar struktur på såvel stofniveau som ordniveau 4.Korrekt

51 Flemming Smedegaard Emneorienteret Der skal være fokus på emnet og ikke på afsenderen. Sprogligt skal være sagligt og ikke præget af afsende- rens følelser eller imponatorord. Opgaven skal ganske vist rumme faglige begreber – men de faglige begreber er ikke et mål i sig selv. De skal ikke bruges til at imponere med. Du skal kun bruge de begreber, der hjælper dig med at belyse dit problem. Brugen af passiv sprogbrug vs. –Brug passivkonstruktioner, hvor man vil fremhæve generelle fremgangsmåder. –Brug aktive verber og jeg, når man skriver om de handlinger, som du har foretaget i forbindelse med din undersøgelse, dvs. jeg anvender, jeg udvælger, jeg foreslår, jeg konkluderer, jeg argumenterer for, jeg viser osv. – men ikke jeg synes!

52 Flemming Smedegaard Klart, præcist, økonomisk Skarpe definitioner Klar og entydig brug af begreber Fjernelse af fyldord

53 Flemming Smedegaard Klarhed på stofniveau –Kun relevant stof er med –Vægtning efter vigtighed –Gennemtænkt rækkefølge –Klar blokinddeling af teksten ved hjælp af afsnitsinddeling og overskrifter –Forbundne blokke står sammen –Brug af metatekst (sproglige signaler) –Overordning og underordning markeret –Blokkenes indbyrdes funktion markeret

54 Flemming Smedegaard Klarhed på ordniveau –Klar sætningsbygning –Brug af visuelle/ typografiske signaler –Samme ord for samme ting –Fremhævelse af det vigtige –Kursiv –Mellemrubrikker

55 Flemming Smedegaard Hovedafsnit og serviceafsnit En universitetsopgave består af hhv. hovedafsnit og serviceafsnit. I hovedafsnittene står det egentlige faglige indhold. Serviceafsnittene har til formål at gøre det lettere for læseren at bruge hovedafsnittets faglige indhold. Serviceafsnit er de afsnit, der hjælper læseren med: –overblik (fx indholdsfortegnelse, abstrakt/ resumé) –identifikation (fx forside) –dokumentation (fx kilde- og litteraturfortegnelse, bilag, noter) –orientering og brug (fx forord, indledning, konklusion) –opslag og henvisning (fx indholdsfortegnelse)

56 Flemming Smedegaard Serviceafsnit i et speciale Før hovedafsnit: forside indholdsfortegnelse evt. forord resumé indledning med problemformulering I hovedafsnit: noter (løbende noter vs. fodnoter) Efter hovedafsnit: konklusion kilde- og litteraturfortegnelse bilag

57 Flemming Smedegaard Indholdsfortegnelser Indholdsfortegnelse: er et redskab til at slå op i er overblik over indholdets omfang er indtryk af opbygningen af teksten Når man skal lave en indholdsfortegnelse, skal man: finde ud af, hvor detaljeret indholdsfortegnelsen skal være vælge en praktisk opstilling og typografisk udformning Indholdsfortegnelsen skal afspejle dispositionen: Det er vigtigt, ar der er overensstemmelse mellem afsnitsbeteg- nelserne i indholdsfortegnelsen og overskrifterne i selve teksten – både i ordlyd og typografisk. Overskrifter – ikke for mange typer overskrifter og ikke for mange decimaler.

58 Flemming Smedegaard Dokumentation Noter Litteraturnoter i løbende tekst. Forklaringsnoter som fodnoter. Citater Korte citater (under en linje) sættes i citationstegn i løbende tekst. Længere citater markeres typografisk ved linjeoverspring og indrykning. Citater skal altid være en ordret gengivelse. Kilde- og litteraturfortegnelse har som formål: dokumentere brug af kilderne. lette informationssøgning for læserne.

59 Hjælp til informationssøgning Du kan få hjælp i Syddansk Universitets læringszone. Biblioteket holder jævnligt særlige informationssøgningskurser for specialestuderende. På kurset får du erfarne forskningsbibliotekarers hjælp til at søge den rette litteratur til netop dit speciale og lærer at søge i databaser og andre steder, du ikke kendte i forvejen. Jo bedre afgrænset dit emne er inden kurset, jo bedre kan bibliotekarerne hjælpe dig. Du kan også altid booke en bibliotekar til at hjælpe dig. Flemming Smedegaard

60 Coaching (1) Er du specialestuderende, kan du benytte dig af vejledningscentrets tilbud om coaching. Der kan elektronisk bookes en tid. Såvel studerende, der mere eller mindre midlertidigt er gået i stå i specialeskrivningen, som studerende, der ”blot” ønsker at optimere sine ressourcer og motivation i arbejdsprocessen, kan få glæde af coaching. Coaching går i sin enkelthed ud på gennem coachens målrettede spørgsmål at give fokuspersonen, dvs. den der bliver coachet, ansvar og ejerskab for det eller de mål, som han eller hun har sat sig. Flemming Smedegaard

61 Coaching (2) Coaching må ikke forveksles med den faglige vejledning, som ydes af specialevejlederen. En coach giver ikke gode råd eller nogen form for faglig input, medmindre fokuspersonen beder om det. Coachen er kun katalysator for fokuspersonens selvrefleksion. Et coachingforløb består af en række individuelle samtaler. Varigheden af et coachingforløb tager udgangspunkt i den enkeltes behov og strækker sig typisk over 2-6 møder af cirka halvanden times varighed. Flemming Smedegaard

62 Specialeworkshops Der udbydes ofte forskellige workshoptilbud til speciale- studerende. Det kan være fakultetet, studieservice eller andre, der udbyder workshops. Workshoppen behandler generelle (og ikke fagspeci- fikke) forhold omkring specialeskrivning. Workshoppen tager udgangspunkt i deltagernes kon- krete projekter. I nogle tilfælde kan der også være mulighed for at blive tilknyttet vejlederens forskningsgruppe.

63 Flemming Smedegaard Specialegrupper Skriver du alene, så find nogle, som skriver speciale inden for beslægtede felter, og dan en specialegruppe, som mødes med jævne mellemrum. En specialegruppe har: -En faglig funktion -En psykologisk funktion -En social funktion OBS: Det er erfaringen, at studerende, der indgår i en specialegruppe, bliver hurtigere færdige med deres speciale end specialestuderende, der ikke gør.

64 Flemming Smedegaard Husk i afslutningsfasen! Resumé på 2 – 3 sider: - på dansk, hvis specialet er skrevet på fremmedsprog - på fremmedsprog, hvis specialet er skrevet på dansk Nøje referencer til alle benyttede kilder. Bibliografi med benyttet litteratur. Bilagsdokumentation (så lidt som muligt, så meget som nødvendigt!) Ved specialer med flere bidragydere: Nøje angivelse af, hvem der er ansvarlig for hvilke sider. Grundig Korrekturlæsning, please! Korrekt uploadning af specialet !

65 Flemming Smedegaard Aflevering Fra 1. januar 2013 afleveres specialer også digitalt. Der oprettes særlige afleveringssteder på Blackboard. Den normale aflevering er senest 1. juni 2016 kl. 12.00. Der må maks. afleveres to filer: - Selve specialet (i en pdf-fil) - En zippakke med bilag Ved afleveringen af specialet skal udfyldes en speciale- afleveringsblanket + evt. fortrolighedserklæring.

66 Erfaringer fra forsvar Det mundtlige forsvar får en stor betydning, når der skal gives én karakter ud fra et helhedsindtryk. Det forventes, at startindlægget er det mest gennem- arbejdede oplæg, du nogensinde har holdt. Forbered dig på alle de mulige spørgsmål, der kan stilles til dit speciale. Du skal udover at kunne snakke om mangler, mulighe- der og perspektiver i dit speciale kunne indgå i en faglig dialog om emner, teorier mv., der forudsættes at være bekendt, når man har læst kandidat i VK. Flemming Smedegaard

67 Forsvarserfaringer fra en tidligere studerende ”Who did it” Vær hjemme i dit speciale Forbered spørgsmål –(Flemmings 100 spørgsmål) Kend din videnskabsteori – og alternativer Vær fremme i skoene Hold bolden på egen banehalvdel Vær ikke bange for at tage chancer Glæd dig! (hvis du kan)

68 Flemming Smedegaard Tak for i dag! God fornøjelse med specialeskrivningen!