Udgangspunkt  Speciale 2013: Ordforrådstilegnelse i engelskundervisningen med fokus på ordforrådsøvelser  Artikel i antologien: ”Fremmedsprog i Gymnasiet.

Præsentationer af emnet: "Udgangspunkt  Speciale 2013: Ordforrådstilegnelse i engelskundervisningen med fokus på ordforrådsøvelser  Artikel i antologien: ”Fremmedsprog i Gymnasiet."— Præsentationens transcript:

1

2 Udgangspunkt  Speciale 2013: Ordforrådstilegnelse i engelskundervisningen med fokus på ordforrådsøvelser  Artikel i antologien: ”Fremmedsprog i Gymnasiet. Teori, praksis og udsyn” (2014)

3 Struktur  Hvorfor fokus på ordforråd?  Bredde og dybde i ordforrådet  Leksikalsk kompetence – hvad vil det sige at kunne et ord?  Tilegnelse – hvordan indlæres nye ord?  Forskellige type af ordforrådsøvelser – hvad kan de bruges til? Konkrete eksempler

4 Hvorfor fokusere på ordforråd?  ”Without grammar very little can be conveyed, [but] without vocabulary nothing can be conveyed.” (Wilkins (1972) citeret i Milton, Wade & Hopkins 2010: 83).

5 De fire sprogfærdigheder

6 Hvad siger bekendtgørelsen? Kernestof  Italiensk B: ”et grundlæggende ordforråd og idiomatik, som eleverne har brug for i samtaler både om almene emner og om de studerede emner.”  Tysk B:”– grundlæggende tysk ordforråd, grundlæggende tysk grammatik, sprogtilegnelse”  Spansk B: ”et grundlæggende alment ordforråd til brug for mundtlig kommunikation – et specifikt ordforråd i tilknytning til de valgte emner”  Fransk B:” – et grundlæggende ordforråd og idiomatik, som eleverne har brug for i samtaler både om almene emner og om de studerede emner.”

7 Bredde og dybde i ordforrådet

8 Ordforrådets bredde  Størrelsen af elevernes ordforråd er centralt for deres mestring af målsproget.  Flere studier har påvist en stærk sammenhæng mellem størrelsen af elevernes receptive ordforråd og særligt elevernes, læse- og lyttefærdigheder (Se f.eks. Stæhr (2008))  Men hvor mange ord skal eleverne kunne?

9 Hvor mange ord?  2000 ord for at kunne indgå i en almindelig samtale  3000 ord for at kunne læse autentiske tekster, hvor sværere ord er glosseret  5000 ord for selvstændigt at kunne læse autentiske tekster  …men nyere forskning anslår at det nok nærmere er 8-9000 ord. Nation (2006)  10000 ord for at kunne læse og forstå akademiske tekster på et højt, fagligt niveau.

10 Quiz  Til tysklærerne: http://quizicon.com/100-Most-Common- German-Words-Quiz.htmlhttp://quizicon.com/100-Most-Common- German-Words-Quiz.html  Til italiensklærerne: http://quizicon.com/100-Most- Common-Italian-Words-Quiz.htmlhttp://quizicon.com/100-Most- Common-Italian-Words-Quiz.html  Til spansklærerne: http://quizicon.com/100-Most- Common-Spanish-Words-Quiz.htmlhttp://quizicon.com/100-Most- Common-Spanish-Words-Quiz.html  Til fransklærerne: http://quizicon.com/100-Most-Common- French-Words-Quiz.htmlhttp://quizicon.com/100-Most-Common- French-Words-Quiz.html

11 Links  1000 hyppigste ord på spansk (Quizlet) https://quizlet.com/50590/1000-top-used-spanish-words-flash- cards/ https://quizlet.com/50590/1000-top-used-spanish-words-flash- cards/  1000 mest hyppigste ord på tysk (med engelsk oversættelse) http://www.languagedaily.com/learn- german/vocabulary/common-german-words http://www.languagedaily.com/learn- german/vocabulary/common-german-words  1000 mest hyppigste ord på fransk (med engelsk oversættelse og med fransk udtale) http://french.languagedaily.com/wordsandphrases/most- common-words http://french.languagedaily.com/wordsandphrases/most- common-words  1000 med hyppigste ord på italiensk (med engelsk oversættelse og italiensk udtale) http://www.101languages.net/italian/most- common-italian-words/http://www.101languages.net/italian/most- common-italian-words/

12 Ord og ordfamilie  Mange frekvenslister medtager de hyppigst optrædende enkeltord i målsproget (på tysk optræder ist, bin og sind f.eks. alle på top 50).  De store undersøgelser bygger på lister af ordfamilier.  Ordfamilier inkluderer både ordets grundform (spise) + bøjningsformer (spiser, osv.) + hyppige afledte former (f.eks. spiselig)  På engelsk har en ordfamilie typisk 5-6 medlemmer

13  Fransk ordforrådstest fra 2014  Testen stiger i sværhedsgrad så det første ark inkluderer ord fra de 2000 hyppigste ord, næste ark de 3000 hyppigste, så 5000 og til sidst 10000.  Testen kan findes på hjemmesiden: http://www.lextutor.ca/tests/ http://www.lextutor.ca/tests/

14 Har vores elever et ordforråd der er i nærheden af disse mål ?  Stæhr (2008): 68 ud af 88 elever der havde færdiggjort folkeskolens afgangsprøve havde ikke tilstrækkeligt kendskab til de 2000 hyppigste ordfamilier på engelsk  Albrechtsen, Haastrup og Henriksen (2008): kun 12 ud af 29 elever i en 1.g. mestrede dette ordniveau.

15 Dybde i ordforrådet  Ordforråd handler dog ikke kun om hvor mange ord man kender, men også hvor godt man kender dem.  Der er f.eks. forskel på om ordene kendes receptivt og produktivt: - Receptiv ordviden defineres som en forståelse af ordet når hører det eller læser det - Produktiv ordviden omhandler evnen til at benytte ordet aktivt i tale eller på skrift.  Grænserne mellem disse to typer af ordviden er selvfølgelig flydende.

16 Dybde i ordforrådet  Read (2004) definerer dybden, altså kvaliteten af ordforrådet som omfattende: - Præcis viden om ordet betydning (den præcise definition) - Omfattende ordviden (receptiv og produktiv viden om kollokationer, grammatiske mønstre og brugsrestriktioner) - Netværksviden (semantisk kobling til andre ord)

17 Semantisk netværksviden

18 Hvad vil det sige at kunne et ord?  Nation (2001) Form Mundtlig Skriftlig Orddele Mening Form og mening Begreb og referenter Associationer Brug Grammatiske funktioner Kollokationer Brugsrestriktioner

19 Leksikalsk kompetence  Henriksen (1999): 3 sammenhængende dimensioner i forhold til at udvikle leksikalsk kompetence 1) Grader af viden om ordet betydning Genkendelse Delvis viden Præcis Viden 2) Grader af viden om ordets paradigmatiske og syntagmatiske relationer Kendskab til få relationer Kendskab til mange relationer 3) Grader af receptiv og produktiv kontrol Receptiv kontrolProduktiv kontrol

20 Hvordan tilegnes nye ord?  Indirekte eller direkte ordforrådstilegnelse?  Indirekte: ubevidst, langsom, kumulativ proces  Direkte: - bevidst tilgang, specifikke øvelser og aktiviteter - muliggør kognitiv dybdebearbejdning - mulighed for at træne forskellige dimensioner af leksikalsk kompetence

21 Informationskløftopgave

22 To formål med ordforrådsøvelser  Et sprogpædagogisk: - styrke og udvikle elevernes ordforråd; både i bredde og dybde  Et litteraturpædagogisk: - Stilladsering af analyse og teksttolkning

23 Øvelsestyper  Før- under- og efterlæsningsøvelser  ”Ord og Tekst” (Christensen m.fl. 2000).  Øvelser alene og øvelser i kontekst

24 Oversigt  1. Brainstorming og associationsøvelser  2. Identifikationsøvelser  3. Sorterings- og matchingøvelser  4. Transformationsøvelser  5. Udskilningsøvelser  6. Graderings- og rangordningsøvelser  7. Indsættelsesøvelser

25 1. Brainstorming og associationsøvelser  Indledning på et nyt, tematisk forløb.  Formål: - mobilisere elevernes eksisterende ordforråd - Aktivere elevernes forforståelse og knytte ny viden til allerede etableret viden - påbegynde udbygning af eksisterende viden

26 1. Brainstorm og associationsøvelser  Mind-map kan fungere som et værktøj til sortering og hierarkisering af ordene.  Hvis man arbejder med det elektronisk kan man vende tilbage og redigere/udbygge mind-mappet i slutningen af forløbet.

27 2. Identifikationsøvelser  Eleverne skal identificere ord i teksten ud fra forskellige kriterier. Det kunne f.eks. være at bede eleverne identificere alle de ord der har en relation til temaet kriminalitet i en tekst om narkobander i Mexico.  Formål: At fokusere elevernes opmærksomhed på specifikke ord i teksten og deres betydning og skabe mere præcis forståelse af disses betydning.

28 2. Identifikationsøvelser  Eksempel: Find alle adjektiver i teksten der bruges til at beskrive hovedpersonen i novellen.  Eksempel: Hvilke verber vedrører de forskellige hovedpersoner? Er de aktive eller passive?  Eksempel: Find de afsnit i teksten hvor forfatteren bruger nutid og hvor han bruger datid. Hvorfor skiftes der mellem disse to tider?

29 3. Sorterings- og matchingøvelser  Formål: udvikle elevernes præcise viden om ordets betydning og dets sammenhæng med andre ord i betydningsnetværket.  Sorteringsøvelser: eleverne skal sortere specifikke ord eller fraser i forskellige kategorier; f.eks. positivt/negativt ladede ord, ordklasser, temaer  Matchingøvelser: Eleverne skal sammenstille f.eks. orddele, synonymer, antonymer, eller faste kollokationer  Tolkningsmæssigt: rette fokus mod betydningssammenhænge i teksten.

30 Eksempel  Find the adjectives and nouns which are used to describe the heroes of the present and the heroes of the past. List your words in the word chart below:

31 3. Transformationsøvelser  Eleverne skal transformere ord fra en ordklasse til en anden. F.eks. omdanne adjektiver til substantiver for at kunne tale om tekstens tema:

32 3. Transformationsøvelser  Formål: Øge elevernes viden om hvordan ordene betydningsmæssigt hænger sammen på tværs af ordklasser samt deres viden om forskellige afledningsendelser.  Tolkningsmæssigt kan det at omdanne de karakteriserende adjektiver til tematisk relevante substantiver hjælpe eleverne til at gå fra et mere beskrivende til et mere abstrakt, tematisk niveau (Henriksen 1997). Eksempel: ”El texto se trata de una mujer, que está orgullosa” ”El texto se trata de orgullo”

33 4. Udskilningsøvelser  I en udskilningsøvelse skal eleverne frasortere det ord der skiller sig ud i forskellige betydningssammenhænge (et overordnet begreb, tematisk overskrift, osv.)  Klima: Wind – Treibhauseffekt – Verkehr - Niederschlag  Formål: træne eleverne i semantisk analyse idet de skal aktivere deres eksisterende viden om det overordnede begreb og sammenligne de forskellige ord i gruppen.

34 5. Graderings- og rangordningsøvelser  Eleven skal kunne differentiere mellem betydningsforskelle i relation til synonymer eller nært beslægtede ord i et semantisk felt.  Eksempel: gradere synonymer for ordet happy (eksempel fra Ord og Tekst ).

35

36 5. Graderings- og rangordningsøvelser  Andre forslag: - Gradering ud fra antonymer som modpoler på linje - Sætte adjektiver i kronologisk rækkefølge for at diskutere udviklingen af en bestemt karakter i en tekst - I en tekst om venskab kunne det være at rangordne de forskellige personlige egenskaber teksten nævner i forhold til deres vigtighed.

37 6. Indsættelsesøvelser  Eleverne skal indsætte manglende ord i teksten.  Kan laves ud fra forskellige kriterier, og gøres mere eller mindre åbne.  Tester elevernes produktive ordviden

38 Eksempel  http://zander.io/cloze-test/

39 Fordele med ordforrådsøvelser  Retter elevernes opmærksomhed direkte mod ordene, deres betydning og deres relationer til andre ord i betydningsnetværket.  Kan anvendes alene eller i forbindelse med tekstarbejdet; en form for stilladsering af teksttolkningen.  En solid, sproglig forankring i tekstmaterialet – højner elevernes kognitive dybdebearbejdning af det sproglige input.  Systematisk tilgang  repetition

40 Udfordringer

41  Vil man bruge øvelserne i forbindelse med tekstarbejdet skal de selvfølgelig først udarbejdes og tilpasses de enkelte tekster  Hvis øvelserne skal kunne anvendes som et led i teksttolkningen skal de selvfølgelig være meningsfulde  Er øvelserne udfordrende nok for fagligt dygtige elever?

42 Litteraturliste  Albrechtsen, D., Haastrup, K. & Henriksen, B. (2008). Vocabulary and writing in a first and second language: Processes and development. Hampshire: Palgrave Macmillan.  Andersen, L. & Henriksen, B. (2014). Ord og Tekst. I: Leth Andersen, H., Fernández, Susana S., Fristrup, D. & Henriksen, B. (red). Fremmedsprog i Gymnasiet – teori, praksis og udsyn, s. 157-168. Frederiksberg: Samfundslitteratur.  Christensen, B., Engberg-Pedersen, J., Grønvold, M. & Henriksen, B. (2000). Ord og Tekst – Sproglig opmærksomhed i engelskundervisningen i gymnasiet og på hf. Uddannelsesstyrelsens temahæfteserie nr. 25.  Henriksen, B. (1997). Nyt fra Bjerget. Ordforrådsøvelser – vejen til et større ordforråd og en bedre teksttolkning? Anglo Files no. 101, March, pp. 63-67

43 Litteraturliste (fortsat)  Henriksen, B. (1999). Three Dimensions of Vocabulary Development. Studies in Second Language Acquisition, Special Issue on “Incidental L2 Vocabulary Acquistion: Theory, Current Research and Instructional Implications”, 21 (2), pp. 303-317  Nation, P. (2006). How large a vocabulary is needed for reading and listening? The Canadian Modern Language Review, vol. 63, no. 1: 52-82.  Read, J. (2004). Plumbing the depths: How should the construct of vocabulary knowledge be defined? I: Bogaards, P & Laufer, B (Eds.) Vocabulary in a Second Language. Selection, Acquisition and Testing. John Benjamins: 209–227  Stæhr, L. S. (2008). Vocabulary size and the skills of listening, reading and writing. I: Language Learning Journal, vol. 36, no.2: 139- 152.