Portfoliodidaktik i historie - Nogle overvejelser og konkrete eksempler.

Præsentationer af emnet: "Portfoliodidaktik i historie - Nogle overvejelser og konkrete eksempler."— Præsentationens transcript:

1 Portfoliodidaktik i historie - Nogle overvejelser og konkrete eksempler

2 Historiefaget efter reformen Samspillet natur  menneske  samfund For at forstå nutiden må man undersøge fortiden Historie er tolkninger af fortiden – altid i forandring Historie handler om identitet og forståelse af sammenhænge

3 Historiefaget efter reformen Indsigt i historisk metode Viden om vigtige brudflader Evne til at analysere samspillet menneske- samfund-natur i forskellige perioder Forståelse af mennesket som historieskabt og historieskabende Ikke kun viden om noget – også viden om, hvordan viden opstår Ny eksamensform  øgede krav til elevens evne til refleksion

4 Et konkret projekt Logskrivning i 1i - historie Målsætning: at eleverne gradvis tilegner sig en systematisk, effektiv og hensigtsmæssig studiekultur at den enkelte elev bliver klogere på sin egen læringsproces og på dens stærke og svage sider at den enkelte elev kan samarbejde med andre elever på en både kritisk og konstruktiv måde Præmisser: det at lære forudsætter selvaktivitet læring og skrivning hænger tæt sammen den enkelte lærer i et fællesskab med andre

5 Et konkret projekt 1. fase (januar-februar): Eleverne præsenteres for og arbejder med ◦ hurtigskrivning ◦ mindmap ◦ resuméer ◦ grundregler for god respons på oplæg 2. fase (februar – maj): Modulreferatet introduceres. Eleverne skriver på skift referat af modulerne. Referatet lægges i en mappe på Lectio. Hvert modul begynder med en læsning af og kommentarer til referatet fra sidst. 3. fase (februar – maj): Der arbejdes med en simpel læselog. I modulerne tages eksempler på brug af strukturen løbende op. I første omgang handler det at etablere gode vaner for forberedelse/hjemmelæsning. Der lægges ikke så meget vægt på diversefeltet. 4. fase (april-maj): Diversefeltet i læseloggen bliver fokuspunkt. Her skrives kommentarer, overvejelser og spørgsmål. Med udgangspunkt i eksempler drøftes mulighederne i god brug af dette felt. Dernæst arbejder eleverne sammen i responsgrupper, hvor læseloggen bliver omdrejningspunkt for en gennemgang af stoffet.

6 Et eksempel – læselog og referat 7/3-2008 Historie 2 moduler – Romerriget Kim Bojsen. Marie, Oliver, Friis, Mads, Nina, Amalie og Christian Romerriget vokser Kejserdømmes indføres Augustus udskifter Cæsar Hæren havde magten Romersk indretning Fra embedsmand til mand med plads i både råd og med borgerret. Makedonerne sluttede de græske bystaters uafhængighed. Det romerske rige satte sit præg på hele det sydlige Europa. Efter Alexander den store kom hellenismen (blandings kultur). Da Alexander den store dør, vokser Rom’s rige enormt (fra Sahara til Skotland og fra Persien til Atlanterhavet) Ca..Kr. er Rom den største by i midt Italien. Kejserdømmet indføres i.Kr. Borgerkrig fra 49 til.Kr, derefter overtager Cæsar kontrollen over riget. – Dør i.kr., myrdet af sine senatorer. Augustus overtager magten efter Cæsar. – regerede fra.Kr. til 14 e.Kr. Romerriget var opdelt i provinser, men Italien som kerneland. Første århundrede e.kr. havde rom et indbyggertal på 1 million. De Romerske borgere havde privilegier, som at kunne gå rettens vej, havde indflydelse på politik. Hæren var meget magtfuld pga. dens størrelse. Professionelle hære bestod af 3-400.000 mænd. De havde tjeneste tid på mellem 20 og 25 år, alt efter hvilken del af hæren de var med i. Byerne blev indrettet i romerskstil Havde du været embedsmand fik du efter din siddende periode romersk borgerret samt plads i byens råd. Diskussion: Var det en fordel at kejserdømmet blev indført? Hvilke forskelle? Spørgsmål: Hvad betød skiftet af styre dømme for den enkelte borger? Enkel læselog til effektiv lektielæsning

7 Et eksempel – læselog og referat Modulreferat 07-03-08 Monica Holst Nielsen 1.i Dagsordenen for 1.i’s yndlingsfag: 1. Modulreferent og modulreferat 2. Fremlæggelser a. En (mere eller mindre) frivillig gruppe fremlægger et eksempel på en oversigt/tidslinje b. Gruppen med personer og steder fremlægger 3. Præsentation af en metode til notetagning 4. Gruppearbejde med udgangspunkt i metoden (gerne en pc pr. gruppe) - gruppen uploader produktet i mappen "Romerriget", undermappen "Læselog" 5. Vi ser og drøfter et eksempel Konstruktiv kritik af tidligere modulreferat: Vi var alle enige om at Friis’s Modulreferat var et af de bedste hidtil. Det var meget fagligt orienteret samt beskrivende. Der var dog rigtig mange faglige pointer, hvilket man kan diskutere hvor vigtigt er for selve referatet. Sammenhængen med tidligere modul: I sidste modul begyndte vi, som vi nok alle husker, på noget gruppearbejde. Vi skulle henholdsvis lave enten en tidslinie eller fortælle om nogle personer/steder fra Grækenland f.kr. Kim lagde ud med at fremvise Christine og co.’s tidslinie, hvilken var tilpas detaljeret og de tog fat på nogle spændende begivenheder. Herefter fremlagde Mads, Chastine, Nina og Christian om de personer og steder de syntes var spændende fra Grækenland f.kr. De fortalte bl.a. om Sparta, Makedonien, Akropolis samt nogle spændende personer fra tiden. De var gode til at tale uden papirer og deres lille fremlæggelse var samtidig meget informerende

8 Et eksempel – læselog og referat De vigtigste faglige punkter: Metode til notetagning: (Vi lærte at piger er langt flittige til at tage notater end drenge ) Selektion er et nøgle ord når man skal tage notater. Det er en hård/fin balance mht. hvor meget man skal skrive når man tager notater. Det handler om at udvælge de vigtigste faglige punkter, og få skrevet dem ned i enten punktform eller korte konkrete sætninger. Det er også vigtigt at læse samt omformulere det man læser, da man på denne måde ofte har lettere ved, at forstå den pågældende tekst. Hvordan blev der arbejdet? Der blev arbejdet godt i starten af modulerne, under fremlæggelserne og klasseundervisningen. Herefter blev vi sendt ud i grupper, for at lave en notationsøvelse, og jeg kan derfor kun vurdere hvordan min gruppes arbejdsindsats var. Vi syntes at det var en svær opgave, da vi alle var vant til at skrive notater på en helt anden måde, og det var derfor en udfordrende opgave. Vi prøvede dog trods sværhedsgraden at løse opgaven så godt vi kunne, men seriøsitetsniveauet kunne dog godt havde været lidt højere fra vores side. (Det er jo også sidst på dagen, fredag ) Min vurdering af timen: Jeg syntes at det var en generel god og lærerig time. Jeg har aldrig før overvejet at ændre min måde at skrive notater på, men denne time har dog åbnet mine øjne for en anderledes og måske bedre metode at notere på. Alt i alt var det blot endnu en god time med Kim (-:

9 Matrixøvelse og referat Matrixøvelse for 1i fredag d. 28.3.2008 Romerrigets historie og samfund Øvelsen falder i tre dele: Hold 1-6 mødes og drøfter deres sider: Hvad er det væsentligste? Hvordan kan det formidles til personer, der ikke har læst siderne? Der skrives stikord til et oplæg på ca. 3 minutter. Alle skriver disse stikord. Alle er klar til at fremlægge siderne. Ca. 15 minutter. Repræsentanter for alle 6 hold mødes i en matrixgruppe (se skemaet nedenfor). Repræsentanten for hold 1 lægger ud med at holde et oplæg på ca. 3 minutter. Under oplægget tager repræsentanterne for de andre hold noter. Dernæst holder repræsentanten for hold 2 sit oplæg, de andre tager noter osv. Præcis 30 minutter. Til sidst følger en individuel opgave. Noterne sammenfattes til nogenlunde sammenhængende fremstilling. Den afleveres til læreren ved 6. lektions afslutning. Du får 25 minutter til at sammenfatte dine noter.

10 Matrixøvelse og referat Modulreferat4/4 – 08 Planen for modulet: Gennemgang af modulreferat af sidste time. Lavet af Emil. Kommentarer til sidste times Matrix-Øvelse. Mineprojekt om slaver i Romerriget – Selvstændig gruppedeling, Lodtrækning af emne og ”spilleregler” for projektet. Gruppearbejde med projektet, mens der parallelt køres karakter-samtaler med Kim. Sammenhæng med tidligere moduler: Vi gennemgik matrix-øvelsen fra forrige time og så på et eksempel på en god løsning til øvelsen. Derudover kunne vi nu få brugt al den viden, vi har fået fra tidligere lektier omhandlende slaver, i dette projekt. De vigtigste faglige pointer: På figuren ses den opbygning vi benyttede os af I matrix-øvelsen. Vi fandt ud af at det i en sådan Øvelse er vigtigt at: 1: Lære at tage korte præcise noter – Da fundamentet i pyramiden/øvelsen ellers brydes. 2: Lave en klar og overskuelig opbygning – Det er derfor en fordel at skrive på computer. 3: Sørge for at indholdet er klart og præcist – Selv en udenforstående skal kunne forstå det. Derudover skulle vi selv sørge for, At grupperne blev dannet og forholde Os til spillereglerne for projektet..

11 Lidt opsamling Meget enkle metoder – nemme at anvende Giver mulighed for at stimulere til gode arbejdsformer Muliggør af fastholdelse af pointer Enkel form for evaluering og responsgivning Åbner en dør til refleksion Skaber et fællesskab